En Vestslesvigsk Præstefamilie

En slægtsbog dukkede op over familien Amders (Ambders) En præstesøn skrev et brev til Tønder. Max Rasch undersøgte sagen og kunne ikke finde familiemedlemmer. Den ældste søn ændrede sit navn. Beskrivelse af 100 ”herrer og matroner” i Tønder og Omegn. 14 børn i ægteskabet. Præst i Burkal. Arveforskud på 100 Rigsdaler. En præstefamilie spredt i Vestslesvig. Fem ud af seks præstedøtre fra Burkal blev gift med en præst. Navnet ophørte/forsvandt.

 

En bog med guldtryk dukkede op

Den kendte historiker, rigsarkivar A.D. Jørgensen, der var født i Gråsten i 1840, oplyste i 1883 i Personalhistorisk Tidsskrift, at hans oldefar hed Andreas Amders og var født i Burkal.

Denne Andreas Amders var en søn af Magdalene de Bähr, der ægtede rådmand og købmand Andreas Thomsen i Tønder. Han efterlod sig en læderindbundet bog, der var forsynet med navnet Andreas Thomsen og årstallet 1616 i guldtryk.

 

En præstesøn sendte et brev til Tønder

Men hvad skete der med denne bog? Hvordan kom den tilbage til landsdelen?

For mange år siden modtog man et brev i Tønder.  Dette var adresseret til

• Das evangelische Pfaramt, Tondern

Afsenderen var præstesøn og tidligere musikpædagog Reinhold Münch, Homburg i Hessen. Han anførte i brevet, at han i sin tid fra en hollandsk dame havde fået overrakt en over 350 år gammel bog i oktavformat med optegnelser om præsteslægten Amders.

Han havde dog ingen tilknytning til familien og fandt de rimeligt, at bogen blev overrakt til eventuelle slægtninge. Men hvor var de?

 

Max Rasch undersøgte sagen

Brevet blev overladt til den kyndige genealog Max Rasch. Han havde i årenes løb udarbejdet talrige slægts- og anetavler og anlagt et omfangsrigt kartotek med navnesedler vedrørende egnens personer.

Tilsyneladende var der ingen nære efterkommere. Rasch foreslog at bogen blev afleveret til Landsarkivet i Aabenraa. Og det var ejeren også tilfreds med.

 

Den ældste søn ændrede sit navn

Andreas Thomsen var storkøbmand og rådmand. Som sådan var han medlem af det eksklusive Fastnachtsgeslag. Sammen med 18 lavsbrødre var han medstifter af sangerpulpituret også kaldet lektoriet, der var anbragt mellem kor og skib i det nyopførte Tønder Kirke.

Bogen blev senere overladt til hjemmets ældste søn, Andreas Andersen, der ændrede sit navn og dermed også slægtens til Ambders, som senere blev til Amders.

Andreas Ambders var født i 1613 i Tønder og efter sin studietid i Rostock og Königsberg blev han lektor ved Latinskolen i Tønder.

I 1647 tog han magistergraden og fik i 1651 ansættelse som præst i Burkal, Her tog han den arvede bog i brug, idet han begyndte at optegne data for fødsler og dødsfald i hjemmet. Han føjede også til under hvilket stjernebillede den ny verdensborger så dagens lys.

 

Beskrivelser af 100 ”herrer og matroner”

Præsten har også interesseret sig for familiære tildragelser hos sine kaldsfalder og andre af egnens kendte personer. Disse optegnelser udgav han i 1646 og 1675 under fællestitlen:

• Tundernische sterbliche Unterblichkeit

Hæfterne bringer på vers og prosa en skildring af omkring 100 ”herrer og matroner”. Deres indsats ragede vel nok vel over den jævne mands gerning. Det var datidens førende skikkelser inden for den snævre hjemstavn, så som herredsfogeder, borgmestre, rådmænd, præster og provster.

Kirkehistorikeren Carsten Petersen, der var født i Gallehus, omtaler i sin bog ”Slesvigske Præster” nogle af disse mindevers. Det vidner ikke just om den store poesi.

Intelligensblad for Tønder og Omegn kunne i 1859 fortælle at et eksemplar af disse hæfter befinder sig på Det Kongelige Bibliotek.

 

14 børn i ægteskabet

Andreas Ambders blev gift for første gang med Margrethe, en datter af pastor Mauritius i Tønder. I dette ægteskab fødes et barn Andreas, der blev diakon i Nibøl.

I pastor Andreas Ambders andet ægteskab, som han indgik i 1650 med Elsabe, en datter af købmand Karsen Jensen og Gude Schmidt i Tønder, fandtes der 14 børn. Børnedødeligheden var stor og det viste sig også her i præstegården. Den første søn døde, inden året var omme, den anden var dødfødt. Det lykkedes dog for præsteparret at få tre sønner og seks døtre gennem de vanskelige børneår.

 

Præst i Burkal

Den ældste Christian Ambders blev født Lillejuleaften i 1660 og døde på sin 65-års dag i 1725. Han blev 1687 faderens efterfølger i Burkal præstekald og fortsatte slægt-optegnelserne. Han blev 1687 faderens efterfølger i Burkal præstekald og fortsatte præsteoptegnelserne. Han blev gift med Birgitte Margrethe, datter af pastor Andreas Hoyer i Karlum.

I det nævnte ægteskab, der blev indgået i 1689 fødtes der otte børn, hvoraf den ældste, Andreas, studerede teologi, men i stedet for at få et præsteembede, blev han inspektør på godset Stapelholm.

 

Arveforskud på 100 rigsdaler

Ved indførelsen af hans navn i slægtsbogen anførtes det, at hvis han skikkede sig vel, skulle han ved arvefordelingen som forskud have 100 rigsdaler. Hans bror Christian Ambders blev præst i Ubjerg fra 1739-79. En søster, Elsabe Margrethe blev gift i 1717 med Andreas Nissen, Store Tønder, anden gang 1735 med Andreas Hoyer fra Karlum. Han blev professor og en kendt historiker.

 

En præstefamilie spredt i Vestslesvig

En tredje søn i denne generation, Hans Behrend (1665-1746) blev præst i Vesterland på Sild. Hans søn Andreas Ambders fik ansættelse som præst i Sønder Løgum 1736 – 87.

Den yngste søn hed Anders Andreas Ambders var født 1668. Han blev gift med sin svigerinde Dorothea, en datter af herredsfoged Matthias Lange, Havarvadgård. I Brøns Sogn. Anden gang ægtede han en rådmandsdatter fra Svendborg. Han blev i 1693 præst på Rømø og sad i kaldet til 1733.

Han var en af de få præster med tilknytning til det Ambderske hjem, som tilbragte et studieophold på universitetet i København. Ellers besøgte præstesønnerne Kiel, Jena, Greifswald, Königsberg og Rostock.

 

Fem af 6 præstedøtre fra Burkal blev gift med en præst

Præstegården i Burkal må i slutningen af 1600’erne have øvet en vis tiltrækning på egnens unge teologer. Deres ærinde i hjemmet lod sig ikke skjule. De kom på frierfødder. Og besøgene synes ikke at have forgæves. Fem af pigerne fik deres fremtidige hjem i en præstegård.

• Margaretha blev gift med pastor Ernst Friedlieb i Emmersbøl
• Anna Magdalena blev gift med pastor Lohmann i Ensted
• Gude indgik ægteskab med Lorens Ewald, en præstesøn fra Bylderup. Han blev præst i Dagebøl
• Catharina giftede sig med pastor Friedrich Fabricius i Rinkenæs. Som enke giftede hun sig senere med efterfølgeren Christian Lund, der stammede fra Ladelund
• Marina Sofie blev viet til pastor Georg Outsen i Aventoft.

Datteren, Elsabe, der giftede sig uden for præstestanden med herredsfoged Matthias Lange på Havervadgård, efter at han i 1681 havde mistet sin første kone.

 

Navnet ophørte/forsvandt  

Den tredje af slægten, der overtog sognekaldet i Burkal var Andreas Christian Ambders. Han kom på universitetet i Kiel, senere Jena og fik præsteembedet omkring 1727. Han giftede sig i 1731 med Margrethe Christine, datter af pastor Johann Hoyer i Karlum.

Da der ingen sønner fødtes i dette ægteskab, blev præstenavnet Ambders (Amders) ikke videreført. Det er vel næppe nogle i dag, der bærer dette navn.  Det må antages at datteren Birgitte Margrethe overtog slægtsbogen. Hun giftede sig med kancelliråd Brinckmann, der var herredsfoged over Struckstrup herred i Gottorp amt.

Deres søn Andreas Brinckmann, der blev ridder af Dannebrog, blev præst i Stenberg og Wedel fra 1818 – 42.

Hvordan slægtsbogen havnede i Holland, må det være andre, der kan opspore.  

 

 

Kilde:

• Sønderjysk Månedsskrift
• dengang.dk – diverse artikler
• D. Jørgensen: Personalhistorisk Tidsskrift
• Ludwig Andresen:
• Festskrift til Johannes Hvidtfeldt
• Carsten Petersen: Slesvigske præster
• Otto Fr. Arens: Gejstligheden i Slesvig og Holsten fra Reformationen til 1864

 

Hvis du vil vide mere: Om Præster, kirker m.m. i Vestslesvig

• dengang.dk indeholder 2.124 artikler
• Under Tønder finder du 356 artikler
• Under Højer finder du 93 artikler
• Under Sønderjylland finder du 260 artikler

 

• Da præsten fra Møgeltønder blev brændt
• Pastor Hjorts oplevelser i Tønder 1864
• Ubjerg Kirke og Præstegård
• Visby Kirke og et par præster
• En præstefamilie fra Abild
• Emmerske Bedehus og Skole
• Brorsons Bogtrykkeri i Tønder
• Brorson – en præst fra Tønder
• Tønder Kristkirke
• Åndens Folk i Tønder
• Præsten fra Daler
• Møgeltønder Kirke
• Balthasar Petersen – grundlægger af Seminariet
• Bispens Borg Brink i Ballum
• Advarsel mod præsten fra Ballum
• Hvem ejede Brede Kirke
• Løgum Kloster – nord for Tønder
• Pastor Jacobsen fra Skærbæk
• Præster og andet Godtfolk fra Sønderjylland
• Præsten fra Bylderup Sogn
• Indre Mission, Baptister og andre
• En dansk præsts hverdag i Højer
• Den sure præst fra Højer
• Højer Kirke og andre artikler