Mordet ved Farversmølle og andre genvordigheder
Omfattende krybskytteri. Vildt en del lønnen for embedsmænd. Skovfoged skudt ned. Afhørt af herredsfoged. ”Bergens Eg” ”Anders Gaf”. Røde-Anders skulle henrettes i Hjordkær. Skarpretterembedet dengang var midlertidigt nedlagt. Skarpretter fungerede som kirurg. En henrettelse var en stor begivenhed. Epileptikere drak den henrettedes blod. Den kur skulle hjælpe! Vi kigger på den sidste henrettelse i Hjordkær i 1834. Rettet i papirerne – kunne ikke blive gift. Endte med skænderi og mord. Fallesen var til alters dagen før henrettelsen. Han var tæt ved at besvime. En makaber begivenhed. Vi skal møde nogle af skarpretterne. Og så vendte præsten ryggen til henrettelsen.
Omfattende krybskyderi
Krybskytteriet blev i 1700 og 1800-tallet udført i et omfang og med dristighed, som man næppe kan gøre sig nogen forestilling om.
Datidens jagtarealer var så store, at det var umuligt at overvågede dem alle effektivt. Landsbyerne lå spredt ude i landskabet og gjorde det let og næsten risikofrit at gå på ulovlig jagt. I skovene omkring Aabenraa var der stadig rimelige bestande af råvildt og kronvildt i slutningen af 1700-tallet. Mange lokale krybskytter tog for sig af dyrene.
Vildt – en del af lønnen
Dette gav anledning til hårde kontroverser. Forst- og Jagtpersonalet kunne nedlægge og levere vildt til hoffet og forskellige embedsmænd i statens tjeneste. Det var en del af deres løn. Derfor blev krybskytter holdt nede med hård hånd.
Midt på eftermiddagen den 21. februar 1795 red skovridderen fra Aabenraa, Andreas von Bergen en tur i Sønderskoven. Han var på udkig efter krybskytter, som i længere tid havde drevet deres uvæsen.
Han var søn af skovrider Conrad Nicolai von Bergen.
Skudt ned
Han hørte et skud og kort efter skrigene fra et anskudt stykke råvildt. Han red straks til stedet og så da foran dyret tre mænd, hvoraf han kendte den ene, Andreas Lausen Fra Mellerup i Bjolderup Sogn – i daglig tale kaldet Røde-Anders.
Han var ikke bange for at ride frem mod de tre. Hans fremtoning aftvang respekt blandt dem, han mødte. Men i dette tilfælde var det en fejlvurdering, der kostede skovridderen dyrt.
Kort efter at skovridderen havde tiltalt dem, blev han fra 30 skridts afstand ramt i ryggen af et skud hagl. Hårdt såret red han til den nærliggende Farversmølle, hvor han blev hjulpet i seng. Senere på aftenen slæbte de ham i Aabenraa.
Afhørt af herredsfoged
Han var ved fuld bevidsthed, da han under vidner blev afhørt af herredsfogeden. Han kunne udpege Røde-Anders som gerningsmanden. Den følgende morgen døde han af sine sår.
Om natten var Anders Lauesen og den ene af de to andre – Nis Tagmoes blevet anholdt. Den tredje Jørgen Jepsen flygtede til de nordfrisiske øer, hvor han i 1802 blev han anholdt på Hallingen – Norderroog – og indsat i arresten i Husum.
Bergens Eg
Der hvor begivenhederne fandt sted, står i dag en fredet kæmpeeg – kaldet ”Bergens Eg”. På denne er der sat en plade til minde om episoden.
- Andreas v. Bergen
Hegereiter für den Apenrader Distrikt
vom Wilddiwb Annes
erschossen am
- Febr. Anno 1795
I de gamle retsprotokoller kan man se, at Nis Tagmos slap med en længere fængselsstraf.
”Andreas Gaf”
Røde-Anders sad indespærret i over et år i det underjordiske fængsel på Brundlund Slot. Denne kælder blev 1866 ændret til vinkælder. Man kaldte den mange årtier derefter ”Anders Gaf”. Anders blev ved Rise Herred dømt til døden ved halshugning – legemet at lægge- på hjul – og hovedet at sætte på en stage.
Meget senere slog en beruset person en ung skovfogedaspirant ihjel ved møllen. Men se denne person blev kun idømt 18 måneders forbedringshus.
Skulle henrettes i Hjordkær
Dommen lød på overlagt mord. Ansøgninger om formildelse blev afvist ved andre retter. Henrettelsen fandt sted den 18. august 1796 på retterstedet ved Hjordkær. Stedet kaldes Æ Stejl (Stejlebakken) og lå på Hjordkær Mark.
Det var ikke muligt at finde en håndværker i Aabenraa, der ville bygge skafottet. Det var ”uærligt” arbejde. Men det lykkedes dog at finde en fra Felsted, der ville udføre arbejdet.
Skarpretterembedet på daværende tidspunkt nedlagt i Aabenraa
Der måtte tilkaldes skarpretter udefra. Skarpretterembedet i Aabenraa var på daværende tid på daværende tid var nedlagt.
I tiden fra 1702-40 tilhørte dette job Hans Christoffer Soltwedel, der foruden at være skarpretter og rakker bl.a. skulle sørge for at holde svin borte fra gaderne samt i de nærliggende kobler og løkker samt på kirkegården.
Skarpretter fungerede som læge
I 1740 blev embedet overdraget til skarpretterenken, Anne Cathrine Støckler, der klarede det med medhjælpere. Hendes datter blev gift med Hinrich Christoffer Røseler, der var søn af skarpretteren i Ahrensböck. De tilhørte en stor og udbredt bøddelslægt. Denne blev ansat den 3. januar 1743.
Ved siden af skarprettertjenesten virkede han trods mange protester fra byens læger som kirurg. Dette blev ham dog forbudt i 1783. Men til gengæld fik han i 1784 lov til at behandle arm – og benbrud samt forvridninger. Han blev den sidste skarpretter i Aabenraa. Han døde i 1783.
Blandt de forpligtelser man som borger havde dengang var også at betale et lille bidrag til skarpretteren.
En henrettelse var en stor begivenhed
Når henrettelsen i 1796 lod vente på sig, så skyldtes det at den assisterende skarpretter ikke havde nogen medhjælper. Efter mange besværligheder fik man omsider rekvireret en fra Flensborg.
Jo sådan en henrettelse var en virkelig begivenhed. Folk strømmede til. Folkemængden skulle ligefrem holdes tilbage.
Epileptikere drak den henrettedes blod
Nu var det også en gammel overtro, at man troede at epileptikere kunne helbredes ved at drikke af henrettedes blod. Også ved den sidste henrettelse i Hjordkær i 1834 var der mødt epileptikere frem. Om kuren virkede, har man dog ikke hørt noget om.
Den sidste henrettelse i Hjordkær
Den sidste henrettelse i Hjordkær skyldtes en kærlighedstragedie. Forbryderen var Hans Fallesen. Han var en ung rebslagersvend fra Aabenraa, der havde tjent på en gård i Kassø i Hjordkær Sogn. Han var forlovet med en ung pige og de ventede et barn sammen.
Rettet i papirerne – kunne ikke blive gift
De prøvede forgæves at blive gift og henvendte sig til flere præster. De blev afvist alle steder med den begrundelse, at de havde rettet i deres papirer.
Skænderi endte med mord
Dagen efter, at Hjordkær – præsten havde nægtet at gifte parret kom de op at skændes. Det endte med at Fallesen slog sin frugtsommelige kæreste, så hun døde. Derefter skjulte han liget i et buskads, hvor det dog ret hurtigt blev fundet.
Til alters – dagen før henrettelse
Hans Fallesen blev fængslet på Brundlund Slot. Her sad han næsten et år, inden dommen blev afsagt. Han blev dømt til døden. Præsten i Aabenraaforsøgte at tale med ham og berede ham for at berede ham på døden. Men han blev afvist. Derefter forsøgte Hjordkær præsten Jep Hansen og for ham lykkedes det. Således blev han taget til alters dagen før henrettelsen.
Fallesen var tæt på besvimelse
Før henrettelsen holdt en stærk fordømmende præst – Davidsen – en skrifttale på tysk. Han fremmanede rædsler for synderen, så denne var besvimelsen nær. Nu søgte Jep Hansen at trøste ham. Begge præster kørte med til Æ Stejl i Hjordkær. Da den dødsdømte så den store forsamling gøs det i ham.
En makaber begivenhed
Beroliget af præstens salmevers gik han bøddelen i møde, men tog selv trøje og halstørklæde af. Han blev bundet for øjnene. Med tydeligt ubehag vendte præsten ryggen til, da han så rakkerknægten slæbe ham hen til blokken ved hårene. Skarpretteren svang derpå øksen og fremviste hoved for den gysende forsamling.
Derefter holdt præsten Jep Hansen en manende tale – om ikke at fordømme forbrydere. Det var det bestemt ikke alle, der var enig med ham i. Han blev bragt i hus af nogle af sine sognebørn i stærkt oprevet sindstilstand – grundet den makabre begivenhed.
Således sluttede den sidste henrettelse på Æ Stejl på Hjordkær Mark.
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- Skoven – (udg. af Dansk Skovridderforening)
- Hans Kristensen: Krybskytter i Sønderjylland
- Slægtsgaarden
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 2.074 artikler
- Under Aabenraa finder du 215 artikler
- Farversmølle ved Aabenraa
- Flugten fra arresten i Aabenraa
- Mordet på Claus Esmarch (Aabenraa)
- Da by-sekretæren blev myrdet
- Henrettet i Aabenraa (2)
- Dengang i Aabenraa By-ting
- Lov og ret i Aabenraa