Bogreception – den 7. december i Tønder

Du er velkommen til at kigge forbi Jefsens Bog & ide den 7. december kl. 15.30 – 17.30. Her kan I hilse på ”Den Gamle Redaktør”. Her får I indholdet af bogen i kort form. Der er meget mere at læse på www.dengang.dk  Selvfølgelig kan I denne dag få bogen uden porto-tillæg. I kan også bestille den hos www.forlagetaadalen.dk eller bestille den hos din lokale boghandel, hvis I er langt fra Tønder.

 

Den 7. december er jeg draget til Tønder for at præsentere min nye bog ”Grænsen er overskredet”. Det er i den by, hvor jeg er født og opvokset. Du er velkommen til at komme forbi og få en snak.

• 15.30 – 17. 30 Jefsens Bog & Ide

 

Hvad handler bogen egentlig om? Ja på omslaget af bogen kan du læse følgende:

• Jeg forsøger i bogen at beskrive det dansk/tyske forhold i grænselandet både under og efter besættelsestiden. Desuden belyser jeg Det Tyske Mindretals rolle både som offer og som skyldig. De var alt for længe om at tage et medansvar. Mit personlige indtryk er, at der stadig ligger noget had begravet i Sønderjylland.

 

• Efter at besættelsestiden var ophørt, fandt jeg frem til nogle mystiske hændelser i Padborg, men også i Flensborg Fjord, Alssund og Gelting Bugt skete der mystiske ting med dansk islæt. Og de sidste 20 dage, hvor Flensborg var regeringsby, forekom der hændelser, der ikke rigtig er belyst. Mange topnazister forsvandt over den grønne grænse ved Kruså.

 

• Bogen beskriver også drabet på en bager i Padborg den 9. maj 1945. Den Danske Brigade påstår, at de skyder bageren (Asmus Jensen) på flugt over grænsen. Men ved hjælp af diverse dokumenter kan vi bevise, at dette ikke er rigtigt. Officielt bliver sagen lukket i 1947. I første omgang bliver arkivindsigt nægtet. Men sidenhen har vi fået lov til at kigge i arkiverne. Og dette skete efter, at vi havde kontaktet den myrdedes datter og kone. Disse to gav også værdifulde informationer.

 

Vi kigger også i bogen på manden, der brugte sin viden om mordet til at presse justitsministeriet, så han kunne blive i landet. Han stod ellers til at skulle blive udvist.

Så var der lige to villaer i Kollund, som Werner Best brugte som sommerhus. Her arbejdede Asmus Jensen lejlighedsvis.

Sheriffen fra Tinglev var med i likvideringen. Han var med i den lokale modstandsbevægelse. Men han bliver ofte sat i forbindelse med et varulveangreb, som dog var en hævnaktion. Sheriffen skød koldblodigt en tysk officer på Tinglev Station længe efter besættelsens ophør.

I Tønder skulle nazistfamilien Jürgensen absolut dømmes for krigsforbrydelser. Så gjorde det ikke noget, at man brugte falske vidner. En amerikansk domstol havde dømt til døden.

I Løgumkloster blev en kvinde fra Det Tyske Mindretal myrdet. Dette udløste en utrolig mild straf. Dette skabte røre i byen.

Det var massiv overvågning over Mindretallet i Grænselandet. Ikke alle politimestre var lige begejstret for dette.

Vi har fået indsigt i arkiver fra Dibbernhaus i Aabenraa. Det var mindretallets højborg. Her gemmer der sig mange skæbner. Vi kan se, at mange fra Det Tyske Mindretal flygtede fra krigen. Blev de pågrebet, ja så blev man dømt til døden. Men vi kan også se, at mange fra hele landet søgte at komme ind i SS.

I Flensborg skete der ting og sager i de sidste 20 dage, da byen blev udråbt som regeringsby. Mange fik ny identitet og flygtede over grænsen til Danmark og andre steder. Her finder vi også forklaringen på, hvorfor, der var så mange nazister i det offentlige i Slesvig-Holsten.

Og så blev matroser likvideret i både Gelting Bugt samt Alssund. Man kan så undre sig over, at det ikke blev forhindret fra dansk side. Dette skete efter befrielsen.

I bogen kigger vi på to vigtige kartoteker, Centralkartoteket og Bovrup-kartoteket. De var behæftet med mange fejl. Men modstandsbevægelsen brugte ofte disse oplysninger til at likvidere påståede stikkere m.m.

Og så var det lige begrebet ”Værnemagere”. Jo, det var de små, der blev straffet. De store gik fri.

Hvad har vi glemt, at fortælle omkring besættelsestiden? Er det bevidst, eller er der bare ting, som vi hurtigst muligt skal glemme?

Retsopgøret i Sønderjylland var ikke altid demokratisk. Man fulgte ”Gadens Parlament”. Og domstolenes rolle kan i den grad diskuteres.

Måske lå der et ”Hævnmotiv” gemt i det hele? Var det derfor, at man bevidst gik efter Det Tyske Mindretal? Ja herfra mente man, at man kollektiv var blevet beskyldt. Man fornægter ikke, at der var en del, der ikke ville tage afstand eller i hvert fald var lidt for længe om det.

Aabenraa Motorfabrik følte, at de gjorde det helt rigtige. De havde advokater tilknyttet, der mente, at de gjorde det rigtige. Men efter besættelsestiden blev de alligevel dømt. Og sabotageaktionen mod Motorfabrikken var katastrofal. Det endte med en masse arrestationer, folk endte i Kz-lejre og en række dødsfald udmøntede det også i.

Ja så var det lige Knivsbjerg, og en sabotageaktion mod Bismarck-monumentet. Det skabte også røre, at en redaktør ville have dette monument tilbage. Og da junior spurgte, om det var her Hitler lå begravet gav det også store øjne. Det var også på Knivsbjerg, at man høre nogle af ens gode ideer blive omtalt positivt.

Jeg har til bogen brugt over 100 kilder. Jeg ønsker jer god fornøjelse med gennemlæsningen. Og for dem af jer, der har mulighed for at komme til Tønder, ønsker jeg velkommen.