Den Sønderjyske Politiadjudant

Hvorfor blev stillingen oprettet? Regeringen ønskede, at det blev holdt øje med Det Tyske Mindretal. Og det var måske også nødvendig, efter at Nazisterne kom til magten i Tyskland i 1933. For ret hurtig blev Det Tyske Mindretal underlagt en overledelse syd fra, som pumpede en masse penge i Mindretallet. De blev efterhånden godt organiseret i en række nazistiske organisationer. Og man havde organisationer inden for handel, kontor, håndværk og landbrug. Og så var det også lige den tyske kreditforening, som modtog penge fra den tyske Rigsdag. Og alt dette skulle den Sønderjyske Politiadjudant holde øje med. Og denne overvågning fortsatte til langt op i 1970erne, hvor blandt andet de tyske fester på Knivsbjerg blev overvåget.

 

Man holdt øje med Mindretallet

Ved Genforeningen blev det givet amtmændene i Sønderjylland store beføjelser angående spørgsmål og behandling af Det Tyske Mindretal. Dette havde stor betydning i oprettelse af ro og orden.

Amtmændene og politimestrene fik hele tiden instrukser fra Justitsministeriet. Man holdt nøje øje med de fire amtmænd, så man nogenlunde ens kunne behandle Mindretallet.

I slutningen af 1920erne og i begyndelsen af 1930erne blev de nationale forhold stærkt tilspidset. Fra rigstysk side gav man masser af tilskud til Det Tyske Mindretal. Det skulle styrke Mindretallet både økonomisk og kulturelt.

 

Interne magtkampe

Efter nazismens sejr i 1933 i Tyskland blev det hurtigt klart, at man kunne forvente stigende aktivitet og angrebslyst fra tysk side. Men i begyndelsen var forholdene i Det Tyske Mindretal nok nærmest præget af interne magtkampe.

 

En politiassistent fra København

Under disse forhold var det meget vigtigt for den danske regering, at være orienteret om Mindretallets arbejde. Dette var baggrunden for oprettelsen af embedet Den Sønderjyske Politiadjudant.

Den første var en politiassistent fra København ved navn Fritz Jacobsen. Han blev udnævnt til dette hverv samtidig med at han fik stillingen som politimester i Aabenraa. Hans personlige egenskaber var ideelle til jobbet. Desværre havde han kun dette job i få år. Han døde allerede den 4. august 1935.

 

Amtmanden fik jobbet

Amtmand Kr. Refslund Thomsen forhandlede kort efter med justitsminister Steincke. Denne forhandling førte overraskende til, at Refslund Thomsen selv fik overladt jobbet. I første omgang afslog han dog. Man hans svigerfar, den legendariske H.P. Hanssen overtalte ham til at sige ja.

Den officielle udnævnelse kom den 19. november 1935. Samme dag blev politimesteren i Aabenraa, A.A. Agersted bestikket til at bistå amtmanden ved udførelsen af hans forretninger som politiadjudant.

I årene 1936 – 1938 var Troels Fink knyttet til embedet som sekretær.

 

Modstandsbevægelsen kunne ikke lide ham

Kunne man have fået en bedre mand til jobbet? Nej, det kunne man nok ikke. Han kendte i den grad til de nationale forhold. Han var godt uddannet. Og fra 1910 var han redaktør for Hejmdal. Indtil 1915 var han aktiv på mange områder i Sønderjylland, men så kom indkaldelsen til den tyske hær.

Ja nu var ikke alle tilfreds ham. Især var den danske modstandsbevægelse i Sønderjylland stærk utilfreds med ham i besættelsesårene.

 

Amtmand til 1954

Han trak sig først tilbage fra stillingen som amtmand i 1954 på grund af alder.

Man kan sige at hans stilling krævede sin mand. Men trods dette magtede han også, at være formand for Den Sønderjyske realkreditkommission.

 

Instrukser fra Justitsministeriet

Godt nok havde han vide beføjelser, men der var også instrukser, der skulle følges, og det var blandt andet

• At fungere som oplysningscentral under anvendelse af person – og sagskartoteker
• Dispositionsret over det i landsdelen stationerede politistyrker i forbindelse med uroligheder og lignende
• Drage omsorg for, at politimestrene i de sønderjyske landsdele følger ensartede retningslinjer.

Vi har så i andre artikler kunne godtgøre, at politimestrene og amtmændene i det sønderjyske ikke altid fulgte de samme retningslinjer og langt fra fulgte Justitsministeriets afgørelser.

 

Et kæmpe kartotek

Det vil på denne plads være for vidtgående, at komme ind på alle de beretninger, som man indsendte til Justitsministeriet i årenes løb. Særlig interessant er det kartotek man opbyggede:

1. Et specielt kartotek over samtlige personer med opholds – resp. Arbejdstilladelse
2. Et kartotek omfattende samtlige personer, der er nævnt i sager, der passerer eller behandles på Politiadjudant – kontoret (Hovedkartotek)
3. Et specialkartotek over personer tilhørende yderliggående politiske fraktioner
4. Et emnekartotek vedrørende spørgsmål af grænsepolitisk spørgsmål

Materialet til disse kartoteker fremskaffes ved dels ved informationer, som politiet selv fremskaffer, dels ved oplysninger, der fremkom i pressen.

Med andre ord, alle Nazister, medlemmer af Det Tyske Mindretal og deres foreninger m.m., Kommunister m.m. blev registreret.

 

Tyskerne forsøgte at flytte sindelagsgrænsen

Det tyske arbejde bestod selvfølgelig også i, at flytte sindelagsgrænsen, så det havde den største betydning, at overvåge det tyske arbejde i alle dets forgreninger.

Man overvågede det tyske arbejde i især tre forgreninger:

1. Det politiske
2. Det økonomiske
3. Det Kulturelle

 

Masser af hjælp syd fra

Især gik man efter Schleswigscher Wählerverein. Her var pastor Schmidt, som også var folketingsmedlem foreningens formand. Således fandt man ud af, at formandens sønner fik penge til at bosætte sig på en gård i Kværs. Yderligere modtog foreningen hvert år 4.000 – 6.000 kroner i understøttelse fra Den Tyske Rigsdag.

Efter Nationalsocialismens gennembrud i det tredje rige overførtes de nazistiske organisationsformer til Sønderjylland.

Vi fik vores N.S.A.N. med brune stormtropper, marine – og storme, kvinde – og ungdomsorganisationer. Alt dette som underafdelinger af de tilsvarende rigstyske organisationer.

 

Mindretallet fik en overledelse

Som følge af nazificeringen kom Mindretallet politisk under rigstysk overledelse. Der blev syd for grænsen oprettet et såkaldt lille og stor ledelse med overpræsident Lohse i spidsen. Disse råd bestod af ledende nazister og embedsmænd. Disse råd måtte Mindretallet aflyde.

Dette førte til konflikter internt i Det Tyske Mindretal. Men den, der kom med pengene kunne bestemme. Det kostede, at have Nordschleswigsche Zeitung kørende. Og så var det bestemte personer, der havde bevågenhed sydfra. Mon de ikke også fik en ekstra sum?

Det må have været en stor opgave for Politiadjudanten at komme til bunds i alt dette. Hvilke forbindelser var det sydfra, og hvilke direktiver fulgte med syd fra?

 

Aftale med Det Sønderjyske Landsbibliotek

Politiadjudanten fik aftale med Det Sønderjyske Landsbibliotek, at de skulle abonnere på bestemte tyske blade, tidsskrifter og aviser. Endvidere påtog de sig hvervet at anskaffe den litteratur, der måtte ønskes. Alt dette blev så vederlagsfrit stillet til rådighed for Politiadjudanten.

 

Man holdt øje med disse – syd for grænsen

Der blev holdt øje med de vigtigste grænsepolitiske organisationer syd for grænsen:

• Ausschuss zur Förderung der kirchlichen Bedienung der deutschen Minderheit in Nordschleswig
• Wolfahrts – und Schulverein für Nordschleswig
• Schleswig – Holsteinerbund
• Volksbund für das Deutschtum im Auslande (V.D.A.)
• Auslandinstitut i Stuttgart
• Deutscher Shutzbund
• Verein heimattruer Nordschleswiger og mange flere

 

Man holdt øje med disse – nord for grænsen

Også politiske organisationer i Sønderjylland, havde Politiadjudantens særlige bevågenhed, herunder:

• Schleswigscher Wählerverin
• Nationalsocialistische Arbeitergemeinschaft Nordschleswig (N.S.A.N.)
• Nationalsocialistische Deutsche Arbeiterpartei Nordschleswig (N.S.D.A.P.N.)
• Schleswigsche Kamaradenschaft
• Nordschleswigsche Frauenschaft
• Deutsche Mädchenschaft Nordschleswig
• Deutsche Jugenschaft Nordschleswig
• Verband ehemaliger deutscher Soldaten im abgetretenen Nordschleswig
• Deutsche Selbsthilfe og mange flere organisationer

 

Ajbejsfronten

På det økonomiske område mødte man Arbejdsfronten, der var underlagt et særligt kontor i Hamborg. I Sønderjylland var der filialer af denne organisation mange steder. Ja det faktisk en slags fagforening som HK.

 

Rådgivningscenter for håndværk

Ligeledes havde man oprettet et rådgivningscenter for håndværk. Her kunne man også få etableret lån. Og det var gennem det kendte Kreditanstalt Vogelgesang. Man kunne også få hjælp til unge håndværkers uddannelse i Tyskland.

Og i Aabenraa var der et særligt Rådgivningskontor for Landmænd. Og de tyske landboforeninger med egne konsulenter var også rigt repræsenteret rundt omkring.

 

Tyske statsbevillinger

Ja og så var det også selve Kreditanstallt Vogelgesang. De fleste penge stammede fra tyske statsbevillinger. Meningen var at opkøbe grunde og ejendomme for så langsomt at germanisere Sønderjylland.

Og så var det lige alt det kulturelle arbejde, der skulle overvåges. Siden Genforeningen var der oprettet 53 tyske privatskoler. En del af disse er senere nedlagt.  Her holdt man øje med lærerpersonalet, hvoraf kun et mindretal havde dansk indfødsret. Lærerlønningerne kom også syd fra.

 

Skolebygninger for tyske penge

For tyske penge blev der opført mange skolebygninger som også kunne bruges som forsamlingshuse. En række tyske folkebogssamlinger blev oprettet. Inden for kirkevæsnet blev der oprettet en del frimenigheder. Og i Wolfahrtsdienst organiserede man blandt andet sygepleje.

 

Overvågning til langt op i 1970erne

Jo det var sandelig noget at holde øje med. Men læs også artiklen Den Sønderjyske Efterretningstjeneste. Overvågningen fortsatte langt op i årene. Således blev de tyske fester på Knivsbjerg overvåget til langt op i 1970erne. Og noget tyder på, at den danske udgave af Beruftsverbot for medlemmer af Det Tyske Mindretal, der havde meldt sig til Waffen SS eller begået andre forbrydelser, havde mere langvarige konsekvenser, end det egentlig var tiltænkt.

 

Kilde: Se

• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Litteratur Tønder
• Litteratur Aabenraa
• Sønderjyske Månedsskrifter
• Sønderjyske Årbøger

 

Hvis du vil vide mere: Læs

• Fremmedflag i Sønderjylland
• Folketingsvalget 1939
• Jens Møller – Folkeforfører eller folkefører
• Den dansk/tyske sameksistens i Sønderjylland
• Sønderjylland efter Genforeningen
• Mindretal i brændpunktet
• Den Sønderjyske efterretningstjeneste
• Opgøret efter 1945
• Det Tyske Mindretal
• Knivsbjerg – nord for Aabenraa
• Jordekamp, Vogelgesang og Domænegårde
• Heimatfest 1921
• Tønder – omkring 1930
• Socialdemokrat i Tønder – dengang
• Tønder – mellem dansk og tysk
• Tønders tyske sportsforeninger
• Tønder, før og efter Genforeningen
• Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864
• Løjt mellem dansk og tysk
• Nazister i Tønder
• To skæbner i Kiskelund
• Bov Sogn mellem dansk og tysk
• Genforeningen i Bov Sogn
• Faarhuslejren og mange flere