Dansk Politi – under pres

Tyskerne ville ikke blande sig i interne danske anliggender. Men de overholdt ikke deres aftaler. Efter august 1943 kom der en ny fase i politiets samarbejde med tyskerne. Dansk politi forlangte en ny plan. Tyskerne var ikke begejstret. Først ville Werner Best havde Danmark med i forsvarspagt. Siden blev han aldeles rasende. Dansk politi ville ikke miste befolkningens tillid. Tyskerne ville reducere politiet til det halve. Werner Best: ”Dansk industri har overhovedet ingen betydning for Tyskland”. Han vil bremse for tyske råstoffer. Politiet klagede over reduceringen. Tyskerne havde masser af kritik over for politiets indsats over for Generalstrejken. Dansk politi ville komme tyskerne i møde med øget reducering. Dette var den sidste indrømmelse som Dansk politi gav tyskerne. Dagmarhus havde fået nye alarmcentraler.

 

Tyskerne ville ikke blende sig i interne danske forhold

Med undtagelse af Danmark nægtede de øvrige landes regeringer at acceptere besættelsen og at fungere på regeringsniveau. Det førte til nazificering og/eller skarp kontrol med politiet i de pågældende lande.

Danmark accepterede kun besættelsen under protest. Til gengæld accepterede tyskerne, at de ikke ville blande sig i indre danske forhold.

Dansk politi kunne fungere videre som hidtil dog med udvidede arbejdsområder som bekæmpelse af spionage, sabotage og nedbrydende virksomhed. Hovedopgaven var at holde ro og orden – nu også i forhold til besættelsesmagtens repræsentanter.

 

Tyskerne overholdt ikke deres aftaler

Men tyskernes aftale varede ikke længe. De forlangte arrestationer og interneringer af udenlandske statsborgere og af tyske emigranter. I juni 1941 fulgte arrestationer af medlemmer af DKP. I november 1942 fulgte endnu en aktion.

Den spirende sabotage blev i de første år nidkært efterforsket. Politiets talmæssige styrke blev væsentlig udvidet. Det dansk – tyske politisamarbejde fungerede indtil august 1943. Tyske politifolk og Abwehr henvendte sig til dansk politi, når personer søgtes efterlyst og anholdt, hvorefter dansk politi tog sig af resten.

 

Efter august 1943: Ny fase i det dansk-tyske samarbejde

I august 1943 kom situationen ud af kontrol. En række strejker i jyske og fynske byer udviklede sig voldsomt. Dansk Politi nægtede at bruge vold. Man valgte ikke at slå strejkerne ned. Der blev heller ikke i de tilfælde brugt skydevåben fra dansk politi. De så også passivt til, da tyskorienteredes ejendom blev udsat for ødelæggelser.

Strejkebølgen førte også til regeringens fjernelse og afvæbning af hær og flåde.

Efter dette indtrådte en ny fase i det dansk-tyske politiforhold. Fra tysk side opstod der en stærk mistillid til dansk politi fordi de ikke kunne skabe ro og orden. Dansk politi meddelte tyskerne, at under disse forhold ville man ikke fortsætte sabotagebevogtningen og sabotagebekæmpelsen.

 

Dansk Politi forlangte en ny plan

Der fulgte mange måneders forhandlinger om, hvordan en ny politiordning kunne etableres. Fra tysk side blev forhandlingerne ledet af Paul Kanstein. Han havde siden april 1940 ledet det beskedne tyske politi.

Den 7. september 1943 fremlagde dansk politi en plan, der gik ud på, at man stadig ville varetage opretholdelsen af lov og orden. I tilfælde af større demonstrationer ville dansk politi trække sig tilbage, hvor tysk militær eller politi kunne sættes ind. Politiets bevogtning af virksomheder skulle afvikles.

 

Tyskerne var ikke begejstret

De tyske myndigheder skulle fremover alene stå for eftersøgning og anholdelse af SOE – agenter og andre tyskfjendtlige personer, herunder spioner. Endelig skulle dansk politi ikke deltage i efterforskningen af sabotager, kommunistisk virksomhed og udbredelse af illegale skrifter og lign.

Dette var ikke noget tyskerne kunne acceptere. Forhandlingerne fortsatte sommeren igennem med skiftende forhandlere på tysk side. Kannstein forlod Danmark. I hans sted kom chefen for det tyske sikkerhedspoliti og SD Rudolf Mildner frem til begyndelsen af januar 1944. Så var det den højere SS og Politifører Günther Pancke. På dansk side var det departementschef i justitsministeriet Eivind Larsen sekunderet af Udenrigsministeriets departementschef Niels Svenningsen.

På tysk side trådte nu Otto Bonvensieben til.

Tyskerne var ikke begejstret for danskernes forslag. De svarede ikke engang. De havde netop taget et nyt våben i brug nemlig modterror (Shalburtage) og clearingmord (mord på danske som gengæld for mord på tyskorienterede danskere og værnemagtsrepræsentanter).

 

Werner Best ville have Danmark med i forsvarspagt

Disse våben blev flittig benyttet hele foråret og på tysk side fik man indtrykket af at det virkede. Antallet af sabotager faldt markant fra midten af februar 1944. Tyskerne tvivlede også på det danske politis neutralitet i tilfælde af en engelsk invasion.

Tyskerne havde også lagt mærke til nedgangen i sabotager. Og det fik Werner Best til at appellere til danskerne om større åbenhed. I det dansk-tyske forhold. Han opfordrede danskerne til at tilslutte sig den tyske forsvarsfront eller blive slagmark i den frygtelige krig.

Tyskerne vidste ikke, at englænderne havde dikteret sabotagestop fra midt i februar til midten af april 1944.

 

Werner Best var rasende

I dagene efter den 18. april 1944 blev der iværksat masser af sabotageaktioner og likvideringer af stikkere. Det gik også ud over Bests chauffør Tage Lerche.

Der kom også med det samme en modreaktion fra tyskerne. Således ringede Best til Nils Svenningsen, at man nu fra tysk side ville gribe til stærkere midler. Man ville også fuldbyrde dødsdomme som gengæld for sabotage.

Werner Best sagde endvidere at såfremt dansk politi ikke viste sin gode vilje til at læse de selvfølgelige politimæssige opgaver, ville man fra tysk side skride til indskrænkning af det danske politi.

 

Dansk Politi ville ikke miste befolkningens tillid

Tyskerne bad kort efter dansk politi om også at bevogte Nordwerk. De foretog kun arbejde for tyskerne og hidtil var seks vagter blevet dræbt af modstandsbevægelsen. For ikke at sætte sagen på spidsen valgte politiet en midlertidig ordning.

Werner Best skruede nu bissen på. Han mente at dansk politi inden for en uge kunne udrydde alle illegale virksomheder med deres lokalkendskab og personelkendskab. Det var dansk politi, der skulle drages til ansvar for den stigende sabotage. Ligeledes mente Best at politiet havde forbindelser til de illegale kredse. Fronterne var trukket meget kraftig op efter disse forhandlinger. Og følgerne kender vi.

Det danske politi svarede tyskerne, at man ikke ville miste befolkningens tillid og heller ikke med modstandsbevægelsen. Dette var en klar afvisning af det tyske krav. Werner Best fik overdraget politiets holdning skriftlig og personligt den 5. juni 1944.

 

Tyskerne ville reducere politiets styrke til det halve

Nu skulle der så forhandles med Pancke om politiets nye rolle. Og han gik med til politiets forslag. Fra tysk side blev det foreslået at dansk politi blev indskrænket til det halve. Desuden mente man, at fyringer straks blev sat i værk og helst være afsluttet 31. juli.

Endvidere skulle der afleveres en større mængde våben og de afskediges uniformer og udrustning skulle deponeres så de ikke faldt i de forkerte hænder.

Alle større politienheder skulle opløses. Enheder over 21 mand skulle fremover meddeles Pancke. En særlig overfaldskommando på tre gange 20 mand plus en fører til hver skulle tillades i København. Fra dansk side kom der en hel masse indsigelser. Men dem forlangte tyskerne nu blev fremsendt skriftligt.

 

Werner Best: Dansk Industri har slet ingen betydning for Tyskland

Dagen før var Riffelsyndikatet sprunget i luften. Så denne begivenhed skabte en helt bestemt stemning på mødet.

Svenningsen havde samme dag et møde med Werner Best og sidstnævnte var i meget dårligt humør. Best fortalte, at der nu var ryddet op i Jylland for sabotører og han skulle personligt sørge for at der også blev ryddet op i hovedstaden.

Werner Best mente at dansk industri var helt uden betydning for Tyskland. Så han ville foreslå et stop for råstofforsyningen. Så kunne den danske befolkning mærke konsekvenserne.

Den 24. juni og de følgende dage fulgte en række skrappe foranstaltninger, der viste at Best mente det alvorligt. Men foranstaltningerne fik befolkningen til at reagerer med strejker og demonstrationer.

 

Dansk Politi klager over reducering

Den 30. juni svarede politiet tyskerne i et dokument på 26 sider. Man svarede, at det var nødvendigt med et mandskab på 4.245 mand til at udfører opgaver delvist baseret på tyske interesser. Det andet spørgsmål som tyskerne ville have besvaret var, hvor mange, der arbejdede uden uniform. Svaret var 558.

Når dokumentet var så stor var det fordi man detaljeret beskrev politiets opgaver. Hvis den reduktion, som tyskerne foreslog, skulle gennemføres, ville politiet ikke mere kunne udføre deres opgaver.

Der kom egentlig ikke nogen tysk reaktion. Måske var svaret ventet. Der var også opstået generalstrejke, så tyskerne havde måske andet at tænke på.

 

Tysk kritik af politiets indsats under generalstrejken

Den 1. juli sendte Werner Best et brev til Svenningsen, hvor han gav udtryk for kritik af politiets manglende indsats under generalstrejken. Hvis dansk politi ikke inden for 24 timer og også med våbenmagt ville gribe ind, så ville man ikke tøve fra tysk side.

Tyskerne forlangte nu igen en sabotagevagtordning, som dansk politi flere gange havde sagt nej til. Og det havde Pancke også accepteret. Men han havde hvis skiftet mening.

Åbenbart var der en forskellig holdning, hvordan Duckwiz og Pancke opfattede begrebet Sabotagevagtordning. Igen engang forslog man fra dansk side en patruljeordning. Men det afviste Pancke nu kategorisk. Forhandlingerne blev nu afviklet i en meget spændt atmosfære, der sluttede med Panckes bemærkning om at nu ville man fra tyskernes side overveje, hvad man skulle gøre.

 

Politiet vil komme tyskerne i møde

Werner Best ønskede nu en bedre sikring af virksomhederne med dansk politis hjælp. De måtte fremlægge noget, der var bedre end det hidtidige, sagde han.

Ivan Stamm fra politiet gjorde opmærksom på, hvilken form for patruljering, der foregik i København og Frederiksberg foruden den almindelige patruljering. Fra kl. 20 til kl. 4 fandt en særlig patruljering sted med 5 patruljevogne udstyret med radio. De var hver bemandet med 4 mand, der var bevæbnet med 1 maskinpistol, 3 karabiner og 4 tjenestepistoler. Vognene medførte særligt lysmateriel. Vognene kørte i særlige patruljedistrikter, der var indtegnet på et særligt kort.

På kortet var der også der også de fabrikker, der skulle føres tilsyn med. Der skulle afgives melding, såfremt noget mistænkeligt blev observeret på eller ved fabrikkerne. Meldingerne ville via C.K. blive givet videre til de respektive tyske tjenestesteder.

 

Dansk Politi ville ikke overvåge våbenfabrikker

Fra dansk side tilbød man at udvide patruljekørslen til alle døgnets 24 timer og eventuelt med flere biler. Dog gjorde man opmærksom på, at man ikke overvågede ”Prononzierte Rüstungsbetriebe”.

Man kom også fra dansk side med forslag til hvor man kunne oprette nye politivagter. Det ville kræve yderligere 125 mand samt et ikke ubetydeligt antal pistoler, karabiner og maskinpistoler.

Best mente at planen skulle gennemføres. Under forhandlinger på Dagmarhus deltog lederen af Rüstungsstab Dänemark, Walter Forstmann. Denne ønskede en særordning for B & W i Strandgade. Men da den kom under begrebet ”prononzierte Rüstungsbetrieb” så kunne man ikke i første omgang acceptere dette fra dansk side.

Forhandlingerne var blevet ført i en ordentlig tone uden for mange protester.

 

Dagmarhus havde fået nye alarmsystemer

Dagmarhus havde fået installeret nye telefoncentraler med direkte linjer ud til virksomhederne. Herfra kunne der sendes overfaldskommandoer ud. De var bevæbnet med maskinpistoler og håndgranater. Enheden bestod af 12 mand og to danske guider.

Ejnar Mellerup havde til de danske betjente lavet en instruktion. Patruljerne skulle undgå enhver kontakt med sabotørerne.  Og overlade det til tysk politi.

 

Den nye sabotagevagt var politiets sidste indrømmelse

Tyskerne kunne ikke forstå, hvorfor dansk politi ikke kunne iværksætte den nye ordning med det samme. Det var de meget utilfredse med.

Men fra august måned var den nye ordning til tyskernes tilfredshed så blevet gennemført. I en periode på ca. 7 uger fra generalstrejken forekom der ikke nævneværdige sabotageaktioner.

Denne nye sabotagevagt var den sidste indrømmelse dansk politi gav tyskerne.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – div. Artikler
• politihistoriskforening.dk
• Jørgen Hæstrup: Til Landets bedste 1-2
• Jørgen Hæstrup: Hemmelig Alliance
• Henrik Stevnsborg: Politiet
• Henrik Koch: Demokrati – slå til
• Hans Kirchhoff: Augustoprøret 1943 1-2
• Hans Kirchhoff: Den gode tysker
• Henrik Lundtofte: Gestapo
• John T. Lauridsen: Over stregen – under besættelsen
• Munch: Erindringer 1942 – 1947 (2)
• Esben Kjeldbæk: Sabotageorganisationen BOPA
• Peter Birkelund: Holger Danske 1

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.762 artikler –

 

• Under Besættelsestiden (Før, under og efter) (353 artikler) finder du:

 

 

• Politi – under besættelsestiden
• Gestapo i Syd – og Sønderjylland
• Gestapo i Danmark