Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Den stakkels bøddel fra Tønder

Februar 26, 2024

Den stakkels bøddel fra Tønder

Det var Store Bededag den 10. maj 1683. Ribe- og Flensborg-bødlen havde bestemt sig for i Tønder at give deres fjende, Tønder – bødlen, Hans Gelzer en afstraffelse. I artiklen får vi enkens fremstilling af episoden. Det mærkelige er, at den myrdedes far gav de to mordere husly. De to mordere havde ikke ”tid” til at møde op i retten. Mon de overhovedet nogensinde blev dømt? Ingen Tønder-borgere ville bære liget. Han skulle begraves enten tidlig om morgenen eller sen aften. Liget gik i forrådnelse – efter et halvt år var det endnu ikke fjernet. Heller ikke trusler hjalp. Hertugen ønskede ikke mere besvær med sagen. Heller ikke den hemmelige begravelse kunne gennemføres. En lignende sag i 1698. Bøddelarbejde var uærligt. Men bødlen udførte et vigtigt stykke arbejde. Fjernelse af kadaver. En tyv blev udsat for tortur mange gange – det kan vi se på regningen.

 

Store Bededag den 10. maj 1683

Denne hændelse er nok nævnt i mange historiebøger. Det var Store Bededag den 10. maj 1683. Det var noget, der satte sindene i kog i Tønder. Men det der fulgte, var også noget, man ikke glemte så let.

 

Tønders bøddel og mester hugget ned

I den lille by i marsken blev Tønders bøddel og mester, Hans Gelzer dræbt ved pistolskud af sine to kollegaer: Viedt Jeltzer fra Ribe og Johan Friedrich Schermesser fra Flensborg. Et fyldigt referat er leveret af den dræbte bøddels sørgende enke Anna Catharina. Hun beskrev hændelsen sammen med Ebberhard Asthusen, Hans Gelzers efterfølger den 20. september 1683 over for borgmestre og råd.

 

Enkens fremstilling

Man kan vel ikke fortænke enken, at det var en ret ensidig fremstilling af drabet:

  • Flensborg- og Ribebødlerne havde gennem mange år haft et dødeligt had og fjendskab til deres Tønder – kollega. For cirka tre år siden havde de tilredt ham på det frygteligste i Flensborg. Dengang havde han klaget til Flensborg-borgmesteren.
  • De to fremmede bødler havde natten mellem den 9. og 10. maj 1683 overnattet hos enkens far, forhenværende bøddel i Tønder, Hans Gottfredt Geltzer, der nu boede i Sæd.
  • Om morgenen den 10. var de reddet ind i byen og havde på vejen truffet Tønderbødlens karl, som de havde pryglet og smidt i grøften. Da karlen vred og fortørnet over den ublide medfart ville gå hjem og beklage sig til sin mester, udslyngede de to kumpaner grove fornærmelser mod denne. Hvilke får vi ikke at vide. Men de var af sådan beskaffenhed, at den gode mester, Hans Geltzner, der var en ærekær Mand, efter at have fået udtalelserne refereret, blev meget vred og gik ud for at træffe de to kollegaer og drøfte sagen nærmere med dem.
  • For kraftigt at understrege alvoren, tog han sin gode følgesvend, sværdet, med.
  • Under passagen i gyden har han- stadig ifølge enkens og Eberhard Asthausen beretning – bare en enkelt gang stukket de to injurianter med sværdet, dog uden at tilføre dem nogen skade.
  • De tog imidlertid dækning i Caspar Wegeners hus. Hans Geltzer ville nu gå hen til byfoged Anton Günther Dragmann, formodentlig for at beklage sig til ham. Da de to fremmede bødler så dette, kom de igen ud på gaden. Flensborg – bødlen affyrede et skud mod Hans Geltzer, dog uden at ramme.
  • Men Ribe-bødlen, Viedt Jeltzer havde listet sig om bag Tønder-bødlen og dræbte ham ved et skud gennem halsen. Hans Geltzer faldt død om på gaden foran byfogedens dør, således som Rådet selv havde konstateret.

 

Den myrdedes far gav morderne husly

Men hvorfor havde den myrdedes far givet de to husly? Han havde også overværet drabet. Ifølge dokumenter skulle han også have hjulpet Flensborg – bødlen bort fra byen så han kunne unddrage sig Tønder bys straf.

Den myrdedes far sad en halv snes dage i arrest. Så blev han løsladt mod kaution og løfte om at møde i retten i retten under sagens behandling.

 

Morderne havde ikke tid til at komme i Retten

Det lykkedes også for Ribe-bødlen at flygte. Borgmestre og Råd forsøgte nu at få de to drabsmænd til at give møde for retten i byen. Begge blev indstævnet til at give møde den 12. november 1683. Begge beklagede at de ikke kunne give møde for retten i byen.

Ribe-bødlen havde været bortrejst. Den 1. november meddeler han Rådet, at det vil gå lang tid inden han kunne møde op. I sin skrivelse beklager han, at han af den nye bøddel i Tønder, mester Eberhard Asthausen var blevet truet på livet. Forholdet mellem Tønders nye bøddel og Ribe – bødlen havde åbenbart heller ikke været det bedste.

Viet Jeltzer bedyrer, at han var uskyldig. Også Flensborg-bødlen, Johan Friedrich Schermesser beklager, at han ikke kan give møde i Tønder den 12. november. Også han fortæller, at det vil gå lang tid, før han kunne møde op.

 

Blev de nogensinde dømt?

Om de to bødler nogensinde har givet møde i Tønder, vides ikke. Og for den sags skyld om de nogensinde er kommet til at gøre regnskab for deres udåd for en juridisk domstol. Men vores historie er nu langt fra slut.

 

Ingen Tønder – borgere ville bære liget

Det var absolut ingen, der ville bære den myrdedes lig til graven i det nordvestre hjørne af kirkegården op mod den gamle latinskole. Det begyndte med at provst Stephan Kenchel søndagen efter drabet for en forsamling i overdrevne vendinger skildrede udåden. Han nøjedes ikke med at dadle drabsmændene – også den myrdede fik et særdeles slet skudsmål og eftermæle. Han havde ført et gudløst og foragteligt levned.

 

Han skulle begraves enten morgen eller aften

Ved samråd mellem provst og råd bestemtes derfor, at bødlen ikke skulle have en almindelig hæderlig begravelse, men han skulle begraves enten morgen eller aften. Og så måtte der kun ringes med den lille klokke. Hermed var bolden givet op.

Da borgerskabet erfarer borgerskabets og provstens beslutning, kan ingen formås til at bære liget til graven. Ikke engang de ringeste daglejere ville bære. Hverken overtalelse, trusler om bøder, fængsling eller forvisning fra byen kunne få folk på andre tanker. Nogle sagde endog, at de hellere ville miste hovedet end bære liget i graven.

 

Liget gik i forrådnelse

Liget gik efterhånden i forrådnelse og udsendte en ulidelig stank. Rådet henvendte sig til hertug Christian Albrecht. For at han kunne give råd og befaling mht. hvordan man skulle opføre sig over for det genstridige borgerskab. Hertugen kan dog ikke give andet svar end at de genstridige borgere, som Rådet er udpeget til at udføre lig-bæringen, skal tvinges ved tvangsforanstaltninger. Men heller ikke hertugens ordre gør indtryk på de brave Tønder – borgere.

 

Heller ikke trusler hjalp

Rådet havde stævnet 40 af de ringeste skatteborgere og daglejere, men deraf havde kun de 24 givet møde. Rådets formaning til dem om at påtvinge sig lig-bæringen var uden virkning. Borgerne var blevet endnu mere genstridige. Selv trusler om fængsel på vand og brød ignorerede de.

Også provsten havde på rådhuset forsøgt at tale dem til rette. Han havde forklaret dem, at der kunne lægges dem noget uanstændigt eller urent til last og havde til sidst for Guds skyld bedt dem om at afstå fra deres stædighed. Man havde også forsøgt at afgøre det hele ved lodtrækning. Man havde tilbudt at den førende borgmester ville berøre kisten.

Tønder var fuld af fremmede ryttere så man kunne ikke bare straffe byens borgere, der var udsat for andre ubehageligheder. Man henstillede så til hertugen, om sagen kunne ordnes på den måde at enken blev bevæget til ved nattetid og hemmeligt at begrave manden.

 

Hertugen ønskede ikke mere besvær med sagen

Brevet til hertugen krydses imidlertid af en ny ordre til Rådet. Bødlens venner havde nemlig klaget over at begravelsen endnu ikke havde fundet sted. Vanskelighederne skulle overvindes og Hertugen ønskede ikke mere at blive besværet med sagen.

Men han besvarer dog alligevel Rådets sidste brev. Han befaler at de genstridige skulle straffes. Rådets forslag om, at enken skulle lade begravelsen udføre ved nattetid billiges. Det blev pålagt Rådet at yde hende al mulig bistand herved. Denne fremgangsmåde måtte og ikke komme fremtidige skarprettere til nogen skade.

 

Heller ikke den hemmelige begravelse kunne gennemføres

Men ak, heller ikke dette kunne gennemføres. Det kunne ikke skaffes mandskab nok til den hemmelige begravelse. Nu henvendte borgmesteren sig til land-og gehejmeråd Joachim von Ahlefeldt. De berettede at de genstridige borgere havde været i fængsel, hvorved de fleste var kommet på andre tanker og havde erklæret sig villig til at gå med til lodtrækning, hvorefter de var blevet løsladt. Men ak tre skoflikkere falder igen fra.

Rådet mente nu, at disse skulle udvises af byen. Ahlefeldt ville ikke indlandes i sagen men han mente dog, at det var lige hårdt nok at udvise dem.

 

Efter et halvt år, var liget endnu ikke flyttet

Om man fik nogen til at begrave liget, vides ikke. Men faktum var, at efter et halvt år var liget endnu ikke blevet begravet.

 

En lignende sag i 1698

I 1698 opstod en lignende sag. Det var denne gang bødlens medhjælper, man ikke kunne få båret til graven. For at ligbærerne ikke bagefter skulle kunne dadles af det øvrige borgerskab, havde de for at medvirke ved begravelsen stillet den betingelse, at rådet og de deputerede borgere først skulle berøre og løfte kisten.

I et brev til hertugen klagede Rådet over, at hverken trusler eller gode ord har kunnet holde dem fra denne beslutning. De spurgte nu, hvordan de skulle forholde sig.

 

Bøddelarbejde var uærligt

Hertugens svar gik ud på at natvægtere, fattigfogeder og deslige folk skal tvinge il at bære liget til graven. På grund af fugtskadede dokumenter, har det ikke været muligt at finde mere om denne sag. Men så viser sagen vel hvor meget foragt, der vises over for bødlen og hans håndværk.

 

Bødlen udførte et vigtigt arbejde

Bøddelarbejde var uærligt arbejde. Havde man for intimt samarbejde med bødlen og hans medarbejdere blev man selv uærlig. Og dog var bødlen en vigtig og uundværlig person i det gamle bysamfund. Hans arbejde bestod nemlig ikke blot i at torturere og henrette. Han var også byens rakker.

Et indblik i hans arbejdsområder får vi bedt ved at kigge i det reglement af 1686, som den myrdede Hans Geltzers efterfølger mester Eberhard Asthusen havde at rette sig efter. Det hedder heri, at han skal:

  • Udføre eksekutionerne og torturen på den foreskrevne måde
  • For henrettelser ved sværd, hængning, hjul eller bål skal han have 5 mk.
  • For kagstrygning 3 mk.
  • For tortur eller blot fremvisning af instrumenter 2 mk.
  • Bortvisning af en mand fra byen 1 mk.
  • Som byens rakker er forpligtet til at holde karle, som kan udføre alt henhørende
  • Han må ikke anvende piger eller anden ukvalificeret arbejdskraft!
  • Hans folk skal i det mindste en gang om ugen rense torvet og holde den fri for urenheder
  • Han skulle holde kirkegården fri for svin – Hvis et blev påfundet, skulle han installere det og kræve ejermanden en både på 1-3 skilling.
  • Byfængslet skulle rengøres uden ekstra betaling

 

Fjernelse af kadaver

Fjernelse af kadaver var urent arbejde. Derfor måtte disse enten blive liggende i gaderne til de var fortæret af hunde eller katte, eller bødlen havde skaffet dem af vejen. For store dyr som heste køer og stude, som bødlen bringer uden for byen med eget køretøj, får han tre mark, hvortil kommer at må beholde hestehuderne, mens de andre tilhører ejerne. For en kalv tilkommer der ham 1 mark. Og får en hund, kat eller gris 6 skilling.

Han fik afgifter af alle køretøjer, der kom på markedspladsen. I fast løn fik han 40 mk.  årligt af byen samt fri bolig ved Østerport.

Fra hvert stavnhus fik han årligt 4 skilling og af hver bod 2 skilling. I reglementet står der, at han skal betale sine medarbejdere en ordentlig løn. Han måtte hellere ikke tage mere for sit arbejde end den faste takst. Det blev nu ikke altid overholdt.

 

En tyv udsat for tortur mange gange

I 1690 blev således Niels Nielsen Hovkarl fra Vejle arresteret mistænkt for tyveri, men han nægtede hårdnakket. Eberhard Asthusen fik ham derefter til behandling på pinebænken. Nu havde han pludselig begået en masse forbrydelser. Han måtte lade sit liv for bødlens sværd ude ved retterstedet.

Bødlens bevarede regning viser, hvor ofte den stakkels tyveknægt var blevet pint, inden retten følte sg overbevist om hans skyld og viser, at blot fire år efter reglementets udstedelse har mestermanden kunne sætte sine priser i vejret.

 

Kilder:

  • dengang.dk – diverse artikler
  • Sønderjysk Månedsskrift
  • Sønderjyske Årbøger

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 2.121 artikler
  • Under Tønder finder du 355 artikler

 

  • Bødler i Tønder
  • Da skarpretter-familien overtog kroen i Rørkær
  • I Fængsel i Tønder
  • Henrettelse i Tønder
  • Lov og ret i Tønder
  • Æ Kagmand i Tynne
  • Da Præsten i Møgeltønder blev brændt
  • De hårde domme i Møgeltønder
  • Lov og ret i Tønder

 

  • Hvorfor er bødlen og natmanden uærlig?

 

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder