I historiebøgerne siger man, at Asmus Jensen blev skudt under flugt af Den Danske Brigade. Men adskillige i Padborg og omegn kender den sande historie. Han blev likvideret af den lokale modstandsbevægelse. Men hvorfor påtog andre sig skylden? Se den utrolige sandhed her. Familien har aldrig fået en undskyldning. Tværtimod har politimestre og myndighedspersoner gemt sig. I samarbejde med familien har Kurt Jensen måske fundet den rigtige historie. Flere beviser er på vej.

Men for mange i grænseområdet er historien tys, tys. Man taler ikke om det, trods det, at man kender de reelle gerningsmænd

 

Modstandsbevægelsen begik fejltagelser

Modstandsbevægelsen begik en del fejltagelser med hensyn til likvideringer i den sidste tid af besættelsen og lige efter. Mindst en af de to, der foregik i Padborg i maj 1945 var en fejl. Men hvorfor skulle Den Danske Brigade påtage sig skylden? Hvad lå bag ved dette?

I mange år gik rygterne i området. Fem navngivne personer blev hele tiden nævnt.

 

Det var tale om en likvidering

Også da undertegnede i syv år arbejde i Padborg hørte jeg rygterne. Og det sjove er, at det er de samme fem personer, der hele tiden bliver nævnt.

Det var lokale, der førte revolveren. En egentlig likvidering fandt sted, mens Asmus Jensen sad på knæ.

Det var Den Danske Brigade, der påtog sig skylden, hvorfor?

Hvorfor holdt man hånden over den lokale modstandsbevægelse?

 

Storpolitik

Der gik storpolitik i sagen. Og det handler sikkert også Danmarks selvforståelse. Men efterhånden som årene gik steg også bedraget over for familien og offentligheden.

 

Ingen tilladelse i første omgang

Vi har talt med en masse personer. Ikke alle ville tale med os. I begyndelsen ville repræsentanter fra Den Danske Brigade gerne tale med os. det vil de ikke mere. Vi tog kontakt til Familien til den myrdede – Asmus Jensen. Tilladelser fra dem fik vi til at gå i arkiverne. Men det blev nægtet os i første omgang. Vi klagede til ombudsmanden, der gav os ret. Men jo tættere, vi er kommet sandheden, des sværere er det at få tilladelse.

 

Familien er blevet fyldt med løgn

I årevis er familien blevet fyldt med løgn fra myndighederne, ja de er faktisk også blevet dårlig behandlet.

Vi har nu i et par år arbejdet på sagen, for at hjælpe familien til at finde sandheden. Det har givet interessante informationer fra dem, der ville tale med os. Og medierne har vist stor interesse. En af disse foreslog, at vi lagde resultaterne ud, efterhånden som vi fandt frem til dem. Og det har vi så gjort her på siden (Mord i Padborg 1 – 4). Men mediernes dækning svarer ikke helt til det, vi har fundet frem til. Vores efterforskning har bevirket, at man på Landsarkivet i Aabenraa har holdt et foredrag om emnet.

 

Utrætteligt stykke arbejde

Det er Kurt Jensen, der har lavet et utrætteligt stykke arbejde. Og her fra København er det undertegnede, der har forsøgt at nedfælde efterforskningen. Og familien til den myrdede har udtrykt deres taknemlighed. I denne artikel har vi sammenfattet vore delresultater til en samlet artikel.

 

Vi skal overholde arkivlovgivningen

Sagen har i den grad udviklet sig. Vi har også benyttet os af kilder, der ikke vil have deres navn frem. Det drejer sig om tidligere embedsmænd fra Flensborg, arbejdere, der havde tilknytning til familien i Bov Kommune. Desuden har vi en udtalelse liggende med en kilde tæt på de sande begivenheder om mordet på Asmus Jensen. Disse udtalelser må vi ikke fremkomme med på nuværende tidspunkt. Vi er også forpligtet til at overholde arkivloven. Dette betyder, at vi ikke direkte kan citere diverse dokumenter.

 

Datterens navn forbliver anonym

Vi har mødt stor modstand fra historikere og fra lokalarkiver, men som sagt stor velvillighed fra familien. I artiklen nævner vi Asmus Jensens datter, som Renate, vel vidende om, at dette ikke er hendes rigtige navn.

 

Det var min far

På Folkehjem i Aabenraa, var det stuvende fuld. Gæsterne var kommet for at høre om Faarhuslejren. Foredragsholderen havde netop skrevet en ny bog om lejren. En af dem, der var mødt op, var Renate. I pausen opsøgte hun foredragsholderen:

– Kender du Asmus Jensen

– Ja, svarede forfatteren og foredragsholderen

– Det var min far.

 

Chikaneret af myndighederne

Renate troede, at hun kendte sin far. Men lige inden hun skulle konfirmeres, fik hun den frygtelige sandhed, at vide. Hendes rigtige far var blevet skudt i 1945.

Gennem årene har familien til Asmus Jensen forsøgt at finde en afklaring. Det er aldrig lykkedes. Tværtimod er familien gennem mange år blevet chikaneret af myndighederne. Og igennem vores efterforskning er vi stødt på et utal af mystiske ting og episoder.

 

Gift i Hamborg

Vores hovedperson blev uddannet som bagersvend i Tinglev. Han var i lære indtil 1940. Han tog til Hamborg, hvor han mødte sin kone, der var fransk statsborger. De blev gift den 23. juni 1943 i Hamburg – Lockstedt. Dengang var Renates mor kun 17 år. Cirka to måneder efter gik turen til Danmark. I september 1944 fødtes datteren Renate. Hun blev døbt i Bov Kirke som dansk statsborger efter krigen.

 

Aldrig underskrevet af Asmus mor

Ifølge de foreliggende afhøringer af Asmus Jensens mor, skulle Asmus Jensen have været medlem af Sommer – korpset. Det skulle have været i et tidspunkt fra april til oktober 1944. Han skulle have udført bevogtningstjeneste på Møn. Senere skulle have udført været stationeret i Værløse. En enkelt gang skulle han have besøgt sine forældre i den sorte uniform. Han skulle sagt til sine forældre, at han måtte tage den straf med, som kom. men han havde ikke lavet noget særligt, så den straf, måtte han tage. Om denne påstand er korrekt, har vi ikke kunnet fastslå. I øvrigt har vi fundet ud af, at flere af politiets rapporter og undersøgelser i sagen er utroværdige. Og den omhandlede rapport er aldrig blevet underskrevet af Asmus Jensens forældre.

 

Ingen adgang til Sommer – kartoteket

Om Asmus Jensen har været i Sommer – Korpset har vi ikke kunnet fået konstateret. Vi har ikke fået adgang til Sommer – kartoteket. Det skulle være sket i det år, hvor Renate var blevet født.

Vi ved, at Asmus Jensen på den tid var sammen med folk tilknyttet den dansk – engelske spionagetjeneste i Hamborg.

 

11 medlemmer dræbt

Under efterforskningen fandt vi ud af, at manden, som overtog det tyske vagtkorps, den hædrede Luftwaffe – kaptajn, Poul Sommer ligger begravet på Broager Kirkegård.

Korpset var på 800 mand. de blev hovedsagelig brugt til bevogtningstjeneste. Men de deltog også i nogle få terroraktioner. I Københavns – området var de en torn i øjet på modstandsbevægelsen. Således foretog modstandsgruppen Holger Danske en hævnaktion mod korpset og dræbte 11 af deres medlemmer.

 

Arbejdede i Kollund og Flensborg

Ifølge Asmus Jensens kone, som i dag bor i Frankrig, har han ikke været Sommer – mand. En kort tid arbejde han hos Bager Nielsen i Kollund. Derefter arbejde han til kort før kapitulationen som bager i Flensborg.

 

Mange rygter om Asmus Jensen

Der gik mange rygter om Asmus Jensen i Padborg. Han skulle have angivet folk fra Undergrundshæren i Bov Kommune. Han skulle ligeledes have været SS – Soldat. Ingen af disse ting har kunnet bekræftes. Han skulle ligeledes have været med i Hipo. Men det afviser hans kone, som vi har talt med. Han var slet ikke typen.

 

Hans stod ikke på listerne

Efter befrielsen patruljerede Feltpolitiet langs grænsen. Det gjorde de i cirka 12 – 14 dage. De var udstyret med lister, der var duplikeret med fotos. På de lister var havde de 2.900 personer, som man godt ville tale med. Asmus Jensen stod ikke på denne liste. Men stod han i Modstandsbevægelsens kartotek over 40.000 mistænkelige personer?

De fleste folk var stationeret ved Kruså. Og deres væsentligste funktion var at forhindre, at krigsforbrydere passerede grænsen.

 

Brigaden, samme kompetence som politiet

Feltpolitiet var kommet fra Sverige. Med sig havde de 2 stk. Ford V8 og 16 Volvoer. Som regel var der tre mand samlet til en 24 timers vagt. Mange af de deltagende var tidligere modstandsfolk. Således har vi talt med en tidligere kontraadmiral samt en jernbanesabotør fra Næstved, der havde særdeles godt kendskab til, hvad der skete ved grænsen.

Den Danske Brigade havde de første 14 dage samme kompetence som Ordenspolitiet.

 

Engelske soldater trak deres våben mod Brigaden

 Men åbenbart var der problemer med fordelingen af ansvarsområderne i grænselandet lige efter besættelsen. Således udspandt der sig en episode på Padborg Banegård den 15. juli 1945. Nogle tyske telefonister var på vej hjem. De var af Brigade – folk beordret ind i venteværelset for at aflevere deres personlige ejendele.

 

I det samme kom Lgt. Stewenson forbi med fire af sine soldater, og spurgte hvad der foregik. Vi har ordre fra højeste sted, blev der svaret. Den engelske officer svarede, at han var øverste sted. Han beordrede, at lade de tyske kvinder være og sætte dem i toget. Da Brigade – folkene ikke efterkom ordren, tog de engelske soldater ladegreb. De tyske kvinder blev derefter ledsaget ud til toget med deres ejendele. Den danske lokomotivfører blev beordret til at køre til Flensburger Weiche med kvinderne.

 

Under vores efterforskning har vi været i forbindelse med repræsentanter fra Den Danske Brigade. I begyndelsen var de meget imødekommende, men efterfølgende har de ikke ønsket at kommentere vores undersøgelser. Og vores interesse for Den Danske Brigades gøren og laden er interessant i denne sag.

 

Vores undersøgelser i Flensborg viser, at Asmus Jensen ikke havde været på arbejde i Flensborg siden 3. maj.

 

Uenighed om hændelsesforløb

Den 7. maj 1945 var ægteparret Jensen på vej hjem fra et besøg hos Asmus Jensens forældre i Kiskelund. Der er så lidt erindringsforskydning. For i diverse rapporter bliver der talt om den 9. maj.

 

Hvad der så hændte er der stor uenighed om. Vi har kigget i politiets rapporter og talt med det nærmeste vidne, Asmus Jensens kone, Jeannine.

 

Hun fortæller, at Asmus Jensen var cyklet ud til forældrene, hvor konen var besøg. Sammen var de gående på vej til deres hjem i Smedeby. Asmus Jensen trak sin cykel.

Ifølge konen, skete så følgende episode på Kruså Korsvej. En lastbil med fem personer iført armbind kom susende. Et par af dem skubbede konen og barnevognen, hvor lille Renate lå, væk. Således var Asmus Jensens kone ved at vælte i grøften. Episoden fandt sted sidst på eftermiddagen. Dette bekræftes af datteren, Renate. Hendes mor har fortalt det til hende.De havde været til kaffe i Kiskelund. I rapporten tales der om, at hændelsen skulle være sket om formiddagen. Der er også uenighed om datoen den 7. maj eller 9. maj.

Lastbilen med de fem mand med Asmus Jensen fortsatte i rasende fart i retning mod Fårhus – Lejren.

 

Feltpolitiets forklaring

Ifølge Feltpolitiet opholdt en navngiven person (ifølge arkivloven må vi ikke nævne navne) fra Feltpolitiet sig ved et mekaniker værksted på Kruså Korsvej. Han hørte to kvinder tale sammen. Den ene sagde: Der kører den forbandede Sommermand.

Den navngivne mand fra Feltpolitiet ser en cyklist køre i retningen af Aabenraa. Tilfældigvis holdt en engelsk soldat ved siden af i en vogn. Han blev bedt om, at køre efter cyklisten, der legitimerede sig som Asmus Jensen.

 

Derefter blev han ifølge Feltpolitiet kørt til kontoret i Kruså. Her kom han i kort forhør hos folk fra Modstandsbevægelsen. Derefter fortsatte forhøret med to repræsentanter fra Feltpolitiet. Asmus Jensen skal have indrømmet sin deltagelse i Sommerkorpset.

Derefter skulle han have forklaret, at han havde en kammerat, der var SS – mand. han skulle bo ved den dansk – tyske grænse, og ville sikkert flygte over grænsen.

Ifølge rapporten syntes de tilstedeværende, at Asmus Jensens adfærd var besynderlig. Men man tog med ham til grænsen. Man stoppede ved en sekundær grænse, som det hedder.

 

Hånlig afvist i Faarhus – lejren

Jeannine styrter sammen med Lille Renate tilbage til svigerfar. Næste dag tager man sammen ud til Fårhus – lejren, hvor man bliver hånlig afvist. To gange mere tager hustruen og de to svigerforældre derud. Den ene gang tager en nabo også med. Nu finder man så ud af, at man ikke har en indsat, der hedder Asmus Jensen.

 

Redaktør Aksel Olsen

Redaktør Aksel Olsen Aabenraa hævdede i en bog, at en interneret fra Faarhus – Lejren skulle være dræbt af mandskab fra Den danske Brigade.

Denne Aksel Olsen var redaktør af Jydske Tidende, Aabenraa. Han blev senere redaktør af bladet, Refleksion. Han blev anbragt i Faarhus – lejren men aldrig dømt.

 

Et notat fra “Straffelejren”

I en anden bog skrevet af en officer ved Waffen SS, Hans Chr. Jessen med titlen, Faarhus  – Strafflager für Deutsche Minderheit, berettes om en episode. Denne episode er oversat i bogen Straffelejren af Henrik Skov Kristensen:

 Midt i juni måned 1945 blev der ved appellen i alle barakker spurgt om en bager Asmus Jensen, Kiskelund, var i lejren. Hans hustru havde forespurgt, men han var der ikke. Han var blevet anholdt af “Frihedskæmpere”, “Reservesvenskere” og proppet ind i en bil, der kørte ad Fårhus til. Det er det sidste de pårørende, så til ham.

 

Man kan undre sig, at det var i juni måned, når Asmus Jensen forsvandt den 7. eller 9. maj.

 

Familien hørte de første rygter

Flere gange forsøgte Asmus Jensens far, at få politiet, som efterhånden havde etableret sig til at gøre noget ved sagen. Men de afviste ham.

Men allerede den 18. maj hørte Kathinka Jensen, Asmus Jensens mor de første rygter om, at hendes søn var blevet skudt. Og på Mejeriet havde en person med tilknytning til Modstandsbevægelsen pralet med, at han havde været med til at skyde Asmus Jensen. Politiet reagerede ikke før halvanden måned senere.

 

Betjente i modstandsbevægelsen

Uanset hvilken version man tror på, så vidste myndighederne besked. Mange af de kommende politibetjente var etableret i Modstandsbevægelsen eller Undergrundshæren. Lederen af denne gruppe var Dr. Lorenzen fra Bov.

Vi har talt med en person fra denne gruppe. Sandheden er slet ikke den, man tror, sagde han ved samtalen.Personen har til sin advokat afleveret et brev, som offentliggøres ved hans død.

 

Vi skal tilbage til den officielle forklaring, der i den grad halter. Og at den halter kan vi finde ud af, hvis vi sammenligner diverse rapporter. Men dette forhindrer arkivlovgivningen

 

Et Ligfund ved Frøslev

Pludselig kunne man i avisen læse følgende:

 

Et Ligfund ved Frøslev

Der hersker saaledes en Del Mystik om Fundet. Men det skal være oplyst, at Asmus Jensen var flygtet og derpaa skudt ned under Flugtforsøget. Han var ramt af to Skud i Hovedet. Feltpolitiet, der sorterede under Den Danske Brigade, skal ogsaa have givet Indberetning til Myndighederne, men alligevel forekommer det mærkeligt, at en død mand faar lov til at blive liggende uden at andre end Ligrøvere foretager sig noget. Det kunne derfor tyde paa, at der er sket Misforstaaelser mellem de Instanser, der skulle have med det at gøre. Enkelthederne herom, har Politiet endnu ikke klarlagt, men der foretages nu en Undersøgelse for at faa fastslaaet, hvorledes Landet ligger.

Amtslæge Lausten Thomas, Aabenraa har sammen med Politifuldmægtig Moltke foretaget Ligsyn, hvorefter Liget er udleveret til Familien.

 

Noget er rovruskende galt

På daværende tidspunkt havde Feltpolitiet under Den Danske Brigade for længst udarbejdet en rapport. Men måske er denne rapport efterfølgende fabrikeret til lejligheden. For sammenligner man denne med Ligsynsrapporten er noget rovruskende galt.

 

Asmus Jensen var ankommet til grænsen sammen med tre repræsentanter fra Feltpolitiet/ Den Danske Brigade. Angiveligt skulle Asmus Jensen være flygtet over grænsen. De tre repræsentanter havde derefter skudt efter den flygtende. På 100 – 160 meters afstand har man så ramt den flygtende med to skud i nakken.

I rapporten bliver det nøje gengivet, hvordan forholdene ser ud. Der bliver også angivet, hvem der affyrer de dræbende skud.

60 meter fra det angivende sted, går et pigtrådshegn over marken/krattet. Her har Asmus Jensen slet ikke kunnet komme igennem. Han har heller ikke kunnet komme forbi ude på vejen. Dette underbygger blot, at rapporterne løgn.

 

Politiet har åbenbart først fået rapporten den 1. 7. Og episoden skulle have fundet sted syd for Frøslev ved Frøslev – Handeved vejen.

Men Feltpolitiet har aflagt rapport. Det siger de selv, og det er blandt andet, den vi har kigget i. Hvem har de udleveret denne til? Eller er det politiet, der har holdt rapporten tilbage?

 

Man lod bare liget ligge

Episoden skulle være sket den 9. maj. Da man konstaterede, at Asmus Jensen var død, lod man liget ligge. Der står, at man indgav indberetning om forholdet og udfærdigede en rapport.

Først den 9. juli blev Asmus Jensens forældre orienteret om dødsfaldet. Og det er så sket en uge efter, at politiet havde fået rapporten fra Den danske Brigade.

 

Hvem fandt egentlig liget?

Der hersker forskellige meldinger om, hvordan liget blev fundet. Og det er åbenbart syd for grænsesten nr. 71, hvor man den 19. juli 1945 finder et lig nedgravet i 20 cm jord. Der bliver ringet til politiet, der siger, at de kommer forbi, når de har tid.

 

Rygterne vil vide, at det var en tysk grænsegendarm, der med sin hund fandt liget. Dette er dog ikke nedfældet i nogen rapport. Et frygteligt syn har åbenbaret sig ved grænsesten 74. Eller var det grænsesten. Rapporterne siger nogle steder 74. Hovedet var skilt fra kroppen. Der blev foretaget ligsyn på stedet. En papirsæk var anbragt over liget. Her blev det konstateret, at liget var blevet skudt på nærmeste hold med to skud. Man klippede et ærme af jakken. Asmus far kunne genkende jakken.

Liget blev anbragt direkte i kisten, og denne blev anbragt i kapellet.

Da liget er i stærk opløsning besluttes det, at begrave liget næste dag.

 

For mange heste i Kruså

Når tyskerne kom med deres heste på vej syd på, blev hestene beslaglagt. De blev så anbragt på Krusågårds marker. Men efterhånden var der anbragt alt for mange her. Så mange af dem måtte flyttes til Simondys. Alle denne gårds marker ligger i Tyskland.

 

En mistænkelig opdagelse

Den 19. juli kl. 9. 45 gik Kjær Madsen og en person fra Den Danske Brigade ud til Simondys marker med heste til græsning. I markleddet kunne de se, at noget var gravet ned. Kjær Madsen cyklede ind til Politistationen i Padborg, der dengang lå lige over for banegården og meddelte sit fund. Han blev her spurgt, om han havde bemærket noget før. Til dette svarede han benægtende.

 

Han havde dagligt passeret stedet, hvorfra vi må antage, at liget var anbragt her natten mellem den 18. og 19. juli. Liget var kun nødtørftigt dækket til. Antagelig er liget bragt til stedet med en mindre lastbil. Vi går ud fra, at vedkommende er dræbt ved Søndermosevej 52 – 54, som er ca. 1,5 – 2 kilometer fra findestedet. På grund af hegn m.m., samt forrådnelse har liget ikke været til at bære.

 

Den Danske Brigade må har givet tilladelse til at en bil har måttet køre ind i området. Måske er vores viden en af årsagerne til, at de ikke mere ville tale med os. Papirsækken er blevet brugt som underlag.

 

Der ligger en modstandsmand syd for grænsen

Ifølge vores engelske kilde, skulle politiet have anmodet de engelske myndigheder, om at måtte hente et lig syd for grænsen ved Handeved (Simondysvej). Det skulle ifølge politiet dreje sig om en modstandsmand.

Det kan undre, at man allerede dengang løj over for de engelske myndigheder. Men man har sikkert gjort dette for ikke, at få problemer. Politiet vidste jo udmærket, hvem liget var. Mindst to betjente havde været med til henrettelsen.

Den 19. juli kl. 13 gik betjente i ledsagelse af en engelsk sergent ved navn Smith over grænsen efter liget.

 

Undersøgelser viser, at det var en likvidering

Men på Universitetets Retsmedicinske Institut foretages der yderligere undersøgelser af kraniet den 24. juli. Her viser det sig, at der nærmest er tale om en likvidering.

Projektilets størrelse kan ikke afgøres. Derfor kan man ikke finde ud af, om det er Den Danske Brigades våben, der er tale om. Indskudsvinklen var på 36 grader. Så kan man jo beregne, hvor højt man skal stå, hvis afstanden har været 100 meter.

 

I bogen Straffelejren står følgende:

 man formodede, at han var ført til Fårhuslejren, men da de intet hørte fra ham, lod de forespørge i lejren. Han var der altså ikke. To måneder senere, da Brigaden rejste, blev han fundet med to skud gennem hovedet, nedgravet og udplyndret. Efter gentagende anmodninger fik faderen, Peter Jensen, Kiskelund lov til at se sønnens lig. Sønnens liglagen var en gammel papirsæk, vistnok gødningssæk.

 

Ingen havde hørt skud

I en rapport af 20. juli konstaterer politiet, at ingen med sikkerhed kom med Asmus Jensen, eller på hvilket tidspunkt dette skete. Man kunne dog konstatere, at før middagen var Asmus Jensen med følge forsvundet. Der vides ikke, hvem der havde ført Asmus Jensen bort. Men han var iført strømpesokker. Hans træsko stod tilbage på stationen, uden at nogen vidste, hvem de tilhørte. I vindueskarmen fandt man senere en hat tilhørende Asmus Jensen.

Der slås fast, at det lokale politi ikke har haft noget med anholdelsen at gøre.

 

Man gjorde fra det lokale politis side meget ud af at afhøre de forskellige grænsegendarmer. Ingen havde hørt skud, affyret på det tidspunkt, som Feltpolitiet har anført. Men Kurt´s undersøgelser viser, at der ikke har gået grænsegendarmer i tidsrummet 7. – 9. maj.

 

Asmus Jensens kone blev ikke afhørt

Politiet meddeler, at de har afhørt Asmus Jensens kone, som skulle have påstået, at hun havde stået ved bageren i Kruså, da en dansk militærbil var kommet kørende forbi op ad bakken mod Korsvejen. Heri skulle hun have set, at hendes mand sad ved siden af en mand, der var iført brigadeuniform med armbind. Der var ikke andre i bilen oplyste hun.

 

Til os forklarer Asmus Jensens kone, at hun aldrig er blevet afhørt af politiet eller andre i forbindelse med episoden. I rapporterne er der heller ikke noget omkring det, at Asmus Jensens kone blev holdt tilbage med maskinpistoler.

 

Asmus Jensen meldes savnet – 20 dage efter anmeldelse

Det er Peter Jensen (Asmus Jensens far) der selv cykler til Kruså, og melder sin søn savnet. Og officielt bliver han først meldt savnet 20 dage efter, at han er smidt på lastbilen.

Og heller ikke det, at han er smidt på lastbilen har politiet med i deres senere rapporter.

 

Ingen har set eller hørt noget

Indehaveren af den mark, hvor Asmus Jensen blev fundet, var blevet afhørt. De ejer marken, der ligger syd for grænsen og vest for Ellundvejen, såvel græs – og kornmarken, der ligger inden for leddet, ved hvilken Asmus Jensens lig blev fundet. Men de kunne oplyse, at græsmarken var forpagtet af gårdejer Boy Boysen Ellund.

 

Ingen har konstateret noget udsædvanligt. Heller ikke da Den Danske Brigade blev indkvarteret på Simondys blev der observeret noget. Flere personer har været forbi nedskydningsstedet og findestedet, men ingen havde bemærket noget som helst.

Det var Modstandsbevægelsen under Kaptajn Bartholdy, der havde grænsekommandoen Inden  Den Danske Brigade overtog dette.

 

Politiet tog også til Handeved for at afhøre en polsk pige. Den 30. juli blev hun ifølge politiet afhørt i Troldsee – Lager i Apenraderstrasse. Hun havde arbejdet i nærheden og havde ført kvæg over det sted, hvor nedskydningen fandt sted. Heller ikke hun havde opdaget noget.

 

En mærkelig lugt

I juni var Boyd Boysen kommet hjem fra krigen. Han sad sammen med konen på en bænk lige i nærheden af findestedet. De mærkede godt nok en kraftig lugt, men hæftede sig ikke videre ved det. De troede, at det var gammelt affald.

 

Af de engelske myndigheder fik politiet lov til at foretage undersøgelser syd for grænsen. Men heller ikke under disse undersøgelser, var der kommet nyt frem.

Politiet konkluderede, at den nedskudte Asmus Jensen allerede var blevet nedgravet inden klokken 17, samme dag hvor nedskydningen havde fundet sted.

 

Nogle nærliggende spørgsmål

Umiddelbart virker politiets afhøringer reelle. Men man kan jo undre sig, at man ikke tillagde ligsynsrapporten større vægt. Denne rapport ser også ud til at være foregået korrekt. Skudvinkel m.m. passer ikke med historien om et skud på 100 meters afstand. Mange af de betjente som foretog afhøringer m.m. havde været aktive i modstandsbevægelsen. De må have haft en viden om, hvad der egentlig er foregået. Mange spørgsmål presser sig på:

• Hvorfor har myndighederne ladet liget ligge, når det skulle have været skudt ned under et flugtforsøg?
• Hvorfor er der ingen, der har ledt efter liget?
• Hvorfor har man fortiet, at det egentlig er tale om en likvidering?
• Ligsynsrapporten beretter om to nakkeskud ved hårgrænsen i en vinkel af 36 grader for oven – i kort afstand.
• Hvorfor har man ikke underrettet de engelske myndigheder. Man skød åbenbart ind i Tyskland?
• Det skal en ret stor stige til, når man på 100 meters afstand skal skyde i en vinkel på 36 grader. Man skal ligeledes være skarpskytte og have et godt våben, når man mod en løbende person kan præstere to nakkeskud?

 

Den Danske Brigade påtog sig skylden

Den Danske Brigade har dækket over den reelle historie.  Vi kan læse, hvilke personer der påtog sig skylden for nedskydningen. I hvert fald en af disse fik en stor stilling inden for militæret.

Det er jo ikke opsigtsvækkende, at Modstandsbevægelsen tog fejl under og efter besættelsen. Officielt likviderede man 409 personer. De reelle tal finder man nok aldrig frem til. Af disse var kun 13 pct. som man kunne betegne som rigtige stikkere. Under vores efterforskning har vi fundet flere personer i området som blev skudt under mystiske omstændigheder. De står ikke på nogen lister, men det vender vi tilbage til.

• Hvem er de to kvinder, der udpegede Asmus Jensen som Sommermand?
• Og hvem er den engelske soldat, der tilfældigvis kom forbi?
• De engelske soldater kunne ikke fordrage Den danske Brigade, hvorfor skulle en engelsk soldat så på splitsekunder parrare ordre?

 

Politiet ved ikke, hvem der kom og gik med Asmus Jensen

Politiet siger selv, at de ikke er sikker på, hvem der kom med Asmus Jensen, eller hvem der gik med ham. Antagelig er han på kontoret/politistationen i Kruså blevet kropsvisiteret. Her har man så antagelig taget hans vielsesring og tegnebog. I forvejen havde man taget hans hat og hans træsko.

•  Hvorfor har man ikke foretaget undersøgelser omkring disse ting?
• Og hvor langt kan man flygte i strømpesokker på uvejsomt terræn?
• Frem for alt, hvorfor anholdt man ham ikke på sin hjemadresse eller hos sine forældre?

 

Man taler om lig røveri. Det skulle så være foregået samme dag, som nedskydningen. Det virker utroværdigt.

Havde man taget hans ejendele for at skjule hans identitet? Efter hvad familien oplyser, så har Krigsministeriet erstattet de 200 kr., der var i hans pung.

 

Kurt Jensens far kendte sandheden

Kurt Jensens far kendte både de fem gerningsmænd og det sted, hvor den egentlige henrettelse fandt sted. Det viste han sin søn, da denne var omkring fem år. Kurt kan ikke huske, hvor det helt nøjagtig var. Men han er næsten sikker på, at det rigtige gerningssted var i nærheden af Søndermosevej.

 

Og Kurt mener, at hans far har brugt denne viden for at presse justitsministeriet. Egentlig burde Willy Jensen – Kurt´s far have været udvist af Danmark. Han fik dette udskudt hver gang, han havde været i København. Og Willy Jensen burde også have været interneret i Faarhuslejren, men det blev han ikke. (Se artiklen: To skæbner i Kiskelund)

 

Artiklen er bragt i stærk forkortet form i Årsskriftet for Bov lokalhistoriske Forening. Her på siden bringes den originale artikel.

Også på dette område fortsættes efterforskningen, men her kniber det også med arkivindsigt.

 

Efterfølgende har Kurt Jensen ved aktindsigt fundet belæg for, at Willy Jensen virkelig fik udskudt sin udvisning ved at true med at offentliggøre sin viden om tre likvideringer i Padborg – området. To af disse likvideringer drejer sig om Asmus Jensen og Richard Christensen. Den sidstnævnte omtaler vi i slutningen af denne artikel. Den sidste likvidering, som Willy Jensen ville offentliggøre, er ikke omtalt i dokumentet.

 

Vores formodning synes at være bevist. Hjemme i Sønderjylland kunne den lokale politimester dog ikke slippe sit tag i Willy Jensen. Han forsøgte at genere Willy Jensen og hans familie. Og et par år efter blev han dømt til at betale en bøde på 2.500 kr. De lokale politimyndigheder undlod også at meddele Willy Jensen, at hans udvisning blev udskudt.

 

Identitetspapirer forsvundet

Den lokale Modstandsbevægelse rummede kendte kommunalpolitikere og embedsmænd. Måske er det derfor, at vigtige papirer er forsvundet, det vil sige bortskaffet. Meldekortene er der ikke mere.

Men meddelelser om Asmus Jensens lærertid fandt vi dog i Tinglev.

 

Asmus Jensen sættes i forbindelse med en fyrbøder Søren Jensen, der boede Jernbanegade 9. I fuldskab skulle denne Søren Jensen have fortalt, hvor man kunne få penge for sabotage. Søren Jensen meddeler i en senere rapport, at han ikke kender Asmus Jensen

 

En regning fra kommunen

Lidt grotesk, så modtog familien i 1947 et brev fra Sygekassen med opfordring til hurtigst muligt at få det betalt de sidste fem kroner i begravelseshjælp. Det er helt grotesk to år efter.

Gravstedet er nedlagt. Det blev det for cirka syv år siden.

I kirkebogen skrev præsten, at Asmus Jensen blev skudt af modstandsbevægelsen.

 

Bladet Revision er kritisk

Bladet Revision har i flere tilfælde stillet spørgsmålstegn ved politiets efterforskning? Det var den 24. december 1945 samt den 21. januar 1946. Men også af nyere dato stiller de fornyet spørgsmålstegn. Bladet blev udgivet af Foreningen af 6. maj. Man stillede følgende spørgsmål:

•  Hvem dræbte Asmus Jensen?
• Hvem plyndrede liget?
• Hvorfor ankom Asmus Jensen aldrig til Fårhus – lejren?

 

Bladet i politimesterens søgelys

Bladet opfordrede endda justitsminister Himmelstrup til at tage sig af sagen, men intet skete. Tværtimod så kom bladet Revision i politimester Brix og Den Sønderjyske Efterretningstjenestes søgelys. Bladet blev beskyldt for at være nazistisk. Det afløste Landssvigernes blad – Sifolauski. Revision eksisterede helt til 1972, og deres motto var Sandhed frem for alt.

 

Barak nedbrændes

Mange vidste som sagt, hvem der virkelig skød Asmus Jensen. Forskellige personer på egnen forsøgte at nedgøre rygtedannelser og myter.

En barak nord for Kruså nedbrændte. Denne hændelse havde tilknytning til Asmus Jensen. I denne barak boede en person, der ikke kunne holde sin mund.

 

Asmus Jensens kone, gift igen

Ifølge Asmus Jensens kone rejser hun til København i 1947. Hun bosætter sig i Vanløse med en ny mand. Det var da først efter, at de havde boet i Tietgensgade. I Kruså havde hun mødt manden, der havde været medlem af modstandsgruppen Holger Danske. Han var flygtet til Sverige. Han kom til grænsen med Den Danske Brigade.

De blev gift og fik to børn. B.J. døde i 1987.

 

Han kunne ikke have undgået, at høre om Asmus Jensen, især efter at de havde påtaget sig skylden for nedskydningen. Og det netop ikke den historie som de tidligere svigerforældre har hørt i Kiskelund har hørt. Ellers ville B.J. ikke være blevet så godt modtaget her. Renate husker, at B.J. var ret populær hos bedsteforældrene.

 

Svogeren fik aldrig svar

Vi er i besiddelse af breve fra Asmus Jensens svoger. Han skrev mange gange til politimester Bjerre i Gråsten. Det sidste brev er fra 1951. Han fik aldrig noget svar. Ja vi ved, at han den 9. maj 1949 skrev både til politimester Bjerre, statsadvokat Kirk, Sønderborg og justitsminister Bush – Jensen. Men det offentlige Danmark vil ikke snakke med familien.

 

Skilt i 1960

Asmus Jensens kone skulle ifølge politiet være taget til København den 7. maj 1945. Men det er ikke korrekt, siger Asmus Jensens kone til os. Da episoden fandt sted den 9. maj var hun som skrevet til stede. Ligeledes har hun efterfølgende været ved Fårhus – lejren 2 – 3 gange.

 

Det andet ægteskab holdt kun til 1960, efter at B.J. havde været indlagt på diverse psykiatriske hospitaler. Det var B.J. som Renate troede var hendes rigtige far.

B.J. var med til Renates konfirmation, der foregik hos bedsteforældrene i Kiskelund. Ved den lejlighed forsøgte bedsteforældrene at få de tidligere ægtefolk genforenet, men forgæves.

I 1962 var Jeannine taget tilbage tilbage til Frankrig med Renate.

 

Fortiden indhentede familien

Renate tog hun tilbage til Danmark med to børn, som hun havde fået dernede. En fætter havde hentet hende. De havde overnattet hos en onkel og en tante på Smedebyvej Men natten efter dukkede politiet op, og fjernede brutalt Renate og de to børn. De blev anbragt på et børnehjem i Diernæs ved Haderslev. Samtidig beslaglagde politiet Renate og børnenes pas. Familien var stærk chokeret over politiets brutale fremfærd. Det var tre betjente, der med magt fjernede dem. Og det til trods for at de havde gyldigt rejsebevis. Fortiden indhentede dem.

 

Onkelen truer politiet

Og hændelsen var for meget for et onkelen. Han gik til politiadjudanten og truede med at fortælle sandheden om nedskydningen af Asmus Jensen. Kravet var, at Renate og børnene straks skulle frigives.

Det havde øjeblikkelig den virkning. Passene blev udleveret. Og familien fik at vide, at de kunne hente Renate og de to børn.

Det var tydeligt, at man holdt øje med familiens gøren og laden så mange år efter.

 

Meget tyder på, at sagen blev behandlet på allerhøjeste politiske plan. Det gjorde det også senere, da folketingsmedlem Johannes Burgdorf forespurgte om Lausten – sagen og andre mystiske dødsfald.

 

En nervøs Politimester

I 1971 opstod der en del debat om stikkerdrab i medierne i Sønderjylland. En person fra omkring Toftlund var i et fængsel omkommet ved et hjertetilfælde. Det samme var sket for Fritz Clausen. En journalist fra Der Nordschleswiger henvendte sig til en navngiven politimester i området og ville have sandheden om Asmus Jensen.

 

Politimesteren bliver nervøs og skriver til Justitsministeren, om hvad han skal gøre med hensyn til nysgerrige journalister. Endvidere giver politimesteren udtryk for, at han er bange for at sagen vil lande i Folketinget. Også Jens Møller nævnte drabet i sin retssag i Aabenraa. Politimesteren gjorde opmærksom på at redaktøren nok snarest ville henvende sig.

 

Medierne interesserer sig for sagen

Han fik at vide, at sagen var blevet lukket i 1948, og den besked nok skulle lukke munden på journalisterne.

Men som bekendt, så er journalister ikke sådan at lukke munden på. Efter at vi tog sagen op, var det Der Nordschleswigers tur.  De bragte en udmærket artikel. Ritzau misforstod, hvad sagen drejede sig om, og Jydske Vestkysten havde en artikel, der strakte sig over flere sider.

 

I artiklen udtaler historikeren Henrik Skov Kristensen, at Det Tyske Mindretal bruger drabet på Asmus Jensen til at påstå, at der skete overgreb mod de tilfangetagende. Men Det Tyske Mindretal troede jo også, at Asmus Jensen var ført hertil. I øvrigt tilhørte han ikke Det Tyske Mindretal eller var Nazist, som Ritzau påstod.

 

Foredrag på Landsarkivet

Omtalen af sagen førte til et foredrag på Landsarkivet i Aabenraa. Det tiltrak mange tilhører. Her var Kurt Jensen selvfølgelig også til stede sammen med Asmus Jensens datter, Renate.

Og her var en af tilhørerne noget benovet ved at hilse på hende. Han havde søgt på navnet Renate, men det kunne han selvsagt ikke finde. Vi har som tidligere nævnt ændret hendes navn.

Rundt om i Sønderjylland er der også holdt foredrag om emnet, efter at vi har genoptaget sagen.

 

Artikel i Årsskriftet for Historisk Samfund for Sønderjylland

Foredraget er gengivet i Årsskriftet for Årsskriftet for Historisk Samfund for Sønderjylland. Måske i en redigeret udgave.  Her er også gengivet andre mystiske mord i det sønderjyske fra det tid. Der er ikke med så mange enkeltheder som i denne artikel. Mange af disse enkeltheder, har kun været muligt, takket være familiens deltagelse.  Og hverken til foredraget eller artiklen er vi blevet inviteret til at medvirke.

 

Artiklen er såmænd udmærket og stiller ligesom vi gør, spørgsmålstegn ved det officielle handlingsforløb ved sagen. At den ikke går i enkeltheder har sikkert noget at gøre med manglende dokumentation.

 

Dette skrev Revision

Flere medier har desuden henvendt sig. Men hvad var det lige Revision skrev, Her i en lidt tidligere kritik?

 Det er jo efter 5. maj begaaet en Række Mord, som Myndighederne har nægtet at tage sig af eller opklare. Fru Skibsredder Kirsten Lauritzen har offentligt i Radioen gjort Opmærksom paa 2 Stk. Myndighederne afviser Sagerne, fordi Mordene er begaaet af saakaldte Frihedskæmpere. Maaske er der Forlig om, at saadanne Mord skal være straffrie, men hvorfor sætter man så Himmel og Jord i Bevægelse over det i Løgumkloster?

 For at blive i Sønderjylland er det et andet Drab, hvis Omstændigheder synes mindst lige saa grufuldt som det i Løgumkloster, men som Myndighederne trods talrige Anmodninger undlader at beskæftige sig med. Drabet er ikke af ny dato, men da man nu er saa godt i Gang med at opklare den Slags, bør det tages op som en Prøvesten paa virklig god Vilje om Politimyndighederne og Aviserne ogsaa tager fat paa Undersøgelse af Drabet i Kidskelund og giver Offentligheden Besked. I modsat Fald giver vi ikke meget for Beklagelser i Anledning af Tilfældet i Løgumkloster.

 Før Kapitulationen arbejdede bagersvend Asmus Jensen ved Faget i Flensborg. han tog gerne de faa Kilometer hjem en Gang ugentligt, for at se til sin Hustru, sit lille Barn og sine Forældre, der alle boede i Kidskelund. Efter 5. maj tog han hjem som sædvanligt. Det vil sige, han naaede ikke længere end til Grænsen. Her blev den intetanende Mand hugget af “Frihedskæmperne” og stoppet i en Bil, der kørte af Faarhus til. Det sidste man saa til ham, var, at han blev stillet op af Muren i en Naboejendom til Hjemmet, hvorefter det atter gik mod Faarhus. Asmus Jensen forsvandt derefter sporløst.

2 Maaneder efter blev han fundet nedgravet og udplyndret. De officielle Papirer, hvis Indhold vi først nu har faaet Oplysning om, fortæller at Jensen var dræbt af to nakkeskud, at Mordkommissionen straks blev alarmeret, men omgaaende blev sendt hjem igen.

 Justitsministeren er flere Gange blevet anmodet, om at tage sig af Sagen, men reagerer overhovedet ikke, Hvorfor?Sagen kan jo ikke ties ihjel. Efterhaanden ved alle Besked. Politimester Bjerre, Graasten i hvis Omraade Kidskelund ligger, er ogsaa Landtingsmand. Tror Politimesteren og landtingsmanden ikke det er paa Tide, at give Befolkningen og ikke mindst den dræbtes paarørende ordentlige Oplysninger om Sagerne? Og tror Aviserne, at de gør Frihedskæmpere nogen Tjeneste ved at tie og dække over dette Drab? Aviserne Kommentarer til Løgumkloster – Dramaet tyder paa, at de endelig er blevet Modstandere af Drab, ogsaa naar det er begaaet af Frihedskæmpere, men Tavshed er ikke noget godt tegn for nyomvendte. Iøvrigt vil Rigsdagsmændene paa kommende Valgmøder blive spurgt om deres Syn paa det, der er foregaaet i Kidskelund.

 

Jeg ved, hvem der dræbte din far

For cirka syv år siden blev Renate ringet op fra en person fra Kollund:

Jeg ved, hvem der dræbte din far, men jeg vil hellere komme og fortælle dig det.

Men inden han nåede det, døde han.

 

Historikere: Konen dækker over hendes mand

Vi har også spurgt en historiker, der ikke for lang tid siden udkom meden bog om modstandsbevægelsen i Sønderjylland, om han havde kendskab til Asmus Jensen. Vedkommende forklarede os, at vi var fuldstændig på vildspor. Han antydede, at Asmus Jensens kone bevidst har dækket over hendes mand, eller bevidst husker forkert.

Sådan er tanken generelt, når man taler om Asmus Jensen. Han er nok skyldig.

 

Involveret i engelsk spionage?

Noget tyder på, at Asmus Jensen ikke var helt uskyldigt. En kilde i Flensborg afslører nogle interessante detaljer. Det interessante er at kilden nævner interessante mellemmænd.

I Hamborg kom Asmus Jensen i forbindelse med Frede Birkelund. Dette bekræftes af Asmus Jensens kone. Hun kalder ham dog for Birk.

 

Med andre ord, vores hovedperson var angiveligt involveret i engelsk kontraspionage. Amerikanerne og englænderne planlagde landgang på den jyske vestkyst. Asmus Jensens opgave skulle have været, at samle materiale omkring Flensborg Fjord. Hvilke batterier havde tyskerne opsat? Hvilke våben og hvilke forsvarsværker var der?

 

Opfordret til at spionere i Sommer – korpset?

På tidspunkt er han måske blevet opfordret til at melde sig i Sommer – korpset. Englænderne var interesseret i at vide noget om flyvepladserne.

 

En mellemmand i Aabenraa

Vores kilde påstod at Asmus Jensen havde en mellemand i Aabenraa, der skulle have forkortelsen E.R, og som var overbetjent.

De var på en eller anden måde underlagt Den engelske efterretningstjeneste i Hamborg. Vi kan ikke bevise vores kildes påstande.

 

En tilspidset situation

Da efterretningsvæsnet erfarer, at Asmus Jensen er blevet skudt, bryder helvede løs. Englænderne forlanger, at de skyldige bliver draget til ansvar, og stilles for en engelsk krigsret. Og det er så de fem folk fra Modstandsbevægelsen. Det vil de danske myndigheder ikke gå med til, og en tilspidset situation opstår.

Åbenbart er det på dette tidspunkt opstået ideen med Den danske Brigade.

 

Politimestre og statsadvokat skulle stå ret

Bjerre, Brix og Kirk blev i Flensborg beordret til at stå ret for major Battagel. De engelske myndigheder truede med at hente de skyldige og kunne ikke acceptere forklaringen om det med Den Danske Brigade.

De engelske myndigheder var heller ikke tilfredse med det, der foregik i Faarhuslejren.

Den omtalte statsadvokat Otto Dines Kirk fra Sønderborg kom egentlig fra Esbjerg. Han hadede alt, hvad der var tysk. Derfor fik han også slettet sit fornavn, Otto. Han døde så sent som i 1988.

Vi mener helt bestemt, at vi kan få bekræftet nogle af vores kildes påstand ved at få adgang til stadsadvokatens arkiver i Sønderborg. Men tilgangen er blevet nægtet.

 

Fra efterretning til edderkop

Måske har Asmus Jensen været i forbindelse med Troels Hoff i sit spionage. Det landsdækkende efterretningsvæsen SIPO (Sikkerhedspolitiet) blev oprettet i 1939. Dette blev opløst af tyskerne i 1944. Efter krigen genopstod det under navnet REA, Rigspolitiets Efterretningsafdeling. Og leder af denne blev tidligere statsadvokat og byretsdommer Troels Hoff. Han havde også forbindelser til efterretningsvæsnet i Hamborg. Troels Hoff måtte forlade sin post efter sin rolle i Edderkop- sagen

 

Det sønderjyske efterretningsvæsen

REA fik navneforandring til PET (Politiets Efterretningsvæsen). Den ny leder blev Ernst Brix. Denne var i høj grad involveret i Asmus Jensen – sagen. Han var chef for PET fra 1950 – 1957. Ligeledes havde han været regionschef i den sønderjyske modstandsbevægelse. Fra 1943 havde han været politimester i Tønder.

 

Forløberen for PET var Den Sønderjyske Politiadjudantur, der blev oprettet i 1933. De gik efter besættelsestiden direkte efter Det Tyske Mindretal. Og ifølge vores kilde fra Flensborg afholdt “Det Sønderjyske Efterretningstjeneste” en række møder med englænderne for at rede trådene ud i forbindelse med Asmus Jensen – sagen. (Læs artiklen: Det Sønderjyske Efterretningstjeneste)

 

Vi har kigget i arkiverne – der er ikke noget at komme efter

Efterhånden som Kurt Jensen fandt frem til hvilke arkiver, han skulle gå ind, fik han svarene fra arkiverne. Vi har kigget i arkiverne, der er ikke noget at komme efter.

Asmus Jensens søskende havde brændt alt, hvad der eventuelt kunne bruges i sagens opklaring. De skammede sig åbenbart, og var offer for myndighedernes forvanskning af sagen.

 

Et vigtigt brev

Men så deltog Kurt Jensen i et møde mellem Renate og en halvbror. Her fremviste halvbroderen et brev som Asmus Jensens kone, Jeannie havde skrevet, da hun forlod Danmark. Brevet var beregnet til de to sønner fra andet ægteskab.

I dette brev forklarer hun, at en af grundene til, at hun forlod Danmark, var den måde politiet og myndighederne behandlede hende på. Hun taler om sorg og hendes elskede Asmus. Hun forklarer, at ægteskabet med sønnernes far ikke kunne holde på grund af myndighederne og selve Asmus Jensen – sagen.

 

Holdt op med maskinpistol

Hun forklarer i brevet, at de fulgtes på vej hjem. I Kruså blev Asmus smidt på en lastbil, mens hun selv blev holdt tilbage med maskinpistoler. Af brevet fremgår det også, at hun aldrig er blevet kontaktet af politiet og aldrig er blevet afhørt.

 

Birk (Birkelund) var i byen

På et tidspunkt fortæller hun endvidere, at Birk (Birkelund) til byen og spørger efter Asmus. Her fortæller Peter Jensen (Asmus Jensen), at Asmus er blevet skudt. Han nævner de fem personer, der antagelig har været med til at skyde ham.

Og ifølge brevet skulle denne Birk have svaret:

 Vi skal nok finde dem, og hvis det så skal være med tropperne.

 

Kan vi så tage denne trussel alvorlig? Ja, Birkelund er forbindelsesofficer til den britiske kontraspionage i Hamborg. Han var sendt til SOE’s tyske sektion. Efter tyskernes kapitulation var han blevet overført til Field Security.

De britiske myndigheder havde tidligere truet danske myndigheder med at få udleveret danske krigsforbrydere.

 

Hvad med en undskyldning?

Asmus Jensens kone fortæller videre i brevet, at hun aldrig har fået en undskyldning af de danske myndigheder.

Det var måske på tide. Vi formidler gerne kontakten, også til Asmus Jensens datter, Renate.

 

Asmus var “gartner” i Villa Olinda

Under vores efterforskning omkring Villa Olinda i Kollund, fik vi kontakt med en arbejder, der havde arbejdet i villaejerens virksomhed. Det viste sig at ejeren var i familie med den bager i Flensborg, hvor Asmus Jensen arbejdede. Og ganske uopfordret kunne han fortælle, at en mand ved navn Asmus Jensen lejlighedsvis gik til hånde i haven og i huset. Og Villa Olinda var jo som bekendt Werner Best´s sommerhus. (Se artiklen: En villa i Kollund).

 

Blev Asmus Jensen holdet fanget i Vejbæk?

Efter at medierne have løftet lidt af søret af vores forskning, ringede en kvinde fra Fårhus. Hun fortalte, at i 1970erne, da sagen omkring Asmus Jensen blussede op igen, kunne hendes mor fortælle, at Asmus Jensen var blevet kørt til Vejbæk, hvor han var blevet holdt fanget i et par dage.

 

Da Asmus Jensen blev læsset op på lastbilen kørte den ifølge Asmus Jensens kone i retning mod Fårhus, og herfra kan den udmærket komme til Vejbæk.

En af de fem gerningsmænd fra den lokale modstandsbevægelse ejede netop en landejendom i Vejbæk. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke bevise, at vedkommende skulle have opholdt sig på vedkommendes adresse.

 

Men med de initiativer, der er sat værk fra Kurt Jensens side, er der store muligheder for, at også dette bliver opklaret. Det er initiativer, vi af forskellige årsager ikke kan komme nærmere ind på. Men vi forventer faktisk, at vi inden for overskuelig fremtid kan dokumentere de fleste påstande i denne artikel.

 

Så vidt vi kan se ud fra de dokumenter, vi har måttet se, har politiet ikke foretaget sig noget i forbindelse med bortførelsen til Vejbæk. Som kvinden fortalte os, så må flere børn af forældre fra dengang have hørt historien, og den må der igennem være kommet til politiets kendskab.

 

Andre episoder

I vores efterforskning fandt vi følgende episoder:

Mordet på lærerinde Sasse, skudt gennem et vindue i Løgumkloster af en lokal håndværker, da Det Tyske Mindretal holdt møde. Vedkommende fik en mget mild dom. Men efter pres fra befolkningen blev dommen omstødt til en noget strengere dom.Ja dommeren ved den første domfældelse påstod, at det var et advarselsskud. Ja dommen blev kun ændret fra seks til atten måners fængsel.

To angivelige Stikker skudt på en strand ved Strandrød. De drev senere i land ved Kollund Strand, hvor de blev benævnt som ukendte og begravet på Bov kirkegård.

En angivelig stikker skudt ved grænsen ved Lüdersholm.

 

Richard Christensen

Da vi nu alligevel kiggede i kirkebogen, åbenbarede der sig et nyt drama. For Pastor Karnøe havde skrevet følgende:

 

– 18 – 6 – 1945 Richard Christensen, Chauffør, Østergade, dræbt med revolverskud den 14.6. kl. 14.20 på åben gade. Ja præsten skrev, at det skete i Østergade.

 

Så kunne det jo være, at man kunne finde noget i kirkegårdsbogen (graverbogen). Det kan vi også, men her er notat med urnenedsættelsen fjernet med en tusch – overstregning. Det kan også forekomme mærkværdigt, at liget er blevet brændt fire dage efter episoden. Man skulle tro, at der var ligsyn og diverse undersøgelser.

Mystikken bliver endnu større, da der i provstibogen i Aabenraa er anført at vedkommende er død som følge af selvmord. Og ordet er tilført med en anden pen. Med dette ord forsøger myndighederne at afskrive enhver form for forbrydelse.

Hvem ville foretage et selvmord på åben gade i fuld dagslys?

 

En anden mulighed kunne have været, at Richard Christensen har været forfulgt og ikke så egen udvej end at tage livet af sig selv. Men dette forekommer også usandsynligt.

Richard Christensen stammer fra København. Hans far var vintapper. Men han var gift med en pige fra Padborg, M.C. (Født Schultz).

 

Vi arbejder videre for at komme til bunds i denne sag, ligesom vi slet ikke er færdige med sagen om Asmus Jensen.

 

Den tyske præst kalder det Mord!

Den tyske præst i Tinglev påstod, at der skete et mord i Faarhuslejren den 30. juli 1945. Han blev begravet den 4. august i Tinglev.

Officielt døde Jørgen Hansen af byldepest. Han stammede fra Burkal, og han havde godt nok hul i nakken. Men dette var forårsaget af, at man har udsuget en byld. Det oplyser en læge til os.

 

Og Kurt Jensen fortsætte sine interessante observationer i kirkebogen. Måske har præsten her nedfældet mere, end nogle personer har været interesseret i.

 

Kirkebogen med interessante informationer

Ja, og der blev fundet flere interessante informationer i kirkebogen for Bov Kirke. Nogle af de omtalte dødsfald kan være naturlige, men andre ser unægtelig lidt mystiske ud. Præsten har i parentes indført sin egen information, hvis dødsfaldet forekom mystisk. I diverse bøger, har vi fået at vide, at

 

– modstandsbevægelsen i Sønderjylland ikke foretog likvidationer

– at der ikke forekom dødsfald i Faarhuslejren eller Frøslevlejren

 

18.oktober 1944

Chr. Mathiesen død i Frøslevlejren

 

3. marts 1945

Karl Emil Jessen død i interneringslejren Frøslev.

 

29. april 1945

Tre kvinder død på Padborg Karantænestation. De var ukendte og havde en alder på henholdsvis 30 – 35 og 50 år.

 

6. aug. 1945

Chr. Jepsen, gårdejer i Burkal fundet død i Fårhuslejren

 

13. august 1945

Norbert Berg født 4. 6. 1926 i Zakapana, Polen, skudt af dansk militærpatrulje ved grænsesten 27.

Vi har fundet ud af, at den ligger ved Rønsdam. Var det mon ikke bare en flygtning, der var på vej hjem?

 

19. september 1945

Martin Hansen fundet død på mark nord for Kragelund, skudt i ryggen.

Dette har vi ikke før hørt om. Vi forsøger, at finde ud af mere.

 

23.januar 1946

Ole Sørensen død i interneringslejren Fårhus.

 

25. januar 1946

Hans Richard Mortensen, Frederiksberg Alle 51, Frederiksberg skudt under flugtforsøg.

Hvor dette flugtforsøg har fundet sted, har vi indtil videre ikke kunnet stadfæste.

 

7. marts 1946

Frederich Cesar, overstabslæge ved KZ – lejr Ladelund død i detention på Padborg Politistation. Dødsårsag uoplyst. Allieret krigsfange.

Præsten tilføjer, at vedkommende havde hul i nakken. Dengang lå politistationen over for banegården.

 

28. april 1946

Preben Wilhelmsen, død i Fårhuslejren

 

4. maj 1946

Chr. Jepsen dræbt på høloft på Møllegården, Kollund. Hul i nakken.

Vi har ikke tidligere hørt om dette, men forsøger at opklare det.

 

Vi påstår heller ikke at modstandsbevægelsen har været involveret i disse dødsfald, men alligevel forekommer det mærkværdigt.

 

Fra døgnrapporten

En interessant information dukker op i døgnrapporten den 7/8 maj. På et møde talte man om, at tage til Flensborg og anholde Dönitz og andre fra den tyske regering. De befandt sig i Mörvick. Det var ikke langt fra Kruså. Og det var, dem der stod for bevogtningen af grænsen, Feltpolitiet og modstandsfolk, der havde fået denne ide.

Vi hører så ikke mere om begrundelsen for ikke at gøre det i døgnrapporten.

 

Et par henvendelser

Og bedst som vi så troede, at folk ikke interesserede sig for sagen, så kommer der et par henvendelser. Og vi lovede selvfølgelig fuld anonymitet. En kvinde fra området havde af sin mor fået at vide, at Asmus Jensen var blevet kørt til Vejbæk. Her skulle han have opholdt sig et par dage, inden han blev skudt.

Den ene af vores mistænkte havde et landbrug i byen.

 

Endnu et vidne

En ældre dame havde fået bekendte til at finde frem til Kurt. Hun havde set omtalen af mordet på Asmus Jensen i avisen, derfor ville hun gerne have besøg af ham, for at fortælle noget.

 

Den ældre dame, som var over hundrede år var særdeles åndsfrisk. Hun fortalte at alle snakkede om mordet i Padborg, dengang i 1945. Det var sandelig ikke militæret sagde hun. Det var æ frihedskæmpe å dæ wå

• æ Bankmand (bankmanden)
• æ slawteknajt (slagterknægten)
• æ boon (bonden)
• å to politi (to politibetjente)

 

Mange intriger i området

Hun kendte udmærket Kurt’s far (Se artiklen: To skæbner i Kiskelund). Hun vidste også, at Asmus Jensen havde været i Tyskland. Og som hun sagde det:

Dæ wå så manne dæ wå gal å hinanden Hun følte, at der var mange intriger i området – dengang. Hun så også på Padborg Banegård, hvordan tyskerne blev ydmyget.

Vi sku bare har ladt dem gå hjem. Vi frøs it – Vi sultet it

 

Et mord foran Hausmann

Og så fortalte hun også, det vi har skrevet om, at der blev skudt en mand nede foran Hausmann. Det var nedskydningen af Richard Christensen.

I provsti – bogen står dette omtalt som selvmord. Men ordet er som tidligere nævnt antagelig senere påført med en anden skrift.

Som vi tidligere har skrevet, brugte Willy Jensen sit viden om denne likvidering til at true Justitsministeriet. Resultatet blev, at han fik udskudt sin udvisning. Vi arbejder fortsat med at finde detaljer om denne likvidering.

 

Sandheder fra Sønderhav

I Sønderhav talte vi også med en ældre kvinde. Hun kunne udmærket huske tiden under og efter besættelsen. Hun kendte også til rygterne om nedskydningen af Asmus Jensen. Og hun satte også navnene på de fem personer.

 

Men hun bringer måske også forklaringen på, hvorfor ingen har turdet og stille sig frem, for at fortælle sandheden. Hun omtaler Modstandsbevægelsen som Noun skidt Knajte. Og grunden til det, var at de ifølge kvinden var meget hævngerrig.

 

Hun fortalte, at medlemmer af gruppen efter besættelsestiden generede dem som havde haft lidt omgang med tyskerne under besættelsen. De skulle ligeledes haft ødelagt maskine, indbo m.m.

Disse ting har vi ikke kunnet efterprøve eller bevise.

 

Men som den ældre dame fortalte os, var der mange i Sønderhav, som solgte mad til de tyske vagtposter, som gik og bevogtede kysten ud til Flensborg Fjord. Mange var desuden på fornavn med tyskerne.

Efter modstandsbevægelsens ageren, var der mange, der havde fået dårlig samvittighed, og blev bange for, hvad der kunne ske, når de opdagede deres samarbejde med tyskerne. Selv mente kvinden ikke, at hun havde gjort noget forkert.

Hun fortalte også, at De Grim Knajte havde været efter remissearbejdere ved Padborg Banegård, der ikke ville samarbejde med modstandsbevægelsen under besættelsen.

 

Den ældre dame havde håbet, at englænderne ville hjælpe dem, men som hun sagde:

Æ Engelskmand gøe helle it mæe.

 

Hun havde så håbet, at da politiet så kom, ville situationen bedre sig. Men ifølge den ældre kvinde, så truede de med, at vi ville blive anklaget for at være landsforrædere.

Å så holdt vi bare vores mund å passet wos selv.

 

Medierne holder mund

Da vi startede sagen blev vi bebrejdet, at vi ikke samarbejde med medierne. Det gjorde vi så efterfølgende. Mange medier henvendte sig.

Og efterfølgende har Kurt Jensen henvendt sig til Jyllands Posten. Herfra er flere henvendelser forblevet ubesvaret. De havde ellers henvendt sig i begyndelsen af vores undersøgelser.

Der Nordschleswiger skiftede i mellemtiden redaktør, men Kurt Jensen forsøgte at fortsætte samarbejdet med den avis. Men de trak følehornene til sig. De ville ikke bringe den sidste artikel.

 

Ikke godt på Facebook

Uwe forsøgte gennem en lokal Facebook – gruppe, at få flere oplysninger. Efter flere tilkendegivelser, kom der ytringer om, at man i gruppen ikke have brug for nogen med nazistiske tilbøjeligheder. Nu var det nok heller ikke den mest smarte måde, at få nye oplysninger på.

 

Konspiration eller Sandhed?

Vi ved godt, at denne historie om Asmus Jensen har mange løse ende, men vi er helt sikker på, at vi har fat i den rigtige ende. Det kan godt være, at de fleste vil kalde os konspiratorer. Men det gør de nok ikke, den dag de helt rigtige beviser, lander her på siden.

Vi er ramt af den danske arkivlov. Men vi har som det vil fremgå andre følere ude. Vi ved, at Asmus Jensens familie er Kurt Jensen taknemlig for hans resultater.

I vores gengivelse er vi også underlagt arkivloven. Men vi håber da, at læserne har kunnet se, at noget er galt i disse rapporter.

Men familien har aldrig fået et svar på deres mange spørgsmål.

 

Tak

I forbindelse med denne artikel vil vi gerne takke Asmus Jensens familie og datter, samt Landsarkivet i Aabenraa for stor hjælp.

 

Research: Kurt Jensen

Redigering: Uwe Brodersen

 

Her på denne side www.dengang.dk kan du finde 118 artikler fra Besættelsestiden