Dengang på Løjt Land
Hele tre skoler i Løjt. Kun dansk en time om ugen. Ingen kort over Danmark. En god håndskrift er vejen til en god opdragelse. Vise ord fra Løjt Kirkeby Skole. Nogle af Løjts unge faldt i kamp. Mærkværdigheder på Løjt. Æ Kleinbahn havde seks stationer på Løjt. Flotte ord af Marcus Lauesen. Hvorfor hedder det ”Æ Knapp? Nu er der 11 Løjt – artikler og 13 artikler om Søfartshistorier fra Løjt og Aabenraa.
Hele tre skoler i Løjt Kirkeby
Vi skal tilbage til Løjt i tiden i de første årtier i 1900-tallet.
Pigerne begyndte i skole, når de var fyldt 6 år. Knægtene skulle vente et år længere. Og så skulle man ellers have fat i en tavle, en Griffelkasten (penalhus), en svamp og en Fibel (den tyske ABC). Så skulle man vel også have et tornyster.
Det var dengang, der var tre skoler i Løjt Kirkeby, hvilket er jo ganske imponerende. Det var ”Begynderskolen” med fem klasseværelser. Det var et langt lavt rødstenshus med tjæret pap-tag.
Så var det mellemste skole, som også blev kaldt ”Lærer Møllers Skole”. Den havde to store skolestuer. Og så var det endelig ”Degneskolen”. Og denne degn boede i den ene ende af bygningen.
Kun dansk i en time om ugen
Det var en fordel at have sin mor eller far med på første skoledag. Især hvis man skulle indskrives til også at have dansk. Og danskundervisningen bestod af imponerende en time om ugen – og det var i religion-undervisningen.
Mange havde allerede lært noget religion fra salmebogen. Og i de missionssindede hjem, som det også var på Løjt dengang havde poderne sikkert sammen med forældrene kigget i lommesangbogen eller ”Hjemlandstoner”.
Nogle holdt deres mor i hånden andre løb frit omkring. Andre igen havde en af deres søskende med her på den første skoledag. Oppe fra døren blev navnene nu en for en læst op. Og så forsvandt man ind i bygningen.
Ingen kort over Danmark
Ved et lille bord foran skolepulten sad Frk. Holgersen med en navneliste. Hun talte tysk både til forældre og elever. Så fik eleverne en Stundenplan (Skoleskema).
Nu tog skolen ikke så meget tid. Et par timer om formiddagen hver anden dag og hver anden dag om eftermiddagen.
Man kunne jo være så heldig at arve søskendes skolebøger. Ved siden af den store tavle stod et stativ med landkort. Det første kort viste Provinz Shleswig – Holstein. Det andet var var Königreich Preussen og det tredje Deutsches Reich.
Nu fik den store sten, der var gemt i et krat ved den gamle vej til Aabenraa ny betydning, der stod:
- 50 Miil til Altona
En god håndskrift var vejen til en god opdragelse
Det var også nyt at tavlen blev ombyttet med stilebøger og kvadrerede regnebøger. Blyanter skulle spidses. Og snart fik eleverne også penneskaft. Så kunne man gøre brug af blækhusene, hvis låg kunne skydes frem og tilbage.
I den lille skole skulle eleverne sidde med foldede hænder, når man ikke blev hørt. Bedst var det, at når læreren spurgte om noget, at han/hun så spurgte en af dem. Lærer Møller havde den uvane, at når en elev var usikker at komme hen og knibe den arme under hagen. Han var også hurtig til at slå med linealen på fingerspidserne.
Spanskrøret bruges kun for forseelser, der ikke havde noget med lektierne at gøre. Det var sandelig ikke godt at kunne skrive ordentlig. I skolen her i Løjt Kirkeby sagde man:
- Ohne eine gute Handschrift keine wahre Erziehung
Når man fik sådan en melding, så skulle man skamme sig.
Vise ord fra Løjt Kirkeby Skole
Hvis man så havde tid kunne man jo kigge på en stor skolebygning, som man var i gang med. Der var en stor skolegård med pumpe i midten. Og så var det en stor græsmark – ca. 100 meter lang og 70 meter bred. Her var der plads til rigtig langbold.
Ja det var Løjt Kirkeby Skole. Over døren står i dag en inskription:
- Ja tal nu sandt om stort og småt
- Og jævnt om alt det høje
- Thi godt er alt hvad Gud har gjort
- Og klart er barnets øje
Nogle af Løjts unge faldt i krig
Så var det også bager Kruse. Familien boede i det lange fine gulstenshus med hvidt stakit omkring den smalle sirlige forhave med mange store blomsterfyldte vinduer på begge sider af den store butiksrude. Sådan en lørdag eftermiddag ringede klokken mange gange.
Også mange fra Løjt var udvandret til Amerika for at slippe for at blive tysk soldat. Man kunne nøjes med at tage til Danmark for at slippe.
Mange af Løjts unge var taget i krig. Når de så kom hjem på orlov, ville de slet ikke tale om det. Nogle af forældrene mente, at det bedste var at lade sig tage til fange.
I nabosognene var de første russiske krigsfanger dukket op. Snart ville de også komme hertil. Men skoleeleverne hørte ikke noget om det.
Nogle forældre fik deres sønner ført hjem i en zinkkiste. Så blev de begravet på kirkegården mens en afdeling soldater afskød en salut over deres grav.
Også brandvæsnet mistede medlemmer i krigen. I 1900 bestod de eller af hele 51 mand.
Mærkværdigheder på Løjt
Måske skal vi lige nævne, at den første mølle vandmølle i Rundemølle allerede var opført i 1200 – tallet. Møllen brændte ned i 1625 og 1656.
Og en anden mærkværdighed var det store antal sømænd på halvøen. Således var der i 1845 hele 206 søfolk i Løjt Sogn, heraf 34 skibsførere og 522 styrmænd. En anden lidt absurd ting er at i starten af 1920’erne ville stationsagenten ikke mere have gæster ind på kroen. Derfor måtte man indrette en gammel personvogn som ventesal.
Stationskroen og købmandsforretningen var bygget sammen men den nedbrændte i 1929. På grunden opførte man Løjt Forsamlingshus.
Æ Kleinbahn havde seks stationer på Løjt
Vidste du, at bakkerne på Løjt Land er mellem 40 til 55 meter høje. Og vidste du, at Æ Kleinbahn alene på Løjt havde seks stationer. Men det sluttede da også i 1926.
Flotte ord af Marcus Lauesen
Det er jo flot for på Løjt. Det har vi før givet udtryk for, men der er ingen der kan sige det så flot som Løjt – forfatteren Marcus Lauesen:
- Løjt Land er bare en halvcirkel mellem Genner Bugt og Aabenraa Fjord, godt og vel en kvadrat-mil. Og alligevel findes næsten alt, hvad en vandring gennem Danmark kan give.
- Vi mangler bare klitterne og den brede strand. Mos vest ude mod landevejen, der går bag om landet, ligger heder og moser, lette jorde helt ind til kirke-byen.
- Fra den store Landsby stiger landet jævnt mod nordøst, øst og syd. Omkring byen er der rolige bakkedrag, nogle småskove og sjælfulde trægrupper er det eneste, der bryder horisontens bue
- Men ud mod havet begynder skovene og de brede dybe dale, de utallige hegn. Gang på gang står man ved et led i hegnet over en dal og ser mod den anden høj, der stiger brat op af dalen, og selv om bakkerne her ikke er store, virker de højere end de fleste steder i Danmark, fordi de ses fra rod til top.
Hvorfor hedder det ”Æ Knapp”?
Der er også mange, der ikke kan forstå, hvorfor det hedder Æ Knapp. Ja det se det har noget at gøre med stedets ualmindelig flotte omgivelser – der ligger ved foden af en stejl bakke. Knapp er udsprunget af plattysk for bjergtop.
Ja Knapp kan føre sin historie tilbage – det begynder med en slibemølle i 1752, som blev opgraderet med mølledam og møllebygning. Af praktiske og behagelige årsager blev det også et traktørsted.
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- Sprogforeningens Almanak
- wikipedia.dk
- barsmarkby.dk
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.797 artikler
- Under Aabenraa finder du 171 artikler
- Løjt for 170 år siden
- Sømænd fra Løjt og Aabenraa
- Løjt Land – nordøst for Aabenraa (1)
- Løjt land – i begyndelsen (2)
- Løjt, Løjtninger og Løjt Land (3)
- Anekdoter fra Løjt (4)
- Løjt Land – den femte tur (5)
- Løjt mellem dansk og tyske (6)
- Løjt – masser af historier og kultur (7)
- Løjt – det 8. besøg (8)
Egentlig har Løjt en stor andel i Aabenraa’ s søfartshistorie, så det er vel relevant med disse:
- Familien Fischer fra Aabenraa
- Da briggen Chico af Aabenraa blev overlistet
- Fra skibsdreng til reder i Aabenraa
- Søens folk fra Aabenraa
- Aabenraas storhedstid med søfart
- Skibe fra Aabenraa
- Flere skibe fra Aabenraa
- Søfartshistorie fra Aabenraa
- Skibsbyggeri og industri i Aabenraa
- Sømandsslægten Fischer fra Aabenraa
- Aabenraa, Skibe og Søfart
- En skibskaptajn fra Aabenraa
- Aabenraa som søfartsby