Finsen – en nobelpristager fra Østerbro (2)

Han var født på Færøerne. Afhandlinger. På Herlufsholm fik han at vide, at hans evner var for små. Medicinsk embedseksamen i 1890. Ultraviolette stråler kunne også være skadelige. Finsen helbredte en af ingeniørerne. Man kunne blive udelukket af det sociale fællesskab. Lysinstituttet startede i træbarakker. Flytning til Rosenvængets Hovedvej. Vejen til behandling med røntgen – og radiumstråler. Han var også opfinder. Angrebet af belastende sygdom. Han skrev aldrig en doktordisputats. Han forsøgte at kurere sin egen sygdom. Monumentet ”Mod Lyset”. Sammenlagt med Rigshospitalet. I dag behandles sygdommen med antibiotika. Det lykkedes ikke at bekæmpe hudkræft. Niels Bohrs far mente ikke, at han skulle have været indstillet til nobelprisen. Det var dog trods alt ”til Menneskehedens bedste”.

 

Født på Færøerne

Indrømmet – overskriften er nok lidt søgt. Han var en færøsk læge født på Færøerne med af islandsk slægt. Men som vi kunne læse i første del, så drev han sin forskning på Østerbro.

 

Afhandlinger

Det er jo ikke helt rigtig, når man siger, at fik nobelprisen uden at skrive en afhandling. I 1893 skrev han:

• Om Lysets indvirkninger på huden

Og i 1896 fulgte:

• Om Anvendelsen i Medicinen af koncentrerede kemiske Lysstraaler

Han gik på Herlufsholm Kostskole fra 1874 til 1876 men blev student i Reykjavik i 1882. Han havde ellers ikke lyst til at studere. Han ville hellere dyrke friluftsliv. Men sygdom hindrede ham i dette.

 

På Herlufsholm: ”Evnerne er for små”

I januar 1876 lå Niels som nr. 2 af 22. på Herlufsholm. Ved årsprøven fik han ug i botanik ug- i dansk stil, ug- i tegning og mg+ i historie, men i geografi han kun tg+. Han fik at vide, at han kunne oprykkes til næste klassetrin, men afgørende for Niels` fremtid blev rektor Forchhammers udtalelse:

• Niels Finsen er en hjertensgod Dreng, men Evnerne er smaa og der mangler ganske paa Energi.

 

Medicinsk embedseksamen i 1890

Han var den næstældste af en søskendeflok på ti, hvoraf fire børn var fra hans fars første ægteskab.  Hans far var landfoged på Færøerne. I 1871 blev faderen udnævnt til amtmand på Færøerne. I 1884 rejste familien Danmark. Faderen var blevet udnævnt til stiftamtmand i Ribe.

Som student kom han til København og fik en friplads på Regensen. Han var et beskedent menneske og egentlig også lidt sky. Hans væsen forblev uberørt af hans tidlige verdensry. I 1890 tog han medicinsk embedseksamen.

 

Flere afhandlinger

I 1893 skrev han også andre afhandlinger:

• Om Behandlingen af Kopper
• Om de Kemiske Stoffers skadelige Virkning paa den dyriske Organisme

I de følgende år sendte han en række mindre afhandlinger, bl.a.

• Lyset som Incitament

Hans forsøg var ganske enkelte og så havde han en meget skarp iagttagelsesevne.

 

Ultraviolette stråler havde også skadelige virkninger

Finsen argumenterede for at visse alvorlige betændelser af huden som følger af koppesygdommen skyldtes lysets ultraviolette eller kemiske stråler. Han var dog også klar over at ultraviolet lys kunne være gavnlig for visse hudlidelser.

 

Finsen helbredte en af ingeniørerne

I mangel på ”solskin” henvendte Finsen sig i 1895 til Ib Windfeld – Hansen, der var leder af Københavns Elektriske Lysstation i Gothersgade. Finsen fik her lov til at eksperimentere i lysstationens laboratorium. Tilfældet var at en af Lysstationens ingeniører Niels Mogensen led af hudtuberkulose – i ansigtet.  I flere år havde han prøvet forskellige behandlinger, dog uden at blive helbredt.  På Finsens tid havde man ikke antibiotika, så behandlingen var som regel kirurgisk med grimme ar til følge.

Efter flere behandlinger hos Finsen blev ingeniøren helbredt. En smertefri, alternativ og helbredende behandlingsmetode mod hudtuberkulose var nu blevet opdaget.

Finsens metode var ganske simpel. Den bestod i langvarig bestråling af den angrebne hud med ultraviolet lys stammende fra en kulbuelampe.

 

Man kunne blive udelukket af samfundet

Sådan en lidelse var alvorlig. Det førte også til at dem med vansirede ansigter ofte blev socialt udstødte. Og da beboerne i Rosenvænget erfarede, at Finsen skulle flytte ind i cirkusdirektørens hus, lød der store protester. Man kunne sandelig ikke have at sådan nogle gik rundt i deres fine kvarter.

 

Lysinstituttet startede i træbarakker

I oktober 1896 startede ”Finsens medicinske Lysinstitut” i nogle beskedne træbygninger som blev opført i et hjørne af Kommunehospitalets grund. Han fandt dog hurtigt økonomisk støtte dels hos private og dels hos det offentlige. Bygningerne kostede 4.331,50 kr. mens indretningen af laboratoriet kostede 1.600 kr. Det var borgmester Borup, der lovede støtte.

Holger Forchammer, der var søn af rektoren fra Herlufsholm og Finsens gode ven, blev leder af patientbehandlingen. Han fik titel af overlæge.

 

Flytning til Rosenvængets Hovedvej

I 1901 kunne han derfor flytte til Rosenvængets Hovedvej 37 på Østerbro. Lysinstituttets hovedopgave var at

• At anstille og fremme Undersøgelser over Lysets Virkninger paa de levende Organismer, hovedsagelig med det Maal for Øje, at anvende Lyset i den praktiske Medicins Tjeneste.

 

Vejen var banet for behandling med røntgen- og radiumstråler

Han banede vejen for den terapeutiske anvendelse af røntgenstråler og radiumstråler. Hans videnskabelige arbejder indledte en blomstringsperiode for studiet af lysets biologiske virkninger. Frem til den 21. oktober 1903 havde Finsen behandlet 1.100 patienter.

 

Han var også en opfinder

Han var også lidt af en opfinder. Således fik han ideen til den rundslebne dissektionskniv. Han fandt også en metode til fremstilling af et holdbart blodpræparat, som vandt stor udbredelse. Han lagde også betydelig teknisk snilde for dagen ved konstruktion af sine forskellige lamper og lyssamlingsapparater.

Han havde en sej udholdenhed, udpræget retfærdighedssans og stædighed.

 

Angrebet af belastende sygdom

Allerede som 23 – årig blev han angrebet af en kronisk hjerte-og leversygdom, hvis følgetilstande som underlivsvattersot, stakåndethed og træthed han målbevidst og med heroisk udholdenhed søgte at nedkæmpe, men som dog gennem hele hans voksenalder i høj grad nedsatte hans arbejdsevne. Hans energi og arbejdslyst holdt sig derimod usvækket indtil han 44 år gammel bukkede under for sin sygdom.

Sygdommen blev muligvis grundlagt, da Niels Finsen som treårig var meget syg. Man frygtede en overgang at han havde fået hjernehindebetændelse, hvilken kunne medføre døden eller varig hjerneskade.

 

Han forsøgte selv at kurere sin sygdom

Han forsøgte gennem de sidste leveår at kurere sin egen sygdom. Et nyt sanatorium blev oprettet på Strandvejen. Men forinden sin død havde Finsen tegningerne klar til en ny og større klinik, som skulle have plads på Lysinstituttets grund i Rosenvænget. Han nåede dog ikke at se sin plan realiseret. Først fire år efter hans død stod den ny klinik færdig og kunne tages i brug.

 

Han skrev aldrig en doktordisputats

Finsen blev hædret som æresmedlem af en række såvel inden som udenlandske videnskabelige selskaber. Han blev titulær professor i 1898. Og det uden nogensinde at have holdt et foredrag. Det lod han Forchammer om.

Han fik aldrig skrevet en doktordisputats eller blev medlem af Videnskabernes Selskab. Ej heller blev han medicinsk professor, selv om han ofte blev betegnet som sådan.

Den 10. december 1903 modtog han nobelprisen i medicin for sin behandling af hudtuberkulose med lys. Han var også Ridder af Dannebrog m.m.

 

Monumentet ”Mod Lyset”

Til minde om Finsen og hans virke rejstes 1909 Rudolf Tegners monument ”Mod Lystet ved Rigshospitalet i København. Det store monument ligger på hjørnet af Tagensvej og Blegdamsvej. Det er statuen af tre nøgne mennesker, en mand og to kvinder, der svulstigt strækker sig mod det livgivende sollys.

 

Sammenlagt med Rigshospitalet

I 1921 blev en ny hovedbygning indviet på Strandboulevarden.

I 1930 blev hospitalets navn ændret til ”Finsen – Instituttet. Og i 1980 kom det under Rigshospitalet. I dag hedder det Finsens Center og primært beskæftiger man sig med kræftbehandling.

 

I dag behandles sygdommen med antibiotika

I dag behandles sygdommen (lupus) med antibiotika, så Finsens behandlingsmetode med koncentreret ultraviolet stråling næsten glemt.

 

Det lykkedes ikke at behandle hudkræft

Men det vi ved i dag er at for meget ultraviolet stråling kan føre til hudkræft. Mon det var nogle af hans patienter, der udviklede dette. Finsen forsøgte også at helbrede hudkræft ved hjælp af lys, men det lykkedes dog ikke.

Selv om Finsen og hans stab af medarbejdere gjorde store anstrengelser for at udvikle lysmetoden til en behandling af andre sygdomme, lykkedes det ikke rigtigt

 

Niels Bohrs far mente ikke han skulle være indstillet til Nobelprisen

Man spørger nu i dag, om Finsen fortjente Nobel – prisen? Der var andre kandidater dengang. En af dem, der gik imod Finsens kandidatur var Niels Bohrs far, Christian Bohr, der var tidens fremtrædende professor i fysiologi. Han mente ikke at Finsens indsats i tilstrækkelig grad repræsenterede teoretisk og akademisk videnskab.

På grund af sit helbred var Finsen ikke selv til stede, da nobelprisen blev uddelt.  Der blev holdt en mindre højtidelighed i Finsens hjem. Af prisen på 140.000 kr. skænkede Finsen 50.000 kr. til Instituttet. Og som tak for begejstret udført arbejde og godt kammeratskab fik personalet en ekstra månedsløn.

 

Det var vel til ”Menneskehedens bedste”

Niels Ryberg Finsens begravelse fandt sted i Marmorkirken. Sjældent er en dansk videnskabsmand blevet hyldet og glorificeret, som tilfældet var med Finsen. Måske stod hans videnskabelig indsats måske ikke mål med den nationale heltestatus han blev tildelt af samtiden.

Det kan dog ikke nægtes at Finsens behandling af sygdomme og især ”Lupus Vulgaris var effektiv. Det var en opdagelse til ”Menneskehedens bedste” og det var vel således i smuk overensstemmelse med både ånd og ord i Nobels testamente.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• wikipedia.dk
• rostra.dk
• videnskab.dk
• Svend Lomholt: Niels R. Finsen
• Thulstrup: Niels R Finsen
• Jørgen Lyngbye: Lyssagen – Niels Finsen og hans team på Finsens instituttet
• Salmonsens Konversationsleksikon

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.915 artikler
• Under Østerbro finder du 103 artikler:
• Danmarks første villakvarter
• Finsens medicinske lysinstitut på Østerbro (1)
• Livet omkring Classens Have
• Classens Have – endnu mere
• Classens Have på Østerbro
• En digter på Østerbro
• C. Andersens sidste dage på Østerbro
• Østerbro fra 1850
• Johanne Louise Heiberg
• Johanne fra Lille Ravnsborg
• Rosenvænget på Østerbro