De glemte at rydde op på Grønland
En fare under isen. Et hemmeligt projekt. Man lukkede i 1967. Et grønlandsk/dansk overvågningsprojekt. Da et atomfly styrtede ned. 10.000 tynder flybrændstof. Amerikanerne oprettede en masse stationer. Værtslandet skal klare oprydningen. Ødelæggende for naturen. Dagligt produceres der affald på Thule – bassen. Og den skal nu opgraderes. Danmark tør ikke tage en konflikt med amerikanerne. Stor amerikansk interesse for Grønland. Udenrigsminister fik et bud på 100 mio. kr. Amerikansk tidsskrift havde offentliggjort en hemmelighed, som den danske regering slet ikke var klar over.
En fare under isen
Vi taler så meget om hurtigere nedsmeltning på Grønland. Mon dette vil bevirke, at vi på et tidspunkt vil kunne se de betydelige mængder af affald, som amerikanerne har efterladt sig på indlandsisen. Måske er det værste sted Camp Century, som de opgav i 1967.
Den såkaldte ”Byen under is” ligger godt 200 km øst for Thule – basen.
På den efterladte base ligger formentlig 9.000 ton fysisk affald i form af bygningsmaterialer, jernbanespor m.m. Her ligger 200.000 liter dieselolie, 24 mio. liter biologisk spildevand samt mængder af stærkt giftige PCB – forbindelser og af lavradioaktivt affald.
På et tidspunkt, hvis klimaændringerne fortsætter, vil der ske større nedsmeltning end tilførsel af ny sne over Camp Century – området. Så vil der ske udsivning af skadelige stoffer til det arktiske miljø.
Her skulle også ligge et atomkraftværk. Et tilsvarende skulle ligge langt under Thule Air Base.
Et hemmeligt projekt
I 1958 påbegyndte amerikanerne arbejdet på Camp Century. Den blev anlagt 8 meter nede. Udstrækningen var på 55 hektar. Varme og el var fremstillet af et transportabelt atomkraftværk.
Man sagde at det var for at studere isen og de atmosfæriske forhold året rundt. I virkeligheden er det et helt andet tophemmeligt projekt, kaldet Project Iceworm.
Projektet skulle omfatte 600 mellemdistance a- bomber, der skulle placeres et 4.000 kilometer langt tunnelsystem under indlandsisen.
Hvert år skulle der blive boret nye tunneller, så missilerne hele tiden kunne skifte position. Hele komplekset skulle dække 140.000 km2. Det ville kræve 11.000 mand til at betjene systemet. Kun statsministeren havde kendskab til mulige atomare aktiviteter men slet ikke af dette omfang. Regeringen var uvidende.
Man lukkede ned i 1967
Først i 1997 kom hele projektet for offentlighedens lys i forbindelse med en rapport om amerikanske overflyvninger af Grønland med atom-bevæbnede fly og Thule- basens rolle i dette.
Så vidt vides blev Camp Centry lukket i 1967. Ingeniørerne havde opdaget at isen forandrede sig mere, end de havde regnet med. Allerede i 1962 begyndte de at notere sammen- trykning af tunneltaget fordi den overliggende sne og is bevægede sig uventet meget.
Efterladenskaber fra Camp Century under isen kan komme til at befinde sig i en afsmeltningszone og ikke i den arktiske is, der skulle have holdt affaldet sikkert isoleret fra et arktiske miljø.
Et grønlandsk/dansk overvågningsprojekt
For at undgå en miljøkatastrofe skal der ryddes op. Og det skal være snart. Men hvem er ansvarlig. Danmark, USA eller Grønland. Spørgsmålet er, hvor meget har Grønland at sige?
Det forlyder at Danmark og Grønland i fællesskab har indledt en fælles overvågning af området. Således viser radarbilleder at basen ligger i 32 meters dybde. Men hvis det går galt, så vil forurenet vand fra basen blande sig med vand i naturen.
Da et atom – fly styrtede ned
I 1957 indførte Danmark ellers en lov, der forbød atomvåben på dansk grund. Det måtte hverken transporteres eller opbevares.
I februar 1968 indledtes et samarbejde mellem amerikanske og danske forskere i oprydningen efter et flystyrt, der involverede et B – 52 kampfly lastet med fire atombomber, som styrtede tæt ved Thule Air Base i januar 1968. Under 0prydningen er mange danske statsborger blevet syge og efterfølgende døde af stråling. Thule – arbejderne mener ikke, at de blev godt nok orienteret om faren v ed at deltage i oprydningen.
Hver af de fire atombomber var 80 gange så eksplosiv som de bomber, der tilintetgjorde Hiroshima knap 20 gange tidligere. Heldigvis var der ingen af bomberne, der sprang.
10.000 tønder flybrændstof
Byen hed engang Ammassalik. Det var Østgrønlands største by. 50 km nordøst for denne by, der i dag hedder Tasiilag befinder vi os i noget der ligner en undergrundsfilm. Tusindvis af rustne olietønder ligger strøet langs kysten. En håndfuld rustrøde bilvrag er halvvejs nedsunken i gruset. Et kaos af krøllede jerndrager fra diverse bygninger skimtes. Gamle kraner og strandede bæltekøretøjer pynter ikke just i landskabet.
Amerikanerne oprettede en masse stationer
Da Danmark var besat af tyskerne, anlagde amerikanerne 14 stationer langs Grønlands øst – og vestkyst. I 1947 lukkede og slukkede man. Alt blev efterladt også 10.000 tønder af flybrændstof.
Lokale har berettet om, at der er udsivning af olie til det arktiske miljø til skade for jagt og fiskeri.
Andre eksperter peger på, at der nok nærmere var tale om 35 amerikanske anlæg på Grønland. Åbenbart har Danmark påtaget sig et betydeligt ansvar i oprydningen.
Værtslandet skal klare oprydningen
Var det ikke noget med, at vores tidligere udenrigsminister Uffe Ellermann – Jensen indgik en aftale med amerikanerne i 1991. Heri hed det sig, at USA, når man trækker sig fra militære anlæg:
- Skal fjerne eller på en anden måde uskadeliggøre alle kendte farlige stoffer, herunder spildolie, kemiske opløsningsmidler, asbest, som kan smuldre, og PCB.
USA opfatter gerne sine mere end 600 militære anlæg i andre lande som bidrag til fælles forsvarsindsats. USA forventer som oftest til gengæld at værtslandet klarer oprydningen – noget for noget.
Tænk, hvis amerikanerne begyndte oprydningen, hvad ville de andre lande så sige?
En talsmand fra Pentagon har tidligere talt om at det er tale om en byrdefordeling. USA havde med sine militære anlæg ydet et forsvar for den fri verden – så måtte andre yde deres ved at tage oprydningen.
Ødelæggende for naturen
Den manglende oprydning i Grønland irriterer grønlænderne. Og så er det vel lige som en flue i suppen, når danske diplomater/politiker modes med deres amerikanske kollegaer. Måske dør fluen, når danske politikere selv beslutter for at betale. Men det bliver bestemt ikke billig, skal vi hilse at sige.
Andre steder på Grønland er der rustne amerikanske olietønder, efterladte køretøjer og andet affald. Og noget af dette er giftigt og ødelæggende for naturen. USA har siden 1940erne haft militære aktiviteter på Grønland.
Dagligt produceres der affald på Thule Air Base
De opererer stadig på den kolossale Thule Air Base, hvor nye mængder affald produceres dagligt. Og mon ikke, de i anledning af Ukraine har udvidet deres aktiviteter heroppe. Således har amerikanerne meddelt at man vil opgradere Thule – basen for at styrke deres position i det Arktiske område. Men hvad denne opgradering går ud på vides ikke.
Dette sted er hverken Grønland eller Danmark. Det er USA. Bevares den danske politimester er den eneste, der har bemyndigelse til at skyde en indtrængende isbjørn. Han har også politimyndigheden over de civilt ansatte. Men resten tager amerikanerne sig af. Det er også dem, der bestemmer, hvem der må rejse til bassen fra Danmark. Du skal godt nok søge gennem det danske udenrigsministerium. Men har du en gammel hash-dom eller har vist interesse for kommunisme, skal du nok ikke forvente at komme ind på basen.
Danmark tør ikke tage en konflikt med USA
Måske findes der slet ikke noget retsligt aftalegrundlag. Og skaden er sket. Den kan blive meget alvorlig. Det er et spørgsmål om politik og moral. Vil Grønland lægge pres på USA, skal det ske via den danske regering. Og Danmark tør ikke tage en konflikt med USA.
Det har og heller ikke let for Danmark. De er klemt inde mellem to supermagters koldkrigsambitioner. Grønland har stor betydning for de to supermagter.
Stor interesse for Grønland
At Trump havde interesse for Grønland, blev anset for latterlig. Men måske lå der noget andet gemt bag denne interesse. Vi har jo tidligere her på siden fortalt om dengang Henrik von Kauffmann gav amerikanerne lov til at bygge baser på Grønland til gengæld for anerkendelse af dansk suverænitet.
I 1944 bestod det amerikanske mandskab på Grønland af 5.795 militærpersoner og civile. Det var dengang 25 pct. af hele befolkningen (21.412). Grønland spiller en helt afgørende rolle for Nordamerika. Hvor meget amerikansk personale – militært og civilt, der er på baserne deroppe lige nu, er hemmelighedsholdt.
Udenrigsminister fik et bud på 100 mio. kr.
Den danske udenrigsminister Gustav Rasmussen var i 1946 på besøg i USA. Han ville såmænd have at vide, hvornår amerikanerne forlod Grønland. Men den amerikanske regering tilbød lige med det samme at købe Grønland. Den danske regering var slet ikke bevidste om amerikanernes interesse for Grønland. Prisen lå omkring 100 millioner dollar. Det var dengang, da Sovjetunionen først forlod Bornholm den 5. april 1946.
I 1951 indgik Danmark og USA en aftale, som gav amerikanerne lov til militært at slå sig ned på Grønland og som fastlagde nye grundregler for amerikansk forskningsarbejde i Grønland.
Amerikanerne løber om hjørnerne med danskerne
Danmark fik fuld suverænitet over øen. Det amerikanske militær fik lov til at bibeholde militærbaserne i meget strengt udstukne områder.
Men det var som om amerikanerne kørte om hjørner med danskerne. De fortalte ikke alt, hvad de foretog sig. Således påbegyndte de Camp Century uden for de militære afmærkede områder. Og omfanget af baserne overraskede også danskerne.
Ganske uformelt ved et cocktailparty fortalte den amerikanske ambassadør at man for resten var begyndt at bygge Camp Century. Den chokerende danske minister indkaldte straks til hastemøde. Men det var ikke så meget de kunne gøre. Amerikanerne gjorde, hvad det passede dem. Danmark kunne ikke stoppe de amerikanske styrker. Den danske udenrigsminister dikterede en totalt medie-mørklægning. Men det var for sent.
Amerikansk tidsskrift havde offentliggjort hemmeligheden
Et par dage tidligere havde et amerikansk tidsskrift ”The Sunday Star” haft en stor artikel om lejren helt uden de danske myndigheders viden. Det danske efterretningsvæsen havde ikke opdaget noget.
Fra dansk side forbød man al kontakt mellem den lokale inuitbefolkning og amerikanerne.
Den danske ambassade i Washington forsøgte at censurere journalisternes rapporteringer om de amerikanske aktiviteter i Grønland. Man ville fra dansk side gerne have det drejet over i noget med civil forskning.
Thule blev den største flyvestation uden for amerikansk territorium, hvilket viser, hvor vigtig den var.
Thulebasen blev i løbet af 1950erne voldsom udvidet. I 1954 etablerede man Camp Tuto, som blev anlagt 25 kilometer sydøst for basen lige op til indlandsisens rand.
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- information.dk
- videnskab.dk
- altinget.dk
- ing.dk
- Exploring Greenland: Cold War Science and Technology on Ice
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.901 artikler
- Under Andre Historier finder du 82 artikler
- Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 386 artikler
- Var Danmark brutal over for Grønland
- Henrik Kauffmann og Grønland (1)
- Henrik Kauffmann og Nato (2)