En Mindeplade og en Snublesten
De to ”minder” modsiger hinanden. Forfatteren Kamban boede på Østerbro. En mindeplade blev sat op for ham. Jacob Thalmay var jødisk frihedskæmper. En snublesten blev nedlagt. Men det var forfatteren, der fik sendt frihedskæmperen i KZ – lejr. Han blev genkendt i Gestapo’ s hovedkvarter. Der er 74.000 snublesten i 24 lande. 50 danske jøder døde i Theresienstadt.
De to ”minder” modsiger hinanden
Dette handler om en Mindeplade til ære for en berømt forfatter og en Snublesten til minde om en person, der omkom under Nazisternes kugler sandsynligvis angivet af denne forfatter.
Det er to mindesmærker, der på en eller anden måde modsiger hinanden. Indrømmet, undertegnede er ikke meget for at man fjerner skulpturer og mindesmærker men det gælder ikke i dette tilfælde.
Det kan da godt være, at denne forfatter har udgivet nogle gode bøger. Som sådan kender jeg ham ikke, selv om jeg er boghandler. I hvert fald samarbejde han med tyskerne under besættelsen og stak den danske frihedskæmper Jacob Thalmay til besættelsesmagten.
Forfatteren, Kamban boede på Østerbro
Mindepladen er at finde i Upsalagade 20. Her blev Kamban skudt af frihedskæmpere den 5. maj 1945. Mindesmærket blev opsat i 1990. Den nuværende boligforening i Upsalagade har intet at gøre med mindesmærket og kender intet til forhistorien ifølge ØsterbroLIV.
Kamban blev født i Reykjavik. Han var skribent og journalist og så studerede han litteratur på Københavns Universitet. I 1914 fik han udgivet sit første teaterstykke. Det blev opført på Det Kongelige Teater.
I 1920 fik han flere stykker opført på Dagmar Teater og blev dets leder. Han skrev historiske romaner baseret på de islandske sagaer. Han rejste til London og Berlin. Men han var tilbage i København, da tyskerne besatte os.
I det britiske leksikon Britannica bliver han skamrost. Her betegnes hans samarbejde med nazisterne som påstået.
Meddelelsen om hans død vakte stort postyr på Island. Regeringen der forlangte en forklaring. Den fik man hvis aldrig.
Forfatteren var stikker
Han var ikke nazist, men manglede penge. Han indgik en aftale med Gestapo, som betød, at han en gang om måneden skulle møde op i Gestapos hovedkvarter.
Arkæologen Vilhjálmur Ørn Vilhjálmsson skriver i bogen ”Medaljens bagside” om Kamban’ s samarbejde med Gestapo. Ifølge denne har han angivet Thalmay til nazisterne.
Jacob Thalmay var jødisk frihedskæmper
Jacob Thalmay, der var jøde blev født i Warszawa i Polen og kom til Danmark i 1905 med sine forældre. Han giftede sig med Johanne Bornstein i 1934. Han uddannede sig som optiker og urmager.
Familien flygtede til Sverige i oktober 1943, dog ikke Jacob. Han blev i Danmark og kæmpede mod nazisterne.
Han fik sin butik i midten af København. Han havde et talent for musik og talte mange sprog flydende.
Jacob blev involveret i modstandsbevægelsen. Han blev tilknyttet Flygtningetjenesten og Studenternes Efterretningsvæsen. Hans dæknavn i modstandsbevægelsen var Bent Jacobsen. Man beskæftigede sig både med bladfremstilling, sabotage og med at få jøderne til Sverige.
Han blev genkendt i Gestapo’ s hovedkvarter
Han indså at en del af hans egen familie var sendt til Theresienstadt. Derfor klædte han sig ud som nazist og gik til Gestapos hovedkvarter for at få dem tilbage til Danmark. Og det var at han blev genkendt af sin tidligere nabo – Kamban
Thalmay var fængslet flere gange. Han blev sendt i Vestre Fængsel og siden Horserødlejren. Men den 20. januar 1944 blev han sendt til Sachsenhausen. I august 1944 blev han overført til Auschwitz. Under en dødmarch til Mauthausen kollapsede han og blev skudt den 9. marts 1945.
En snublesten på Frederiksberg
Thalmays navn er at finde på en Mindetavle i Mindelunden. Der er også lagt en snublesten for Thalmay på Carl Plougs Vej 7 på Frederiksberg for at mindes nazismens ofre.
Det var her han havde sin butik.
Men på Østerbro hædrer man hans stikker. Denne mindeplader er opsat på privat initiativ. Men gør man sig fortjent til at være på en mindeplade, når man har været skyld i en frihedskæmpers død. Så er det vel irrelevant at man er en god forfatter.
74.000 snublesten i 24 lande
Der er lagt 74.000 snublesten i 24 europæiske lande. Det er et minde på knap 10 x 10 centimeter over et offer for nazismen. De er alle lagt foran det hus, som denne persons sidste selvvalgte hjem.
Når de sidste øjenvidner til Holocaust i disse år forsvinder, er det blevet ekstra påtrængende at fastholde mindet. De små markeringer kan skabe nysgerrighed, som kan få folk til at søge mere information.
Gunter Demnigs snublesten er blevet en hel borgerbevægelse. Det store kunstprojekt er finansieret af private donationer og fadderskaber for stenene.
50 danske jøder døde i Theresienstadt
Vi har helt glemt at danske myndigheder i 1940 udviste statsløse jøder, der var ankommet til Danmark. De døde i nazisternes tilintetgørelseslejre. I 1943 døde 25 – 30 danske jøder, da de begik selvmord eller druknede på vej til Sverige. Cirka 50 danske jøder døde i Theresienstadt.
Kilde:
- Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson: Medaljens bagside
- Berlingske Tidende
- Weekendavisen
- ØsterbroLIV
- snublesten.org
- nyheder.tv2dk/samfund
- kobenhavnliv.dk
- biografileksikon.lex.dk
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.771 artikler:
- Under Besættelsestiden (før, under og efter) (357 artikler):
- De danske jøder i Theresienstadt
- Under København (190 artikler):
- De forfulgte Jøder
- Jødefejden 1819
- Flugten over Øresund
- Duckwitz – den ”gode” tysker
- Under Nørrebro (304 artikler):
- Mosaisk Nordre Begravelsesplads