Vi kigger på gamle bykort over Tønder. Men de fortalte ikke altid sandheden. Byen har ikke været forskånet for ildebrande og stormfloder. Og byen har også været ramt af krige og indkvarteringer. Men en tur gennem Tønder vidner om, at det engang har været en rig by. Hvis du er i tvivl, så besøg bare byens kirke.

 

En eventyrlig by

Har du prøvet, at gå en tur gennem Tønder? Har du gået langs Vidåen langs diget? Hvis ikke, så prøv at gøre det? Tænk samtidig på Tønders eventyrlige historie. Min far kunne ellers fortælle en historie om hvert hus i den indre by. Men han er her ikke mere. Som murersvend har han også oplevet lidt af hvert, når han skulle mure rundt i de gamle huse.

 

En borgerklokke

Franciskanerklostret bredte sig ned til Vidåen. På holmen over for lå borgen. Og nord for Vestergade lå Laurentiuskirken. På et tidspunkt udgjorde en klokkestabel på Torvet byens kirketårn. Fra cirka 1530 blev denne erstattet af et rundt grundmuret tårn. Dette lå tæt ved Storegade 9, som dengang udgjorde Torvets vestligste del. Ja dette tårn var nærmest en borgerklokke, der tilkaldte indbyggerne i freds – og krigstid. I byens østligste del lå allerede i middelalderen byens hospital eller Helligåndshus.

 

Opdelt i 120 stavne?

I det ældste Tønder omkring havnen flokkedes borgenes huse. De rigeste boede på Stavnsgrundene ud mod det brede hovedstrøg fra broen over Laurentiusstrømmen i vest og til hvor Abild – Ribevejen tager fat, hvor vi atter finder en bro. Hovedstrøget var delt i Vester -, Store – og Østergade. Nogen har dog stillet spørgsmålstegn ved disse stavnsgrunde, og har fundet frem til, at det antal, der skulle have været her, umuligt kan være presset ind.

Jo byen var opdelt i 120 stavne. Og kun indehaver af en stavn var fuldborger og kunne blive medlem af Raadet. I løbet af det 17. århundrede mistede stavnsordningen sin betydning. Men den blev dog først ophævet i 1768.

 

Tønders gader blev dannet

Men for ca. 775 år siden skete der en udstykning i Tønder. Denne forblev nogenlunde uforandret gennem den største del af byens historie. Der var dybe smalle grunde ud mod hovedstrøget. Dette betød, at byen meget hurtigt fik bagveje. Bag Vestergade opstod meget tidligt Skibbrogade og Spikergade. Bag Østergade opstod Vidågade. I nord bag Vestergade fik vi Allégade og Nørregade. Der opstod nogle få og korte tværgader, Kogade og Pebergade. Den smalle Søndergade fik vi også hurtig. Kobbergade blev også en vigtig trafikåre. Ved bebyggelse af den store Torve – og kirkeplads, opstod Smedgade mellem de to pladser. Senere i middelalderen kom Mellemgade og Richtsensgade til.

Så skulle vi da hvis have fået dannet et af de første Tønder – bykort. Vi skal også lige have med, at i løbet af middelalderen skød der af Vestergade frem ad Møgeltønder – vejen en lille forstad frem.

 

De rige boede ud til hovedgaden

Hovedbebyggelsen ud til hovedvejen blev først befolket. Men ud mod baggaden blev der plads til alskens nytterum som stalde, småhuse og boder til tyendet. Ja nogle blev også lejet ud. På et kort fra 1685 kan vi se, at der var en lidt anden navngivning, dengang.

• Allégade hed Hinter die Nordwestställe
• Østlige del af Nørregade hed Hinter die Nordenställe
• Hele Vidågade Hinter die Südostställe

Bag Staldene var til midten af det 19. århundrede den mest almindelige betegnelse for disse strøg.

 

Borgereden

De laveste på den sociale rangstige var Indersterne. De boede til leje hos andre og måtte betale afgift til øvrigheden. Det var en slags betaling for den beskyttelse, der blev ydet af byens borgmester og Raad.

Ifølge den gottorpske forfatning af 21 maj 1607 var daglejere forpligtet til at tage borgerskab. Men dette blev ikke overholdt. Men det var man sikkert glad for i Tønder. Fattige folk skulle ikke lige byen til byrde.

Man måtte heller ikke give ly eller udleje boder og boliger til fremmede og fordægtige folk, om hvis opholdssted, man ikke vidste noget om. En hver, der tog ophold i byen skulle inden for tre måneder aflægge borgereden. Dette gjaldt dog ikke embedsmænd, kommunale tjenestemænd, særlig privilegerede som læger, men dog kirurgere, som blev regnet som håndværkere.

I de andre sønderjyske byer blev det forlangt, at den ny borgere ejede en bolig. Sådan var det ikke i Tønder. Her behøvede man hverken at være gift eller have et hjem. Men man skulle være ægtefødt af ærlige forældre. Man ønskede ikke at have bødler og rakkere optaget i borgerskabet. Man skulle også være kristen. Jøderne fik først deres ligeberettigelse i Sønderjylland i 1854.

 

Brande og stormfloder gjorde sit

Selv om Tønder er en meget gammel by og man gør meget for at bevare den, så finder man ikke synderligt meget af den middelalderlige bebyggelse. Det har brande og stormfloder sørget for. Man må dog gå ud fra at den ældre Nikolajkirke samt klosteret og flere af klosterhusene har stået i solid grundmur.

Det kan være svært at afgøre Tønder – husenes alder, hvis man alene skal vurdere det ud fra husenes arkitektur. Det ser nemlig ud til, at indflydelsen fra Holland har været ret stor. I så fald skal Tønder – husene vurderes ældre.

 

Tønders mest berømte hus

Tønders nok mest berømte hus, er Torvet 11. Den er af sengotisk karakter og meget dekorativ. Måske er dette hus sammen med det gamle rådhus, og kirkens ejendommelige spir, det mest fotograferede og malede motiv i Tønder. Som andre ejendomme mellem Østergade og Kirkepladsen, er det bygget på tidligere kirkegrund. Det korte brede hus har dog også en helt anden karakter end de almindelige stavnshuse. Byggeskikken er velkendt fra Holland.

 

Et kalender – hus?

Måske har Ludwig Andresen ret, når han påstår, at huset kan være det hus, der i 1520 blev opført med offentlig støtte til det af St. Nikolaj Kirke hørende kalenderbroderskab, Calendaria confraternitatis Sancti Nicolai. Er denne påstand rigtig, ja så er denne bygning, Danmarks eneste bevarede kalenderhus. I hvert fald er denne gådefulde bygning næst efter St. Nikolaj Kirkes tårn, Tønders ældste historiske mindesmærke.

Storegade 9 og 11 kan lige som Vestergade 6 være svært at datere. I byens stavnshuse boede byens overklasse, det var de egentlige fuldborgere. I byens side – og baggader boede underklassens folk, håndværkere og daglejere.

Materialerne har i det væsentligste været træ og tømmer. Der var bulhuse, men det mest almindelige var uden tvivl bindingsværk med lerklinede og udmurede tavl. Tagene var tækket med strå og rør. Dette indbød jo næsten til ildebrande, og dem har Tønder ikke været forskånet for.

 

Besejlingsforholdene blev forringet

Besejlingsforholdene til byen blev nærmest afskåret fra 1554 – 57. Indtil 1567 kunne borgerne bruge ladepladsen ved Lægan. Men bedre var ladepladsen ved Rudbøl. En gravet kanal uden om slottet sørgede for at pramme og småskibe kunne lægge til ved den ærværdige havn ved Skibbrogade.

 

Frygtelige brande

Indtjeningsmulighederne blev væsentlig forbedret med den stigende studehandel. De gyldne tider med gode priser holdt sig dog kun til ca. 1620. Midt i denne positive udvikling blev byen ramt af en katastrofe. I 1581 hartad grueligen afbrændt hele nordsiden af hovedstrøget lagt i aske fra den vestre ende og til Torvet. På sydsiden blev kun 2 huse, der blev skånet. Dertil kom en brand i 1586, hvor bebyggelsen på Slots – og Frigrunden, Uldgade og Slotsgade gik op i luer.

Branden i 1581 betød en udvidelse af det nedarvede gadenet, idet den vigtige Søndergade opstod i sin nuværende mere gademæssige skikkelse med bro over Vidåen til en helt ny forbindelse syd på. Samtidig blev Lillegade brudt igennem som en fortsættelse af Kobbergade og gjort bredere. Møllevejen blev udvidet til 15 alens bredde.

Så fulgte krigene med hårdt skattetryk, indkvarteringer og brandskatning. Denne nedgangsperiode varede til cirka 1660. Så gik det fremad igen. Det betød at byen begyndte at vokse.

 

En egen kommune

Vest for byen voksede Vestergade – forstaden, nybygget efter en brand i 1522. Den nedlagte St. Laurentii Kirkegrund blev bebygget med nye huse. Og den gamle klostergrund blev delvis indtaget til bebyggelse. Det betød, at to nye gader opstod, Uldgade og Slotsgade. Det var godt nok under Slots – og Frigrunden, som dannede sin helt egen kommune. Helt frem til 1933 dannede et lille tresiddet område mellem Møllevej og Slotsgade sin helt egen kommune.

 

Et bykort fra 1588

Det er altid sjovt, at kigge på gamle kort, selv om man ikke altid skal tro på dem. Således stod Henrik Rantzau for en udgivelse fra 1588. Man ser en enskibet kirke og to porte, Sønderport og Østerport ud over broen over Vidåen. Begge porthuse er gengivet i et stokværk. Vestergade må undvære sin port. Her er kun broen over Laurentiusstrømmen. Men vestre forstad har tegneren helt glemt. Mest umage har tegneren gjort sig med Tønderhus. Den og de Rantzauske hovedsæder i omegnen, Møgeltønder, Solvig og Trøjborg, har åbenbart interesseret tegneren, Braunius og værkets udgiver, Henrik Rantzau mest.

 

En omlægning af Vidåen

En menneskealder senere optræder en håndtegning over Tønder. Denne virker meget amatøragtig. Men man skal lige være opmærksom på en vigtig ændring. Det nye kort angiver rigtigt en omlægning af Vidåen. Sådan en fandt sted i 1597 – 98 i forbindelse med nyindretningen af Slotsmøllen. Kortet viser både die olde Mohlenstrom og de ni Mohlenstrom fra 1598. Den ny løber snorlige lidt syd for den gamle. Hen imod møllen udvider den sig til Mølledammen.

 

Kristkirken og Rådhuset

Det er åbenbart gået hurtig med at genopbygge byen efter diverse brandkatastrofer. I 1590erne gik man i gang med at opføre den nye og anseelige treskibede Kristkirke. Fra 1609 – 11 byggede man Latinskolen nord for kirken. Senere blev præstegården bygget. Branden fra 1581 havde skånet byens rådhus, så den fik lov at tjene helt til 1643, hvor en helt ny grundmuret og statelig bygning blev opført det samme sted. Bygningen kom i stand efter hertugelig hjælp. I 1657 blev der etableret en sidebygning, hvor Rådsalen befandt sig.

 

Forsøgte at efterligne det bedre borgerskab

Datidens bedre borgerskab forsøgte at efterligne datidens herskende overklasse i byggekunst. I det illustrerede kort fra 1620 får man indtryk af en velbygget by med grundmurede bygninger, der knejser i flere stokværk og med kamtakkede gavle.

 

Et bykort fra 1685

Overkonduktør H.G. Riga tegnede i 1685 et meget omhyggeligt kort over Tønder. Her var digerne også indtegnet, Alt Süder Borger Deich, Neue Süder Borger Deich, Norder Borger Deich og Wester Borger Deich. Man kan så undre sig over, hvorfor der ikke står Bürger. Lokaliteter som Mülenteich og Mühlenstrohm. Vi kan også se vejen fra Sønderport, der lige uden for diget spalter sig i to veje, hvoraf den vestligste Rohrkar weg atter spalter sig i Flenburger weg og Moringer weg. Uden for Vesterport ses, Weg nach Mögeltonder.

Brande kunne trods øget sikkerhed, ikke undgås. I 1725 gik Østergade op i luer.

 

Et bykort fra 1781

I 1781 gengives et kort i Danske Atlas, tegnet af H.F. Schlegel. Det var et ret fyldigt kort, hvor man kan se de sørgelige rester af byens befæstning. Man kunne også fornemme, at byen endnu ikke var fuldt udbygget.

 

Et hospital med tugt – og arbejderhus

Hospitalet, som brændte i 1725, blev i 1731 opbygget på helt stateligt vis. Den blev tillige indrettet som vajsenhus og tugt – og arbejderhus. Senere blev den smukke bygning indlemmet i Tønder Seminariums bygningskompleks.

 

Et apotek med julemænd

Vi skal da også lige stoppe op i et hus, der er fyldt med julemænd og julepapir. Firmaet der huserer her på hjørnet af Søndergade og Østergade her da også Det Gamle Apotek. Det blev egentlig bygget af borgmester Johan Preuss som sin privat bolig. Det var til at begynde med et dobbelthus med to selvstændige gavle mod gaden, efter oprindelig nederlandsk byggeskik. Her danner de to løver i indgangen et festligt stykke barok. Jo her i dette hus, har lille Uwe da også ofte været, da det var apotek.

 

Amtmanden blev hjemløs

Og så skal vi da nævne Digegrevens Hus. Det er en af Tønders mest markante borgerhuse opført i 1777 af byens senere borgmester og velgører, Carsten Richtsen. I en hel klasse for sig selv står Tønders eneste palæ, Amtmandsboligen på den tidligere Slotshaves grund. Da Tønder Slot blev revet ned i midten af det 18. århundrede var amtmanden hjemløs. Derfor lod den daværende amtmand Grev U.A. Holstein palæet opføre.

 

Kilde: Se

• Litteratur Tønder

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 172 om Det Gamle Tønder. Ja du kan endda få en tur i fire afsnit gennem Tønder – god fornøjelse