Da Aabenraa fik danske gadenavne

 

Til Byggeudvalget

Det var i 1920 i Genforeningens – året. Første gang, at befolkningen hørte om ændring af gadenavnene var på forsiden af Hejmdal den 27. juli.

Dette var i forbindelse med et referat fra et byrådsmøde:

• Danske Gadeskilte. Den danske Fraktion foreslog straks at lade opsætte danske Gadenavne. Da Sagen ikke er så lige til, gik den først til Byggeudvalget.

 

En livlig drøftelse

De danske gadenavne blev så vedtaget på et byrådsmøde den 13. august. Og dagen efter refererede Hejmdal drøftelsen af navnene.

Samtidig blev de danske navne offentliggjort:

• Omdøbningen fandt Sted under en til Tider livlig Drøftelse med paafølgende Afstemning.

 

Haderslevvej og Flensborgvej først efter krigen

I de fleste tilfælde var det de danske versioner af gadenavnene, der blev vedtaget som officielle. Også med hensyn til navnene med ”Chaussee nøjedes man med de danske versioner, Nørrechaussee og Sønderchaussee. Først efter Anden Verdenskrig blev de udskiftet med Haderslevvej og Flensborgvej.

Kun i nogle få tilfælde skete der en egentlig udskiftning af gadenavne og her kom de nationale modsætninger klart frem.

 

Michael Jebsen – en fremtrædende mand

Michael Jebsen Strasse fik sit gamle navn Skibbroen igen. Avisen skriver følgende:

• Der førtes herom en lang Debat. Tyskerne holdt paa, at man skulle beholde det tyske Navn, der var givet for 20 Aar siden, men Danskerne hævdede, at det aldrig var trængt igennem. Endnu bruger Befolkningen Navnet ”æ Bro” eller ”Skibbro”. Borgmesteren fandt det rimeligt, at en af de nye Gader f.eks. til Lensnakke fik Jebsen – Navnet.

Nu var Michael Jebsen ikke hvem som helst. Han var en byens fremtrædende borgere, skibsredder og medlem af den tyske rigsdag. Det gamle rederi har i dag adresse her. Og så vidt ”Den Gamle Redaktør” ved, så ejer familien Jebsen stadig flere huse i området.

Nye og gamle navne

Også Arnsbjerg, som i tysk tid havde heddet ”Fernsicht” fik sit gamle navn fra før 1864 tilbage.

”Haderslebener Landstrasse” fik navnet Gl. Kongevej. Her stemte tyskerne for Gl. Landevej. ”Mädchen – Mittelschulegang” fik navnet Raadhusgang.

Til den var der dog også forslag om Tingvej og Kanalen. Men de fik kun henholdsvis tre og fem stemmer.

 

Ikke ”Polske tilstande” i aabenraa

Til Møllegade (i tysk tid officielt: ”Mühlenfurt”) var også foreslået Mølleforte. Men dette forslag fik kun syv stemmer mod Møllegades fjorten stemmer. ”Forte” ville også have været lidt udsædvanligt i et dansk gadenavn.

Forstalle havde det også heddet i tysk tid. Der blev foreslået Kirkegaardsvej. Hejmdal oplyser ikke om stemmetal, men har den kommentar til Kirkegaardvej, at det

• Jo ogsaa er meget kønnere

Hejmdal slutter sit referat:

• Om Feldstrasse kunde man ikke enes. Man vedtog at udsætte Daaben for dens Vedkommende. Raadmand Nagott forslog for Originalitetens Skyld foreløbig at beholde de tyske Skilte ved siden af de danske, f.eks i nogle Aar, men det forkastedes.
• Voetmann oplyste, at det gjorde man i Polen (og i Tønder red.). Men der var ingen Tilbøjelighed til at indføre ”polske Forhold”, her

 

Lavgade og Callesensgade

I 1921 fik man så løst problemet med Feldstrasse. Den fik navnet Lavgade. Det var nok fordi, at man ønskede et navn med en lang tradition.

Navnet har ikke før været brugt i Aabenraa. Men i Haderslev er det kendt fra 1564.

Elisabethsmindevej fik i 1921 navnet Callesensvej efter bygherren til husene i gaden. Eggersgang, der fik navnene Tværgade og Højgade er ikke nævnt i Hejmdal. Og det er Madevej heller ikke.

 

Madevej og Wollesgyde

I tysk tid var sidstnævnte kun en sti, der på dansk blev kaldt Madesti og på tysk Mayfort. Fra 1921 indgik en del af den i den nyanlagte Havnegade. Dette navn blev senere udskiftet til H.P. Hanssens Gade. Madesti fik så navnet Madevej.

I 1928 genoptog man navnet Wollesgyde, som var blevet afskaffet i 1903.

 

Den idylliske Vægterplads

Og når vi nu er ved de gamle gader, så er det altid noget, der fascineret ”Den Gamle Redaktør” Og det er Vægterpladsen. Jeg kunne godt finde på flere gange om ugen at gå herhen i min frokostpause fra Bo Bojesens Boghandel.

Det er noget fascinerende ved stedet. Og egentlig har vi allerede beskrevet stedet i andre artikler. Det er en af de mest særprægede pladser i Sønderjylland. Det skyldes nok forskellig byggestil med knæk og skæve vinkler. Her ægte idyl.

 

Tanker til de oprindelige boder

Her har vi bydannelse fra ældste tid. Det ligner de oprindelige boderækker, små lave lejehuse, store gavl – og længehuse. De ældste er de tre tidligere vægterboliger. Oprindelig var det små trefags bindingsværksboder fra 1600 – tallene. Og det er vel kun det ene, der er bevaret i den egentlige grundform.

Fra gammel tid har de haft egne navne. ”Tresuren” er fra 1803 og ”Det blinde æsel” er fra 1750.

Her finder vi indskrifter som:

• Soli Deo Gloria, Hilfft Gott, das Ich Meinen Feind Mit Sandfft Muht Überwinde.

 

Borgmesteren fik en god ide

Vægterpladsens maleriske udseende er et fund for turister. Det er nok det mest yndede Aabenraa – motiv.

Det var borgmester Buchreitz, der fik ideen til at genanvende en gammel granittromle. Han bad bysbarnet I:P. Junggreen Have om at udføre skulpturen 1948 – 1949. Og man må jo sige, at denne vægter passer godt til stedet.

 

Kilde:

• Se litteratur Aabenraa
• Sønderjyske Månedsblade
• Heimdal (diverse udgaver)

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 120 artikler om det gamle Aabenraa og omegn herunder:

• Da Gadeskiltene blev skiftet i Tønder
• Da Aabenraa fik sin hovevej
• Gamle huse i Aabenraa (1)
• Flere Gamle Huse i Aabenraa (2)
• Gader og veje i Aabenraa og mange flere