Politiet jagtede faldskærmssoldater
fra SOE for fuld kraft. Der var høje dusører for dem, der angav dem.
En af disse var Christian Michael Rottbøll. Statsminister Buhl opfordrede til at man anmeldte
sabotører. Var det, der foregik i 1942 på Vordingborggade en ren og
skær likvidation? Eller var de mange skud affyret mod Rottbøll afledt af angst og nervøsitet
fra politiets side? Vi har blandt andet kigget i den spændende bog Man skyder da helte. Her opfordrer forfatteren
til, at man starter en undersøgelse set med nutidens briller.

70 år siden

Undertegnede bor lige
i nærheden af det sted, hvor to politifolk for 70 år siden nedskød Danmarks første faldskærmschef, Christian Michael
Rottbøll. Jo, det var den 26. september
1942. Det var dengang politifolk med justitsministerens billigelse jagtede
modstandsfolk. Ja justitsministeren betragtede folk som Rottbøll som terrorister.

Nutidens eksperter burde
undersøge sagn

Sagen
er aldrig blevet efterforsket. Men Birthe Lauritsen har med bogen Man skyder da helte, forsøgt at skildre begivenheden – dengang.
Formålet med at udgive bogen er, at anspore nutidens eksperter til
at gennemgå retssagen.

Forklaring
og fakta

Modstandsmanden
blev gennemhullet, angiveligt fordi han skød først. Ja sådan var politiets
udlægning. Men retsmedicinernes rapport afslører store uoverensstemmelser
mellem politiets forklaring og fakta.

Vi
har blandt andet kigget lidt i den interessante bog fra Forlaget Puellas Edition. Se også i den forbindelse
en tidligere artikel her på siden (Mord i Vordingborggade (Øresunsgade)
1942.)

Handlede
i nødværge?

Spørgsmålet
er om politiet handlede efter ordre fra tyskerne? Hverken justitsminister
eller politifolkene er draget til ansvar. Det hedder sig i dette tilfælde og andre, at de handlede i nødværge.
Drabet på den 25 årige Rottbøll blev forsøgt retfærdiggjort.
Det gjorde et andet drab i Padborg også tre år senere.

Landsskadelig
virksomhed

Den
danske regering havde sat lighedstegn mellem landsskadelig virksomhed og faldskærms – folk fra England.

Støtte modstand og sabotage

Rettbøll var aktiv i efterretningsorganisationen
SOE (Special Operation Executive), som blev oprettet på initiativ
af Winston Churchill i England i 1940. Formålet var at
aktivere og støtte modstand og sabotage i de lande som Tyskland havde besat, herunder også Danmark.

Officielt Danmarks fjender

Men
disse faldskærmssoldater var dengang i 1942 officielt Danmarks fjender. En befaling til
alle landets politikredse lød på, at alle mistænkelige personer straks
skulle fanges.

Ikke
et let job

Rettbøll var SOE´s leder i Danmark. Det var hans ansvar at organisere
og modtage våben og materiale, der skulle bruges til sabotage. Desuden
var det hans opgave at sørge for radiokontakt til London.

Hæren
imod sabotage

Det
var ikke et let job. Han var både forfulgt af dansk politi og tyskerne.
Desuden opstod der modsætningsforhold mellem de to efterretningstjenester SOE og SIS. Et tilsvarende modsætningsforhold
opstod der også indbyrdes blandt SOE – folkene.

Det
danske militær ville heller ikke samarbejde. De var imod sabotage af
tyske anlæg. SOE havde forpligtet sig til
at respektere de danske efterretnings – officerers sabotagefjendtlige
linje.

Tyskerne
pejlede sig frem til SOE´s adresser. Deres pejlevogne
var forklædt som danske lægebiler.

Store
dusører

Og
jagten på faldskærmssoldaterne var for alvor gået i gang fra
de danske myndigheder. På finansloven var der afsat midler, så
politiet kunne udlove dusører for oplysninger, der kunne føre til anholdelse af fjenderne.

Dusøren
var et hidtil uset beløb. Det almindelige beløb var 5.000 kr. for
at angive en SOE – agent. Men kilder talte om, at man fik helt op til 25.000
kr.

En
af Rottbøll´s fristeder var hos en købmand i Nøjsomhedsvej. En andet sted var Løgstørgade 23.

Gestapo
fik et tip

I
august 1942 fik Gestapo beviser for, at Rottbøll befandt sig illegal i Danmark. En tidligere kollega fra
vinterkrigen i Finland havde for penge stukket ham.
Senere indkasserede han et større beløb for at angive, at han holdt
til på Café Heidelberg.

Den
30. august skiftede Rottbøll atter adresse. Denne gang
til Øresundsgade 19 (Vordingborggade
19). Han flyttede ind under dæknavnet Kaj Rasmussen.

Den
berømte sabotage – tale

Den
2. september 1942 holdt statsminister Buhl sin berømte sabotagetale:

• Vær med
  til at gøre
  det klart for alle og navnlig for de unge, at den der begår sabotage eller hjælper dertil eller over for
  myndighederne tilbageholder viden om sabotageplaner eller undlader at
  medvirke til opklaring af sabotage, handler
  mod fædrelandets interesser.

Dramaet
på Vinkelager

Den
5. september havde Abwehr haft held til at lokalisere
en illegal radiosender på adressen, Vinkelager 8.

Politikommisær J.P. Odimar samarbejdede med de tyske
myndigheder. Mødet fandt sted i Gestapos hovedkvarter på Dagmarhus. 150 danske politifolk blev
sendt afsted.

SOE
– agent Poul Johansen nåede at sige, at det var overbetjent H. Østergaard – Nielsen, der skød først. Overbetjenten døde lige som SOE – agenten.

Poul
Johansen nåede at tage en lille glasbeholder,
som han tog i munden. Den dødelige cyankalium virkede efter ganske
få sekunder.

Nye adresser

Den
25. september havde Rottbøll fundet nye adresser til alle.
Selv skulle han flytte til Frederiksberg, dagen efter.

Kl.
17.35 cyklede Rottbøll mod Østerbrogade medbringende senderen. Den blev taget med til
hans nye vært. Denne mente, at han skulle flytte ind med det samme,
men Rottbøll afslog. Han skulle nok have
sagt ja. Men han kunne ikke vide, at politiet havde været forbi på Øresundsgade, men igen var kørt med uforrettet
sag.

Politiet var på vej

En
af besættelsestidens stikkere havde for en god dusør afsløret, at
en faldskærmssoldat holdt sig skjult i Øresundsgade 18 5.sal t.v.

Den
26. september 1942 ankom syv civilklædte politifolk
til Øresundsgade. Fire af betjentene tog bagtrappen. Resten fortrappen.
Begge hold havde medbragt en hund.

Kl.
6.30 ringede de på hos værten, Johan Balslev. I første omgang benægtede han, at der var en
logerende. Balslev blev bedt om, at trække
sig tilbage til stuen. Kriminalbetjent Øst bankede på døren til det kammer, hvor Rottbøll havde logi.

Der
bankes to gange på hans dør. Ifølge politifolkene kom en mand
ud iført pyjamas med hænderne på ryggen.

Politiet: Rottbøll skød
først

Øst forklarede, at det var dansk politi, der ville
tale med ham. Få sekunder efter udviklede det sig til en tragedie.
Manden trådte tilbage ind i værelset, der kun var sparsom belyst.
Efter eget udsagn gik Øst sammen med en kollega på
ham.

De
er angiveligt bange og trænger Rottbøll op i en krog. Til politirapporten
forklarede Øst, at den ukendte mand affyrede
et skud, som han straks besvarer. Han havde hele tiden haft et fast
greb om sin pistol i højre frakkelomme.

Øst forklarede, at de afgav flere skud. Rottbøll sank sammen – død. Hele
episoden varede under et minut.

Øst havde mærket, at det sved i hans underliv. Desuden
var det blod på hans hænder. Han var bange for, at være blevet ramt,
og beder kollegaerne tilkalde en ambulance. Det viste sig efterfølgende,
at et projektil havde ramt hans bæltespænde og derefter ændret retning.
Blodet i hånden var Rottbølls. Øst var uskadt.

Der
var åbenbart sket en del forvirring under episoden. Betjentene fra bagtrappen kunne derfor ikke bidrage
til sagens opklaring.

Det
er de to kriminalbetjente Øst og Rasmussen, der er involveret i skyderiet.
De støtter senere hinanden i deres forklaringer. Først da skyderiet
var over, når den tredje betjent Døssing frem.

Der
blev ikke foretaget ballistiske undersøgelser, der kunne give svar på, hvilke
patroner, der var affyret fra bestemte våben. Så det er betjentenes
udsagn, der er udslagsgivende.

18 synlige
skader

Liget
af den ukendte mand kørtes efter drabet til Retsmedicinsk Institut. Ifølge den rapport, der blev udarbejdet var der
12 synlige indskudshuller i ligets mave, overkrop, hals og hoved. Antagelig
har et skud tværs gennem hjernen været dødelig.

I
alt blev 18 synlige skader beskrevet.

Alt
tyder på, at en af de to betjente har sat sin pistol mod Rottbølls tinding og trykket på aftrækkeren.

Bisat
på Børglum Kloster

Fredag
den 2. oktober blev der givet tilladelse til, at Rottbølls lig må transporteres til
familien på Børglum Kloster. To dage efter blev Rottbøll bisat fra stedets private
domkirke.

Omfattende
efterforskning

Et
omfattende efterforskningsarbejde blev sat i værk. Således blev viceværten
i Øresundsgade 19 afhørt. Han beskrev den myrdede som meget kultiveret.
Ud fra elevatorens rytme kunne han fortælle, at mandspersonen kom hjem på de mest aparte tider
– nogle gange også om morgenen.

Petersen fra femte kunne berette om, at en radio blev sat
i gang hos Balslev mellem 6 og 7 om morgenen.
Viceværten havde kun en gang set ham med en fremmed. De havde en kuffert
med.

I
bogen Man skyder da helte stilles der en række spørgsmål til opklaringen
af mordet. Forfatteren konkluderer, at nutidens eksperter, der ikke
er farvet af, at have haft begivenhederne tæt inde på livet, ville
kunne give en afklaring af de virkelige hændelser.

Frihedsmuseet:
Rottbøll skød først

På Frihedsmuseet berettes om Rottbøll – manden, der skød først. Dette står også på
museets hjemmeside.

800
tons våben/sprængstof

I
alt blev der nedkastet 53 faldskærmsagenter over Danmark . Med den høje tabsrente frem
til efteråret 1942, kom tjenesten først for alvor til at virke fra
1943. Under hele besættelsestiden forsynede England og USA den danske modstandsbevægelse med ca. 800 tons
våben, sprængstoffer og andet materiel.

Krigshelt

Et
paradoks var, at den mand som det officielle Danmark jagtede, 11 år efter sin
død blev hædret som en af det britiske imperiums officielle krigshelte.

SOE var handlingslammet i et halvt års tid, hvorefter Flemming Muus overtog ledelsen.

Danmarks
sorte samvittighed

Birthe
Lauritsens bog handler om Danmarks sorte samvittighed. Politiet skal nok ikke være
stolt af sin indsats i denne situation. Det samme gælder om mordet
på Asmus Jensen fra Padborg,
hvor man bevidst forfalskede rapporter, og prøvede på at viske tavlen
ren.

Ollerup
Gymnastikhøjskole

Rottbøll tilbragte en tid på Ollerup Gymnastikhøjskole. Det var under Niels Bukh´s tid. Denne valgte Hitler. Vi vil her på siden senere
komme med en artikel om Niels Bukh. Foreløbig kan læserne læse
om, hvad han bedrev på Østerbro.

Rottbøll var sammen med Bukh og andre fra Ollerup Gymnastikhøjskole til et propaganda – stævne
for nazismen. Men han lod sig ikke rive med, som så mange andre.

Kriminalbetjent
hædret

Både Land og Folk samt Frit Danmark mente, at Rottbøll blev myrdet af kriminalassistent Øst. Men politidirektør Stamm meddelte i en dagsbefaling
til hele korpset:

• For særlig
  udvist åndsnærværelse
  under eftersøgning
  af faldskærmsudspringerne
  har jeg udbetalt kriminalassistent Øst
  300 kr. i gratiale.

Mørklagt
i 70 år

I
70 år har sagen været mørklagt. Det samme har den nådeløse
og aktive indsats som den det danske politi spillede i jagten på de
få danskere, der satte sig op mod nazismen i de første år under besættelsen.

Det
betændte forhold mellem modstandsbevægelsen og politiet har været
vendt og drejet af historikere og journalister
mange gange. Her på siden har vi også kunnet beskrive dette.

Var
det angst og nervøsitet?

Andre
historikere betvivler, at politiet skulle være særlig samarbejdsvillige
med tyskerne. De sætter tvivl om, det var tale om en decideret likvidering. De
mener, at angst og nervøsitet kunne være årsagen til de mange kugler
mod Rottbøll. Det skal ses i kølvandet
på begivenhederne uger forinden, som vi også har beskrevet i artiklen.

Likvidering?

Skudene
mod Rottbøll er affyret så tæt, at det
nærmest er tale om en likvidering. Havde man ønsket at pacificere
ham, havde man sigtet efter lårbensknoglen.

Ifølge Birthe Lauritsen burde teknikere gennemgå
sagen på ny.

Det
samme er tilfældet fra Padborg. Her har vi efterhånden fundet
ud af, hvorfor politiet fortiede sagen, og bilde offentligheden ind,
at det var Den Danske Brigade, der skød Asmus Jensen.

Her
vil familien, som vi arbejder sammen med, snart få en afklaring.

Spioner
rekrutteret fra Hamborg

Amerikanerne
og englænderne havde længe planer om at
besætte Danmark. De havde derfor spioner,
der skulle rapportere om tyske forsvarsværker i Danmark. Noget af denne aktivitet
kom fra Hamborg. Og nogle af spionerne blev
rekrutteret fra dansker – kolonien, dernede fra.

Kilde:

Birthe Lauritsen: Man skyder da helte /Puella Edition

Besættelsestidens
litteratur A – L

Besættelsestidens
litteratur M – Å

www.dengang.dk indeholder ca. 80 artikler fra Besættelsestiden

• blandt disse:
• Mord i Vordingborggade (Øresundsgade)1942
• Mord i Padborg 1945