En meget lang jernbanestation

Nordeuropas længste banegård. Nu er stationen bare et trinbræt, hvor toget ikke engang holder. Regeringen kunne ikke få flertal til at anlægge 7 km jernbane. Tietgen betalte denne strækning af egne midler Den tyske station var et spejlbillede af den danske. Fire tog-par dagligt fra Esbjerg. I 1920 dagligt tre tog – Ribe – Tønder. En travl periode. Der blev skudt meget ved grænsen. Omfattende smugleri. Badetog til Esbjerg ikke den store succes, men det var badetog til Højer. Bevogtet af militær på begge sider under Første Verdenskrig. Hele området omkring Vedsted/Viding/Hviding Station er i dag fredet.

 

Nordeuropas længste banegård

I 1887 blev Nordeuropas længste banegård, der lå på grænsen mellem Danmark og Tyskland bygget. Efter indlemmelsen overgik stationen og de øvrige jernbanebygninger til Statshospital. Dette hospital blev også nedlagt.

Jernbanen fra Bramming til Ribe blev bygget i 1875. Man overvejede at bygge længere mod syd. Fra tysk side besluttede man i 1881 at føre jernbanen videre til Hviding.

 

Nu er stationen bare et trinbræt

Ja du kender sikkert ikke denne station, som vi her vil omtale. Rejser du i dag fra Bramming til Tønder, så holder toget ikke engang på stationen. I 1987 blev der her indrettet et trinbræt. I dag er strækningen en ret fredsommelig bane, men det har den ikke altid været.

I 1879 var der en del aktivitet i Løgumkloster for at få den holstenske marskbane ført over Løgumkloster og Gram til Brørup. Det var dengang desuden planer om herfra at lave en længdebane til Herning.

 

Regeringen kunne ikke få flertal til at anlægge 7 km jernbane

Men i 1881 besluttede de tyske myndigheder at anlægge en bane fra Heide over Husum til Tønder. Og så til den danske grænse ved Vedsted. Regeringen kunne ikke få gennemført et forslag om at føre banen fra Ribe til grænsen – dengang. Det var en strækning på bare 7 km. Det var direkte pinligt.

 

Tietgen betalte af egne midler

Men så trådte matadoren C.F. Tietgen til og byggede banen for egne midler. Fra dansk side forløb anlæggelsen planmæssig. Men fra tysk side blev man noget forsinket. Største tilladte hastighed var for resten 45 km/t.

 

Et spejlbillede af den danske station

Den danske Vedsted station og den tyske Hvidding station var hinandens spejlbilleder. Og for at gøre navnet på stationen endnu mere forvirrende så kaldte man projektet for ”Grænsestationen ved Egebæk”. Men selve stationen fik på den danske side sognets navn dog med undtagelse af ”Vester”.

Foruden stationsbygningen var der på arealet mellem banen og landevejen: Et materialehus, en to – etagers bygning med boliger til jernbanefunktionærer og med udhus på vestsiden. En tilsvarende toetagers bygning for underordnede toldfunktionærer og udhus mod nord. Sydligst ud mod landevejen en bolig for overordnede toldfunktionærer med udhus mod øst.

Sporarealet var beskedent, men det var hovedbygningen sandelig ikke. Nordligst lå et ret stort udhus med vaskehus for stationsforstanderen, brændselsrum og retirader for damer og herrer. Derefter en gårdsplads og så selve hovedbygningen, der på en måde bestod af to – en egentlig stationsbygning passende til en købstad og så mod syd – en toldstation.

Hvidding var indrettet nøjagtig som Vedsted. Førstesalen i Vedsted stationsbygning var stationsforstanderens lejlighed med køkken og spisestue mod øst og tre store tuer mod vest. Under resten af taget var der værelser og pulterkamre.

Perronen var beskyttet af et perrontag. Selve stationsbygningen var 153 meter lang. Og med udhusene i hver side i alt 205 meter.

Rigsgrænsen gik tværs gennem bygning, perron og spor

 

Fire tog-par fra Esbjerg

Alle bygninger og boliger fik oprindelig vand fra brønde. Vandkvaliteten var mangelfuld.

Den ensporede strækning Bramming-Ribe-Vedsted blev i 1887 betjent af fire togpar dagligt. Over grænsen var der to daglige forbindelser til Hamborg – Altona. En rejse fra Ribe til Hamborg tog dengang ca. 10 timer.

 

I 1920 dagligt tre tog Ribe – Tønder

I 1919 kneb det med de tyske forbindelser. Og fra 1. juli 1920 overtog DSB driften af de sønderjyske baner. Dengang var der 3 tog-par Ribe – Tønder og 11 minutters ophold på Vedsted Station.

 

En travl periode

Ved krigens udbrud var den gennemgående trafik næsten standset. Men udførslen begyndte at tage fat. Til tider løb 12 særtog om dagen foruden de normale tog.

Vognudvekslingen med Tyskland kunne nå op på 300 på en dag. Før krigen var det vel kun på cirka 30.  På den danske side var der plads til 80 vogne. På den tyske side var der plads til 120 vogne. Hurtig videreforsendelse og forceret toldkontrol var nødvendigt.

 

Der blev skudt meget

Landevejen løb parallelt med banen med banen og knap 100 meter fra stationen. Der blev ført skarp kontrol med de vejfarende.

Landevejen blev spærret med en grøft samt en bom og pigtrådshegn tværsover. For beboerne, der var vant til dagligt samkvem med dem på den anden side af grænsen. Der var masser af pistol – og geværskud.

Militærstyrken, der bevogtede grænsen, skiftede ofte, idet tropper som trængte til ro fra skyttegravene blev sendt herop for at rekreere sig ved den lette vagttjeneste.

Når de så blev kommanderet bort igen, var der sørgmodige ansigter. Efterhånden som krigen fortsatte kom der flere restriktioner men også ofte dispersioner.

 

Omfattende smugleri

I krigens tredje år var nøden stor og smugleriet tog til. Lyssky elementer fra storbyerne søgte op til grænseegnen. I Haderslev var der ved krigens slutning 600 smuglere – alle indvandret under krigen. I Tønder og på vestkysten var der også mange, som foretog rejser til og over den danske grænse for at hamstre navnlig næringsmidler, krydderier og lignende.

Det var ikke ufarligt at bevæge sig her langs grænsen.

Man brugte mange kneb for at smugle varer over grænsen. Store lommer var det i skørterne mellem stoffet og forret. Ofte var det også lugten af kaffe  og krydderier

 

Badetog til Esbjerg – ingen succes

Marskbanen var ikke anlagt med international forbindelse. Begge baneforvaltninger passede deres afsnit. Lokomotiver måtte kun passere grænsen i forbindelse med rangering. Signal – og sikkerhedsreglerne var koordineret.

Omkring århundredeskiftet forsøgte de preussiske jernbaner at sende hurtigtog (badetog) fra Hamborg til Esbjerg via Vedsted uden den store succes, Tilsvarende tog Hamborg – Tønder – Højer Sluse med transitrejsende til Sild (i toldplomberede vogne) fra 1920 – 1927 var en stor succes, der dog endte med bygningen af Hindenburg-dæmningen.

 

Bevogtet af militæret

På stationen var der boliger til toldpersonalet med ikke grænsegendarmeriet. Og der var masser af smugleri langs grænsen. Under Første Verdenskrig blev grænsen bevogtet af tysk militær. På Vedsted Station var der dansk militær. Margarine og sukker blev smuglet over grænsen af tyske embedsmænd. Det så man gennem fingerende på.

 

I 1931 skiftede stationen navn

I 1931 skiftede stationen navn til Hviding, og i 1933 overtog Statshospitalet det sidste område med tjenesteboliger. Efterhånden blev hospitalet udvidet til at kunne rumme 270 patienter. I 1988 var dette tal kun på 78.

De sidste patienter forlod hospitalet den 4. november 2015. Bygningerne blev straks overtaget af Asyl Syd, som åbnede Center Hviding for 300 asylansøgere i november 2015.

 

Hele området er i dag fredet

Det lange perrontag blev siddende helt til 1952. Den tyske remisse blev nedrevet i 1922

Hele området med hovedbygning, stationsområde og sidebygninger er udpeget som bevaringsmæssige kulturmiljø pga. historien og sin arkitektoniske helhed.

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• slks.dk
• hvidingsognearkiv.dk
• grænsesti.dk
• Sønderjysk Månedsskrift

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1,992 artikler
• Under Sønderjylland finder du 244 artikler
• Under Aabenraa finder du 198 artikler
• Under Tønder finder du 320 artikler
• Under Højer finder du 83 artikler
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 64 artikler

 

• En bane gennem Tønder
• Tog til Tønder
• Sagaen om lokomotivfører Anders Andersen
• Tondern Station
• Dæmningen – syd for Højer
• Sidste tog fra Højer
• En jernbanestrækning i Sydslesvig
• Æ Klainbahn i Aabenraa Amt
• Tog til Aabenraa
• Aabenraa – Rødekro banen
• Et gammelt jernbaneprojekt
• Byen med de mange jernbanestationer