Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Sankt Knudsgildet i Flensborg (7)

April 29, 2016

Sankt Knudsgildet i Flensborg (7)

Der er masser af aktivitet blandt de 77 brødre i Flensborg. Og så skal man leve et eksemplarisk liv. Skytsenglen hedder Knud Lavard. Det var ham, der kæmpede for kristendommens indførelse. Og Gildebrødrene skal støtte hinanden. Man havde eget alter i Maria Kirke. Og så skulle man følge de døde til graven. Og dengang skulle der også drikkes, festes og spises til Sankt Hans. På et tidspunkt hed man Sankt Johannes Skyttegilde. Man fik et nyt skyttehus i 1728. Så besluttede man, at hver broder skulle have kårde og eget gevær. Man var parat til at gå i krig. Men da kongen var på besøg i Flensborg, kom der til en pinlig episode. Det og meget mere i denne lange beretning.

 

Knud den Store og Knud Lavard

Det første Knudsgilde blev oprettet af købmænd i Slesvig i 1200 – tallet. Og Gilderne har navn efter Knud den Store.

Men i Flensborg og Slesvig samt i en række andre byer blev Gildet opkaldt efter grænsejarlen Knud Lavard. Han var leder af det militære forsvar og boede i Slesvig. Han var selv med i et Gilde, der hed Edslaget.

 

Kæmpede for kristendommens indførelse

Knud Lavard var søn af Erik Ejegod. Han indtog en vigtig rolle som hertug af Slesvig. Han var ofte i krig med Holsten. Og han blev som bekendt myrdet af sin fætter, Magnus den 7. januar 1131.

I Haraldsted ved Knud Lavards grav blev der talt om mirakler. Her blev bygget et kapel, og der blev grundlagt et kloster til at passe graven og hjælpe de fromme pilgrimme, der valfartede til graven.

Han kæmpede for kristendommens indførelse i Danmark. Men egentlig hjalp det først, da hans søn Valdemar den Store kom til.

 

Gilderne knyttet til kongemagten

 Disse Sankt Knudsgilder spændte allerede i de 13. århundrede over hele Danmark. Og i Flensborg har man en Skraa, der menes at stamme fra år 1200. Ja det er tilbage til Valdemarernes tid. Mange af Gilderne er knyttet til kongemagten og med de kongelige helgener som værnere.  Ordet Gilde betyder faktisk at (gen)gælde for hinanden. Det vil sige, at man skulle støtte hinanden.

Gildeskråen fra Knudsgildet i Odense kan dateres tilbage til 1245.

 

Skal støtte hinanden

Nu kunne det også gå lidt vildt til i Gildet. En af paragrafferne i Skraaen sætter straf for at slå en broder til blods med en økse, en bænk eller en stol, således at han behøver smørelse eller bind.

  • En Gildebroder er skyldig at hjælpe den anden i enhver god sag, at den der her svigter, skal ”gange af Gildet med Nidings Navn”

Både i Odenses og Flensborgs Skrå står det anført, at man skal støtte hinanden i retssager. Og hvis en broder mister sit gods, og bliver fattig, ja så skal de andre brødre træde til og yde så meget, som de kan. Man skal også våge over en syg broder.

Nutidens Sankt Knudsgilde stammer ikke direkte fra dengang. For de gamle Gilder forsvandt under Reformationen.

 

I Middelalderen var det normalt at være medlem af et gilde

I middelalderen var det normalt at være medlem af et Gilde. Man dyrkede det sociale, gik til fester og højtidelige sammenkomster. Og så passede man skytsenglens alter i den lokale kirke og hjalp hinanden indbyrdes.

 

Eget alter i Mariekirke

I 1602 opstår Skt. Johannesgilde. Det er det gilde, der blev til nutidens Sankt Knudsgilde. Man havde eget alter i Mariekirke.

At komme pænt i jorden har til alle tider været et ønske, der betød noget for de levende. Og det var et ønske, der skulle ofres noget for. Og således også i 1602 i Sankt Johannes Sogn i Flensborg.

 

Bære og følge de døde til graven

Borgerne i sognet syntes, at det var gået tilbage med både at bære og følge de døde til graven. Så stiftede nogle af dem et broderskab. Disse love blev den 21. juni 1602 bekræftet af Flensborgs borgmestre og råd.

 

Sankt Hansdag skulle der spises, drikkes og danses

Men nu var det sådan, at livet også bød på andre ting. Så i paragraf fem kom det til at stå, at man hver Sankt Hansdag skulle samles og så kunne der spises, drikkes og danses. Det sjove var dengang, at var tre paragraffer til begravelsesvæsnet, mens der skulle hele 15 paragraffer til at forklare, hvordan man skulle optræde i Gildets selskabelige sammenkomster. Disse blev afholdt under ledelse af Gildets to oldermænd og dets to skaffere.

 

”De kejserlige” ødelagde alt i Flensborg

Men udover lovene kender vi ikke rigtig noget til den første tid. Måske eksisterede gildet ikke så længe. For i 1627 og 1628 huserede de kejserlige i byen. I 1630 kunne man læse, at på uhørt måde var byens kirker, skoler og offentlige bygninger, Kompagni – og private huse ruinerede og ødelagte.

Lidt efter lidt kom det gang i Flensborg igen.

 

Sankt Johannes Skyttelav

Og i en lille bog i svineskind som er bevaret i Gildet, fortælles, at Gildet igen fra den 28. juni 1640 på ny blev oprettet i Guds navn i overensstemmelse med den gamle Skraa. Men hvad var nu det? For pludselig hed det nu:

  • Sankt Johannes Skyttelav

Gildet blev genoprettet af 28 jævne borgere, hvis navne forefindes i den omtalte bog. I 1675 blev der således vedtaget, at der kun måtte stå to navne på hver side, så det kunne være plads til at tilføje de stillinger, man efterhånden indtog i gildet, enten som Skaffere, Oldermænd, Skrivekonger o.s.v. Den sidste tilføjelse af denne art fandt sted i 1718.

Men nu var det ikke alt, hvad der hændte i Gildet, der er omtalt i den lille bog. Vi fandt nogle oplysninger i Pastor F. Wedel’ s bog: Gilder og Laug (Lav) i Flensborg (1873).

 

Sankt Nikolai Skyttegilde

Det var et andet skyttegilde i byen, Sankt Nikolai Skyttegilde, der ikke brød sig om en konkurrent. Dette gav sig så i 1682 udslag i en klage, der blev rettet til den kongelige amtmand. Magistraten følte sig forbigået i klagen. Men de stillede sig på Sankt Johannesgildets side. Dengang havde Gildet 20 medlemmer.

Man lagde vægt på at skyde efter skive, men glemte ikke begravelserne. I 1653 måtte enhver af brødrene give 3 mark til et nyt ligklæde. I 1664 vedtog man bestemte bøder for at møde for sent til ligbæring eller for helt at udeblive.

 

En præmie til 2 Mark

Anden Pinsedag 1666 blev det bestemt, at skafferne dagen før Sankt Hansdag skulle gå omkring til samtlige brødre og indbyde dem til Lavshuset næste dag. Brødrene skulle møde klokken 12 og hustruerne to timer efter.

I 1722 blev det vedtaget, at der 14 dage før Sankt Hansdag skulle være prøveskydning. Og to år efter besluttede man også, at der skulle være en skydning efter hovedskydningen.

Ved forskydningen i 1722 var gevinsterne fem små genstande af tin, krus og lignende. Den dyreste gevinst kostede 2 Mark.

 

Øllets kvalitet spillede en rolle

Man havde besluttet, at skafferne hos bageren skulle bestille så mange kringler og tvebakker, at enhver broder kunne få en portion til 3 skilling lybsk.

Åbenbart havde festlighederne taget overhånd, for i 1719 blev det bestemt, at den, der blev konge, fremtidig kun måtte give en halv tønde øl til bedste. Det var Skaffernes pligt at skaffe det øl, der skulle bruges. Og det skulle altid skaffes fra den samme brygger. Jo øllets kvalitet spillede en stor rolle.

 

Tvistigheder

Selv om man indførte begrænsninger ved indtagelse af alkohol, kom der en gang imellem til tvistigheder under de festlige sammenkomster. I 1679 og 1684 blev der således idømt bøder. Og tænk engang i 1699 blev broder Asmus Nielsen idømt en meget høj bøde på 6 mark. Det var fordi han var løbet efter broder Andreas Mathiesen på åben gade, og havde frataget ham en kande dovent øl. Og dette bragte så stor skam, at det berettigede til den store bod. Men Andreas Mathiesen slap dog ikke. Han fik en bøde på 1 mark og 8 skilling, fordi han uden tilladelse havde båret øllet bort.

Ja der er eksempler på mange tvistigheder. Når disse opstod, blev der som regel nedsat et nævn bestående af fire eller otte brødre, der dømte synderne.

 

Et skydehus i 1728

Skydningen var det centrale, og det var en stor begivenhed, da det i 1728 blev besluttet, at opføre et nyt skydehus. Fire brødre valgtes til at sætte gang i projektet. Men de måtte ikke omtale det. Oldermanden tog dette meget alvorligt.

Den anden skytteforening måtte ikke få at vide, hvad man havde gang i. Den 26. juni kunne man opgøre udgiften til 419 mark 8 skilling, hvoraf de 115 mark 3 skilling blev betalt.

 

I tilfælde af krig

Gildet gjorde gældende, at man i krig stillede hver med deres gevær. Derfor var man berettiget til de samme betingelser som Marie – og Nikolaigildet fik. Og det var hvert år, at få ubetalt 10 Rd. af byens kasse til en kongegevinst – et sølvbæger samt at det indrømmes Gildets hvert år skiftende skrivekonge frihed for borgerlige afgifter.

Men fra Kong Frederik den Fjerde blev der meddelt, at der ikke kunne gives noget til Gildet fra byens kasse. Men skriverkarlen slap for skat og indkvartering. Dette betragtede man som en stor anerkendelse og anskaffede derfor det endnu bevarede kongeskjold, der bærer Frederik den Fjerdes kronede dobbelte navneciffer over Flensborgs våben.

 

Enhver broder skulle have eget gevær og kårde

Ja i 1733 klagede Gildets fændrik over, at to brødre på indmarchen til byen fra Skydehuset var gået ud af rækkerne, selv om de var underofficerer.

Den 13. august 1740 gav Christian den Sjette brødrene ret til, når de fuldt bevæbnede drog ud og ind gennem byen, at bære skærf om livet, samt guld – og sølvtresser på deres hatte.

Omkring 1742 lagde Gildet vægt på det militære. Således er det nu efter Gildets første paragraf Gildets mål, at øve medlemmerne i våbenbrug. Så kunne man i tilfælde af krig forsvare Stad og Land.

Enhver broder skulle have sit eget gevær og kårde. Syv gange om året skulle de skyde til skive sammen. Hovedskydningen fandt nu sted mandagen efter den anden Trinitatis søndag.  Tre skydninger skulle falde før og skydninger skulle falde efter. Ved hovedskydningen samledes man på Rådhuset, hvorefter man i sluttet trop marcherede til skydehuset.

I 1744 blev skydehuset udvidet med to fag.

 

En velstående tobaksfabrikant

Efterhånden talte Gildet over 50 medlemmer, og nu skulle man aflægge ed. Derefter var man bunden til livstid. Denne ed havde dog været indført i ældre vedtægter. I lovgivningen fra 1742 synes det også som om, at hvervet som oldermand gjaldt for livstid. Men hvervet som skaffere syntes at veksle hvert år.

Det er sjældent, at man finder navne i Gildet, som man kan finde andre steder i litteraturen. Men undtagelsen er Valentin Witzel. Han var en velstående tobaksfabrikant. I 1756 testamenterede han Flensborg Vajsenhus ikke mindre end 7.500 mark. I 1744 lånte han Gildet 100 mark, som skulle bruges til udvidelse af Skydehuset.

 

Tredje Pinsedag

Man mødtes nu efter de nye love regelmæssigt og i hvert fald tredje pinsedag. Da skulle brødrene være til stede klokken 12, når oldermændene klappede op. Der blev klappet to gange. Anden gang skulle brødrene være på deres plads. Gildets love skulle en gang om året læses op. Man har sikkert også diskuteret økonomi.

 

Gildet kom i gæld

Således kom Gildet i gæld i 1728 med 300 Mark, da Skydehuset blev bygget. Denne gæld blev udvidet med 100 Mark, da Skydehuset i 1744 blev udvidet. Derfor blev der i 1752 bestemt, at hver broder årlig skulle erlægge en Mark indtil gælden var afviklet. Men i 1758 skyldte Gildet stadig 240 Mark 8 Skilling.

I 1808 ansøgte Gildet nok engang om skattefrihed til skydekongen (Lettere redigeret):

  • Hensigten med Gildet er hovedsagelig denne, at vi Gildebrødre alle øver os i skydning, for at vi efter vor skyldighed i nødsfald kan forsvare vort fædreland og sin overalt dyrbare konge, og til denne hensigt at opofre sit liv.
  • Hvor nødvendigt er det derfor ikke at øve sig i brugen af våben, da hensigten, hvorfor sådant noget sker, er så rosværdigt og passende for en brav dansk undersåt! Under denne forudsætning vover vi at bede om det kongelige konfirmation etc.

 

”Konfirmation” efter ni års forløb

Man skulle så tro, at denne Konfirmation kom ret hurtig. Men uvist af hvilken grund kom den først den 20. maj 1817, efter ni års forløb. Denne ventetid har uden tvivl svækket Gildets stilling i Flensborg. Og i mellemtiden var der også opstået endnu flere skytteforeninger i Flensborg.

I 1743 besøgte det nygifte prinsepar, kronprins Frederik (den senere Kong Frederik den Femte) og den engelske prinsesse Louise Flensborg. Da de drog gennem byen blev de festlig modtaget.

 

Vild konkurrencer mellem skydeforeningerne

De unge købmænd paraderede i den såkaldte Frederiks – garde. De var til hest og bar rød uniform. Det var den såkaldte Frederiks – Garden. Senere blev de kaldt dath rothe Rinkriden. Samtidig blev der dannet en anden garde, Christians – Garden. Efter deres uniform blev de også kaldt Den grønne garde. Men denne måtte da hurtig lukke igen. Men den ivrige rådmand Agent Andreas Peter Andreasen fik den genetableret.

Begge disse Garder – foreninger havde også skiveskydning. Jo, der var skam vild konkurrence mellem hele tre skydeforeninger.

 

Pinlig rivalisering

I oktober 1828 kom prins Christian Frederik (den senere Kong Christian den Ottende) på besøg i Flensborg. Her forsøgte de forskellige foreninger at få størst opmærksomhed. Og det kom da også til rivalisering. Det har sikkert været ubehagelig for den senere konge. Men det var Johannes – gildet, der fik skylden og idømt en bøde på 24 Rd.

Gennem sin anfører, Nicolai Petesen og sine to oldermænd, hjulmager Johan Kruse og kobbersmed F. Beyer ansøgte gildet i 1843 kongen om allernådigst at skænke det en fane. Man havde godt nok i sin tid fået en fane af Christian den Femte, men den var så medtaget, at den ikke længere kunne bruges.

 

Man måtte ikke få en fane

Kancelliet udtalte, at Gildet, der talte 41 medlemmer før havde våbenøvelse som hovedformål nu kun var en selskabelig forening. I arkiverne kunne man ikke finde noget om enden kongegave. Men Kancelliet var som sådan ikke imod, at Gildet fik en fane, og tilføjede, at Pløns Skyttegilde i 1840 havde fået en fane af kongen.

 

Kongen til skydning i konkurrerende gilde

Men ak, den 29. december kom der et afslag uden begrundelse. Og det gjorde ondt. For man erfarede, at kongen havde været til skydning i det konkurrerende Sankt Nicolaigilde den 28 juli og skænket det et sølvbæger.

 

Nede på syv medlemmer

I 1837 var der kun syv medlemmer i Gildet. Og Christians – garden ville gerne overtage disse medlemmer. Men det som garden egentlig var ude på, ja det var at overtage privilegier.

 

Redningsmanden Johan Kruse

Men Gildets Oldermand, Thomas Juhl sagde nej. Man forsøgte nu at få flere medlemmer, bl.a. fra byens smedelav. Det var hjulmager og værkmester Johan Kruse, der tog fat. Han var født i Eckernförde og kunne ikke et ord dansk. Men han følte loyalitet over for den danske konge.

I løbet af kort tid blev Kruse, oldermand. Han havde åbenbart også skaffet gildet en ny skydebane. Han forsøgte også igen at sætte gildet i forbindelse med Sankt Knudsgilde.

I 1845 prøvede nogle at styrte Oldermand Kruse. Det lykkedes dog ikke. Muligvis var det brydninger mellem dansk og tysk, der var årsagen. I maj 1846 forærede gildet ham en æressabel. Samme år havde han den glæde at præsentere Gildet for Kong Christian den Ottende.

 

Kruse blev lagt for had

Det nye skydehus kom til at hedde Sankt Knudsborg. Gildet kaldte sig nu Sankt Knudsgilde zu Sankt Johannis. Det fik anskaffet et segl. Og her stod:

  • Siegel der Sankt Knuds Gilde

Men Kruse var blevet lagt for had af tyskerne på grund af hans forkærlighed for det danske. I 1848 blev han arresteret og ført som fange til Rendsborg. Men det lykkedes ham at flygte til København. Her førte han under krigsårene en urolig tilværelse.

Sankt Knudsborg blev nu omdannet til lazaret. Men da krigen var over, fik Kruse job som værkmester ved Flensborgs Arbejds – og Straffeanstalt.

Han mente nu, da han ikke mere var selvstændig, at skulle træde af som Gildets Oldermand. Men i stedet blev han valgt til Gildets Æresoldermand.

 

Endelig en ny fane

I maj 1853 konfirmerede Frederik den Syvende gildets privilegier.  Den 6. oktober var det kongens fødselsdag og det blev en festdag for Gildet. I 1857 var han på besøg i Gildet og forærede et sølvkrus. I 1859 fik man en ny fane. Den havde man ønsket sig allerede i 1828.

Fanen blev overrakt af Flensborgs overpræsident til Kruse. Og det var sidste gang, han var Gildets talsmand. Få dage efter trådte han et rustent søm op i sin fod. Han døde efter et kort sygeleje.

 

I 1861 får Gildet nye love

Den 23. marts 1861 fik Gildet nye love. Medlemskontingentet var nu 64 skilling pr. måned foruden 2 Rd. i Indtrædelsespenge. Den, der ville træde ud af Gildet, skulle foruden at betale årskontingentet betale 8 Rd. i udtrædelsespenge.

I de nye lover, stod der blandt andet, et en hver broder var,

  • Pligtig at indfinde sig på bestemt tid og sted, når han tilsiges til parade, udmarch, lig eller deslige.

De gamle traditioner blev holdt vedlige. Man havde en del formuende mænd som medlemmer, så det hjalp på det hele.

 

Privilegier bortfalder

Da Frederik den Syvende døde, blev det hele forandret. I 1872 erklærede myndighederne privilegiet for skyttekongens skattefrihed for bortfaldet. Og i 1874 blev det befalet, at en sort – hvid eller sort – hvid – rød fane skulle vises frem ved Gildets skydninger.

De fleste gildehuse har en helsebringende mirakelkilde. Og det har Sankt Knudsgildet i Flensborg også. Den hedder Hillig Water Kilden.

 

Man skal leve et eksemplarisk liv

Som broder i Skt. Knudsgildet forlanges det, at man udadtil fører et eksemplarisk levned og viser viljen til at gøre det rette. Medlemmer af Gildet er bevidst danske mænd, der er særdeles kongetro.

I oktober 2006 blev Prins Henrik gjort til æresbroder.

77 brødre i Gildet

I november 2015 var der 77 brødre i Gildet. Det styres af oldermanden og kansleren samt stolbroderkredsen med en kassemester med titlen bror kasserer, to sekretærer med titlen, bror oversekretær og bror sekretær.

Bror kaptajn, bror løjtnant og bror fænrik tager sig af skydningen. Bror kaptajn er tillige lagerforvalter. For serveringen af mad og drikke sørger bror overskaffer og bror skaffer.

To retskafne, modne brødre indgår endvidere i storbroderkredsen med titlen bror dommer. Alle stolebrødre bliver valgt på livstid, men har ret til at nedlægge hvervet efter at have ført det i tre år.

 

Masser af aktivitet

Hver onsdag fra april til oktober mødes brødrene Knudsborg til skydning, kortspil eller snak.

Fire gange om året er der desuden faste arrangementer. Der er to adelgilder Det store Adelgilde den 25. juni på Knud Lavards helligdag og Det ordentlige Adelgilde på skytskanonens dødsdag den 7. januar. Desuden er der fest med damerne den 12. marts, Knud Lavards fødselsdag og Frederik den Syvendes fødselsdag den 6. oktober.

 

Kilder: Se

 

Hvis du vil vide mere: Om Gilder – Læs

  • Gamle Lav (Laug) og Gilde i København
  • Skyttekorpset i Aabenraa

 

Vis du vil vide mere: Om Flensborg – Læs:

  • Flensborg – i begyndelsen (1)
  • Flensborg – i Hverdag og Fest (2)
  • Flensborg – dengang (3)
  • Flensborg for længe siden (4)
  • Flensborg – mere end 725 år (5)
  • Slottet Duborg i Flensborg (6)

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland