Blegdamshospitalet på Nørrebro
Der var kaos, hver gang en ny epidemi brød ud i København. Der manglede i den grad sygehuse. Da planerne om Blegdamshospitalet, kom frem var der masser af betænkeligheder og advarsler fra de nærmeste naboer. Og aviserne kom, da hospitalet, var etableret med frygtelige historier. Langt senere kunne Berlingske dog berette om, at hospitalet tilhørte eliten i Europa.

Se artikeloversigt
Vi har i slutningen af denne artikel henvist til en række andre artikler omkring sygdom og artikler, der har relevans til de emner, der er taget op i denne artikel.

De smittede var udelukket
Krige førte ofte pest og andre epidemiske sygdomme med sig. Med korstogene fulgte spedalskheden. De angrebne var som udstødte. De boede for sig selv, og bar egen dragt, når de var ude og tigge. De skulle klapre med træstokke for at melde deres ankomst, så folk nå at tage sig i agt for dem.
I spedalskhedshospitalerne holdt man kønnene adskilt. Disse hospitaler var viet Skt. Jørgen. I København nævnes Skt. Jørgens Gaard første gang i 1261. I Christoffer af Bayerns Stadsret fra 1443 påbydes alle, der angribes af denne sygdom at tage fast ophold på Skt. Jørgen.
Bygningen blev bevaret som epidemihospital til 1609.

Den sorte død
I 1350 fortæller et sagn, da strandede et skib på den jyske vestkyst. Den medførte Den Sorte Død. Blodstyrtning hjalp ikke.
Seere fulgte dysenteri, tyfus, malaria, kighoste og mæslinger. I det 16. århundrede fortsatte epidemierne. I 1520 raste en voldsom pestepidemi. I 1629 og 1652 ramtes landet igen af en Blodsot og hidsig Feber. Diverse pesthuse blev oprettet mange steder.

Pesten bredte sig lynhurtigt
Byens dårlige hospitalsforhold var sikkert medvirkende til at pestepidemien i 1711 bredte sig så kraftig. Selv efter de første tilfælde, blev der ikke truffet nogle særlige foranstaltninger til at hindre udbredelsen.

12.000 døde af ”Kopper”
Godt nok gik det lang tid til koleraepidemien i 1853, men ind imellem var der mange infektionssygdomme. Således døde over 12.000 personer af kopper. Men folk døde også af mæslinge, malaria og influenza.

Gode råd mod kolera
Fjorten dage efter, at der var konstateret kolera i 1853, bekendtjorde Sundhedskommissionen, at få at undgå smittefare, gjaldt det om ikke at opholde sig indelukket, fordærvet og fugtig Luft. Det blev tilrådet for ikke at blive forkølet at bære et varmt Bælte om Maven og uldne Klæder nær Kroppen.
Man skulle sørge for Renlighed, saavel i Linned og Lagener, som ved Badning og Vaskning af Legemet. Man skulle endelig vogte sig for uafbrudt Aandstrengelse, nedtrykkendene Sindndslidelser, især Ængstelse og Frygt, Nattevaagen og alt, had der for Resten svækker Legemet. Meget vigtigt skulle man iagtage Maadehold i Spise og Drikke.

Ikke alle kure virkede
På Frederiks Hospital havde man indrettet en særlig afdeling til at modtage kolerapatienter. Man havde også indrettet forskellige teltlejre. Man forsøgte med en speciel Dampseng. Og så måtte patienter pakke sig ind i dyner og tæpper, indtage skoldhed hyldete, og hver halve time skulle de indtage 20 dråber ammoniakopløsning. Resultatet blev en forgiftning, som ikke hjalp mod koleraen.

Da Kommunehospitalet blev etableret
På Søetatens Hospital i Nyboder modtog man 558 smittede personer. Af dem døde de 385. På Garnisonssygehuset i Rigensgade var næsten hele personalet blevet ramt. Man var bange for, at driften helt skulle gå i stå.
Vor Frelsers Arbejderhus på Christianshavn døde 212 af de 343. De fleste af dem hørte til Gadens lette brigade. Også på Nørrevold indrettedes et samlingssted til 50 patienter, men snart rummede stedet 511 patienter, og af dem døde de 311.
Denne koleraepidemi var direkte årsag til opførelsen af Kommunehospitalet i 1859 – 63. Foruden de medicinske og kirurgiske afdelinger, blev der oprettet en Isolationsbygning for enkeltvis forekommende Tilfælde af farlige smitsomme Sygdomme (Kolera, Kopper) med Plads til 20 Senge (senere udvidet til 42) ligelig fordelte paa begge Køn.

Masser af lazaretter
Men på grund af for lidt plads, blev der nødvendigt at anbringe kolera – patienter i selve hovedbygningen. De patienter, der led af epidemisk øjensygdomme blev anbragt på Almindeligt Hospital. To år efter blev det nødvendigt under truslen af en kommende epidemi at oprette et koleralazaret i en tidligere officersbolig på Kastellet. Et par mindre lazaretter blev yderligere oprettet.
Da der i 1871 opstod en tyfusepidemi viste Kommunehospitalets epidemiafdeling atter engang at være for lille, selv om der i dens have blev rejst et ammunitionstelt og en træbarak. Da denne epidemi døde, steg antallet af koppepatienter. Derfor måtte man tage Enighedsværn i nærheden af Hovedbanegården i brug som kappelazaret. Igen viste det sig, at man slet ikke var ordentlig forberedt.

Erkendte dårlige boliger
Det var omkring 1860erne man påbegyndte opførelsen af Lægeforeningens boliger på Østerbro. Man havde endelig erkendt, at der skulle gøres noget ved de hygiejniske forhold.
Landets hovedstad var i 1853 en hygiejnisk katastrofe. Sundhedsvæsenet var underdimensioneret og ude af stand til at håndtere katastrofen. 4.737 københavnere var i løbet af to uger døde. Lægerne havde ikke forståelse for sygdommens årsag. Deres kundskaber stammede tilbage fra ældgamle dogmer. Deres gode råd var ofte til mere skade end til gavn.
Lægerne ordinerede stadig åreladning, grødomslag og spansk flue. Kirkegårdsgraverne på Assistens Kirkegården havde usædvanlig travlt.
Endelig blæste man til kamp mod fattigdom og smuds. Dem, der havde råd flyttede fra loppebefængte pjalteborge på Nørrebro til det nye modelsamfund på Østerbro. Her kunne børnene opleve grønne omgivelser og mærke den friske luft fra Øresund.
Folk boede i faldefærdige lejekaserner, og vi hører i tidligere artikler her på siden om børneliv i rendestenen, kreaturer på tredjesal og glædespiger.
Lægerne blev efterhånden af Georg Brandes udnævnt til Tidens Helt. Det var det da også grund til. For i løbet af få år, ændrede lægestanden sig. Vi kender makabre amputationer fra De Slesvigske Krige.

Øresundshospitalet
Langt om længe fandt politikerne ud af, at der skulle byggeset egentlig epidemi – hospital samt et hospital for kolerapatienter. Til dette fandt man en grund i en grund i Slagtervænget lige syd for Svanemøllen. Her opførtes i 1866 – 1867, Øresundshospitalet.

Pavillon – eller Baraksystem
Såfremt en epidemi antager større omfang skulle der anvendes et større epidemi, måtte man have et større epidemi – hospital. Til dette udvalgtes et areal i den sydvestlige del af Blegdamsfælled. Grunden var tilpas rummelig og afsides.
I modsætning til Kommunehospitalet skulle der bygges efter pavillon – eller baraksystemet. Dette skulle give bedre fleksibilitet. De smittede personer skulle anbringes i tilpas afstand fra hinanden.

Sognepræst advarede
Sognepræsten ved Johannes Kirke, pastor Frimodt ville gerne have lægernes ord på, at smitten ikke kunne nå den nærliggende befolkning og navnlig de tre skoler i Nørre Allé, på Skt. Hans Torv og Blegdamsvejen, som dagligt blev besøgt af ca. 2.000 børn. Men pastoren var også bekymret for den talrige menighed, der hver søndag samledes i kirken. Han skrev bland andet:
– Den naturlige Frygtagtighed og Rædsel, der griber saa mange Mennesker alene ved, at de vide sig i Nærheden af en smitsom, ondartet Sygdom ikke udryddes.
Pastoren foreslog i stedet, at hospitalet blev anbragt i den nordøstlige del af Lammefælleden.

Grundejerne betænkelige
Grundejerne på Blegdamsvejen var også betænkelige. De mente, at hospitalets opførelse vilde medføre skadelige Følger for deres Ejendomme, idet der matte ventes, at Folk vilde frygte for at bo i Nærheden af et saadant Hospital, og at deres Lejligheder derfor vilde synke meget i Værdi.
Indsigelse fra Ting – og Arresthuset
Indsigelse var der også fra inspektør ved Ting – og Arresthuset, som også var birkedommeren i Københavns Amts Nordre Birk. Denne Hr. Schow mente, at placeringen var uheldig, når man betænkte, hvor mange mennesker, der dagligt færdes på Ting – og Arresthuset.
Professor Thomsen mente dog ikke, at smitten kunne overføres gennem luften. Og hospitalet kom til at ligge 25 – 30 alen fra nærmeste beboelse.

Godt indhegnet
Grunden tilhørte Krigsministeriet, og de stillede en række betingelser. Arealet skulle omgives af et stærkt 3 ½ alen højt stakit med dobbelt tjørnehegn inden for stakittet. Der skulle også i et bælte af 30 – 50 alen plantes træer. Man anså det også for vigtigt at anlægge en dyb grøft om hele arealet.
Hovedindgangen skulle være fra Blegdamsvej. Men der skulle også være en udgang til Nørre Allé ud for Møllegade.

12 sygebygninger
Arealet blev større end ventet, på hele 14 tønder land. Nu blev der således plads til 12 dobbelte sygebygninger med 288 senge og en officiant – og en observationsbygning med 24 senge og i telte 100 senge.

Athene vogtede over hospitalet
Hele projektet blev udarbejdet af arkitekt Heinrich Vilhelm Friedrichsen. Han har også stået for Øresundshospitalets oprindelige bygninger. De fleste af hans bygninger var opført af gule sten med sort skifertag. De egentlige sygebygninger var kun på en etage. Administrations – og driftsbygningerne var på to etager.
Administrationsbygningerne var beliggende bag et lille anlæg ud til Blegdamsvej med de berømte magnolietræer. Over den lave portfløj var opstillet hospitalets varetegn Athene, der værger sine børn mod pestgudens pile. Dette var udført af Vilhelm Bissen.

Belægningen var lille
I de første år var belægningen ikke ret stor. Indtil 1883 blev der kun behandlet 30 – 60 patienter hvert år. Men opførelsen af de manglende bygninger blev dog ikke udskudt. Med fuldførelsen af de sidste bygninger fik hospitalet sin endelig form i 1884.

Udlændinge betalte overpris
I de første år skulle indenbys boende på fællesstue betale 1,20 kr. om dagen. Enestue kostede 2,20 kr. pr. dag. Udenbys boende skulle betale en del mere. Udlændinge kom til at betale 6 kr. for en enestue.
Endnu i 1884 blev der kun behandlet 808 patienter. I 1887 var dette antal vokset til 2.130.

584 patienter på en gang
I slutningen af 1883 udbrød der skarlagensfeber. I alt blev der behandlet 5.001 patienter i løbet af et år. Trods diverse udvidelser måtte der i hast skaffes flere telte. Den 10. februar 1884 husede hospitalet hele 584 patienter.

Et barn var ved at blive kvalt
Men ikke alle var lige tilfredse. Det kunne Aftenbladet i februar 1890 berette om. Et barn var indlagt med difteri. Af frygt for smitte måtte barnet ikke modtage besøg af forældrene. Endelig fik faderen en tilladelse. Det han fandt, var at hans barn var ved at kvæles af slim. Trods det, at enhver sygeplejerske vidste, at sådan et barn skulle tilses med jævne mellemrum, lykkedes det først efter lang tids søgen at finde en stuepige, der ville hjælpe barnet. Faderen fik barnet overført til enestue med særlig pleje. Men barnet døde efter få dage. Sygehuset måtte efter faderens klage indrømme, at den sygeplejerske, der skulle føre tilsyn havde vist stor skødeløshed.

Sygeplejerske slog børnene
Den 30. juni 1891 skrev Aftenbladet om en sygeplejerske, der slog de indlagte børn. Således havde sygeplejersken rusket en lille seksårig pige, der var indlagt for difteri i håret. Grunden til sygeplejerskens vrede var, at pigen havde kastet sin mad op. Artiklen vakte naturligvis vrede. Det førte til et sagsanlæg mod redaktøren af Aftenbladet. Han måtte af med 200 kr.
Berlingske roste sygehuset
I 1896 blev hospitalet dog rost i Berlingske Tidende:
– Kjøbenhavn staaer nu blandt de første Byer med Hensyn til sit Hospitalsvæsen, og naar man omtaler Europas store Hospitaler, maa da Blegdamshospitalet nævnes som et Mønsterhospital, baade i henseende til selve Indretningen, Behandlingen og Sygeplejen, der nu i Modsætning til ældre Tid staar paa et hit Trin, idet Functionairerne ved denne nutildags udgaae fra de mere dannede Klasser i Samfundet.
Blegdamshospitalet blev senere udvidet, så man ekstraordinært kunne modtage 600 patienter.

Difteri var en frygtet sygdom
I tidligere tid var difteri en af de mest frygtede sygdomme. Men ved hjælp af serum, der var blevet fundet i 1884, er dødeligheden blevet reduceret betydelig. I 1935 blev 1.757 patienter indlagt på Blegdamshospitalet med difteri. 35 døde.

Nye redskaber
Omkring år 1900 havde lægestanden taget nye redskaber i brug. Nu havde man mikroskoper, røntgenkanoner. Og vaccinationer og antiseptiske forholdsregler blev taget i brug. Man var godt i gang med at halvere børnedødeligheden.

Den Spanske Syge i 1918 – 1919
En af de mest travle år i Blegdamshospitalets historie var under den store influenzaepidemi, den såkaldte Spanske Syge, der i efteråret og vinteren 1918 – 1919 hærgede i byen.
Øresundshospitalet og Bispebjerg Hospital måtte træde hjælpende til. Ved Øresundshospitalet blev der ligeledes rejst telte. Sundholm, St. Johannes Stiftelsen og St. Johannes Stiftelsen indrettede også i hast specielle afdelinger. Men også læger og sygeplejerske blev smittet. En enkelt dag var 280 ansatte syge. Frivillige måtte træde hjælpende til.

Hospitalet nedrevet i 1974
I 1939 blev hospitalet udvidet med en øreafdeling og i 1942 kom en røntgenafdeling til. En selvstændig børneafdeling blev oprettet i 1955. Denne blev så i 1969 overflyttet til Rigshospitalet.
I 1974 blev hospitalet nedlagt for at give plads til Panuminstituttet.
Kilde:
– Blegdamshospitalet i Kjøbenhavn 1879 – 1904
– Steffen Linvald: Blegdamshospitalet (1954)
– Bastholm: Sygdomme i Danmarks Middelalder (1942)
– Carl Bruun: Kjøbenhavn 1 – 3 (1887 – 1901)
– Villads Christensen: København 1840 – 1857(1912)
– O. Nielsen: Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse 1 – 6 (1877 – 1892)
– Klaus Larsen: Smitstof – Kampen mod sygdom i 1800 – tallets Danmark

Hvis du vil vide mere: Om syge, sygdom og sygehuse: Læs
– Livet på Ladegaarden (Nørrebro)
– De Kellerske anstalter på Nørrebro (-)
– Et Hospital på Nørrebro (-)
– Ladegården – dengang (-)
– Pest på Nørrebro (-)
– En stiftelse på Østerbro (Østerbro)
– Røverhistorier fra Lægekunsten (København)
– Skt. Jørgen – helgen, hospital og sø (-)
– Pest i København (-)
– Et Apotek i Haderslev (Sønderjylland)
– Hekseafbrænding i Ribe (-)
– En Fysikus fra Aabenraa (Aabenraa)
– Sygehuse, apoteker og læger i Aabenraa (-)
– Syge mennesker i Aabenraa (-)
– Aabenraas fattige (-)
– Jordemødre, Hekse og kloge koner (-)
– Fattige i Tønder (Tønder)(-)
– Ulrich – en fysikus fra Tønder (-)
– Sygdom og andre lidelser i Tønder (-)
– Apotekeren fra Højer (Højer)
– Den mærkelige læge fra Højer (-) og mange flere

Artikler omhandlende stikord fra overnævnte artikel: Læs:
– Det Gamle Nørrebro – og de Fattige
– Lokummer på Nørrebro
– Raberberlandet
– Den sidste badeanstalt
– At bo på Nørrebro
– Latriner og kloaker på Nørrebro
– Under jorden på Assistens Kirkegård
– Den stinkende kloak på Nørrebro
– Fattiglemmer på Ladegården
– Byggespekulation på Nørrebro
– Livet på Assistens Kirkegård
– Fattiglemmer, bisser og bøller på Nørrebro
– Badeanstalter på Østerbro
– Brumleby på Østerbro