Felsted Sogn – dengang (2)

Vi er taget en lille tur tilbage til Felsted. Ahlefeldterne kæmpede i mange år for særmarken Uhr. Og kirken var engang udstyret med et meget højt tårn, der var placeret i midten. Mange 17 – årige udvandrede. De ville ikke i prøjsisk krigstjeneste. Og så kan en kirkelig regnskabsbog fortælle meget lokalhistorie. Sognet have komplicerede tilhørsforhold.

En særmark, der hed Uhr

I det herrens år i 1505 på søndagen for de 12 apostle, fremstod på Felsted Kirkegård den velagtede og beskedne bonde, Thomas Jensen af Felsted, og spurgte den forsamlede menighed, om der var nogen af dem vitterlig, at den særmark, der kaldes Uhr, der er beliggende i byvangen, Steensvang, tilhører ham, og har tilhørt hans forfædre.

Dette spørgsmål blev besvaret andægtigt af de forsamlede bønder og fæstere. De vidste ikke andet, end at denne særmark, kaldet Uhr, havde tilhørt ham og hans slægt i hundrede år.

Navngivne mænd bevidnede dette og det hele blev beseglet af sognets præst, Klavs Tagesen.

 

Særmark årsag til stridigheder

Denne særmark bliver årsag til en række stridigheder gennem et par århundreder med tingsvidner og tinglæsning på Lundtoft Herredsting. Dette bevirker så i dag, at slægten kan følges op igennem tiderne, hvor ellers kirkebøgerne svigter.

Og det er ofte grevskabet Ahlefeldt, man skal slås med. Og de blev ved. De kunne åbenbart ikke få nok.

 

Felstedskov fra det 17. århundrede

Bønderne måtte kæmpe også gennem krige og plyndringer. Nogle overlevede gennem salg af træ. Felsted Bys skove strakte sig dengang helt ned til Aabenraa Fjord. I skoven færdes både storvildt, kvæg og får.

I midten af det 17. århundrede opstod bebyggelsen Felstedskov.

 

Der var engang et stort tårn

Vi har tidligere på vores side skrevet om Felsted Kirke. Den er bygget omkring 1260. I Danske Atlas fra 1781 fortælles der, at den havde et temmelig stort tårn. Som stod næsten midt på kirken. Men i stedet er det opført et klokkehus af egetræ. En midterstolpe bærer årstallet 1769.

Døbefonten er fra det 13. århundrede og alteret, et såkaldt Maria – alter fra ca. 1450.

 

En regnskabsbog fortæller meget historie

Man har også bevaret en regnskabsbog for Felsted Kirke. I mange år blev det ført på plattysk, siden på tysk og siden 1845 på dansk. Her finder man en fortegnelse over kirkens indtægter, ejendom, jorder og enkelte legater. Hovedindholdet er dog regnskaber fra 1636 til 1854. Når man forstå at tolke de korte og knappe oplysninger giver der et godt indblik i kirkens og sognets historie.

Man havde både løbedreng, kusk og kok. Og de skulle alle have betaling. I 1636 havde præstekonen skulle beværte seks mand ved en visitation. Det fik hun en godtgørelse for seks rigsdaler for. Og alle er sikkert kommet i deres eget køretøj. Man har nok ikke kunnet få dem til at køre i samme køretøj. Dette har sikkert også medført liv og travlhed i præstegården.

I 1637 er der givet 3 Rdl. Til Holbøl Kirke. Dengang skulle de bedre bemidlede kirker hjælpe dem, der ikke kunne få det til at løbe rundt. Man kan i regnskabet også se, hvad de svenske tropper stjal fra kirken.

Af regnskabet fra 1644 ses også, at svenskerne ødelagde vinduerne i kirken. På andre måder har svenskernes tilstedeværelse også givet udslag. Således blev regnskabet for de fem år 1656 – 1660 først aflagt den 3. juli 1661.

Mange gårde var blevet hjemsøgt af svenskerne, så disse ikke kunne bidrage noget til kirken.

Det var som om, at det var værre for kirken, anden gang svenskerne kom. For kirken kunne ikke engang betale det de skulle til amtmanden. Hertug Christian Albrecht udsendte den 3. oktober 1676 en anmodning til andre kirker, at de skulle komme kirkerne i Lundtoft Herred til hjælp.

 

Kirken gav øl

I 1687 har der været reparation af kirkens blytag. Også fem år efter har det været udgifter til dette. Og her har sognets beboere måtte til lommerne. Ja det har såmænd også været udgifter til tiendegilde. Det var i form af en tønde øl, som kirken har givet. Men det måtte ikke nydes i Herrens Hus.

Præstegården i Felsted er fredet i klasse B. Gården er opført i 1787 af præsten Nicolai Meyland.

 

17 – årige udvandrede fra sognet

Dukker vi ned i historien kan vi også se, at de 17 årige fra sognet udvandrede for at undgå prøjsisk militærtjeneste. Så kunne de kun komme på besøg i smug. Der var et sikkert tilflugtssted i Svejrup. Her modtog krokonen dem med hjertelighed.

 

Sognets store sprogekspert

Og så skal vi da også huske at nævne Felsted Sogns egen digter, Nikolaj Andersen. Måske er han skyld i, at Felsteds dialekt er bevaret den dag i dag. Jo han kunne fortælle meget om det sønderjyske sprog.

 

Grøngrøft – en stor ladegård

Grøngrøft nævnes første gang i 1535, og det tilhørte indtil konkursen også familien Ahlefeldt. Gården ligger på det, der kaldes dobbelt voldsted. Dengang undertegnede var der sidst for omtrent 23 år siden var der endnu vandfyldte grave omkring gården. Det er en anseelig ladegård, vi her er vidne til.

 

Komplicerede ejerforhold

Som det kan ses, kan ejerforholdene i sognet være meget kompliceret.

• I 1860 var der 2.023 mennesker i sognet. I 1935 var der 2.308

 

• I 1920 stemte 1.108 dansk og 116 tysk
• Ved Folketingsvalget stemte 881 dansk og 130 tysk.

 

• I 1818 var der 18 fattige under sognets forsørgelse, deraf 7 børn
• Fattigvæsnets indtægter 245 Daler

 

• I 1853 fandtes i Felsted Ejerlav, 5 fulde gårde under Aabenraa Amt, 3 under Gråsten Gods og 9 under Ladegaard, mens Assenholms 1/8 plov hørte under Søgård Gods

 

 

• I Felstedskov hørte 8 kådnersteder, 6 inderste – steder (jordløse huse) og Felsbæk Mølle under Gråsten Gods. Resten af byen var under Aabenraa Amt

 

• I Traasbøl hørte et helt bolt, 12 halvbole og 3 kådnersteder under Gråsten Gods, 3 kådnersteder var under Grøngrøft. Resten under amtet.

 

• I Tumbøl hørte 4 gårde og 3 inderste – steder under Skovbølgård, de øvrige under amtet. Skovbølgård omfattede desuden Svejrup undtagen et inderste – sted og 8 bol, 3 parceller, 6 kådnersteder og 6 inderstesteder. I Gammel og Ny Skovbøl, hvor 2 bol og 3 kådnersteder hørte under amtet

 

Kilde: Se

• Litteratur Aabenraa
• Litteratur Felsted (under udarbejdelse)

Hvis du vil vide mere om egnen: Læs:

• Felsted sogn – dengang (1)
• Bønder syd for Aabenraa
• Hvor ligger Tumbøl?
• Fra Varnæs til Felsted
• Bryllup i Varnæs
• Mysteriet i Ensted
• Kirker – syd for Aabenraa
• Ahlefeldt og Søgaard
• Syd for aabenraa
• Gråsten – et strejftog af historien
• Folk – syd for Aabenraa og mange flere