Den sidste sabotør
Vi har forsøgt at anmelde denne bog om Ejler Borch skrevet af Anders Hauch Fenger. Fordi vi anmelder en bog her på siden, behøver den ikke altid at være positiv. Vi har nogle anmærkninger til denne ellers spændende bog. De sidste 9 måneder som modstandsmand. Det var barnebarnet, der henvendte sig. En tilfældighed at Ejler kom i modstandsbevægelsen. Et Madsen – gevær i hånden. BOPA måtte selv anskaffe deres våben. Sabotagen mod Tankstelle. Hvorfor blev de sabotører? Mange spørgsmål. Man diskuterede aldrig partitilhørsforhold. Det lykkedes ikke at optrevle BOPA. Maskinmester på Hundested-Grenå færgerne. Bogen er ikke helt vellykket. God beskrivelse af Erich Bunke. Eiler fortrød aldrig, at han gik ind i modstandsbevægelsen. Skuffet over de danske politikere.
De sidste 9 måneder som modstandsmand
Vores hovedperson var modstandsmand i de sidste 9 måneder af besættelsen. Det var en kendt modstandsmand, der fik ham med. Han holdt også øje med, hvordan det gik Ejler i BOPA. Man måtte sandelig ikke sjuske. Det kunne koste livet. Gestapo var gode til at trevle grupper op. Og så var det godt man kun kendte kodeordet for sine kammerater.
Det var barnebarnet, der henvendte sig
Ejler har ikke været meget for at fortælle om sine oplevelser. Heller ikke til børnebørnene. Men det var Ejlers barnebarn, Josephine, der henvendte sig til forfatteren efter at Ejler havde åbnet lidt op for sine oplevelser.
Måske var det den dag, da hans yngste barnebarn ville ind på et 4. maj kollegium for familiemedlemmer til tidligere modstandsfolk. Det var i Aarhus. Han fik sin gruppeleder til attestere at han nu vitterlig havde deltaget – dengang.
En tilfældighed, at Ejler kom ind i modstandsbevægelsen
Det var en tilfældighed at Ejler kom ind i det. Han arbejdede i maskinfabrikken, Madsen & Beidil. Ja han var i lære her på fabrikken. Og virksomheden holdt BOPA øje med, da de producerede for tyskerne. I en frokostpause fik Ejler kontakt med to BOPA – folk.
De ville ved hjælp af ildelugtende syre, standse arbejdet på fabrikken i tre måneder. Eiler fortalte dem, om hvordan de kunne hælde væsken i en skæreoliebeholder. Men det virkede ikke.
Under samtalen kom de ind på modstandsarbejdet. Det blev aftalt at Eigild ville blive kontaktet. På et tidspunkt fik han at vide at han skulle møde op i Fælledparken for at møde en fra BOPA, der kaldte sig Mads.
Et Madsen – maskingevær i hånden
De aftalte at Eiler skulle indgå i Mads’ dækningsgruppe på seks mand og skulle oplæres i våbenbrug. Deres opgave var at sikre området omkring selve sabotageaktionen.
De øvede sig i at skyde i Ejby Mose. De ældre erfarende sabotører viste, hvordan man skilte en maskinpistol og pistol ad og samlede den igen.
BOPA måtte selv anskaffe deres våben
BOPA måtte selv skaffe deres våben. De fik ikke nogen af englænderne, der troede at det stadig var en kommunistisk organisation.
Sabotagen mod Tankstelle
Særlig en sabotageaktion fylder meget i bogen. Det var sabotagen mod et tysk benzindepot i Vanløse den 16. februar 1945. Her deltog 40 – 50 mand. Men aktionen lykkedes kun delvis. Det kostede Lille Svend, livet. Ejler lægger ikke skjul på at han var nervøs under aktionen og tissede i bukserne.
Det var her de tyske biler blev tanket op. Han havde et Madsen Maskingevær i hånden. I et skur holdt tyske soldater vagt. Det var lige over for den nuværende Vanløse station.
Eiler, der er opvokset i Københavns Nordvestkvarter deltog bl.a. i sabotageaktionen mod Cheminovas afdeling i Mørkhøj og Radio-fabrikken Always i Boyesgade.
Hvorfor blev de sabotører?
Ejler var træt af, at man ikke måtte sige det, som man havde lyst til. Og så måtte man ikke gå ud foran sin dør efter kl. 22. Og hvis du alligevel gjorde det, blev du skudt. Han var frustreret over besættelsen og tyskerne.
Tyskerne havde mange medløbere. En af dem var Ib Birkedal.
Men hvorfor blev de unge frihedskæmpere? Var det retfærdighedssans, eventyrlyst, voldsfascination eller en blanding af det hele?
Mange spørgsmål
Hvordan håndterer man situationen at blive taget af tyskerne? Hvad tænker man på, når man midt om natten udfører livsfarlige sabotageaktioner? Risikoen for at ende i en KZ – lejr var stor.
Ja nogle af disse spørgsmål for vi besvaret i forordet.
Man diskuterede ikke partitilhørsforhold
Vi får beskrevet de forskellige våbentyper, aktioner og faldne kammerater. Vi får selvfølgelig at vide at BOPA står for Borgerlige Partisaner. Det startede ellers som KOPA for Kommunistiske Partisaner. Ifølge Eiler diskuterede man aldrig partitilhørsforhold.
Måske var diskussionen lukket inden Eiler indtrådte. Vi får ikke en videre forklaring på navneskiftet.
Det lykkedes ikke at optrevle BOPA
Ved hjælp af stikkere og infiltratorer lykkedes det for Gestapo at optrevle store dele af modstandsbevægelsen. Det lykkedes dog aldrig at infiltrere BOPA. Men ved hjælp af stikkere blev fem af gruppelederne arresteret i januar 1944. I 1945 blev BOPA’ s leder Børge Thing arresteret på Axelborg Bodega, men det lykkedes ham at flygte.
Maskinmester på Hundested – Grenå færgerne
Ejler var maskinmester på færgerne fra Hundested til Grenaa. I 1993 sejlede sidste færge, og da gik Ejler på pension. I dag bor han i en lille lejlighed i Hundested med udsigt til sin gamle arbejdsplads. I dag er han 99 år.
Bogen er ikke helt vellykket
Bogen er måske ikke helt vellykket. Den er skrevet af en journalist og ikke en historiker. Der forekommer nogle fejl. Bl.a. skrives der at alle kommunistiske folketingsmedlemmer blev indsat i Horserødlejren. Det var altså kun en af dem.
Der er en masse i bogen, vi har fået skildret før, og så kommer vi ikke helt ind under huden i Ejler. Vi får ikke helt beskrevet den angst og bæven og de dybe tanker, der må have gået gennem hovedet. Vi når slet ikke ”Den Sidste Sabotør” rigtig at kende.
En ung beundrer og barnebarn bliver vi præsenteret for.
Interviewet med Ejler Borch er foregået i flere omgange over adskillige timer. En masse spredte oplysninger, anekdoter og beretninger fra vores hovedperson og andre modstandsfolk bliver det til.
God beskrivelse af Erich Bunke
Men i bogen er der gode beskrivelser. Især af lederen af Gestapos afdeling for sabotagebekæmpelse i Danmark, Erich Bunke. Det er ham der i kælderen under Shell- huset piner og plager så mangen en dansker. Jo det er både fra hans magtfulde dage til han ydmyget flygter hjem til fædrelandet. Men det virker lidt beregnende, når vi får at vide at Erich Bunke ”Straks indtager en autoritær holdning” eller ”med et koldt beregnende blik sender han en tydelig besked til de tilstedeværende personer om sin magt”.
Det virker heller ikke troværdig, når fortælleren fortolker følelser og holdninger hos vores hovedperson, så vi får indtryk af at han er alvidende.
Eiler fortrød aldrig at han gik ind i modstandsbevægelsen
Eiler fortrød aldrig, at han gik ind i modstandsbevægelsen. Idealerne fra modstandsbevægelsen har præget ham hele livet. Han afviser det idylliske billede af modstandskampen. Den var voldsomt, rå, barsk og langtfra rosenrød. Men kampen var nødvendig, mener Eiler Borch.
Han fortæller, at det tyske politi var i overtal. De kørte rundt på deres cykelpatruljer på en halv snes mand – og disse patruljer var der mange af.
Skuffet over de danske politikere
Manglede en af deres folk, troede man altid, at han var taget af tyskerne. Han lyttede meget til BBC London. Og han havde fornemmelsen, at de blev mere og mere begejstrede af Danmark jo mere de bragede.
Han har aldrig været begejstret over at skulle fortælle om sine oplevelser før nu. Da befrielsen kom 4. maj 1945, var Ejler Borch og hans kammerater glade. Men også trætte. Tiden derefter bragte skuffelser. Politikere, der havde samarbejdet med tyskerne, vendte tilbage til magten.
- Anders Hauch Fenger
Den sidste sabotør
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 2.002 artikler
- Under Besættelsestiden (Før, Under, Efter) finder du 423 artikler