Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Folmer Bendtsen – en maler fra Nordvest

Juli 19, 2023

Folmer Bendtsen – en maler fra Nordvest-kvarteret

Han er kendt som arbejder-maleren og maleren fra Nordvest-kvarteret. En plads foran Nørrebro station er opkaldt efter ham. Men han er født på Vesterbro og vi skal mange steder hen. Faderen var velhavende. Moderen gik fra strygekone til butiksindehaver. Han boede i Absalonsgade og var sømand. Forældrene var kærester i 20 år inden de giftede sig. Folmer Bendtsen bosatte sig i Lygte-kvarteret. Han havde været i pleje på Nørrebro. Her lærte han socialismen at kende. I Folkekøkken på Møllegade. Han blev gadehandler i Nordvest-kvarteret. Gift første gang i 1927. Bibliotek i Stefansgade gav ham inspiration. Motiver fra Vesterbro, Sydhavn og Nokken. I kamp mod mælkedreng. Konen drømte om grønforretning. Med på et afbud. Justitsminister købte to af hans malerier. Masser af udstillinger fulgte. Kunstmedarbejder på Socialdemokraten. Skilt og ny kæreste. Gift anden og tredje gang. Ny bopæl ved Frederikssund og masser af udsmykninger. Han sagde ja til Ridderkorset.

 

Kendt som Arbejder – maleren

Ja vi skal vidt omkring, når vi skal beskrive denne person. Nej, han er ikke engang født i Nordvest-kvarteret. Og han er død langt fra København. Han er også kendt som arbejder – maleren. Vi skal vidt omkring.

 

Plads på Nørrebro opkaldt efter ham

Foran Nørrebro Station har man navngivet en plads – Folmer Bendtsens Plads. Men i grunden er det på den forkerte side af Nørrebro Station. Men det har nu altid været lidt kludder med området, således hedder det også Nørrebro Bycenter. Bycenteret ligger i Nordvest. På Lygten Station har kvarterløft Nordvest hørt til.

Postdistriktet for Ydre Nørrebro og Nordvest kvarteret hed indtil 1939 København L.

 

Nordvest-kvarteret hed før Utterslev Mark

Lygtekvarteret er en del af Nordvest-kvarteret, som før i 1901 i Kraks Vejviser blev kaldt for Utterslev Mark. Utterslevgårds marker gik helt ned til Nørrebro station og den daværende Lygte Å – Kvarteret omfattede et område nord for Frederikssundsvej fra nuværende Tommsgårdsvej til nuværende Nørrebro station.

 

Født på Vesterbro

Folmer Bendtsen er født den 8. februar 1907. Han døde den 6. januar 1993 som 85 – årig. Han er født i Sankelmarksgade, en sidegade til Dybbølsgade ved Enghave Plads på Vesterbro. Hans mor var strygerske, Christine Bendtsen, som var kommet til København fra Bornholm.

 

Faderen var velhavende

Faderen hed Christoffer Larsen og var møbelfabrikant og – handler på Frederiksberg. Hans møbelværksted og – forretning og senere bolig lå på Godthåbsvej 75. Christine Bendtsen får endnu to børn med ham. Barn nummer to, som hun får i 1913, bliver bortadopteret. Folmer møder ham først senere i livet, da de begge er voksne.

 

Fra strygekone til butiksindehaver

Barn nummer tre er Harriet. Efter at have fået hende får hun en trikotagebutik med tilhørende bolig i Absalonsgade tæt ved Istedgade. Derved bliver Christines udkommende sikret. Folmer flyttede hjem til hende igen efter at have været i pleje hos en familie på Nørrebro. Han kommer nu til at gå på Gasværksvejens Skole. Faderen kommer dog stadig jævnligt hos moderen. Og Folmer besøger ofte den tidligere plejefamilie på Nørrebro.

Denne familie var vant til at tale med ham. Moderen står i forretningen fra tidlig morgen til 8-9 om aftenen. Hun havde ikke så meget tid til at tale med ham. Det gør ham lidt rodløs.

 

I Absalonsgade

Boligen i Absalonsgade var beliggende i en korridorejendom med toilet i gården. Hans skolegang på Gasværksvejens Skole gik stort set godt. Han var god til dansk og både til at læse og skrive. Men i sangtimerne blev han smidt ud af klassen. Tegnelæreren syntes ikke om hans specielle måde at tegne på. Han havde ikke set noget lignende.

Alligevel fik han 200 kr. i flidspræmie ved skoleafslutningen. Det var mange penge i 1921. Dem gav han pligtskyldig sin mor, der i begyndelsen troede, at han havde rapset dem.

 

Sømand

Han bor ca. syv år hos moderen og går ud af skolen som 14 – årig. Derefter er han bud hos firmaet Nielsen & Co. Der er han i to år og slutter med en fin anbefaling. I 1923 stikker han til søs. Faderen og moderen bliver gift og flytter ud på Godthåbsvej 75. Efter fire års ægteskab får de deres fjerde og sidste barn – Valdemar. Tilsyneladende er det kun Harriet, der flytter med ud på Frederiksberg.

Folmer Bendtsen sejler med et handelsskib mod Sydafrika. Senere i 1923 går han i land i Hamborg. Derefter sejler han med et dampskib mod England og rundt omkring i Skandinavien som ungmand. Han tager med et andet handelsskib til Østasien og bl.a. Ceylon.

Han afmønstrer i januar 1925 i Århus. Christoffer Larsen – Folmers far dør I 1941, men Christine bliver boende i ejendommen til 1968. Her kom hendes to børn Harriet og Valdemar med deres familie også til at bo som voksne med deres familie.

På Bornholm erhvervede ægteparret et sommerhus, hvor de holdt ferie. Og hertil tager Folmer Bendtsen også sammen med sin ven Jørgen Sandved i et af deres togter i sejlbåd

 

20 år som kærester

Folmer Bendtsens mor Christine havde det barsk på Vesterbro som strygekone. Til sidst endte hun som velstillet borgerfrue på Frederiksberg. Men hun glemte ikke sin fortid og havde hele livet et godt forhold til hendes søn, Folmer.

Muligvis var Folmers forhold til faderen ikke så godt. Faderen og moderen holdt sammen i 40 år, heraf de 20 år som ”kærestepar. Det var måske lidt usædvanligt. Det havde samtiden og måske også Folmer svært ved at forstå. Da faderen er ved at dø, kalder han Folmer til sig. Faderen beder om tilgivelse.

 

Folmer Bendtsen bosatte sig i Lygte-kvarteret

Som 19 – 20-årig bosatte Folmer Bendtsen sig i Lygte-kvarteret som dengang var et af de socialt lavest rangerede kvarterer i København. Og det var ikke fordi han ikke ville have hjælp af faderen.

Ganske vist kom moderen på besøg hos ham i Alexandravej (nu Rebslagervej) med mad og nogle penge, så han ikke ligefrem skulle sulte, især før han blev gift i 1928.

 

Plejefamilien på Nørrebro

Plejeforældrene Jens og Marie Nielsen var et ældre ægtepar, hvis børn var flyttet hjemmefra. Jens Nielsen var formand for Murerarbejdsmændenes Fagforening, som havde kontorer i Wesselsgade på Indre Nørrebro. Jens havde tilnavnet ”Dragonen” og ”Jens med Stål-armen”. Han holdt en modvillig entreprenør i strakt arm ud fra et vindue på tredje sal.

Marie var i tresserne, da Folmer igen flyttede hjem. Men han bevarede kontakten til dem. Hende blev han ved med at kalde mor. Hans socialistiske livsopfattelse havde han efter dem og især fra fagforeningsmanden, Jens. Folmer gik dengang på Prinsesse Charlottes Gades Skole. Her gik han dog kun i meget kort tid.

Men jens og Marie havde åbenbart også en kolonihave ved Tagensvej, nord for Alexandravej. Det ved vi fra maleriet ”Fest i kolonihaverne 1950”.

 

I Folkekøkkenet i Møllegade

Efter at have været til søs i ca. to år får Folmer Bendtsen arbejde som medhjælper for tjenerne på restaurant H.F. Müller på Købmagergade ved Kultorvet. Men der er han kun et halvårs tid. På det tidspunkt bor han i etagen over snedkerværkstedet på Ndr. Fasanvej.

For det meste er han arbejdsløs. Måske havde han nogle småjobs nu og da. Han kom meget i folkekøkkenet i Møllegade ved Guldbergsgade. Det var også her han mødte handelsmanden Ejnar Nielsens kone, Magda, der laver socialt arbejde. Hun og hendes mand bor på Skt. Hans Torv og har en produkthandel ude i Lygtekvarteret. Han sælger appelsiner og anden frugt fra en frugt-vogn.

 

Gadehandler i Lygte-kvarteret

Efter at have boet kort tid hos parret flytter han ud til Ejnar Nielsens produkthandelsplads og bor oven på hans hestestald, hvor han har en ”russerhest” med navnet ”Carl”.

Her i Lygte – kvarteret lærer han at klunse og handle fra frugt-vogn. Formentlig bliver han hurtig selvstændig og får handelsbrev som frugthandler. Han samler flasker, klude og jern på lossepladser m.m. For pengene køber han blomster og sælger dem som gadehandler. Nogle af blomsterne henter han uautoriseret fra de store haver i Ryvangs-kvarteret-

I Nordvest-kvarteret var der flere produkthandlere. I hele perioden var han tilmeldt på forældrenes adresse og et par måneder i 1927 hos plejeforældrene. Men på et tidspunkt får han sin egen lejlighed på Alexandravej og her bor han frem til omkring 1937.

 

Gift første gang i 1927

I en alder af 21 år bliver han den 21. april 1928 gift med smørrebrødsjomfru Jenny Petersen. Det må formodes at han hele tiden har boet i kvarteret omkring Alexandravej. Det hus han boede med Jenny Petersen, er i dag nedrevet. Det var et lille gult 1 ½ etages hus, hvor de boede i tagetagen.

 

Bibliotek i Stefansgade gav inspiration

Det må formodes at han efter giftermålet begynder som selvstændig frugthandler med ladvogn rundt i hele byen. Det kunne være bidende koldt. Han måtte ofte gå indendørs for at få varmen. Det kunne være i folkekøkkenerne i Møllegade eller Axeltorv eller biblioteket i Stefansgade. Her læser han dagens aviser.

Her på biblioteket skaffede de ham bøger om kunst. Han var særlig glad for maleren Wilhelm Lundstrøm.

 

Motiver fra Vesterbro, Sydhavn og Nokken

Hans frugt-vogn som senere i hans malerier blev kendt som bananvognen, var en ladvogn eller trækvogn med to store træk-hjul med to støtteben og med håndtag bagtil, så man kunne skubbe/trække afsted med vognen.

Til at begynde med turde han ikke male på Alexandravej og havde ikke råd til et staffeli. Så satte han lærred op på en plade og drog med bananvognen ud til Vesterbro, Sydhavnen og over på Nokken på den anden side af Sydhavnen på Amager.

Her var der muligheder for enkelte motiver og fred og ro til at male. Det var faktisk langt at gå med sin trækvogn. Men allerede i 1928 havde han malet på en kakkelovnsskærm hos Ejnar Nielsen.

 

I kamp mod Mælkedrenge

Da han kunne male nogenlunde og fik råd til staffeliet, begyndte han at male motiver på Alexandravej. Der blev hurtigt ballade med de skrappe mælkedrenge fra Mælkeriet Enigheden. Mælkedrengene ville drille ”den fine Kønstner”, som de troede at han var. De sparkede bl.a. til staffeliet. Men den fine kunstner bankede dem efter mange slagsmål.

 

Konen drømte om en grønforretning

Endelig opdagede de at han var en ”fra vejen”. Og han blev gode venner med dem. Han begyndte at male oppe i lejligheden. Dette syntes konen dog ikke om. Hun ville have et pænt hjem og blev meget vred over maleklatterne i stuerne. Hun drømte om en grønforretning og så ville hun gerne bo i Thorsgade inde på Nørrebro. At manden skulle være maler, var ikke det, som hun havde drømt om. Det kunne aldrig blive en ordentlig levevej, har hun vel ment, Hun havde den småborgerlige drøm og han ville være revolutionær.

Men konen tog fejl. Han kom til at slå igennem som maler.

 

Med på et afbud

Folmer Bendtsen havde hele tiden købt sine farver, pensler og lærreder hos kunsthandler Henning Larsen i Knabrostræde. Denne lagde mærke til den unge mand med bananvognen og var blevet nysgerrig. Da han i oktober 1935 var blevet brændt af en kunstner, som skulle udstille hos ham, syntes han, at han skulle se nærmere på denne mand som købte så mange farver og lærreder hos ham.

Folmer Bendtsen var målløs og havde medlidenhed med kunsthandleren. Han var en fattig gadehandler og en forhenværende sømand og hvordan i alverden skulle hankunne blive en fin maler, der udstillede. Men kunsthandler Henning Larsen må have haft gode forbindelser.

 

Justitsminister købte to af hans malerier

Nu kom Folmer Bendtsen sandelig også i Ekstra Bladet, hvor journalisten ”Spada” interviewede ham. Her fortalte Folmer Bendtsen, at han håbede at få råd til at uddanne sig på kunstakademiet.

Kunstskribenten Ole Vinding skrev en strålende anmeldelse i Ekstra Bladet. Næste dag dukkede justitsminister K.K. Steincke op i galleriet og købte to malerier for 150 kr. stykket. Det var en formue for kunstneren. I bladene kunne man læse at Folmer Bendtsen ikke havde råd til at gå på museer og udstillinger for at kigge på kunst.

 

Masser af udstillinger

Efter udstillingen hos Henning Larsen gik det stærkt. Samme år debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling og året efter i 1936 på Charlottenborgs Forårs-udstilling, hvor der blev indleveret 3.000 værker. Heraf blev 500 udtaget.

Han kom med i en nystiftet kunstnersammenslutning ”Kammeraterne”. Her var han medlem ind til 1947. Han var gæst hos Grønningen i 1952 og medlem fra 1953.

 

Et arbejde hos Social – Demokraten

Han var blevet socialdemokrat og blev kunstmedarbejder på Social – Demokraten fra 1938 til 1943. Dermed fik han frihed til at male og kunne deltage i kunstdebatten. Folmer Bendtsen fik også mulighed for at deltage på et efterårskursus i 1936 på Kunstakademiet i litografisk kunst. Dette fik stor betydning for hans udvikling som maler. Men det var også det nærmeste han kom kunstakademiet.

I 1937 opnåede hans malerier sammen med maleren Olaf Rude de højeste priser. Det blev også mulighed for en studietur til Paris.

 

Skilt og ny kæreste

Omkring 1937 er han flyttet ind på Gråbrødre Torv. Og sandelig i 1938 fik han telefon. Det var en bedre lejlighed end den på Alexandravej. Hans gennembrud som maler var så voldsom, at hans ægteskab med Jenny Petersen bliver opløst. Men han er dog ikke alene ret længe. Han flytter sammen med Inga Zetterstrøm, som er fotograf. Dette forhold varede formentlig til slutningen af 1940erne.

 

I 1950 gift anden gang

I 1939 flytter han med venners hjælp ind i en attalier-lejlighed på Bülowsvej 40. Her er der et stort rummeligt atelier med udsigt o0ver Landbohøjskolen. På denne adresse bliver han boede til omkring 1950.

Den 28. december 1950 bliver han gift anden gang med Birte Vibeke Jensen. Hun er 30 år. Han er 42 år. Derefter flytter de til Gammel Kongevej 136. Her bor de indtil 1961. Ægteskabet bliver opløst i 1957.

 

I 1959 gift tredje gang

Men to år efter bliver han gift tredje gang den 14. maj 1959. Hun er 27 år gammel. Han er 52 år. Dette ægteskab varer til hans død. Hun døde i 1997.

 

Ny bopæl ved Frederikssund

Kort tid efter forlader parret Københavns – området. Turen går til Lille Kregme ved Frederiksværk. Det er et fiskerhus som kaldes for Bakkehuset. Det var egentlig brugt som sommerbolig. Men nu var det udbygget til helårsbolig med atelier. I 1962 får parret datteren Kristine.

I 1994, året efter kunstnerens død bliver pladsen foran Nørrebro station navngivet.

 

Udsmykninger

I 1965 udfører han også udsmykningen i byrådssalen i det lokale rådhus her i denne arbejder-by med stålvalseværket som den store arbejdsplads. Egentlig minder Frederikssund om Lygtekvarteret dengang.

Måske burde vi have nævnt at Folmer Bendtsen også udsmykkede Korsør Rådhus og Radiohusets kantine. På trods af sin tilknytning til arbejderklassen sagde han i 1964 ja til blive ”Ridder af Dannebrog”.

 

 

 

Kilde:

  • Bent Petersen: Folmer Bendtsen 100 år (rundetaarn.dk)
  • Christian Elling m.fl.: Folmer Bendtsen (Danske kunstnere nr. 1)
  • Knud Voss: Folmer Bendtsen
  • Christian Kirkeby: Folmer Bendtsen – en maler i Nordvest

 

Hvis du vil vide mere: Om Malere på www.dengang.dk

  • dengang.dk indeholder 2.018 artikler
  • Under Nørrebro finder du 322 artikler
  • Under Tønder finder du 326 artikler
  • Under København finder du 199 artikler
  • Under Aabenraa finder du 204 artikler
  • Under Andre Historier finder du 93 artikler
  • Under Østerbro finder du 108 artikler

 

  • Fra Blåkrog til Assistens Kirkegård (C.W. Eckersberg)
  • Fransiska Clausen – en moderne maler fra Aabenraa
  • Poul Fischer – en ikke helt anerkendt maler
  • Anna og Michael Anchers hjem i Skagen
  • Odden-Willumsen samlingen
  • Barbermaleren fra Nørrebro
  • Chresten Købke – en maler fra Østerbro
  • Maleren E. Brodersen – Tønder
  • Emil Nolde – og Tøndermarsken
  • Vadehavets maler – Emil Nolde
  • Nolde og Nazismen
  • Nolde og hans liv – vest på (b)
  • På Nolde – udstilling

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro