Egentlig havde NSDAP, nazisterne i Det tyske mindretal under Jens Møller langt større indflydelse end Fritz Clausen og DNSAP. Omkring 40.000 stemmer opnåede DNSAP, men den tyske besættelsesmagt regnede dem ikke rigtig for noget. De fik aldrig indflydelse. Godt nok fik de tre mand i Folketinget, men de formåede aldrig at gribe magten. DNSAP gik meget op i historier og myter. Deres landsstævner fik smilet frem hos almindelige danskere, når DNSAP gik strækmarch og spillede på lurer. Dette er Danmarkshistorie fra 1930 – 45. Ja måske lidt længere. For nazister blev ligesom tyskerpiger og frivillige i den tyske Wermacht betragtet som forbrydere, kriminelle og landsforrædere efter besættelsestiden. De skulle bare straffes.

 

En kort periode uden betydning

Egentlig var det kun tale om en 15 – årig periode i Danmarkshistorien. Den danske nazisme havde ingen rødder og efterlod sig ingen spor. Egentlig var det en ubetydelig gruppe som i 1943 udgjorde 1,9 pct. af de stemmeberettigede (43.309).

 

Jens Møller havde større indflydelse

DNSAP sådan var navnet på de danske nazister, som havde deres storhedstid mellem 1930 og 1945. Man husker især lægen Fritz Clausen fra Bovrup i Sønderjylland. ikke langt ham boede en anden leder af de tyske nazister i Danmark. Det var lederen af Det tyske Mindretal i Sønderjylland, Jens Møller. Man skulle så tro, at disse to havde meget at tale om, men nej. De kunne ikke holde hinanden ud. Og Fritz Clausen mente modsat Jens Møller, at grænsen lå fast.

Jens Møller havde langt større indflydelse hos den tyske besættelsesmagt. Han og hans familie havde et godt personligt forhold til Werner Best og dennes familie.

 

Mystisk dødsfald

Efter at have udstået sin straf, blev Jens Møller dræbt ved et trafikuheld en tidlig morgenstund i 1951. Den officielle forklaring var, at han åbenbart skulle have været træt efter at han en hel nat havde arbejdet hos en gårdejer. Jens Møller var som bekendt, dyrlæge.

 

Det lykkedes i Norge

Det Tyske Mindretal i Sønderjylland vejrede morgenluft med Hitlers magtovertagelse. Nukunne de komme med i Det tredje Rige, og nu kunne grænsen flyttes. NSDAP fik her grobund.

 

Egentlig havde DNSAP ikke den store opbakning i den danske befolkning. De fik kun en begrænset parlamentarisk succes. De fik aldrig mere end 2,1 pct. af stemmerne.

Men de prøvede med den tyske besættelse og den opståede krisesituation, at få magten i Danmark. Det lykkedes jo ganske godt for Quisling i Norge.

 

Hans navne i gemme gå

Da det hele var overstået blev nazister og forrædere puttet i samme suppegryde. Journalisten og modstandsmanden, Børge Outze, skrev i nekrologen om DNSAP ‘ s leder, Fritz Clausen:

• Hans navn i glemme gå, hans minde dø.

 

Fritz Clausen døde i fængslet af et hjerteanfald, inden hans retssag var startet. Rygter vil vide, at has hjerteanfald blev godt hjulpet på vej.

 

En biografi, der aldrig blev udgivet

Egentlig findes der ikke så meget materiale om nazisterne dengang. John T. Lauridsen er nok den herhjemme, der har forsket mest i emnet. Her på siden har vi to artikler om Fritz Clausen og en artikel om Nazister i Tønder.

I Norge har man forsket meget mere i emnet.

I fængslet var Fritz Clausen gået i gang med at skrive sin egen biografi og DNSAP ‘ s historie, men den blev aldrig udgivet.  

 

NSDAP skulle imiteres

DNSAP blev stiftet i efteråret 1930 af ritmester Cay Lembcke. Hans udgangspunkt var, at når nazismen havde succes i Tyskland måtte det samme være tilfældet herhjemme.

I løbet af et par måneder udsendte ritmesteren en pjece, bestående af partiprogrammet på 25 punkter. Hitler skulle gøres til en succes i Danmark. Det tyske NSDAP skulle imiteres i Danmark.

 

576 personlige stemmer

Til Folketingsvalget i november 1932 var der ikke mange stemmer til DNSAP. Lembcke blev beskyldt for det dårlige resultat. Fritz Clausen reddede partiets ære i Sønderjylland med sine 576 personlige stemmer. En magtkamp udspandt sig med Fritz Clausen som vinder.

Han omorganiserede partiet efter tysk forbillede. Og i 1934 indkaldte han til landsstævne i Aabenraa.

 

Landsstævnet i Aabenraa

De årlige partidage i Nürnberg skulle efterlignes i Danmark. Masseiscenesættelsen af det danske folk skulle sættes i gang.

Men nu kom Landsstævnet i Aabenraa ikke til at ligne det i Nürnberg. Det danske parti manglede penge. Men Fritz Clausen kæmpede for at stævnet skulle være en national Samlingsdag for hele vort danske Folk.

Man afholdt de næste stævner på historiske steder. Men det kneb med de historiske kulisser. Ved Citadellet i Fredericia sagde partiføreren:

• Vore Forfædre plejede at vælge deres Tingsted på en Høj, der omfattes af store Stene, og hvor der stod en eller flere store Stene i midten. Også vort Ting finder i Dag Sted omkring store Stene, der bærer Mindesmærker af Bylow, Rye og Lunding, af den tapre Landsoldat, der bragte Sejren hjem, og af dem, der gav Livet for deres Land. Smukkere Symboler kan ikke omfatte et Stævne, hvor danske Mænd er kommen sammen…….

 

I april 1933 havde Folketinget indført forbud mod brug af uniform i politik. Men det blev gang på gang overtrådt, både af DNSAP og Konservativ Ungdom.

Man var kreativ. Således kom kvinderne i smukke og farverige folkedragter.

 

Tre mandater i Folketinget

Folketingsvalget i april 1938 gav DNSAP 31.032 stemmer og tre mandater i Folketinget. I 1939 fik man endda også egen avis, Fædrelandet. Hovedredaktionen lå i Kolding.

Fra Nationalmuseet havde man lånt lurer til videnskabelige forsøg. Det vil sige, at de såkaldte videnskabelige forsøg blev brugt til DNSAP stævner m.m.

Partiet fandt ud af, at lurerne bestemt lod sig anvende med den ønskede effekt. Man besluttede, at købe et par lurkopier bare prisen ikke oversteg 1.000 kr.

 

 

Svigtet fædrelandet

I efterkrigstiden, da retsopgøret var i gang fokuserede medierne gang på gang på de dømte nazister. De havde svigtet deres fædreland og man så helst, at de trådte frem og angrede deres nazistiske fortid.

Men også de kupplaner, som nazisterne havde, har vakt en del interesse.

Og da så de rigtige havde sejret kom der karikaturtegninger af Fritz Clausen frem. Han blev fremstillet som sprællemand og man ser ham iklædt pænt tøj gå rundt i Faarhuslejren med en trillebør.

 

De var farlige!

Kigger vi igen på Børge Outze’ s fremstillinger af nazisterne, så kan man drage den slutning, at de alle var:

• landsforrædere bevidst eller ubevidst
• lederne var kriminelle, enten som bedragere eller seksualforbrydere
• de var drikfældige
• det var de mest farlige personer

 

Børge Outze var af den overbevisning, at alle nazisters navne skulle offentliggøres og udelukkes fra fællesskabet.

 

Bovrup – kartoteket

Måske var det de samme motiver, der lå bag offentliggørelsen af Bovrup – kartoteket i marts 1946. Her havde vi så pludselig en liste på 22.700 nazister, geografisk og alfabetisk opstillet med så vidt muligt angivelse af fødselsår, erhverv, bopæl og indmeldelses dato.

Det var en gruppe modstandsfolk, der tog sagen i deres egen hånd. De mente åbenbart ikke, at nazisterne var straffet hårdt nok. Derfor skulle kartoteket til offentlig kendskab. Her kunne man se cirka halvdelen af de ca. 39.000 danske nazister.

Det er en klar sammenhæng mellem medlemstilgangen og den politiske og militære situation i ind – og udland.

 

Var de psykopater?

40 pct. af de dømte landssvigere havde haft en eller anden tilknytning til DNSAP og nazismen. Men det var ingen belæg for, at betegne de dømte nazister for at være stærkt afvigende fra den gennemsnitlige danske befolkning.

Under retsopgøret mente befolkningen, at landssvigere repræsenterede en gruppe mennesker, bestående af psykopater og folk med lavere intelligens.

Nu behøvede man ikke nødvendigvis, at være nazist for at være landssvigere. Mange var det for egen vindings skyld, herunder også værnemagere.

 

Nægtet arkivadgang

Der har været påstande fremme, at DNSAP skulle have spioneret for den tyske værnemagt, så de havde lettere ved at besætte Danmark. Enkelte forbindelser har det været med DNSAP og Det Tredje Rige, men det kan ikke kaldes landsforræderisk.

Rigtigt er, at DNSAP var hverveapparat for den tyske krigsmaskine, men dette opgav man i 1943.

 

Men egentlig er det lidt svært at behandle emnet på en saglig måde. Arkivadgang er ikke altid lige let. Det gælder både spørgsmål om politiet og regeringens samarbejde med tyskerne, samt erhvervslivets rolle. Måske er den danske arkivlov årsag til den manglende litteratur om nazisternes rolle.

 

En fælles fjende

Mellem 7.000 og 8.000 mænd fra Danmark meldte sig til at kæmpe på tysk side mod Sovjetunionen. Det var flere danskere i tysk krigstjeneste end f.eks. danske søfolk, der kæmpede under allieret flag. Cirka 3.000 af de kæmpende mænd var medlem af DNSAP.

Mange unge blev hvervet under parolen, at man havde en fælles fjende, kommunisterne. Vi skal da også lige nævne, at mange af de frivillige var medlem af Det Tyske Mindretal. Mange af Mindretallets organisationer var dengang nazificeret. Og inden vi nu går for vidt, skal vi huske på, at mange i Det Tyske Mindretal ikke var nazister.

Heller ikke alle uden for Det Tyske Mindretallet var nødvendig nazister, fordi de med den danske regerings tilladelse meldte til den danske Wermacht.

 

Kerneområdet var Sønderjylland

DNSAP var i konstant bevægelse med sine op – og nedture. I 1930erne. Selv i 1943 havde DNSAP medlemsfremgang. Agitationen fejlede ikke noget.

Medlemmerne var unge, og fra at have haft tiltrækning på landet blev partiet et byparti. Kerneområdet havde været Sønderjylland, men efterhånden trak partiet også i Københavnerne. Gennemsnitsalderen steg efterhånden, og flere kvinder kom ind i partiet.

Iøjnefaldende er det at antallet af selvstændige i partiet i 1930 – 35 var 28,6 pct. for så at slutte med 6,1 pct. i 1943. Til gengæld steg antallet af faglærte arbejdere i partiet fra 15,5 pct. fra 1930 – 35 til 27,5 pct. i 1943.

 

Drømmen om noget stort

Partiets parlamentariske indflydelse var dog lig nul. DNSAP udviklede sine egne regler, love og traditioner. De udviklede deres egen politiske kultur og mentalitet. Det var drømmen om noget andet og stort, der lå uden for Danmarks grænser, som de drømte om.

Man var i den grad fascineret af, hvad der foregik i Italien og Tyskland.

 

Børge Outze skrev allerede i 1947:

• Med eet Fællestræk havde alle danske Nazister i Perioden 1940 – 45

De havde Hjerte paa den tyske side af Fronten….

• Det, der glædede det danske Folk, voldte de danske Nazister Sorg. Samtidig med, at de isoleredes i Befolkningen, levede de med i Krigen fra Dag til dag paa en helt anden Maade end andre Danske De tyske Sejre var deres Sejre, og de talte om tyske Slagpladser, Uddannelseslejre og kaserne med fortroligt Kendskab. De danske Nazisters Humørkurve er et spejlvendt Billede af den øvrige danske befolknings. Den steg til Stalingradslaget og faldt derefter. Ligesom Modstandsbevægelsen i lange Tider var en isoleret Del af Befolkningen med sine Kampe og Sorger, sin Angst og sin Glæde, dannede de danske Nazister en Enklave. Man forstod til sidst knap hverandres Sprog…

 

Historie, Myter og Tradition

DNSAP holdt øje med tyske emigranter og flygtninge. Åbenbart er disse informationer sendt til Tyskland. Men det nazistiske ugeblad National – Socialisten holdt sig ikke tilbage for at offentliggøre navnene på de tyske emigranter, der opholdt sig i Danmark.

Man så fordømmende på moderne kunst og litteratur. Man fornægtede den moderne historievidenskab. Man ville helst have de gamle sagn og legender som en slags sandhedsåbenbaring.

Historie, Myter og Tradition var det, der gav folk styrke. Folkets store historiske epoker skulle dyrkes. Oldtiden og ikke mindst Vikingetiden var noget, der passede ind i den nazistiske kultur.

DNSAP førte sin propaganda med rig anvendelse af nationalsymboler. Nationaldragter og rekvisitter fra den danske historie tilsat lyden af lurmusik blev flittig brugt. Man så gravhøje og stendysser i rigt tal. Jo ifølge det nazistiske miljø var de vikingernes sande efterkommere.

 

Kulturkamp

Berthold Brecht blev i den grad nedsablet i nazistiske kredse, men også i borgerlige – konservative kredse.

Poul Henningsens Danmarksfilm fra 1935 blev også i både borgerlige og nazistiske kredse nedsablet, og man fordømte, at man havde brugt negerjazz.

 

Kulturkampen blev overladt til de små partier DKP og DNSAP. De havde henholdsvis Sovjet og Das Dritte Reich som forbillede. DNSAP ‘ s kultursyn frastødte de fleste. DKP ‘ s kultursyn tiltrak mange intellektuelle.

En af de mere kendte forfattere herhjemme, der blev tiltrukket af DNSAP, var Valdemar Rørdam.

 

To verdensanskuelser i Sønderjylland

Fritz Clausen gik meget op i Kultursyn. Russisk fangenskab og genforeningsagitation omkring 1920 havde skærpet de nationale symboler hos DNSAP ‘ s fører.

Der blev indkaldt til Kulturkamp på Folkehjem i Aabenraa. Den socialdemokratiske avis i Aabenraa opfordrede arbejderne til at blive hjemme. Med trods dette mødte 1.100 mennesker op. I talerne blev det slået fast, at Nordslesvig nu var blevet til en Kampplads for to Verdensanskuelser.

 

Sat i scene

Særlig i de første besættelsesår var de nationale kulturmanifestationer sat i scene hos DNSAP. Kreativiteten og opfindsomheden var stor på dette felt.

Man ville af med det syge og fremmede. De syge bøger blev brændt og den udartede kunst blev destrueret i Tyskland. Den skadelige og livsfordærvende jødiske race blev også efterhånden udskilt fra folkelegemet. Dette forhold blev også indlemmet i den nazistiske kulturopfattelse.

 

Et sindssygt makværk

I foråret 1938 var Picassos maleri, Guernica udstillet i København. National – Socialisten omtalte denne begivenhed på forsiden. Under overskriften Den store Dille blev maleriet afbildet med følgende tekst:

 

Dette sindssyge Makværk, der efter “Kunsternes Udsagn skal forestille den spanske By Guernica, efter at Nationalisterne havde erobret den, har fornylig været udstillet under Betegnelsen “moderne Kunst” i København. Almindelige sundt tænkende Mennesker kan naturligvis hverken finde Mening eller Skønhed i dette med forvredne Menneskekroppe, Dyrehoveder, elektriske Lamper og Kohaler bemalte Lærred. Noget værre Møg, har vi sjælden været præsenteret for, men ikke desto mindre skriver den kulturbolsjevistiske Systempresse spaltelange Artikler om den “dybere Mening med Sindsygen”. Danmark – vaagn op!

 

Funktionalisme blev gjort til Jødernes Værk. Ægte Dansk Byggeskik var noget helt andet.

 

Slap for de største kritikere

DNSAP slap i juni 1941 af med deres største kritikere, DKP. Dansk Politi sørgede for at kommunisterne blev anholdt og interneret i Horserød – lejren.

Dets virksomhed blev i august helt forbudt af samlingsregeringen. Arbejderbladet var borte og Fædrelandet var fri for sin skarpeste modstander på den modsatte fløj.

 

Besættelsesmagten førte selv kulturpolitik

Partiet fik lov til at overtage hvervningen til tysk krigstjeneste i juni 1941. Men de var ikke alene m.h.t. at føre kulturkamp. Her spillede forskellige tyske instanser med og imod hinanden. Fra sommeren 1940 begyndte besættelsesmagten sin egen kulturpropaganda. Folkebibliotekerne fik at vide, hvilke bøger, de ikke længere måtte stille til rådighed for lånerne.

Værnemagten stillede op til diverse parader og militærmusik. Dertil kom tyske film og tyske ugerevyer.

 

Stor tilslutning fra det Konservative parti

Halvdelen af dem, der søgte over hos DNSAP oplyste, at de have tilhørt det konservative parti eller Konservativ Ungdom.

DNSAP havde kontakt med italienerne, men disse anså det danske parti, som Hitlers forlængede arm. Et rigtigt samarbejde kom aldrig i gang.

Et nordisk samarbejde kom først i gang, da DNSAP i 1939 kom i Folketinget. Således mødte norske Quisling op til et DNSAP – stævne i Kolding. Han havde tidligere været inviteret til stævner, men sagt nej. Endvidere havde man bedt Quisling om at skrive i Fædrelandet, men også det havde han sagt nej til.

 

Landsstævne i Kolding

I Restaurant Alhambra blev landsstævnet officielt åbnet kl. 16.30 i den store sal. Da føreren, Fritz Clausen, ankom blev han modtaget af små Kolding – piger klædt i hvidt, der gav føreren, blomster.

Adskillige parader blev gennemført gennem Koldings gader. Fædrelandet rapporterede, at nationaldragterne vakte stor begejstring blandt de talrige tilskuere, mens Kolding Folkeblad fandt, at det var et fremmedartet skuespil.

SA – grupperne gik i strækmarch. Ifølge Kolding Folkeblad, kunne koldingenserne ikke tage dette. Under hele forestillingen var politiet massivt til stede for at forhindre optøjer.

Fædrelandet opgjorde deltagerantallet til 25.000. Kolding Avis mente, at der var 3.000 om lørdagen, og det dobbelte antal om søndagen.

 

Smilebåndet kom i brug

Ålborg var udset til at blive hjemsted for det næste landsstævne. Her skulle de skandinaviske ledere igen mødes. Men i 1940 kom nazismen i den originale tyske udgave til Danmark. Kolding blev det sidste sted, hvor landsstævnet blev afholdt. Nu gjaldt det om, at få magten i Danmark, gerne ved hjælp af tyske bajonetter. Men så vidt kom det aldrig.

 

DNSAP’s politiske teater fascinerede ikke for alvor danskerne. Som Kolding Folkeblad udtrykte det:

• Begge stævnedage er forløbet uden uheld og spektakler af nogen art. Smilebåndet er det eneste, der har været i brug.

 

Konservativ Ungdom præget af Italiensk fascisme

Konservativ Ungdom havde hele 30.000 medlemmer i 1935. Medlemmerne skulle uniformeres og optræde i rækker og geled. De ønskede aktivisme og handlekraftig optræden. Men denne militante optræden tog de ældre afstand fra. Det betød, at man ikke længere brugte højre arm som hilsen i 1938. De ældre konservative ønskede ikke at de unge anvendte elementer af nazismen.

Men allerede i 1932 gav den konservative folketingsmand, Ole Bjørn Kraft udtryk for begejstring for den italienske fascisme. Konservative ledere var flere gange i Italien for at lade sig inspirere.

Det konservative studenterblad, Studium var tydeligvis i 1933 – 1934 påvirket fra syd, men afsvor antisemitisme og åndelig tvangspolitik.

 

Massekulturen fungerede som gabestok

Massekulturen fungerede som en gabestok. Man fremstillede det sorte/hvide billede af vindere og tabere. Man gjorde sit til, at man skulle udstøde tyskerpiger, nazister og såkaldte landssvigere. Aviser og ugepresse red højt på en stemningsbølge. Mange mennesker også helt uskyldige blev med navn og foto fremstillet som storforbrydere. Drab og mishandlinger forekom. Hvor stort omfang dette havde, har man endnu ikke klarlagt.

 

Var det Fritz Clausens personage

Den manglende succes for DNSAP skydes ofte over på Fritz Clausens personage. Men er det den rigtige sandhed? I 1940 var det sikkert mange, der havde regnet med, at DNSAP ville have få magten. Man kunne så drage personlig fordel af et medlemsskab.

Fascismen og nazismen udviklede sig stærkest i oprindelseslandene Italien og Tyskland.

 

Regnede med 50.000 stemmer

Til Folketingsvalget i 1943 regnede Fritz Clausen med at få 50.000 stemmer. Partiet havde trods alt 20.000 medlemmer på dette tidspunkt. Den massive tyske støtte gav mulighed for en massiv propaganda. Men det var et misforhold mellem medlemmerne og vælgertilslutning.

 

Ingen opbakning fra Werner Best

I maj 1943 var Fædrelandet ikke mere partiorgan for DNSAP. Hvervningen til den tyske krigstjeneste blev også indstillet. Allerede fra 1942 vidste Fritz Clausen, at han ikke kom til spille nogen parlamentarisk rolle. Det havde Werner Best gjort ham klart ved sin ankomst i København i november.

 

Selv da den danske regering gik af den 23. august 1943, stod Fritz Clausen og hans parti ikke parat til at overtage magten.

 

Bovrup – Kartoteket kan egentlig ikke bruges til så meget. Det er besværligt at anvende på grund af mangelfuld registrering.

 

Dansk Presse skulle vise mådehold

Udenrigsminister P. Munch havde allerede i 1933 opfordret dansk presse til at vise mådehold i forhold til det fascistiske udland. Det var navnlig overskrifter og karikaturtegninger, man havde besvær med. En tegning af Hans Bendix opnåede oven i købet den ære at blive kommenteret i Völkischer Beobachter den 30. november 1936. Dette fik den konservative Christmas Møller og Venstres Oluf Krag til i Folketinget at ytre bekymring for samhandelen.

Under besættelsen måtte hver streg gennem censuren. Således blev Hans Bendix bedt af tyskerne om at holde sig borte fra Blæksprutten. Før krigen havde han fået at vide, at han skulle holde sig borte fra Tyskland. Hans karikatur af nazismen var bestemt ikke tyskernes livret.

 

Kilde: Se

• Besættelsestidens Litteratur A – L
• Besættelsestidens Litteratur M – Å
• Henning Poulsen: Besættelsesmagten og de danske nazister
• John T. Lauridsen: Nu gjalder Luren
• Erik Jensen: Mellem demokrati og fascisme – træk af Konservativ Ungdoms……
• Diverse numre af National – Socialisten og Fædrelandet
• John T. Lauridsen: Vikingernes sande efterkommere (Magasin fra Det Kongelige Bibliotek)
• Fortid og Nutid – diverse udgaver.
• La Cour: Danmark under Besættelsen
• Besættelsens Hvem Hvad Hvor
• Knud Brix, Erik Hansen: Dansk nazisme under Besættelsen (1948)
• Claus Bryld: Samarbejde eller Modstand (1982)
• Claus Bryld: Historie og offentlighed (1984)
• Christiansen: Mandlige landssvigere i Danmark under besættelsen (1950)
• Erik Haaest: Frikorps Danmark – folk fortæller 1 – 3 (1975)
• Erik Haaest: Udyr – eller hvad (1977)
• Erik Haaest: Frikorpsfolk (1995)
• Paul Hammerich. En Danmarkskrønike 1945 – 1972 (1976)
• Ebbe Holman: Forræder, skæbner fra befrielsesdagene (1985)
• Holstein Rathlou: Thi kendes for u – ret (1949)
• Jørgen Hæstrup: Danmark under besættelsen (1979)
• Erik Jensen: Mellem demokrati og fascisme (1983)
• Jens Peter Noack: Det Tyske Mindretal under Besættelsen (1975)
• Henning Poulsen: Besættelsesmagten og de danske nazister (1970)
• Retsopgøret 40 år after (1986)
• Jørgen Sehested: Broholm – mødet (1973)
• Ditlev Tamm: retsopgøret efter besættelses (1984)

 

Hvis du vil vide mere: Så indeholder www.dengang.dk og FB – gruppe Dengang ca. 118 artikler fra Besættelsestiden, herunder:

 

Under København:

• Landsforrædere og landssvigere
• Overvåget – dengang
• Tyskerluder og Drageyngel

 

Under Sønderjylland:

• Den Sønderjyske Efterretningstjeneste
• Det Tyske Mindretal
• Mindretal i Brændpunktet
• Opgøret efter 1945

 

Under Aabenraa:

• Fritz, Nazister og et Kartotek
• Fritz Clausen – Lægen fra Aabenraa

 

Under Tønder:

• Nazister i Tønder

 

På FB Dengang findes en komplet liste med artikler fra besættelsestiden