Den fortsatte Historie – i Aabenraa (3)

Dette er sidste del af en serie på tre. Vi skal høre om søfartshistorien og tiden i Aabenraa fra 1800 – 1935. Det ældste skib fra Aabenraa. Sejlede på Frankrig, Spanien og Island i det 18. århundrede. I 1748 bestod Aabenraa – flåden af 115 enheder. Da man byggede skibe i Aabenraa. Storhedstiden i skibsbyggeriet i Aabenraa 1820-1880. Nueber og drømmen om et Østersøbad. Tysk og dansk i kirken. Allgemeines Wochenbalatt. Frederik Fischer får privilegium. Navnet blev Apenrader Ugeblad, Nu blev det til Freja. Hejmdal. Apenrader Tageblatt fik også navneforandring. Ny redaktør af Hejmdal. Frederiksklubben bliver dannet. Hele ledelsen bliver udvist. 1864 – den store udskiftning på Rådhuset. Apoteker Worsaae. En ond ånd kommer til Aabenraa. Sprogforeningen fik beslaglagt alle papirer. Foreningen købte Folkehjem. Tysk flertal i Aabenraa. Masser af aktivitet i Aabenraa. Bagerst er det henvisninger til artikler, hvis du vil have uddybet historien.

 

Ærefuld søfartshistorie

Kun få byer har så ærefuld en søfartshistorie som Aabenraa. Den har vi sådan set allerede beskrevet i mange artikler. Men måske skal vi beskrive den endnu mere. I Midten af det 13. århundrede rejste der sig oppe på ”Bjerget” kirken, der var viet til de søfarendes Helgen Sankt Nikolaj.

Interessant er det også at Kong Christoffer i 1257 gav Løgumkloster toldfrihed i Aabenraa Havn. Det må være bevis for, at havnen tidligt have en vis betydning. Både Stads-retten og Skraaen indeholder bestemmelser vedrørende skibsfarten. Op til omkring år 1700 har dette så godt som udelukkende været begrænset til Østersøen.

Datidens handelsfartøjer var af begrænset størrelse. De var på 50 – 60 Commerce – læster. De blev kaldt Butser, Kogger, Holke og Pinker. Butserne var de mindste. Pinkerne var de hurtigste.

 

Det ældste skib fra Aabenraa

Det ældste skib, vi hører om, der er bygget og udrustet i Aabenraa og som vovede sig ud på en længere fart blev sat i søen 1695. Efter at det var udrustet blev det sendt til den senere russiske Østersøkyst- Skibet vendte vente tilbage efter sin rejse i god behold. Overleveringer fortæller, at der fra Aabenraa på et langt tidligere tidspunkt er sendt skibe afsted på længere rejser.

Hertug Christian Albrecht af Gottorp udsendte I 1670 en forordning til fremme af handel og skibsfart. Denne forordning tog sigte på at hindre skibsbyggere i straks at sælge de nybyggede skibe. Dette kunne medføre at skibsfarten fra selve Aabenraa stagnerede, fordi der ikke var fartøjer nok til tidens behov. Ved at lægge skat på de nye skibe, der ikke blev indsat i den hjemlige fart, hjalp man byens egen skibsfart.

 

Sejlede på Frankrig, Spanien og Island

Aabenraa – skibene sejlede allerede i begyndelsen af det 18. århundrede på Frankrig og Spanien. Større skibe sejlede for det Islandske Kompagni. Skibene blev chartret delvis for flensborgske købmænd. Dette høstede aabenraaske skippere stor fordel af.  De kom til at høre til byens mest agtede borgere.

Omkring 1735 hedder det sig at den overvejende del af borgerne bestod af skippere og skibsfarten var byens sjæl. I gamle dokumenter fra den tid påstås vel noget overdrevet, at skibsfarten var borgernes eneste næringskilde. I 1713talte Aabenraas handelsflåde 45 skibe. I den tid var det dog de færreste skibe, der blev bygget i Aabenraa. De kom fra skibsbyggerier i Neustadt og Lybæk. I Dansk Atlas hedder det omkring skibsfarten 1730 – 40:

• Byens Beliggenhed og Havn er meget bekvem for Handelen, som dog ikke saa betydelig, at de her værende mange og store paa nogle Aar byggede Skibe kunne for Ejernes Regning holdes i farten, hvorfor de og mange gange falder Rhederne besværlige, naar de ingen god Fragt kunne faae. Havnen er temmelig god, men ikke ret sikker i Østen – Vind, samt ey saa dyb, at skibene kunne gaa lige op til Skibbroen, hvilket dog maaske kunde afhielpes.

 

I 1748 bestod Aabenraa -Flåden af 115 enheder

I 1748 bestod den herværende flåde af 115 enheder. Fra 1750 aftog skibenes antal atter af følgende grunde. Mange skibe havde sejlet på Sverige eller med træ fra Østersøen til England. Svenskerne måtte ikke udføre varer med fremmede skibe. England krævede em grundigere navigations-uddannelse for de her sejlende skippere. Dette og andre hindringer bevirkede, at Aabenraa handelsflådes tonnage stadig aftog. Skibenes antal i krigsårene 1807 – 14 var meget ringe. Skibsfarten blev nærmest lammende.

Englænderne opbragte næsten alle skibe, der sejlede under Dannebrog. De slæbte besætningerne i fangenskab. Derfor lå mange skibe tilflugtshavne. I årevis hørte man intet fra dem.

Snart gik det atter fremad i Aabenraa. Således indkom der i alt 757 skibe i 1845, hvoraf de 39 kom fra udlandet.

 

Da man byggede skibe i Aabenraa

I det 17. og 18. århundrede er der bygget ikke så få skibe i Aabenraa, men vi kender ikke bygmestrenes navne. I slutningen af det 18. århundrede bestod Erik Paulsens værft. På dette værft er langt de fleste skibe bygget. Fra 1831 – 68 byggede Thorkild Andersen, en født nordmand 57 skibe. Fra 1841 – 57 var Mads Michelsens værft i gang. Så overtog Niels Jacobsen dette indtil sejlskibs-byggeriets ophør.

Jørgen Reimer byggede fra 1857 til omkring 1865 ca. 10 skibe. Gustav Rabens værft bestod fra 1863 til omkring 1880. Foruden disse og et par andre helt små værfter i Aabenraa fandtes endnu Jørgen Bruhns værft på Kalø. Bruhn købte denne ø den 1. januar 1848 og oprettede her et værft, som han drev indtil 1868.

Danmarks største Koffardiskib og samtidig det skib, der gjorde den hurtigste sejlskibsrejse fra Liverpool til San Fransisco, som hidtil var foretaget. Den blev bygget på Kalø i årene 1856 – 57. Det var fregatskibet Cimber.

 

Storhedstid i skibsbyggeriet mellem 1820 og 1880

Aabenraas storhedstid i skibsbyggeri var vel mellem 1820 og 1880. I denne periode blev der bygget ikke mindre end 230 skibe. Det sidste skib, der blev bygget i Aabenraa, var galeasen Christoph. Det var i 1890. En tragisk skæbne var dette skib og dets ejer beskåret. Det gik i februar 1935 under ud for Rødbyhavn. Både kaptajn og besætning omkom.

Sidst i 1860erne lukkede Skifter – Andersens, det tidligere Thorkild Andersens og Reimers værfter. Rabens Værft ophørte sidst i 1870erne. Det sidste skib fra Jacobsens Værft løb af stablen i 1880. Et par år senere fandt den sidste stabelafløbning sted i ”Æ Timmergaard”, Jørgen Paulsens værft.  Dermed sluttede en epoke i Aabenraas historie – skibsbyggeriet.

I 1880erne fik Aabenraa sit første fragt-dampskib. Det var kaptajn Michael Jebsen med damperen ”Signal” begyndte dampskibsrederi på Kinakysten. I 1935 havde Aabenraa to rederier.

 

Neuber og drømmen om Østersøbad

En interessant periode i byens historie var knyttet til Frederikslyst og fysikus A.W. Neuber. Dette har vi også tidligere beskæftiget os med. En kreds af borgere forsøgte at sætte fart i byens erhvervsliv. Det var et kostbart projekt med et stort badeetablissement. Borgerne levede i nogle år i håbet om Aabenraa som fremtid for et Østersøbad.

Bygmester P.S. Callesen havde i sommeren 1820 fuldendt Frederikslyst. Men allerede 8 år efter fik han til opgave at rive sit værk ned. Til bygning af det nye rådhus brugte man resterne af Frederikslyst.

I 1830 kunne man tage en tur med dampskibet Dania på en lysttur om aftenen. Det var det 150 passagerer, der gjorde. Og her kunne man nyde Aabenraa – egnens storstående natur.

 

Tysk og dansk i kirken

Indtil krigen i 1848 havde tysk ”dannelse” haft magten i Aabenraa. Men egentlig havde den ikke nogen rod i den indfødte befolkning. Ved den i 1850 foretagende ordning af sprogforholdene i de sønderjyske byer blev bestemmelserne for Aabenraa formuleret således

• Der indrømmes det danske og det tyske sprog lige ret som kirkesprog, således at det det afvekslende på den ene søndag holdes Højmesse på tysk og aftensang eller Froprædiken på dansk på den anden søndag omvendt. I samme øjeblik med ansættes to Kompastorer ved byens kirke. Det danske sprog indføres som undervisningssprog i stadens skoler, men dog således, at der drages omsorg for, at der meddeles børnene grundig undervisning i det tyske sprog.

 

Allgemeines Wochenblatt

Endelig blev der nu undervist i det sprog, som man talte derhjemme. Nu vågnede Aabenraas dansksindede anført af Frederik Fischer.

Det fører os så lige til at beskrive bladforholdende i byen. I 1825 begyndte udgivelsen af et lille ugeblad, der hed ”Allgemienes Wochenblatt” redigeret af en høker ved navn Hans Koppeholdt. Han var indvandrer fra Hamborg. Selv om det tyske var fremhævende i bladet forekom der også danske indslag. Selv dr. Neuber, der senere kom til at hade alt, hav der var dansk, skrev i bladet.

Efter indvielsen af det nye rådhus den 28. oktober 1830 gengav ”Wochenblatt” den tale, borgmester Bendix Schow holdt ved den lejlighed.

Den konservative side af Slesvig-holstenismen blev repræsenteret især af borgmester Georg Schow, søn af den tidligere borgmester, Samme holdning havde Pastor Rehhoff. Der opstod en bitter strid mellem Kopperholdt og borgmester Schow, der i 1837 havde overtaget faderens embede.

Resultatet af denne tvekamp blev at kongen efter indstillingen fra borgmesteren kasserede Ugebladets privilegium på grund af redaktørens:

• Stadig voksende Modstand og aabenbare Ulydighed.

Det sidste nummer udkom den 10. februar 1839.

 

Frederik Fischer får privilegium

Den der søgte og fik privilegiet til at udgive et nyt blad i stedet for ”Wochenblatt” var Frederik Fischer. Han var et skud af de gamle aabenraaske slægter Fischer og Festesen, der kan følges 3-400 år tilbage i byens historie.

Faderen var skibsfører. Drengen skulle også have været til søs, men 9 måneder gammel fik han børnelammelse. Resten af sit liv slæbte han sig omkring på en gammel. Han lærte urmagerfaget, indgik ægteskab og etablerede sig i 1830 som mester i sin by. Fra sit tyvende år synes han at være bevidst dansk. Hans danske sindelag var uden påvirkning udefra. Han blev midtpunktet i byens nationale liv.

Ved professor Flors hjælp oprettede han et lille lånebibliotek i byen. I løbet af 18 måneder voksede det til en bogsamling på 200 bind. Det var denne mand, der kom til at udgive det nye ugeblad. Han ville udgive det på dansk. Men han måtte give efter for modstand og udgive det på tysk.

Det holdt han dog ikke ud ret længe. Fra 1. april 1840 gik han over til at udsende bladet på dansk under ”en Fandens Alarm i Aabenraa”. Navnlig var man vred over, at bynavnet Apenrade blev forandret til Aabenraa.

Både de liberale og de augustenborgske Slesvig-holstenere modarbejdede ham med en fantastisk iver. Han blev genstand for forfølgelse, blev skældt ud for at være spion og forræder.

 

Navnet blev Apenrader Ugeblad

Fischer holdt ud men alligevel kom bladet fra 1. oktober 1841 til at hedde ”Apenrader Ugeblad”. Krigen i 1848 kom til at vende op og ned på Fischers tilværelse. Han måtte under krigen flygte fra Aabenraa men efter slaget ved Fredericia vendte han tilbage. Han udgav nu bladet ”Freja”. I 1859 solgte han bladet til sin svoger bogbinder N. Sørensen, men han vedblev med at redigere det.

 

Nu blev det til Freja

Under krigen 1864 delte ”Freja” skæbnen med de øvrige blade i Nordslesvig. De blev simpelthen forbudt. Det udkom sporadisk igen. Men censuren var skrap. Frederik Fischers søstersøn løjtnant Richard Sørensen overtog bladets redaktion. Men i 1873 blev han udvist. Året efter blev bladet solgt til redaktør H.R, Hjort Lorentzen i Haderslev. Denne standsede trykkeriet og lod bladet udgå som en særudgave af ”Dannevirke”.

 

Hejmdal

Den 1. oktober 1879 udkom første nummer af Hejmdal. Bladet udkom kun hver tredje dag i et lille 3- spaltet format. Til at begynde med var der kun 250 abonnenter. Støtten gik dog fremad. I 1884 udkom Hejmdal 6 gange ugentlig. I de 14 år redaktør Matzen redigerede bladet var han gennem 31 presseprocesser og 9 gange blev han idømt fængselsstraf.

I 1893 købte H.P. Hanssen Hejmdal efter tilskyndelse fra rigsarkivar A.D. Jørgensen. Allerede i 1888 var denne blevet Vælgerforeningens sekretær.

 

Apenrader Tageblatt fik også navneændring

I Aabenraa blev der også udgivet det tyske blad, der var organ for Mindretallet i Nordslesvig. Bladet hed i en årrække ”Apenrader Tageblatt. Senere fik bladet navnet ”Nordschleswigsche Zeitung”

 

Ny redaktør af Hejmdal

I tiden fra 1899 – 1904 var senere amtsskolekonsulent Nic. Svendsen, Tønder, ansvarshavende redaktør af Heimdal. Fru von Wildenradt Krabbe havde i Hejmdal havde i Hejmdal fået bedømt sin journalistik som ”skamløs og ildesindet” Hun søgte at gå de preussiske magthavere til hånde. Men Overlandsretten i Kiel idømte redaktør Svendsen en måneds fængsel for fornærmelse.

 

Frederiksklubben

Et betydningsfuldt led i danskhedens gennembrud i Aabenraa var Frederiksklubben. Denne klub blev oprettet den 11. december 1848. Og klubben var forbundet til de gamle slægter Fischer, Bahnsen og Cornett.

Det var til ære for Frederik den Syvende at klubben fik sit navn. Snart var man oppe på 150 medlemmer. I foråret 1849 blev de ledende medlemmer kaldt op på rådhuset. Her meddelte Pladskommandanten at de skulle være ude af byen inden for to timer.

 

Udvisning

De modtog tvangspas til Kolding, hvortil de førtes ledsaget af soldater. Det var noget, der havde sin virkning. De øvrige medlemmer turde ikke at mødes før næste våbenstilstand. Men efter sejren ved Fredericia og våbenstilstanden den 10. juli 1849 indsattes en dansk-preussisk styre i Hertugdømmet. I slutningen af august rykkede neutrale svenske tropper ind i Aabenraa. De bortviste eller flygtede borgere kunne atter vende tilbage til deres hjem. Iblandt dem var Frederik Fischer, der nu var Frederiksklubbens skriftfører.

Efter 1850 Var både amtmand v. Helzen, Borgmester Lunn, Pastor Leth, toldinspektør Møller og amtsforvalter Woorsaae blandt medlemmerne af Frederiksklubben.

 

1864 – den store udskiftning

I 1864 marcherede østrigske og preussiske tropper gennem byen og blev indkvarteret. Rådmændene og Borgerrepræsentationen blev afsat. Tysksindede mænd rykkede ind på rådhuset.

I 1870 blev der oprettet en sømandsskole i Aabenraa. Men man skulle næsten tro, at dette nok var for sent. På det tidspunkt havde Aabenraa haft sin glansperiode med søfart.

 

Apoteker Worsaae

Apoteker Worsaae, som var bror til amtsforvalteren, skrev tre protokoller om forholdene dengang. Så vidt vides, er disse erindringer aldrig kommet ud i bogform. Han fik i 1851 privilegium til at oprette et apotek i Aabenraa. Det blev til Svane Apoteket. Det drev han indtil 1872 og så flyttede han til København.

 

En ond ånd kommer til Aabenraa

I 1864 kom en ”ond ånd” til Aabenraa i Stiftsprovst Rehhoffs skikkelse. Han havde været her indtil 1848. Nu fik han så indsat en slægtning Provst Götting. Han havde overbevist Rehhoff om, at han kunne tale dansk. Men det gik dog en del år inden han nogenlunde kunne tale dansk uden at skabe forargelse.

 

Sprogforeningen fik beslaglagt alle papirer

”Foreningen til det danske Sprogs Bevarelse” blev til Sprogforeningen. Den ene og den anden danske privatskole blev efterhånden nedlagt. Det tyske sprog blev ligestillet med det danske som undervisningssprog i de nordslesvigske folkeskoler.

I februar 1886 brød politiet ind hos advokat Bekker, der var kasserer i Sprogforeningen. Foreningens papirer herunder medlemslisten blev beslaglagt. I tidens løb fulgte en masse retssager. Således fik foreningens ledelse bøde for at havde brugt ordet ”Sønderjylland”.

Men senere blev de hvis nok frikendt for at have brugt dette ældgamle ord.

 

Foreningen købte Folkehjem

En af de våben, som man fra tysk side brugte over for Sprogforeningen var boykot. De værter, der gav lokaler til foreningens møder blev ramt af politiet på forskellige måder. Derfor besluttede Sprogforeningen i juli 1900 at købe egen ejendom.

Der blev nedsat et seks mands-udvalg, der besluttede sig for i 1901 at købe det nuværende Folkehjem for 30.000 mark. Indtil da havde det været et forlystelsessted ”Schweizerhalle” Sprogforeningen havde egentlig boglager i Flensborg. Men nu blev bøgerne ført hertil.

I 1903 flyttede sekretæren Nikolaj Andersen ind i ejendommen og overtog jobbet som bibliotekar. Hans hustru Sophie Andersen ledede restauranten. Folkehjem blev ikke blot et samlingssted for de dansksindede i Aabenraa med for hele Sønderjylland.

Det var her på altanen, at H.P. Hanssen den 17. november 1918 holdt tale for en tusindtallig forsamling. Det første afstemningsmøde blev afholdt den 16. januar 1920.

 

Tysk flertal i Aabenraa

Den 2. februar rykkede engelske og den 6. februar franske besættelsestropper. Ved afstemningen blev resultatet for Aabenraas vedkommende 2.224 stemte for Danmark – 2.725 stemte for Tyskland. 445 stemmer var afgivet af tilrejsende nord fra og 899 af tilrejsende syd fra.

 

Masser af aktivitet i Aabenraa

Nye bykvarterer blev bygget omkring Callesensgade. Fortsættelsen af Forstalle ud til Skovridergården, kvarteret ved Tønder landevej helt ud til Cecilielyst i Kolstrup, ved Nørre Chausse, Gammel Kongevej og Lindsnakkevej.

En ny færdselsåre, der fra Hotel Danmark fører forbi havnen, langs fjorden ud til Flensborgvejen. Og så var der flere nybygninger, Grand Hotel, Aabenraa Teater, Telegrafvæsenets administrationsbygning, Det danske Gødningskompagnis store lagerbygning. Og de gamle flyvehaller ved havnen var blevet indrettet til eksportstalde. Nede på kajen ved den nye havn knejsede Aabenraa Kul Kompagnis og A/S Prima’ s kulkraner. På den modsatte side af havnebassinet lå D.D.P.A. ’s store tanks for brændselsolie, benzin m.m.

Ved havnen var desuden Sønderjyllands Højspændingsværks store bygninger, Aabenraa Andels Svineslagteri med fabrik for kød-ekstrakt, det offentlige slagtehus og ved siden heraf Fyffes Bananmodningsanstalt – Kornfirmaerne ”Ceres” og ”Union” havde store pakhuse ved kajerne i gammelhavn og Sydhavnen. Union havde desuden et kornsilohus ved den nye havn og fået flere pakhuse ved den gamle havn.  Ceres havde også fået flere pakhuse.

Her havde Sønderjysk Foderblandingsfabrik sin fabriksbygning. Ved Gammelhavn lå D.F.D.S’ s kontorer og lagerbygning. Så var det også kaptajn P.F. Cleemanns ”Vikinghus” med kontorer for Aabenraa rederi Og sådan kunne vi have blevet ved. Der var gang i meget i Aabenraa.

Hermed slutter vi vores lille serie på tre artikler. Og som sædvanlig kan du få udbygget din viden ved at læse de artikler, vi allerede har skrevet om den tid.

 

 

Kilde:

• Schlaikier: Aabenraa Søfarts Historie
• Lauridsen: Da Sønderjylland vågnede
• Michelsen: Frederiksklubben – et jubilæumsskrift
• Sprogforeningens Almanak 1923 (Worsaae)
• Aabenraa Bys Historie 2 – 3
• Kirkeskov: Sønderjylland – et historisk topografisk værk (2)
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• Under dengang.dk finder du 2.069 artikler
• Under Aabenraa finder du 214 artikler
• Under Indlemmelse, afståelse, genforening finder du 151 artikler
• Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 46 artikler

 

Søfart – Aabenraa/Løjt:

• Kalvø – en ø- i Genner Bugt
• Aabenraaer og Gråspurve træffer man overalt i Verden
• Marcus Lauesen venter på skib
• Skibe fra Aabenraa
• Familien Fischer fra Aabenraa
• Søens folk fra Aabenraa og Løjt
• Skibsbyggeri og Industri i Aabenraa
• Briggen Gazelle fra Aabenraa
• Fra skibsdreng til reder
• Da briggen Chico blev overfaldet (b)
• Aabenraa som søfartsby
• Flere skibe fra Aabenraa
• Sømandsslægten Fischer i Aabenraa
• Aabenraa, skibe og søfart
• Aabenraa – storhedstid med søfart
• Søfartshistorier fra Aabenraa

 

Aabenraa 1800 – 1935

• Historiske Strejftog (2)
• Aabenraa- starten på historien (1)
• Et orgelbyggeri i Aabenraa gennem 219 år
• Nedslag i 1800 – tallets historie Aabenraa
• Ingen Kaiser Wilhelm Denkmall i Aabenraa
• I Fængsel i Aabenraa 1902
• Barndomsminder fra Aabenraa
• Francisca Clausen – en moderne Maler fra Aabenraa
• Aabenraa i 1930erne
• Skolehistorier fra Aabenraa
• En Kogeforening i Aabenraa
• Aabenraa under det preussiske/østrigske styre
• Kirke, Klinik og Plejehjem i Aabenraa
• Aabenraa Amt i den første tid efter 1864
• Rutebilernes Aabenraa
• En købmandsgård i Aabenraa
• En Tobaksplantage i Aabenraa
• Jomfru Fanney 1- 7
• Aabenraa – Rødekro banen
• Aabenraa krogede gader og toppede brosten
• Aabenraa havde navneproblemer
• Der var gang i Aabenraa
• Aabenraa omkring 1900
• Aabenraas borgmester i unåde
• Aabenraa 1848 – 51
• En fysikus fra Aabenraa
• Gamle butikker og erhverv i Aabenraa
• Æ Kleinbahn i Aabenraa Amt
• Mennesker i Aabenraa
• Aabenraa 1800 – 1850
• Kysten ud for Aabenraa 1863 – 1864
• Husvild i Aabenraa
• Frederikslyst ved Aabenraa
• Hvad der videre skete i Aabenraa
• Aabenraa 1864 og endnu flere