Er Amagerbønderne slet ikke fra Holland?

Skal historien skrives om. En amatørhistoriker fra Holland mener, at indvandrerne på Amager er fra Flandern. En avis mener, at Amager har været offer for sprog – misforståelser. Dengang.dk har undersøgt sagen. Hvor mon historiker fra 1596 har sine oplysninger fra? De fremmede var måske ikke så populære i begyndelsen. De fik nogle gode rettigheder, som de bibeholdt i mange hundrede år. En anden historiker nævnte i 1799, at hollænderne var gode til ålefiskeri. Også kirken minder om en nordhollandsk kirke. Også i Nordholland dyrkede de grøntsager måske ikke så udbredt som i Flandern. De skulle ellers være blevet udvist, men de blev. Deres navne er blevet undersøgt. De stammer fra det nordlige Holland. Og som det sidste, så er sproget blevet undersøgt. Foreløbig tyder dette også på det nordlige Holland. Mon ikke, at de på Amager kan ånde lettet op. De behøver hvis ikke, at skrive historien om.

 

Skal historien skrives om?

Der bor stadig masser af efterkommere herude på Amager, som er helt sikker på, at deres forfædre er fra det nordlige Holland. Her finder man endnu en masse hollandske navne. Ja det går også igen i gadenavnene herude på Amager. Men måske beror det hele på en misforstået sprogtolkning. Men skal hele Amagers historie nu skrives om?

”Den Gamle Redaktør” har kigget på, hvad der er op og ned i dette. For egentlig er det ikke så meget nyt i det. Vi har jo altid kendt til, hvor Christian den Andens kone, elskerinde og ”svigermor” stammede fra. Og så er der en hollænder, der mener noget andet. Meget trækker i en retning, men lige så meget, hvis ikke mere peger i den nuværende retning. Hold lige tungen lige i denne gennemgang.

 

De dyrkede grøntsager i Flandern

I det stadig bevarede privilegiebrev om det modelsamfund, som Christian den Anden omtalte, nævnes indvandrerne som ”hollændere”. Det ligger også fast at St. Magleby omtales som ”Hollænderbyen”. Her ligger Hollændervej og Hollænderhallen.

Gennem hele historien har vi hørt om hollandske bønder fra egnen nord for Amsterdam. Men lige dette tyder på at være forkert. Kongens bønder blev nok hentet fra det vi i dag kalder Belgien.

På det tidspunkt var der ingen grøntsagsdyrkning eller mejeribrug I Waterland i det nordlige Holland. Det var herfra, som man mente, at bønderne kom fra.

Lidt længere syd på i Flandern var der landbrug præget af grøntsagsdyrkning og det købstadstyre, som Christian den Anden var interesseret i.

 

En hollandsk amatørhistoriker

En hollandsk amatørhistoriker, Willy van Hoof med speciale i gartneriets og landbrugets udvikling gennem tiderne har kigget nærmere på denne hollandske indvandring. Han har skrevet en bog:

• Vlaamse Tusinders hollandse boeren in Denemarken in de zestiende eeurw (Flamske gartnere og hollandske bønder i Danmark i det 16. århundrede. Et kritisk blik på en velkendt indvandrerhistorie)

Forfatteren er overbevist om, at i hvert fald de fleste af ”Kongens Bønder” er blevet hentet i Flandern i den sydlige del af Nederlandene. De er blevet udskibet i Nieuwpoort.

 

Dengang var Danmark en stormagt

Dengang, Christian den Anden var konge fra 1513 – 1523, var Danmark en stormagt. Kongen var en energisk hersker og en af forbillederne var Nederlandene, der omfattede det meste af det nuværende Belgien og Holland.

Han kendte området godt. Både hans hustru, dronning Elisabeth, hans elskerinde Dyveke og rådgiver, Mor Sigbrit, kom derfra. Ja og Dyveke var ”Mor Sigbrit’ s datter.

Efter Dyvekes død i 1517 synes forholdet til Sigbrit endnu tættere. Og det var som om, at hendes magt var tiltagende.

 

Christian den Anden’ s arkiv er fundet

Vi ved, at Christian den Anden havde været på en længere rejse i Flandern kort forinden at bønderne kom hertil. Der findes åbenbart ingen dokumenter i Holland om udvandringen.

Da Christian den Anden flygtede, tog han sit arkiv med sig. Det blev fundet i Tyskland og findes nu under ”Münchenarkivet” på Rigsarkivet. Men her er der ikke fundet nogle afgørende beviser.

En belgisk arkivar, har fundet nogle dokumenter i Nieuwpoort fra 1879 og 1881, der beviser, at det var flamlændere der kom til Amager. Det er så ikke lykkedes for forfatteren til den nye bog, at finde frem til dem. Men hvordan er de beviser fundet? Og hvilke dokumenter er der tale om?

 

Det hedder egentlig ”Nederlandene”

Men det mest væsentlige argument er vel, at der i begyndelsen af 1500-tallet slet ikke blev drevet havebrug og gartneri i Waterland på grund af havets hyppige oversvømmelser.

Og dronningen var fra sin barndom i Mechelen vant til at spise grøntsager. Alle nederlændere talte samme sprog. Tøndeslagning fra hest er stadig en tradition på Amager og kendt fra alle egne af Nederlandene. Den specielle amagerdragt er heller ikke et særkende for den nordlige del af Amager.

I Danmark taler vi om Holland, selv om landet hedder Nederlandene. Men noget tyder på, at man skal til at genfinde de samme traditioner, som man har fra Waterland men nu også fra Flandern. Derfor behøver man ikke at afskrive de andre, som er godt indgroet på Amager. Men vi mangler stadig dokumentet, hvor det står, at de var fra Flandern.

 

Hvor har historikerne oplysningerne fra?

Men vi læste jo tidligere, at historikere meget tidligt mente, at bønderne var fra Waterlandene. Hvor han har den oplysning fra, vides ikke. Og hans antagelser støttes af navneforskeren, Geerte de Vries, der har kigget på Amager – registret, som er fundet i München- arkivet. Her findes en masse navne, og ifølge navneforskeren, så er disse afgjort i retning af West-Friesland.

 

Hvad gjorde man i begyndelsen?

I dag minder Noord-Holland meget om Amager. Dengang var der en mindre produktion af grøntsager, kvæg, får og høns. Mange ville måske gerne væk på grund af de talrige oversvømmelser. Måske er der kommet opfordringer til de nederlandske bønder i kirkerne, at den danske konge havde brug for dem.  I midten af 1500-tallet havde omkring halvdelen af alle hollandske skibe, der passerede Øresund en skipper fra Waterland.

Det jord, som det netop lykkedes at holde fri for vand gav gode afgrøder. Netop som det skete på Amager. Og en anden ting var, at man i privilegiet gjorde meget ud af, hvilke fisk man måtte fange og hvilke kongen havde eneret på. De nederlandske bønder var vant til at fange fisk.

For at gøre forvirringen endnu større, kunne man måske antage at de nederlandske indvandrere kom fra hele West – Frisland.

 

Kongen startede allerede i 1515

Vi ved, at allerede i 1515 begyndte Christian den Anden at interessere sig for sagen. 24 familier med i alt 184 personer fra Nederlandene havde indfundet sig på øen, hidkaldt af kongen.

Nu kan det godt være, at der var flere personer. I den navneliste, der er fundet figurer 164 personnavne. Men se det var fortrinsvis mænd og sandsynligvis familieoverhoveder. Det må betyde, at det samlede, forventede antal immigranter må have været i størrelsesorden 700 – 800, hvis hver familie har været på 4 – 5 personer.

 

En nøgleperson i hvervningen

En nøgleperson i denne proces er den nederlandske embedsmand Popeius Occo, der tidligere havde arbejdet med Fuggerne. Fuggerne var et stort handelskompagni i det tysk – romerske kejserdømme. Pompeius Occo havde mange gode forbindelser til Nordeuropa. Disse brugte han til at komme i kontakt med nederlandske bønder.

Denne person var også vært for kongen, da han var på besøg hernede. Mon ikke man skal have fat i Pompeius Occos regnskaber for helt nøjagtigt at fastslå, hvor rekrutteringen af Amagers bønder fandt sted.

Der findes i München-samlingen et pergamentomslag, hvor det er tydeligt, at denne Occo har været involveret i, at disse bønder er kommet til Amager omkring årsskiftet 1520-1521.

Således er der et notat fra januar 1521, hvor der anføres at Mor Sigbrit via en anvisning har betalt fem skippere 271 gylden.

 

De fremmede ikke så populære hos de danske bønder

Egentlig traf man den beslutning at de nederlandske bønder skulle beholde deres besiddelser i Store Magleby og på Saltholm. Resten blev i de danske bønders fæste. Man leverede både grøntsager og mejeriprodukter til kongen og København.

De fik ved deres ankomst anvist hele Store Magleby og overtog de eksisterende gårde kvit og frit. Måske var de ikke helt så populære. Nu var det jo sådan, at de danske fæstebønder måtte forlade deres gårde.

Måske var de nye beboere blevet lagt på had efter at kongen måtte drage i landflygtighed.  I 1523. Men de forstod dog, at omdanne Amager til en stor køkkenhave.

De dyrkede hvidkål, kørvel, roer, løg, gulerødder, salat, spinat, selleri, persille, pastinak, timian, skalotter og kartofler, blev der senere sagt

Desuden drev de kvægavl og opdrættede fjerkræ.

 

Omtalt i 1596

Hollænderbyen er selvfølgelig omtalt i diverse publikationer, men forfatternes viden er nok lidt unuanceret. Historikeren Arild Huitfeldt behandler emnet i 1596:

• Anno 1515 lod kong Christiern forhandle udi Waterlandene i Holland, at i Dannemark skulde idkomme nogle Hollænder at boe, hvilke han tilsagde stor Frihed, og om Foraaret 1516 komme nogle her ind, hvilke han indgav en Bye paa Amager at beboe, kaldes Hollænder Byen.

Var det allerede kommet et mindre antal af bønder til Amager i 1516?

 

Opmærksom på detaljer i 1747

Da forfatteren Erich Pontoppidan kommer ind på samme emne i 1747 gør han os opmærksom på nogle vigtige detaljer:

• Hvor mange af de først hid indkommende Hollændere vare, hvad de første Huusfædre hedde, hvad Vei de kom ad, hvad Gods de førte med sig, hvorledes de først bleve boesatte paa et Sted som andre for dem havde i Eie, og hvorledes de første Privilegiers Ord egentlig lyde, det er Ting som jeg vel vilde oplyse, men kan ei til fulde, og det af den Aarsag, at hos dem eller deres Skout, aldeles ikke findes nogen skriftlig Efterretning ældre, end siden midt i forrige Aarhundrede, da deres Bye udi den Svenske Krig, særdeles i Kiøbenhavns Beleiring Anno 1659 blev gandske afbrendt, og saa got som intet ræddet, ikke engang deres Privilegiers Originaldokumenter

 

Thurah peger på ålefiskeri i 1758

Thurah beretter i 1758 i sin beskrivelse af Amager og Saltholm, at amagerbøndernes flittighed havde bragt mange af dem rigdom og velstand. Men mens Thurau omtaler dem rosende, så fælder Rasmus Nyerup i sin Københavns Beskrivelse omkring år 1900 en meget hård dom over dem.

Han påviser, at det stadig var alvor med Amager som Københavns køkkenhave, idet den langt overvejende masse af grønkål, rødkål, hvidkål og rødder, som blev indført gennem Københavns porte, kom gennem Amagerporten.

I 1758 fremhæver Laurids de Thurah ligefrem, at ålefiskeriet skulle have lagt grunden til hollændernes rigdom:

• Aarligen fra Holland kom nogle Skibe til Dragøe for at afhente Aalen, og Hollænderne derfor igien bekomme gode Spicies Daler

 

Kritik af kvaliteten i 1799

Men om denne levering, udtaler Nyerup, støttende sig til citater af professor Olufsen i ”Økonomiske Annaler” for 1799, at det stod jammerligt til med Amager – økonomien. Deres behandling af mælk, smør og havesager var højest mangelfuld og urenlig. Olufsen siger bl.a.:

 

• Københavns daglige Consumption af Grønsel, Mælk og Smør kunne aldrig falde i slettere Hænder end Amagernes, og det er vanskeligt at afgøre, om deres Svinskhed eller Uredelighed er størst.

 

De slap for skat mod at svare en årlig afgift til kongen, og de skulle heller ikke yde hoveri eller pligtkørsel.  Deres frihed strakte sig også til total selvstyre efter flamsk forbillede. Dette omfattede såvel det rent lokale og interne som de retslige og kirkelige forhold. Store Magleby blev således indtil 1822 styret af en schout – det hollandske ord for foged.

I kirken blev der prædiket og sunget på hollandsk indtil 1811.

Da de nye beboere ankom fik de også rettigheder til at fange vilde fugle samt ålefiskeri, som vi har hørt.

 

Tjenestefolk gik også i farverige gevandter

I det 17. århundrede sagde man, at tjenestefolkene også gik i farverige gevandter. Efterhånden blev det også almindelig at nederlænderne og danskerne giftede sig med hinanden. Ja da det skete første gang i 1759 blev brylluppet overværet af mange ”standspersoner” fra byen.

Jo hoffet var da også før i tiden taget herud til tøndeslagning.

 

Ingen spor af den hollandske bosætningsperiode

Bygningerne fra den hollandske bosætningsperiode eksisterer ikke mere. Under svenskerkrigene i 1658 afbrændtes Store Magleby totalt. Alligevel oplever man den gamle kompakte gårdmandsstruktur tydeligt. Efter to brande i begyndelsen af 1800-tallet blev de mange gårde atter engang udryddet. De fleste blev genopbygget i landsbyen, men flere blev flyttet ud på markerne, som blev udskiftet i 1808.

 

Et besøg hos en hollandsk bonde

Den nederlandske dominans på øen blev efterhånden afmattet i årenes løb. Det gjaldt også for sproget.  I J.G. Kohls bog: Reisen in Dänemark fra 1846 kan man læse om forfatterens besøg hos en bonde i Store Magleby.

Forfatteren kom i snak med en sønnedatter, der naturligvis talte dansk. Men hun viste forfatteren en lang strimmel papir, på hvilken bedstefaderen havde skrevet nederlandske gloser med dansk oversættelse.

I den forbindelse fortalte den gamle bonde, at hans far havde givet ham bank, når han som dreng havde blandet danske ord i den nederlandske tale derhjemme. Senere havde han som mand tit været i skænderi med sin søn, fordi denne ville tale dansk med ham. Han måtte dog give efter for sønnen. Nu måtte han i sin alderdom snakke godt for sit barnebarn for at hun skulle lære et par nederlandske glosser, han havde skrevet op på et stykke papir til hende.

 

En tydelig kirke fra det nordlige Holland

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370. Dermed er det amagers næstældste kirke. Der har dog ganske givet allerede i 1200-tallet, her på Amagers højeste punkt, 8 meter over havet ligget en kirke. Men bortset fra nogle gravminder og lidt inventar, er det dog ikke noget tilbage.

Det er ikke en almindelig landsbykirke, som vi møder her. Der er indskrifter på et særlig sprog. Det er de indvandrede flamske bønders privilegier, der gør sig gældende. De fik i 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således ”byen”, der ejede kirken.

Når vi nu taler om det flamske eller nordhollandske, så kan man vel også lige kigge på kirken. I 1611 gennemgik kirken en større ombygning og modellen var ganske tydelig en kirke i det nordlige Holland.

Da de kom havde de deres egen præst med. Men de importerede ikke præster fra Holland. Det var for at undgå den calvinistiske påvirkning af menigheden. Man hentede præsten fra Hollænderbyen i Holsten og Ditmarsken.

 

Utroligt at privilegierne kunne fastholdes

Utroligt at disse mennesker gennem århundrederne har kunnet fastholde deres særpræg, samfundsstruktur, navneskik, sprog, klædedragt, traditioner og skikke. Men det skete måske på grund af deres lukkethed.

Også utroligt at privilegierne gennem århundrede blev fornyet. Det omgivende samfund har åbenbart accepteret afsondretheden. Men bønderne i Tårnby Sogn fortsatte som fæstebønder under Kronen. Denne ulighed i livsvilkår har ikke været sjovt for nogle af parterne.

 

Egentlig skulle de være udvist

Det var oprindelig meningen, at alle 115 gårde på Amager skulle forlades af fæsterne og overlades til de tilrejsende. Men også her er kilderne ikke helt klare. Noget tyder på, at det kun blev de danske bønder i Magleby Søndre, der kom til at afgive og forlade deres fæstegårde.

Men efter at hovedpersonen måtte i landflygtighed, bestemtes der i en overenskomst mellem kong Frederik den Første og Rigsrådet, at hollænderne skulle have udstedt rejsepas og drage ud af landet, man senere blev dette ændret til, at de skulle have lov til at blive i Store Magleby Sogn på nogenlunde samme vilkår som hidtil.

 

1547: Bevis på deres rettigheder og pligter

Først i 1547 opnåede indvandrerne igen skriftlig bevis på deres rettigheder. Kong Christian den Tredje gav dem i et åbent brev ret til at bruge og beholde Store Magleby mod, at de svarede 300 mark i årlig afgift og forpligtede sig til at forsyne Københavns Slot med det nødvendige kvantum rødder og løg. Det var jo egentlig betydelige rettigheder, som de fik:

 

• Jorden kunne de dele imellem sig, sælge eller lade den gå i arv efter hollandsk skik
• Ret til at have egen jurisdiktion (retsvæsen)

 

Hvad skulle de i begyndelsen?

Interessant er at Christian den Femte efter henvendelse fra danske amagere i 1688 også gav dem lov til at bruge den hollandske arveret, hvilket ellers først blev dansk lov i 1857.

Kongen ville sikkert have nogen til at vise de danske bønder, hvordan man fik mest ud af jorden. Men hvis det nu var fra Waterland de kom, hvorfor var det så lige dem, der blev udvalgt?

Det er først i 1547, vi får at vide, at det er grøntsager, at de skal levere til hoffet. Hvorfor var de egentlig kaldt til Danmark? Var det på grund af deres evne til at fange ål?

Det oprindelige privilegium findes kun som kladde, uden underskrift og dato.

 

De danske bønder skulle have været tilbage

Der findes dog et brev fra den 23. december 1523. Brevet er blevet udfærdiget som en del af forhandlingerne mellem rigsrådet og Christian den Andens statholder i København, Henrik Gøye om byens overgivelse til Frederik den Første. Det hedder i brevet, at de danske bønder som tidligere boede på Amager skal komme og få deres gårde tilbage. Og give dem samme landgilde.

De danske bønder i Tårnby Sogn fik i et kongeligt brev at vide, at de ikke ville blive fortrængt af hollænderne. Men disse fik lov til at blive i Store Magleby.

I 1579 fæstede 10 bønder i Store Magleby på byens vegne ladegården i Tårnby for 700 daler i indfæstningsafgift og 100 daler i årlig leje.

Sognepræsten i Tårnby klagede selvfølgelig. I 1588 fik han lov til at hente 3 pund (a 4 tønder) korn på ladegårdens loft. Han havde ikke fået tiende, siden ladegården blev bortforpagtet. Men nu varede forpagtningen med hollænderne ikke så længe

 

Christian den Andens skæbne

Hvad der senere overgik Christian den Andens skæbne, ja det kan du også læse her på siden. Der er mange myter om hans ophold på Sønderborg Slot. Sigbrit blev af adelen herhjemme tvunget til at vende tilbage til hjemlandet.

 

Sproget er fra det nordlige Holland

”Den Gamle Redaktør” her er ikke helt blevet overbevist om, at det var flamske bønder, der kom til Amager. Er stort kildemateriale kunne have ligget i Store Magleby, men det gik evt. til ved en stor brand i begyndelsen af 1800-tallet.

Ude fra Historisk Arkiv i Dragør oplyser de, at en forsker ved Aarhus Universitet er i gang med en undersøgelse af indvandrernes sprog. De foreløbige resultater tyder på, at oprindelseslandet var Holland, altså den provins i Nederlandene, der ligger nord og vest for Amsterdam.

I en publikation fra Museum Amager, der udkommer inden for et års tid, offentliggøres en del af dette arbejde.

Ja tidligere i artiklen hørte vi også at navnene stammer nord fra. Som vi også har påpeget, så kunne bønderne i denne region godt finde ud af at dyrke afgrøder der, hvor der ikke blev oversvømmet.

Så det hele ender nok med, at de ude på Amager ikke behøver at lave så meget om på deres historieskrivning.

 

 

Kilde:

• pol.dk
• dragormarked.dk
• danmarkshistorien.dk
• Nyt fra Lokalhistorien nr. 4 (1996) (Lis Thavlov)
• Danmark i Skildringer og Billeder (1893) (Carl Markman om Amager)
• Mogens Strunge: Jernskiægs Amagerin 1695 (1935)
• Nicolajsen: Amagers Historie
• Laurids de Thurah: Amager og Salholm (genudgivet 1968)
• Benito Scocozza: Kongen og Købekonen – Om Christian 2. og Mor Sigbrit
• Hermann Regner Riber: Hollænderbyens bomærker. St. Maglebys gårde, deres indretning og ejerforhold
• Anna William Rasmussen: Hollænderbyen og Store Magleby Kirke
• Jan Dirksen: Hollænderbyen og dens mennesker
• Povl Abrahamsen: Hollænderbyen. St. Magleby
• Karl Erik Frandsen m.fl.: Amager
• dragoerhistorie.dk
• Tak til Henning Sørensen/ Historisk Arkiv Dragør

 

Hvis du vil vide mere: På www.dengang.dk kan du bl.a. læse 155 artikler fra København og Omegn herunder følgende artikler om Amager:

 

• Amager fra A til Å
• Christianshavn fra A til Å
• Christianshavn for længe siden
• Gamle Huse på Christianshavn
• Anekdoter fra det gamle Christianshavn
• Christianshavn – dengang
• Dragør og Store Magleby – dengang
• Lodsen fra Dragør
• Amager for længe siden
• Da Dragør blev badeby

 

Hvis du vil vide mere: Om Christian den Andens skæbne:

• Dengang – på Sønderborg Slot