Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Ladegårdsåen – en grænse

Juli 2, 2023

Ladegårdsåen – en grænse

Ladegårdsåen kommer igen. Betydning for vandforsyningen. Dette er vores 13. bidrag om Ladegårdsåen og gården. Åen dannede grænseskellet. De forskellige broer. Mosendal. Svanemosegård. Indtil 1897 var hele Ladegårdsåen synlig. Myten om stenen. Korrektionsanstalt. Legat til Ladegården. Skt. Hans Hospital. Lemmerne blev mere afsindige. Kirken blev et tilløbsstykke. Arbejderanstalt for fattige og husvilde. Det kneb med ædrueligheden. Lemmerne måtte ikke have penge. Ladegårdslemmer med koste. I sommerrevyen 1881. ”Den dejlige Gine”.  

 

Ladegårdsåen kommer igen

I mange år dannede Ladegårdsåen en grænse mellem Nørrebro og Frederiksberg. Måske får vi igen dette vandløb. Men nu har dette vandløb ikke altid været så idyllisk, som vi ser på tegninger af det. Og det var under Åboulevarden, at dette vandløb gik. De gamle piletræer hang ud over åen. Men disse blev først plantet efter at en karet var kørt ud i åen med tragiske følger.

 

Betydning for vandforsyningen

Vi ved jo efter mange artikler her på siden at åen er opkaldt efter den berømte gård ”Ladegården”. Den er opstået af de to åer Grøndalsåen, der kommer fra Damhussøen og Lygteåen, der kom nord fra. Sidstnævnte har oprindelig haft en noget sydligere retning end den senere Ladegårdsåen, idet den gik tværs over H.C. Ørsteds vej, omtrent ved Svanemosegårdsvej, hvor tidligere Svanemosen eller Svanehavnen lå.

Ladegårdsåen havde stor betydning for Københavns vandforsyning og fæstningsværker, idet den skulle holde stadsgravene fyldt.

 

Åen dannede grænseskellet

I lang tid dannede Ladegårdsåen et uoverstigeligt grænseskel, Først langt ude for byen fandtes overgange over åen, ved Falkonergården og ved Grøndal. Omkring 1820 dannedes en ny overgang ved Blågårdsgade, den såkaldte Blågårdsbro.

 

De forskellige broer

I 1852 fik rådmand Bülow tilladelse til for egen regning at måtte anlægge en kørsels – og gangbro mellem Dosseringen og Skt. Jørgens Sø, Bülows Bro, der lå tæt ved åens udløb. Året efter fik kaptajn Bangert, der ejede Solitude med omliggende jorder på Nørrebro, ligeledes tilladelse til at måtte anlægge en bro, Bangerts Bro, for enden af Bülowsvej. Senere blev Parcelbroen for enden af Parcelvejen (nu Griffenfeldtsgade) anlagt.

På begge sider af åen lå der villaer med store skyggefulde haver. Men ak – alle disse herligheder er for længst forsvundet. De har givet plads for gadeanlæg med tilhørende høje huse.

 

Mosendal

I ældre tider lå således tæt ved Skt. Jørgens Sø ejendommen Mosendal, hvis grund stødte op til Ladegårdens territorium. I slutningen af det 18. århundrede var her I.F. Foltmars Kattunfabrik. Hovedbygningen, der lå ud til vejen bestod af et enetages hus på syv fag med ”gebrokkent” tag og fronton over kvisten. I fortiden regnedes ”Mosendal” at ligge så langt borte fra hovedstaden, at man her var ude på landet.

I maj 1813 blev der i Adresseavisen annonceret med sommerværelser til leje på Mosendal. Den blev senere ejet af rådmand F.C. Bülow. Da jernbane-linjen til Klampenborg skulle anlægges, blev Mosendal’ s jordareal skåret igennem. På den tiloversblevne grund mellem banelinjen og Ladegårdsvejen opførtes en høj bygning, som på grund af sin aparte facon kaldtes ”Strygejernet”.

 

Svanemosegård

Et stykke forbi Ladegården lå ejendommen Svanemosegård, efter hvilken an af Frederiksbergs veje har fået navn. Det var, som hele kvarteret herude, opstået af den tidligere Ladegårdsmark, Frederiksberg Hovmark.

En del af den store grund blev i oktober 1831 frasepareret under navnet Lille Svanemosegård og solgt til vat-fabrikant Anders Lauritzen.

 

Indtil 1897 var hele Ladegårdsåen synlig

Men tilbage til Ladegårdsåen. Indtil 1897 var Ladegårdsåen synlig i hele dens længde. Men så blev åen overdækket med en muret hvælving, som gik fra Peblingesøen til Hans Egedes Gade. Og samtidig fik de to gader langs åen, Ladegårdsvejen og Ågaden, fællesnavnet Aaboulevarden.

 

Myten om stenen

Og så er det myten om stenen, der skulle være rejst ud for Aaboulevarden 16 til minde om et brudepar, der druknede. Begge ting er forkert. Stenen var en vandstandsmåler, der havde været anbragt i selve Ladegårdsåen. Og det var ikke et brudepar, der omkom i åen. Det var to damer fra det bedre borgerskab. De havde besøgt ”Lyststedet Rolighed”.

 

Korrektionsanstalt

Historien om Ladegården har vi skildret flere gange. Måske har vi i den fortælling ikke nævnt, at blandt de mange ting som Ladegården har været udsat for, var, at den også har været ”Korrektionsanstalt”. Således blev der i 1755 indlagt en præstekone her. Hun var så forfalden til drukkenskab, at hun ikke en eneste dag havde været ædru.

 

Legat til Ladegården

Pesthus-lemmerne havde det ikke godt på Ladegården. De led i den grad af mangel på linned og klæder, lige som deres trøjer, benklæder og sengetøj var i den ynkeligste forfatning. Det var disse forhold, der bevirkede at en københavnsk købmand, den senere franske katolik, Claudi Rosset, skænkede anstalten 1.000 Rigsdaler årligt. Senere efterlod han sin efterladte formue på 31.396 Rigsdaler ved Fundats af 26. december 1766.

 

Skt. Hans Hospital

På et tidspunkt tilhørte Ladegården Det kongelige danske Krigshospital. Det blev den 10. juni 1769 sammen med Det kongelige Uldenmanufakturs Valkemølle solgt til Direktionen for det fattige Væsen for 22.100 Rigsdaler. Derefter flyttede også Pesthuset til Ladegården. Og navnet på stedet blev derefter:

  • Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse.

 

Lemmerne blev mere afsindige

Her blev bl.a. sindssyge indlagt. Men behandlingen blev kritiseret. De blev snarere mere ”afsindige” end de var i forvejen. I sommeren 1807 besatte englænderne stedet. Men de afsindige blev evakueret til Frederiksberg Kirke.

 

Kirken blev et tilløbsstykke

Og så var det lige kirken på Ladegården. Den blev et tilløbsstykke. Her var man ikke forpligtet til at betale de ”stipulerede kopulationspenge”, som dengang blev opkrævet af Stadens Kæmnerkontor. Det var særlig efter byens brand i 1795, at disse udenbys vielser næsten var blevet en modesag, for inden bybranden havde en af byens kirker, Vajsenhuskirken på Nytorv haft denne værdighed. Men nu hørte den til de afbrændte bygninger.

 

Arbejdsanstalt for Fattige og Husvilde

Skt. Hans hospitalet og Claudi Rossets Stiftelse flyttede til Roskilde. Og Ladegården blev nu benyttet til Arbejderanstalt for Fattige og Husvilde, men i henhold til Kancelliskrivelse af 4. juni 1833 blev den udvidet til tillige at tjene som tvangsarbejderanstalt. Der dog skulle afsondres fra de øvrige bygninger, da den skulle betragtes som straffested, ligesom også betlere og løsgængere kunne hensættes her.

Det var de mest urolige hoveder af såvel mænd som kvinder, der kom på Ladegården. Personer der ikke ville underordne sig nogen tvang, men gøre og lade som de selv lystede.

 

Det kneb med ædrueligheden

Dette bevirkede også at nogle rottede sig sammen den 14. august 1839 og satte ild til ”Gaarden”. Ved den lejlighed mødte foruden brandvæsnet, en deling husarer, en bataljon infanteri og artilleri. Mindre kunne ikke gøre det i Frederik den Sjettes tid. Ved denne brand nedbrændte den nordre længe samt en del varer og redskaber. Således skulle gårdens lokale brandvæsen ikke have været særlig effektive. Det kneb gevaldig med ædrueligheden.

Nu var Ladegårdslemmerne temmelig fordrukne. Man passede på, at de ikke fik indsmuglet deres yndlingsdrik, brændevinen ind på ”Gaarden”, lige som de heller ikke måtte have rede penge i hænderne.

 

Lemmerne måtte ikke have penge

Da det var tilladt at købe forskellige genstande, bl.a. skråtobak på selve anstalten havde denne udstedt bliktegn, gældende for diverse beløb, de såkaldte ”Ladegaards-specier”. Disse blev udleveret lemmerne til at erhverve diverse delikatesser, der dog ikke omfattede ”den skønne Brændevin”.

 

Ladegårdslemmer med koste

Blandt Ladegårdslemmernes arbejde var også det at renholde byens torve og pladser. Om morgenen kunne man se dem komme anstigende i samlet trop under opsigt af en opsynsmand. Her kom de med den lange rørfejekost under den ene arm og vandkanden under den anden. Påklædningen var så opsigtsvækkende som mulig:

  • Mørk, slidt, dobbeltradet trøje og aflagte blå soldaterbenklæder med træsko.

Det var en ynk at se disse fordrukne, forhutlede stakler komme travende på byens hovedstrøg, alle bærende præget ”Ladegården på sig.

 

I sommerrevyen 1881

Og dog blev sådan ynkværdig skikkelse taget humoristisk og fremstillet i Sommerrevyen 1881 – ”Håbløse Slægter”, hvor Ladegårdslemmet sang på melodien ”Marlborough er død i krigen”

  • Fra mit livsens første måren

Har jeg immer boet på ”Gaaren”

Jeg er født og klædt og båren

I det bare sengehalm

Harlem! Harlem! Harlem!

Jeg er født og klædt og båren

I det bare sengehalm

 

Den dejlige Gine

Visen som bestod af flere vers, gjorde lykke dengang blandt publikum. Ladegårdslemmer hørte til de figurer, man daglig så på de københavnske gader og stræder, men endnu mere lykke gjorde dog en vise om det samme emne, der fremkom et par år senere, en vise, der i meget kort tid var på alles læber og det var visen om ”Den dejlige Gine”, hvori det bl.a. hed:

  • Der vandred’ en yngling ved La’gårdens å

Med trøje og trætøfler på

Af lintøj man så ej den ringeste klud

For skjorten var sat ud:

Hans udgift til strømper var heller ikke stor

Han gik nok med bare ben i tøflerne jeg troer

Han hørte just til de fine

Men trofast han vente’ på sin Gine

O Gine, du dejlige Mø

Ja, ved blanken sø

Han vented’ den dejlige mø

 

 

Kilde:

  • dengang.dk – diverse artikler
  • Carl C. Christensen, Louis Bobé: Vejen går min tro over Vesterbro

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 2.010 artikler
  • Under Nørrebro finder du 321 artikler
  • Under København finder du 198 artikler

 

  • Arbejderanstalten på Ladegården
  • Ladegården uden for Nørreport
  • De Fattiges Fabrik på Ladegården
  • Ladegården og åen
  • Livet på Ladegården
  • Ladegården – dengang
  • Fattiglemmer på Ladegården
  • Ladegården (NørLiv 18)
  • Den Fjerdes Ladegård
  • En tur langs Ladegårdsåen
  • Skal Ladegårdens vand atter flyde
  • Ladegården og en populær å

 

  • På YouTube ligger to videoer med et foredrag, som jeg holdt i Stefans Kirken. Videoerne er forsynet med en masse fotos af Ladegårdsåen. Kig efter ”Ladegården og åen”.

 

 

 

 

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro