Os fra Tønder taler et mærkeligt sprog – synes de andre. Vi kommer fra en speciel by, hvor de velhavende bestemte i århundrede. Der var masser af adelige i byen. Man skulle ikke tro, at byen havde en stor havn. Hvad betyder Tønder?

En tynne – knajt

Os fra Tønder hedder tøndring. Jeg bliver også kaldt for Tynne – Knajt.

Men hvem er vi. Ja forudsætningen for at kalde os det, er at vi er født og opvokset i Tønder, ellers gælder den ikke. Man kan godt høre på os, at vi er fra Tønder. Vi bruger en bestemt dialekt. Men denne artikel skal ikke handle om det. Vi skal kigge på Tønders befolkning gennem historien. Egentlig kunne jeg så starte med min familie, men det har jeg faktisk gjort andetsteds.

 

Hvad betyder Tønder ?

Hvad betyder navnet? Ja der er mange forklaringer. Det kan stamme fra en germansk folkestamme, Tungurerne. Det kan stamme fra guden Thor (torden på engelsk Thunder). Og så er det også det gammelnordiske navn Tun, der betyder noget i retning af mark. Det kan også have været et udførselssted for Tønder (Fyrsvamp) Dengang var byen omgivet af masser af skov. Andre igen mener, at det har noget at gøre med saltfremstilling. Man tændte det formål et bål. På afstand kunne det minde om lyn og torden.

 

Inddrivelse af told

Lille Tønder hører uden tvivl til blandt Sønderjyllands ældste bebyggelser. Blandt historikere er der uenighed om Møgeltønder (Store Tønder) var den oprindelige havneby.

Det ældste Tønder er født i vikingetiden og i den frisiske storhandels århundreder. De første bebyggelser er sket omkring havnen eller ladepladsen. Idrisis sagde dengang, at her var en helt anselig bebyggelse. Her lå ganske tidlig en borg, som ikke kun tjente som forsvar, men som havde en sikkert frygtindgydende foged som skulle inddrive told. Borgen omtales først skriftlig 1285, men er antagelig væsentlig ældre.

 

Var der handel med London?

I 1243 fik Tønder i hvert fald stadfæstet sin stadsret. Nu var det en virkelig købstad. Allerede inden var der oprettet et kloster. Pontoppidan hævder at Tønder allerede i 1100tallet havde handel med London. Var vikingerne repræsenteret i Tønder – dengang?

Allerede tidlig var Tønder blevet udskilt som Skt. Laurentius Sogn. En meget tidlig kirke har befundet sig i byen.

 

Påvirket af friserne

Gennem århundreder er Tønder blevet påvirket af friserne. Påvirkningen af både dansk og tysk kultur har været tydelig.

Omkring år 1300 nævnes 19 navne, som tyder på, at det er frisere, vi har med at gøre. Antagelig er mange tyskere også indvandret til byen. At administrationssproget har været tysk i den senere middelalder har været ganske almindelig i de nordslesvigske byer. Omkring år 1800 var tysk også almindelig i retten, i Amtshusets skrivelser, i domsafsigelser og i provstens breve. Men øvrighedens sprog havde ikke noget at gøre med det sprog som den jævne mand talte, eller havde noget at gøre med befolkningens afstamning.

I de ældste tider udfærdiges regerings – og rets-breve på latin. Det var vel de færreste, der kunne læse dem.

 

Langsom befolkningsudvikling

Omkring reformationstiden var der cirka 1.500 tøndringer.

Først omkring 1757 har vi et bedre grundlag for at bedømme, hvor mange der var i Tønder. Her nævnes 2.874 personer, fordelt således:

• 1.707 i Sydøst – kvarteret
• 1.040 i Sydvest – kvarteret
• 485 i Nordvest – kvarteret
• 542 i Nordøst – kvarteret

I 1860 var der 3.216 og det voksede stille og rolig op til 6.178 i 1940.

 

Børn af uærlige – uønsket

I Middelalderen blev Tønder delt op i 120 stavne. Men også her i historikere uenige, for det antal var det slet ikke plads til. Men kun ejere af disse stavne var fuldborgere.  I løbet af det 17. århundrede mistede denne stavne-inddeling sin betydning. Men egentlig blev den først ophævet i 1768.

Tønder bestod dog også af en mængde huse og boder af den mindre velhavende del af befolkningen. De måtte betale en slags beskyttelsespenge til øvrigheden. Man var i Tønder ligesom andre steder bange for, at for mange fattige skulle slå sig ned i byen. Det kunne blive en for stor byrde for byen.

Man skulle opfylde nogle kriterier for at blive optaget som borger. En hver næringsdrivende skulle være borger.  Man behøvedes ikke som i andre byer, at være gift eller have eget hjem. Men man skulle være født af ærlige forældre. Uærlige folk som bødler og rakkere var ikke velkommen i borgerskabet.

Man skulle være kristen. Jødernes ligeberettigelse blev først gennemført i Sønderjylland i 1854.

 

Borgerskab

En borger i Tønder måtte ikke have forpligtigelser andre steder. Man skulle have de militære myndigheders tilladelse til at blive borger. Var man fra et slesvigsk gods, skulle man have et frihedspas fra godsejeren, hvori der blev bekendtgjort, at man var frigivet fra livegenskabet. Karle fra de kongerigske enklaver skulle tilsvarende fremvise pas med beviser for, at de var fri for stavnsbåndet.

Efter at Sønderjylland blev indlemmet i Preussen blev borgerskabet ophævet. Fra 1. marts 1869 forlangtes der ikke mere aflæggelse af borgered i Tønder.

 

Adelig indflydelse

Fra de ældste tider var Tønder sæde for en række kongelige embedsmænd. Nogle af disse boede uden for selve byområdet. Det var amtmændene, og de tilhørte som regel adelen. Følgende adelsslægter har været repræsenteret, Thienen, Buchwald, Ahlefeldt, von Qualen, Reventlow, Pogowisch, von der Wisch, Rantzau, von Kampen, Blome, Holstein og von Könnigstein.

 

Mange embedsmænd

Så var det husfogeden, som skulle tage sig af selve slottet, de kongelige bygninger, skovene og vejene. Dertil kom postmestren, toldembedsmændene, herredsfogeden, rets-skriveren og mange flere.

Dertil kom så selve byens styrelse. Borgmesteren som i starten var en af byens førende købmænd. I tidens løb blev det dog ofte en juridisk uddannet person. By-skriveren var altid en Literatus. Dertil kom Byfogeden, Politimestren (fra 1811), skarpretteren og forskellige underordnede tjenestemænd  som By-musikanter, vægtere, by-tjenere og fattigfogeder m.m.

Ja og så var det jo kirkens og skolens ansatte. Før 1729 var der to præster, derefter tre. Af skolefolk var der i ældre tid, en Rektor, en Kantor, tysk skolemester foruden tilfældige skolelærere. I det 19. århundrede var der vel cirka 10 lærere i byen, når lærerne fra Seminariet blev regnet med.

 

De rige bestemte

Raadmændene var folk, der havde et borgerligt erhverv ved siden af. Sammen med borgmesteren var de byens dømmende magt. I 1737 talte man om 8 rådmænd, men ved århundredets slutning nøjedes man med fire.

Allerede meget tidlig blev rådmændene udvalgt blandt byens overklasse. Og de valgte i reglen også borgmesteren, som dog også skulle godkendes af kongen.

Ved en kongelig forordning af 4. juli 1738 blev det fastslået at hver tredje år skulle fire af de deputerede afgå. Deputeret kollegiet var beregnet til, at den skulle repræsentere en mere alsidig repræsentation af byen. Det skulle være en slags modvægt til Rådet. Man skulle vælge blandt ringere Borgere og Haandværkere.

Men også her var det overklassen, der var repræsenteret. I 1710 var således 14 ud af 20 købmænd. De to var bryggere. Håndværkerne var kun repræsenteret med en guldsmed og en kandestøber.

Og det var de samme Patricia – slægter der bestemte i Tønder gennem århundrede. De giftede sig ind i hinandens familier og bevarede derved magten.

 

Kilde

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk

 

Hvis du vil vide mere:
–  www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler, heraf  283 artikler fra Tønder 

• Adel og Storgårde i Tønder Amt
• De første mennesker i Tønder
• Friserne – syd for Tønder
• Kanal gennem Tønder
• Drømmen om en havn i Tønder
• Lov og ret i Tønder
• Møgeltønders historie
• Tønder i 1600 – tallet
• Tønder Kristkirke
• Tønderhus – slot, borg og fæstning
• Tønders Historie – fra begyndelsen
• Tønders historie – i årstal
• Vikinger i Vadehavet
• Åndens folk i Tønder og mange flere 

Redigeret 3. – 11. 2021