Det var lige før, at manglende fleksibilitet hos Pastor Peter Steen, kunne have medført et arbejderoprør på Assistens Kirkegaard, den 2. december 1887. Det var den store smed og socialdemokrat Adam Pedersen, der blev begravet og ført til graven af 10.000 arbejdere.

Den 2. december 1887 blev den store socialdemokrat, smed Adam Pedersen, begravet. Man startede med en højtidelighed i Forsamlingshuset i Rømersgade. Kisten førtes derefter til Assistens Kirkegaard. 10.000 mennesker fulgte den afdøde.

 

Forbud fra præsten

Den afdøde havde frabedt sig ”præstelig begravelse”. Man havde forhandlet sig frem til, at den fungerende kirkebetjent indskrænkede sig til ritualet. Endvidere havde man ønsket at medarbejdere og partikammerater skulle bringe ham partiets tak og farvel.

Men på kirkegården skete følgende. Efter at der var udført en Koral, trådte Pastor Peter Steen frem og sagde, at der var nedlagt forbud mod, at der taltes efter at jordpåkastelsen havde fundet sted. Pastoren udtalte:

• Jeg opfordrer derfor alle til ikke at vise usømmelig adfærd her på dette hudindviede sted ved at overtræde forbuddet. Jeg skal indskrænke mig til ritualet Og nu vil jeg se, om nogen af denne forsamling har mod til at blotte deres hoveder for Guds hellige ord. Jeg henstiller til Hr. politiassistent
  Rantzau, at sørge for forbuddets overhold.

Derefter bad Pastor Steen fadervor og foretog jordpåkastelsen, men kun ganske få af forsamlingen fulgte opfordringen til at blotte hovederne.

 

Et pinligt indtryk

I det store følge på 10.000 mennesker, hvoraf ingen gjorde forsøg på at bryde det således nedlagte forbud, gjorde præstens ord et pinligt indtryk. Ganske særlig vakte det forargelse, at præsten kaldet det usømmelig adfærd, at en af afdødes venner havde ønsket at sige afskedsord ved en gammel partifælles grav.

Stille og rolig spredtes den store menneskemængde, efter at man havde ladet blæse en Koral over graven. Mange havde dog lyst til at fortælle præsten nogle ”sandhedsord”.

Denne Adam Pedersen var en af de store fortaler for, at de danske arbejdere skulle organisere sig. Med de havde svære vilkår. Og præstens opførsel blev betragtet som diskrimination.

 

Internationale bliver dannet

I sommeren 1871 startede man en afdeling af en Dansk afdeling af Den internationale Arbejderforening (Internationale). Tidligere havde det dog været en hvis forståelse fra de danske arbejdere til at man skulle organisere sig.

 

Ny næringslov

Ved den ny næringslov i slutningen af 1850’erne ophævedes lavtvangen. I 1862 opløstes hovedparten af de bestående lav. Mange arbejdere var tydeligvis meget tilfredse med at stå helt frit. Ude i Europa var man længere fremme. I Danmark var det som om enhver er sin egen lykkes smed.

 

Mange måtte have ekstra hjælp

Men de store dønninger fra Europa kunne man ikke dæmme op for. Lønningerne blandt danske arbejdere blev holdt nede på et absolut minimum. 2/3 af arbejderne hos Burmeister måtte have offentlig hjælp, for at kunne klare sig. Og når man dengang fik offentlig hjælp, ja så mistede man sine borgerlige rettigheder, og valgret kom slet ikke på tale.

 

Den første spæde start

Pio, Brix og Geleff blev inspireret og en organisering af de danske arbejdere tog sin begyndelse. De første, der startede var i 1869 – 1870 typografer, træskomagere og skibstømrere.

I 1873 blev der dannet en halv snes fagforeninger, og blandt dem, var Københavns Smede – og Maskinarbejderforening. Og det er så her, vi finder Adam Pedersen.

Men provinsen måtte også med, ellers nyttede det ikke noget. Og de københavnske arbejdsgivere kunne let skaffe uorganiseret arbejdskraft. Derfor stod fagbevægelsen faktisk temmelig svag.

 

En dyr kamp

I 1876 – 1877 lykkedes det at få oprettet fagforeninger ude i landet, men arbejdsførernes flugt til Amerika og det hårde tryk fra arbejdsgiverne og samfundet var lige ved at kvæle fagbevægelsen.

I 1885 udløste en arbejdsnedlæggelse for bedre løn, en smede – lockout. 24 fabrikker smed smedene ud og forlangte at de skulle melde sig ud af deres fagforeninger.

Konflikten varede i 4 måneder og omfattede 1.000 mand. På papiret tabte arbejderne. Men man havde opnået at få ret til at organisere sig. Efter konflikten faldt medlemstallet dog fra 1.500 til ca. 300 i april 1886.

 

Dansk Smede – og Maskinarbejderforbund dannes.

I 1888 vedtog man at danne Dansk Smede – og Maskinarbejderforbund., men det oplevede den store smed og socialdemokrat Adam Pedersen ikke.

Kilde: 

• Litteratur Nørrebro
• Litteratur København (under udarbejdelse) 
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Nørrebro finder du 304 artikler

 

• Livet på Assistens Kirkegaard
• Arbejdere og Industri på Nørrebro 2
• Arbejderne på Nørrebro
• Industri og Arbejdere på Nørrebro
• Kampen på Fælleden
• Stauning på Nørrebro
• Louis Pio på Nørrebro
• Barn på Nørrebro
• Da arbejderne organiserede sig og mange flere 

Redigeret 11.04. 2022