Hele tre skoler havde sognet. Der var krav fra greven på Schackenborg til lærernes og degnens duelighed. I 1889 døde syv søskende af difteritis. Der var 12 inspektioner på fem år. Der var protestskrivelse mod tyskundervisningen. Og en lærer nægtede at aflægge ed til Prøjsen. En masse adelige hørte til i sognet, Rantzau, Ahlefeldt og Rosenkrantz. Emmerlev gamle skole er i dag fredet.

 

Fiskeri og søfart

Emmerlev blev nævnt første gang i 1292. Dengang hed det Emberløf. Søfart og fiskeri spillede en stor rolle for byen. Fiskeriet foregik ved, at man med hestevogn kørte ud på vaden og satte garn ved ebbetid. Ved næste ebbe kunne man så hente fangsten ind på samme måde. I dag er det så mange spor tilbage af dette. Og heller ikke mange spor af søfarten. På et tidspunkt udgjorde Emmerlev udehavn for Tønder. Emmerlev var også udskibningssted for okser i 1600 – 1700 – tallet. Som ballast medbragte skibene stykgods fra Holland. Det var blandt andet hollandske fliser. Disse fliser kan man endnu se i ældre huse og gårde i Emmerlev.

Til Højkro, der ligger ved kirken hørte der oprindelig også et landbrug, ja der har engang hørt omkring 100 tønder land til.

 

Adelige

Det var her vi som unge gik til bal på Emmerlev Klev og lyttede til Silver Boys og dansede med smukke piger. Men det var også i denne by, der huserede mange adelige gårde. Således tilhørte Kogsbøl omkring 1400 Familien Rosenkrantz. Kogsbøl og Søndergård tilhørte statholder Geert Rantzau, som overdrog det til sin søn, Grev Christian Rantzau. Disse to gårde blev senere kongelige. Inden da delte arvingerne efter Fr. von Ahlefeldt gårdene mellem sig. Christian Albrecht von Ahlefeldt fik Kogsbøl og Søndergaard, mens broderen Frederik von Ahlefeldt fik Solvig.

 

Sognets stolte sønner

Og vi skal da vel også lige nævne et par af sognets stolte sønner. Biskop over Lolland Falsters stift Peter Outzen Boisen blev født den 16. november 1762 i Emmerlev. Faderen var landmand og bestyrer af kniplingshandel. I 1784 fødtes Niels Nicolai Falck i Emmerlev, etatsråd og professor ved universitet i Kiel. Han udgav en del juridiske og historiske skrifter.

Men inden vi kommer for godt i gang, så er det bare en af de fredede bygninger, vi vil koncentrere os om. Det er den Gamle Skole. Det vil sige, at vi begynder længe før, denne skole blev bygget.

 

Tre skoler

Sognet havde i 1735 tre skoler. I 1737 fortalte præsten, J. Claudius, at de tre byer, Sønder – og Nørre Sejerslev samt Emmerlev hver havde deres eget skolehus. Hvert skolehus havde egen skoleholder, der selv skulle holde husene vedlige. Man må virkelige sige, at det var ganske imponerende, at man kunne mønstre hele tre skoler herude i Emmerlev skoledistrikt.

 

Fattigfolks børn fik betalt skolegangen

Elever fra Kærgård, Nyland og Gammelby søgte Emmerlev Skole. Skoleholderen fik som løn for hvert barn to danske skilling om ugen, som forældrene selv skulle betale. Fattigfolks børn fik skolegangen betalt. Og det skete ved at

• en Armbøsse i Kirken, hvorudi mange af Lofitenterne legger en liden Almisse

 

Pastor Claudius konkluderede:

• at Ungdommen ikke tør fattes Skolegang og fornøden Undervisning, men efter hs. Mejts. Allernaadigste Villie og gudelig Intention i deres Christendom og Salighedskundskab bekvemmelig kan blive undervist og anført.

 

En biskole indtil 1824

Skolen i Emmerlev var indtil 1824 en biskole, mens skolen i Sønder Sejerslev var hovedskolen, fordi den var betroet degnen. Skolen og degnen var knyttet tæt sammen. Efter en forordning fra 1739 fulgte en bestemmelse om, at det var godsejerne, der afgjorde , hvor mange skoler, der skulle oprettes rundt i deres distrikter. Det var også godsejerne, der fastsatte lønningerne.

 

Under Schackenborg

Emmerlev Skole hørte under Schackenborg. Og greven her havde ikke travlt med at få en ordning. I 1775 tog han dog sagen op, og skærpede kravene til degnens og skoleholdernes duelighed. Og lønningerne blev derefter fastlagt efter Lærerens Omhu i at undervise.

 

Per Skolemester

Skoleholderen holdt skole i tre fag af sit eget hus, som kunne rumme tredive børn, men i 1793 købte byen et hus og anvendte det til skole og lærerbolig. I 1816 blev det sognets ejendom, da det ifølge lov af 29. juli 1814 blev en skolekommune.

 

Den
første skoleholder, der kendes, hed Peter Juul, der i en gammel regnskabsbog omtales som Per Skolemester. Han afgik ved døden 1759 og efterfulgtes af sønnen Johannes Petersen Juul, der døde i 1793. Hans død har nok været årsag til byens køb af et skolehus.

 

Læreren med kun en arm

Den næste lærer var Hans Petersen, der stammede fra Højst. I 1797 – 1798 blev han kaldet til degn i Felsted. Han efterfulgtes af Hans Christensen, der er født i Sønder Sejerslev 1771. Før sin ansættelse her, havde han været skoleholder i Bodsbøl – Ballum.

I 1806 flyttede han til Ringkøbing. Hans efterfølger hed Christian Knudsen Hansen. Han bestred embedet fra 1806 til 1813. Han var gårdmandssøn fra egnen. Hans far hed Hans Peter Christensen. I sin ungdom var han sømand. Men ved et uheld, blev hans arm kvæstet så meget, at den måtte amputeres. Da han i 1813 fratrådte, blev han gårdmand og koncessioneret høker under Schackenborg. Han døde i 1839, men da havde han i de sidste 17 år lidt af sindssyge.

 

Duelig og nidkær

Knud Jacobsen blev den næste lærer. Han blev født i 1791 som søn af gårdmand Jacob Christensen i Kærgård. Før sin ansættelse i Emmerlev havde han været skoleholder i Abterp. I Emmerlev Sognekrønike siges det om ham:

• Ligesom Knud Jacobsen var en meget duelig og nidkær skolelærer, således var hans offentlige livsvandel elskelig. Han var en retsindig mand, en god ægtefælle og en trofast ven. Han
  blev gift den 4. juli 1829 med pigen Christiane Petersen af Nyland og havde med hende 4 børn, at hvilke de to sønner er døde unge, mens døtrene lever. Hans enke købte hus i Sønder Sejerslev og giftede sig 1849 med rebslager Niels Hansen Mørk.

 

Lave, fugtige og mørke

Da skolehuset var blevet for lille, købtes der i 1836 et nyt hus et stykke øst for den forrige. Der blev indrettet skolehus og lejlighed, men begge dele var lave, fugtige og mørke. Fra 1847 til 57 fik Christian Frederik Kaysen ansættelse. Han blev født 1806 som søn og degn af skolelærer Knud Kaysen i Vesterende – Ballum. Han besøgte seminariet i Vesterborg, og var fra 1832 – 36 substitut ved skolen i Døstrup, fra 1836 til 1839 lærer i Drengsted. Siden blev han kirkesanger og skolelærer i Tirslund indtil 1841. Han blev gift i Døstrup med Johanne Koch, en datter af fhv. pastor Koch i Døstrup og søster til provst Gabriel Koch. Kaysen døde i 1886. I 1857 købte skolekommissionen en grund og lod opføre en ny skolebygning. Det er så den bygning, der er fredet.

 

Fra lærer til kirkesanger

Kaysens efterfølger blev Frederik Nielsen Bøttcher, søn af gårdmand og værtshusholder Niels Nielsen Bøttcher i Arrild. Han blev født i 1821 og dimitterede 1843 fra Snedsted seminarium. I to år var han lærer i Lindtrup, derpå i tre år ved Lovrup skole i Døstrup sogn. Siden blev han ansat i Bodsbøl – Ballum, hvor han virkede i 6 ½ år. Efter to års ophold i Emmerlev blev han kaldet til kirkesanger i Ballum og skolelærer i Vesterende.

 

Nægtede at aflægge ed

Det ledige embede i Emmerlev blev i 1860 søgt af seks seminarister. Valget faldt på Hans Bendix Jensen, der er født i Arnum 1837 som søn af gårdmand og sognefoged Andreas Hans Jensen. Han dimitteredes fra Lyngby seminarium 1858 og var derefter i 1 ½ år i Højrup, inden han kom til Emmerlev. Da han i 1867 nægtede at aflægge ed til den prøjsiske konge, blev han
afskediget. Han solgte sit indbo ved auktion og flyttede med sin familie til sin kones hjemsted i Galsted, Agerskov sogn.

 

Udpræget dansksindet

Efter at Hans Bendix Jensen var blevet afskediget , indstillede skolekommissionen et nyt forslag til direktionen. Men det blev forkastet. Der var i alt 25 ansøgere til embedet. Det blev den 36 årige Kristian Paulsen Hansen, som bestred embedet til sin død 1877. Han var født i Rens den 11. april 1831 og dimitteret 1862 fra Tønder seminarium med karakteren meget duelig. Han var søn af af skrædder Peter Hansen og Anna Catharina Paulsen i Rens. Efter hans død, bosatte hans kone og børn sig i Tønder. Paulsen Hansen har været udpræget dansksindet.

 

Protestskrivelse

Det tyske sprog indførtes nu i skolen. Det skete ved et dekret i 1871. Dette førte til en protestskrivelse i Emmerlev skoledistrikt med 47 underskrifter (det var på det tidspunkt ca. 74 børn i skolen. Men skrivelsen hjalp ikke, Paulsen Hansen måtte undervise på tysk. Dette førte til mange forsømmelser. De mange dansksindede var ikke begejstret for, at lade deres poder undervise på tysk. Man forsøgte fra myndighedernes side at aflive uvæsenet ved idømmelse af større “mulkter”

Forældrene blev også vrede over, at der blev grebet til udpantning, hvis man ikke kunne få tilstrækkeligt med skolepenge til de tyske undervisningsmidler.

 

Tyske børnebiblioteker

Efterfølgeren blev den 28 – årige H.J. Hansen fra Nørrejylland. I 1849 havde han fået sin seminarieuddannelse på Jelling seminarium. Han forlod embedet i Emmerlev i 1881, fordi han blev syg. Derefter flyttede han sammen med sin kone og barn til Horsens, hvor han døde samme år. I hans embedsperiode dalede børnetallet til 59 i 1881. Der blev oprettet tyske børnebiblioteker samt indskærpet alle lærere, at de skulle anvende tysk som undervisningssprog.

 

Mange skoleinspektioner

Den næste lærer i Emmerlev (1881 – 1888) hed Jacob Friedrich Andreas Petersen. Han var født i Lundbæk, Tinglev sogn. I 1888 blev han degn i Ravsted. Han blev dekoreret med Hausorden von Hohenzollern. Han var tysksindet. Og i Emmerlev påbegyndte han en Schulchronik, som den efterfølgende lærer førte op til 1920. I hans embedstid havde der været 12 inspektioner på 5 år. En del sygdom gennemgik børnene i hans periode, blandt andet tyfus og mæslinger.

Den 16. juli 1886 var 57 elever på udflugt til Møgeltønder. En årlig eksamen blev der også afholdt.

 

Lærer indtil Genforeningen

Petersens håndskrift ophører i 1887 i Schulchronik. Lærer og degn Iversen i Sønder Sejerslev tog sig af historien og undervisningen indtil en ny lærer indtrådte. Lærer nr. 13 i rækken, blev Christian Jensen Westergaard . Han blev i embedet helt indtil Genforeningen i 1920. Han blev født den 26. maj 1861 i Stenderup, Toftlund sogn. Westergaard blev gift den 10. september
1884 med Christine Caroline Haase.

Westergaard blev dimitteret fra Tønder Seminarium, den danske afdeling i 1883. Han aflagde prøve i Haderslev i 1886.

 

Kommuneforstander

Som kommuneforstander førte han kommuneprotokollen på dansk indtil 1906, hvorefter han vekslede mellem dansk og tysk indtil 1910. Derefter var det udelukkende på tysk. Kommuneforstander – jobbet var meget tidskrævende, hvorfor han ind imellem også inddrog skoletiden til arbejdet. Han stod sig godt med befolkningen. Han mestrede det danske sprog. Han førte en streng disciplin, men var også en god fortæller. Der var masser af hjemmearbejde.

 

Syv søskende døde af difteritis

I skolekronikken kan man se, at et ondartet tilfælde af difteritis i 1889 kostede 7 søskende livet. En del forældre tog deres børn ud af skolen, fordi de ikke ville leve under et fremmedherredømme, og nogle af disse udvandrede til Amerika. Dette kan også ses på børnetallet. Ved Westergaards tiltrædelse var den på 72 men allerede i 1892 var den nede på 46.

 

Religionsundervisning på  dansk

I 1894 fik Westergaard en løn på 786,18 mark om året. Allerede i 1898 kom der en ny lærerlønningslov, der betød at lønnen nu steg til 1.280 mark årligt. I 1903 skete der igen en lønforhøjelse, nu var man oppe på 1.607,56 mark. Og i 1909 steg lønnen yderlige 300 kr. Ifølge skolekrøniken var Westergaard udmærket tilfreds med sin løn. Stadig flere elever ønskede dansk religionsundervisning, så de kunne blive dansk konfirmeret. Denne undervisning lå uden for det egentlige skema, og som oftest tidlig om morgenen. Der var nu foretaget en klassedeling. Man opererede nu med Unterstufe, Mittelstufe og Oberstufe.

 

Tilegnelsen af det tyske sprogs rigdom forsømmes

Westergaard var en energisk lærer. Han tog ofte på kursus for at dygtiggøre sig. Hvert år blev der arrangeret et møde med lærerne fra Emmerlev, Nørre – og Sønder Sejerslev, Hjerpsted, Skast, Ballum og Rømø. De blev ledet af kredsskoleinspektøren. Her blev der givet gode tips til, hvordan man kunne gøre undervisningen bedre. I et referat fra 1902 kunne man læse følgende:

• Prøven (lærerens undervisning af børnene) vandt alsidigt Bifald fra Lærerne. Men Hr. Kredsskoleinspektøren kritiserede med rette den sædvanlige Læsebogsbehandling, hvorved
  Læreren stiller sig over for Stoffet, og Børnene holdes til at gengive Læsestykkets Hovedindhold i lette Sætninger, mens Tilegnelsen af det tyske Sprogs Rigdom paa Former, som den giver sig tilkende i Læsebogens Prøvestykker, negligeres og forsømmes.

 

Westergaard mistede to sønner

I skolekrøniken kunne man læse, at Westergaard mistede to sønner i Første Verdenskrig, mens det tredje blev hårdt såret. Efterhånden blev Westergaard klar over, at krigen ville blive tabt, og at området ville blive dansk. Han sagde farvel til Emmerlev med disse ord den første december 1919, før afstemningen:

• Nordschleswig ist unsere Heimat gewesen. Wir haben hier viele frohe Stunden erlebt, aber auch Schweres durchfechten müssen – und jetzt! Jetzt sind wir in unsere Heimat heimatlos

 

En skuffet mand

Det var en skuffet mand, der konstaterede, at der kun var 18 tyske stemmer mod 146 danske ved afstemningen den 10. februar 1920. Den 15. april begyndte han lærergerningen i Estrup i Store Solt Sogn på Angel. I 1920 fik L.A. Larsen ansættelse i embedet, og det ses af kildeangivelser til denne fremstilling, at han med sin omfattende sognehistoriske viden har ydet stor hjælp. Han blev pensioneret i 1955, og derefter var det Henrik Petersen, der overtog embedet.

 

Kilde: 

• Litteratur Højer
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Sønderjysk Månedsskrift
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder1.783 artikler

 

• Under Højer (77 artikler): 
• En vandretur mod vest – dengang

 

• Under Sønderjylland (207 artikler): 
• Det vestlige Sønderjylland
• Ned med de dansksindede (under Sønderjylland)

 

• Under Tønder (283 artikler)
• Tønder – egnen 1849 – 1858 (2) (under Tønder)
• Adel og Storgårde i Tønder Amt (under Tønder)
• I skole i Tønder (under Tønder)

Redigeret 13.10.2021