Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Kolonihaverne i Aabenraa

Maj 13, 2022

Kolonihaverne i Aabenraa

Det er mange år siden, jeg besøgte stedet. Lensgreve Carl von Hessen startede det hele. Byrådene var langsomme om at regere. Et ”Have – møde” fandt sted i Aabenraa i 1822. Man valgte et helt andet område. Gottorp rykkede på svar fra Aabenraa. I 1829 var kortet færdig. Vedtægter/regulativ på 14 punkter blev vedtaget. I 1833 bestod kolonien af 39 haver. Man førte regnskab med, hvad der blev udvundet. Havekolonien Hjelm blev fredet i 1979.

 

Mange år siden, jeg besøgte stedet

For ca. ¾ år siden blev jeg bedt om at holde foredrag i en kolonihaveforening ved Lersøen. Det var en kæmpe oplevelse. Efter kun efter 15 min.’ s cykeltur havner man nærmest i en oase. En stor grøn plet midt i storbyen.

Men egentlig er det jo kolonihaverne ved Hjelm Skov, der er mest interessant. Og disse kolonihaver eksisterer stadig i bedste velgående. Men her var jeg hvis sidste gang for 35 år siden.

 

Lensgreven startede

Lensgreve Carl von Hessen var statholder i Hertugdømmerne i første halvdel af 1800 – tallet. Han lod i 1806 anlægge koloni – eller nyttehaver anlægge ved Kappel i Angel. Måske gav dette hans svigerfar Frederik den Sjette anledning til at udstede en kancelliskrivelse af 4. marts 1826. Her henstiller han til byerne at stille jord til rådighed for borgere til dyrkning af ”havesager”.

Det var for at modvirke lediggang og drikfældighed. Måske også for at fattige kunne få en vis grad af selvforsyning. Lensgreven konstaterede:

  • Den tiltagende fattigdom
  • Pligten til at hjælpe
  • Der skal skaffes større beskæftigelse

 

Byrådene reagerede kun i ringe grad

Byrådene reagerede dog kun i ringe grad på denne henvendelse. Men i 1828 blev den kongelige skrivelse udsendt i lidt skrappere form. I de følgende år blev der anlagt fritidshaver i et stort antal købstæder i Hertugdømmerne.

Men det var ikke så mange af haverne, der bestod så længe. Mange betragtede det som en form for fattighjælp. Og mange af disse haver førte en kummerlig tilværelse.

 

Et møde i Aabenraa – i 1822

I Aabenraa ville man gerne hjælpe. Den ”Befuldmægtigede Justitsråd” Otte Havde allerede et møde den 1. juli 1822 med byens tillidsmænd. Man kom frem til at byen ikke havde noget land, der var ”Tjenligt” til ”Gemüsegarten” eller til dyrkning af kartofler.

Men byen nød græsningsret i Sønderskoven og Nørreskoven. Måske kunne måske anvende disse jorde. Jordens beskaffenhed egnede sig fortrinlig til havedyrkning.  Men man skulle først have ”Forstvæsnets” tilladelse.  Byen ville samme efterår begynde med indhegning og ind-digning.

 

Et helt andet område

Men det blev dog ikke disse stykker jord, der blev anvendt til kolonihaver. Det blev derimod et stykke jord ved Helm Skov. Det var antagelig et stykke jord, som man i 1790 havde fået i bytte for en del af græsningsretten i Sønderskoven. Egentlig skulle det have været anvendt til Skytteselskabets skydninger.

 

Man rykkede på svar fra Gottorp

Men egentlig varede det længe, inden det hele var klar. Der foreligger en skrivelse fra Statholderen på Gottorp af 20. januar 1825, hvori man beder om oplysning om, hvad der er gjort ”for at indrette urtehaver for de fattige, og hvorledes sagen trives”.

 

I 1829 var man færdige med at tagne kort

Myndighederne i Aabenraa svarede meget undvigende. Først den 19. april 1828 var man nået dertil at udlægge tre tønder land til ”Havekolonier”. Og først den 31. januar 1829 var landmåler D. Dietrichsen færdig med at udfærdige kort m.m. over det stykke, der skulle bruges.

 

Vedtægter/Regulativ på 14 punkter

I 1831 var der udfærdiget et regulativ, der rummede følgende hovedpunkter:

  • Haverne er byens ejendom, og der er kun givet den nuværende indehaver brugsret til dem
  • Enhver bruger er forpligtet til at dyrke sin lod med al omhu og nødtørftigt at gøde den, at grave den tilstrækkelig dybt, og når der er lagt kartofler, at hakke og i det mindste en gang at hyppe dem.
  • Skønt jorden hovedsagelig er beregnet for kartofler, står det brugerne frit at dyrke andre have- og Gemüse – arter. Dog ikke kornsorter som boghvede, byg, havre, hvorimod det er tilladt at dyrke hør
  • Det er ikke tilladt at overlade sin lod til andre
  • Brugerne har deres lod i fem år fra 1. maj 1831 uden afgift – derefter skal der erlægges en forholdsmæssig afgift, dog ikke over 1 Rdl. Cour.
  • Enhver må selv indhegne sin lod, dog må der ikke graves grøfter eller opsættes volde, men en tjørnehæk. Ligeledes står det brugerne frit for at sætte en låge for deres andel.
  • Det er på det ”strengeste” forbudt at forgribe sig på naboernes og meddeltagernes frugter og sager – i modsat fald udelukkes han. Desuden forpligtes brugerne til at holde haverne lukkede
  • Det er ikke forbudt at optage tidligere kartofler før høst, dog må det meldes forud og kun de dertil bestemte jordstykke må opgraves. Benyttes hertil børn, er det forældrenes og pårørendes pligt at tage sig i agt for, at børnene ikke forgriber sig på anden mands ejendom
  • Der står brugerne frit for at bearbejde deres lod ved deres egne eller fremmede børn, dog må disse da ikke mangle kræfter dertil eller savne anvisning.
  • Dersom en bruger, efter tre gange at være blevet tilsagt til at gøre et arbejde, der skal udføres på hans lod, ikke besørger dette, mister han sin ret til jorden og kan ikke fordre erstatning for det mistede.
  • Enhver borger må lave sig indgang til sin lod fra den anlagte fodsti, og han må ikke gå over anden mands areal.
  • Dersom brugere kan enes om fællesindhegning, står dette dem frit for, blot må de ikkekrænke tredjemands ret.
  • Enhver bruger er pligtig i egen interesse at rette sig efter reglementet under tab af sin andel.
  • Den flittige, stræbsomme og bemærkelsesværdige bruger kan vente at komme til at konkurrere om en belønning.

 

I 1833 bestod kolonien af 39 haver

Under disse forordninger meldte en del fattige sig for at få haver udlagt. I 1833 bestod Kolonien ved Hjelm af 39 haver. Måske skal det lige nævnes at vedtægter og regler er anderledes i dag.

 

De ældste kolonihaver i Danmark

I Aabenraa holdt man fast ved haverne. De kaldes i dag for ”de ældste kolonihaver i Danmark”. Det var dengang at prydbuske ikke velanset. Haverne var ikke beregnet til luksus.

Magistraten ansatte i 1831 ligefrem en opsynsmand står der i nogle kilder. Andre nævner, at udvalg hver fredag inspicerede haverne dog kun i sommertiden.   Man skulle finde ud af om haverne blev passet ordentlig. Man foretog også en optælling af høsten.

 

Alt dette høstede man

Den samlede høst fra de 39 haver dengang udgjorde i 1833 følgende mængder:

  • 376 tønder vinterkartofler
  • 19 tønder sommerkartofler
  • 11 tønder kålrabi
  • 7 tønder gulerødder
  • 336 hvidkålshoveder
  • 380 stokke grønkål
  • Et uspecificeret antal rødbeder og løg

 

Havekolonien blev fredet i 1979

Kommunen ejede også kolonihaver på Lindsnakke, ved Lindbjerg, ved Tønder-Landevej samt ved Svinget. Men det var først senere disse haver kom til.

Gartner Anders Nielsen fra Vestergade var en af de første brugere. Han begyndte at plante frugttræer.

Denne havekoloni i Aabenraa blev fredet i 1979.

 

Historie tilbage til frihaverne

Der findes forskellige slags kolonihaver. Men kolonihaverne her ved Skyttegården har rod i enevældens fattighaver. Disse ”hauge-kolonier” var ofte til uformuende familiefædre efter hjælp til selvhjælp – princippet. Frihaverne eller ”fattighaverne”, som de blev kaldt, havde også en opdragende effekt. Havekolonien Hjelm kan føre sin historie tilbage til frihaverne.

 

Kilde:

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 1.803 artikler
  • Under Aabenraa finder du 172 artikler

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa