Charles – en dansker og atombomben

Vi har læst Knud Jacobsens bog: ”Danskeren bag Bomben”. Som 19 – årig var han allerede tømrer og bygningskonstruktør. Han byggede en husbåd i Californien. Egen radioproduktion. Han solgte en opfindelse og fik igen penge. Han udvikler elektroskopet. Værktøj til atomfysik. Hans arbejde skiftede karaktergrundet krigen. Arbejdede for det amerikanske militær. Udviklede et omfattende raketprogram. Blandt Oppenheimers få fortrolige. Han var dog ikke med i filmen. Han blev kaldt Onkel Charlie af Oppenheimer. Charlie/Charles mente, at der skulle ti bomber til inden Japan ville overgive sig. Heldigvis fik han ikke ret. De overgav sig efter to bomber. Men hvad tænkte Charles/Charlie i grunden om de store menneskelige omkostninger? Efter Anden Verdenskrig udviklede han våben til Korea – krigen. Nu kender vi ”Den Glemte Dansker” Døde som 76-årig i 1968. Forfatteren har gravet meget dybt. Læs denne bog om den eventyrlige dansker.

 

Vi har læst ”Danskeren bag bomben”

De fleste kender Oppenheimer, men det er nok de færreste, der kender historien om den danske tømrer Charles Lauritsen. Han arbejdede tæt sammen med kendte topfysikere for at udvikle atombomben

Hvem husker ikke Hiroshima og Nagasaki. Ja uha. Det var et masseødelæggende våben. Og det var vel det, der stoppede Anden Verdenskrig. Ja så er det jo lige storfilmen om Oppenheimer. Men vi leder forgæves efter om filmen afslører den danske tømrer fra Holstebro – Charles Lauritsens afgørende rolle i udviklingen af atombomben.

Vi har læst bogen af Knud Jacobsen med titlen ”Danskeren bag bomben”.

 

Tømrer og bygningskonstruktør som 19 – årig

Hans far havde et savværk og sønnen fik en uddannelse lige som faderen som tømrer. Han gik i lære efter 7. klasse. Som 19 – årig var han allerede bygningskonstruktør endda med gode karakterer og en udtalelse om at han var mere end velbegavet. Men også, at han udmærket selv var klar over det. Han manglede aldrig selvtillid.

Han begyndte sandelig at studere til billedhugger på Kunstakademiet

 

En husbåd i Californien

I begyndelsen af Første Verdenskrig blev Charles indkaldt til Sikringsstyrelsen. Men livet som soldat var ikke med hans planer. Så han stak af fra Danmark. Der var også noget eventyrlyst i ham.

Nogle måneder senere ser vi Charles, hans kone, Sigrid og deres søn på en husbåd i Florida. Charles var en dygtig tømrer og havde selv bygget husbåden. Men regningerne skulle betales. Så de solgte husbåden og tog langs den amerikanske østkyst.

 

Egen radioproduktion

De første år gik det dog ikke helt så hurtigt som han havde regnet med. De første år forsøgte han sig uden held som arkitekt og endte i en række tilfældige job.

I 1921 fik han arbejde inden for fremstilling af radiokommunikation. Inden for et år startede han sin egen radioproduktion.

 

Han solgte sin opfindelse

Han var eminent til radioteknologi. Han opfandt en metode til at reducere interferens i radioer, og uden en speciel uddannelse arbejdede han sig op som chefingeniør på en radiofabrik i St. Louis. Det var i 1923.

Ad omveje landede han i Los Angeles med penge på lommen efter at have solgt sin opfindelse

 

Udvikling af elektroskopet

Han blev assistent for nobelpristageren professor Milikan på Californiens tekniske Institut Caltech. Denne gjorde det mulig for ham at tage en ph.d. i fysik. Han fik offentliggjort sin første videnskabelige artikel i 1928. Ja stort set kom han dengang vandrende ind fra gaden.

I lang årrække arbejdede han som underviser og forsker samtidig med at han udgav flere videnskabelige artikler. Han udviklede en stribe røntgenapparater og Lauritsen – elektroskopet som et vigtigt redskab inden for både kernefysik og kræftbehandling.

 

Værktøj til atomfysik

Måske blev han inspireret af sin kone, der i mellemtiden havde uddannet sig til røntgenlæge. I løbet af 1932 ombyggede han rørene til verdens første proton – og ion-accelerator. Pludselig havde han værktøjet til at studere atomfysik.

I 1934 var han den første der skabte kunstig radioaktivitet. Og det var ham, der vidste, hvordan gammastråler blev skabt.

 

Hans arbejde skiftede karakter grundet krigen

Effekterne af hans arbejde skiftede karakter. Endnu engang skulle en verdenskrig få hans liv til at vende i en ny retning.

Han var ikke bange for noget. Han havde en utrolig tillid til sine egne evner. Han var både i flåden, solgte tobak og blev direktør på en radiofabrik. De endte i Californien og nu ville han studere fysik. Dengang skulle forskerne selv lave deres instrumenter. Som allerede nævnt udviklede Charles en masse af disse. Og her havde Charles et fortrin. Jo her var han foran sine venner, fysikerne Niels Bohr og Robert Oppenheimer.  Det gav ham anerkendelse.

I 1939 fik Niels Bohr ham med i Det Kongelige Danske Videnskabers Selskab.

 

Arbejdede for det amerikanske militær

I bogen opridses nogle spændende projekter Charles arbejdede med for det amerikanske militær. Men også efter Anden Verdenskrig arbejde han videre inden for det amerikanske militær.

Han var medvirkende til, at de allierede kunne udvikle radiorør til brug i luftværnsgranater, så man kunne sprænge granaterne i nærheden af tyske bombefly frem for at ramme dem direkte, hvilket var så godt som umuligt.

 

Udviklede et omfattende raketprogram

Næsten egenhændigt udviklede han det omfattende raketprogram i USA. Disse raketter blev brugt i hundredtusindvis under hele krigen. Han nåede at bygge omkring tre millioner raketter til det amerikanske søværn. Han omskabte hele universitetet til en våbenfabrik for studerende, kollegaer, professorer, nobelpristagere. De hjalp alle sammen med at lave raketter til den store guldmedaljer.

 

Blandt Oppenheims få fortrolige

Vores hovedperson var også medlem af Target Committee. Dette var en gruppe på ni mand, som udpegede de japanske byer, der blev mål for atombomben. Det var et kynisk valg, der byggede på, hvor den ville gøre størst muligt materiel skade og muligvis også slå flest mennesker ihjel.

Charles steg hurtigt i graderne. Han blev håndplukket til at udvikle våben, der skulle bruges af de amerikanske soldater mod japanerne. Han skulle løse en række praktiske spørgsmål. Han skulle bestemme, hvordan atombomben skulle udformes og sørge for donatorerne.

Jo Charles eller Charlie som han blev kaldt overthere kom med i atombombe – projektet i november 1944. Han blev hurtigt en af Oppenheimers få fortrolige.

 

Han er ikke med i Oppenheimer – filmen

De kunne nu godt have taget ham med i filmen. Det var nemlig ved en havefest hjemme hos Charles, Robert Oppenheimer mødte sin senere kone, Katherine ”Kitty Oppenheimer. Men vi har dog en dansker med i filmen – Niels Bohr.

 

Han blev kaldt Onkel Charlie

De allierede var i knibe. I foråret 1945 var atomvåbenprogrammet ved at falde fra hinanden. Man kunne ikke bare bruge en kanon som detonator. Man manglede en bombe, der kunne afgøre krigen. Projektet skulle lykkes og Charles C. Lauritsen var en af de seks specialister, der blev valgt. Han blev kaldt onkel Charlie af atombombeprojektets leder J. Robert Oppenheimer.

Charles/Charlie var æresgæst, da bomberne skulle afprøves.

 

Charlie/Charles mente, at der skulle ti bomber til

Ja, Charles Lauritsen var med til at udvikle den bombe, der i 1945 kostede 30.000 japanere livet. Bombet fik kælenavnet Fat Man. Tre dage forinden havde USA kastet atombomben ”Little Boy” over Hiroshima. Her døde mellem 70,000 og 100.000 mand. Og 120.000 døde af følgevirkninger.

Charles/Charlie havde væddet med en, om at der skulle mindst ti bomber til at få japanerne til at overgive sig. Heldigvis tabte han væddemålet.

 

Hvad tænkte Charles Lauritsen egentlig?

Forfatteren Knud Jacobsen mente ikke, at Charles Lauritsen lå søvnløs om natten. Det handlede ikke om at dræbe så mange som mulig men at stoppe krigen. Men her kunne bogen måske godt have dykket ned i Charles/Charlies tankegang. Der var jo endnu flere japanere, der fik følgevirkninger af disse bomber. De fik årelange lidelser.

Beslutningen om at kaste disse bomber er flere gange blevet kritiseret af eftertiden, så det kunne have været relevant at vide, hvad mennesket Charles/Charlie tænkte. Godt nok får vi at vide at han dog var urolig for, hvordan verden skulle håndtere den teknologi, han havde været med til at udvikle. Og han advarede også om udviklingen af brintbomben.

 

69 videnskabsmænd advarede mod atombomben

Interessant er det dog at få at vide, at 69 videnskabsmænd fra Manhatten – projektet efter prøvesprængningen i juli 1945 fortrød udviklingen af det nye våben. De opfordrede endda præsident Truman til at besinde sig og give japanerne en reel chance for at overgive sig., før man sprængte bomben. Man kunne lade bomben detonere på en ubeboet ø. Charles/Charlie var ikke blandt disse 69 videnskabsfolk.

Det var Lauritsen – elektroskopet som de japanske fysikere brugte til at måle den radioaktive stråling i ruinerne efter at både Hiroshima – og Nagasaki – bomberne var udløst.

 

Han udviklede våben til Korea – krigen

Uanfægtet de mange dræbte fortsatte vores hovedperson med at udvikle våben bl.a. til brug i Korea – krigen. Han var en højtstående rådgiver for den amerikanske regering og med i en lang række kommitter og organisationer inden for sit felt. I 1953 blev han kommandør af dannebrogsordenen og modtog en række internationale hædersbevisninger og titler for sit arbejde.

 

Nu kender vi ”den glemte dansker”

Indtil bogen er udkommet var der ikke mange, der kendte ham i Danmark. I Holstebro vil man næppe rejse en statue over ham. En mand, der var med til at bygge atombomben er vel lidt problematisk at mindes.

Jo denne Charles Lauritsen af bundsolid vestjysk baggrund har fået et krater på månen opkaldt efter sig. Og to biblioteker og et laboratorium. På knap 250 sider får vi nu historien om den glemte dansker.

 

Døde som 76 – årig i 1968

Charles Lauritsen levede resten af sit liv i USA, hvor han blev statsborger i 1928. Han døde i 1968 som 76-årig efter en langvarig kamp mod kræft. Navnet Lauritsen levede videre i sønnen Thomas som også blev en international anerkendt atomfysiker. Han døde i 1973.

En spændende bog med masser af interessante oplysninger. Men man lærer ikke rigtig Charlie/Charles at kende. Det kunne jo være interessant at få at vide, hvad der skete, da konen og sønnen rejste til USA på tredje klasse. Vi får kun at vide, at det var en dramatisk rejse.

 

Forfatteren har gravet dybt

Der gives ikke så mange forklaringer på, hvorfor det lige var i atomfysikkens retning, det trak for vores hovedperson. Måske var det fascinationen. Eller var det for at være pioner – det blev han gang på gang.

Der fokuseres ukritisk på Charles/Charlies resultater. Spekulerede han aldrig på de ødelæggelser, hans opfindelser og arbejde kunne resultere i? Det er ellers en fascinerende bog om en glemt dansker. Den amerikanske drøm blev sandelig her til virkelighed. Forfatteren har gravet dybt i arkiverne og talt med slægtninge. Læs denne spændende bog.

 

Kilde:

• Knud Jacobsen: Danskeren bag bomben

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.051 artikler
• Under Besættelsestiden (før-under-efter-Anden Verdenskrig) finder du 406 artikler