Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Ballum Sogn

Januar 27, 2025

Ballum Sogn

Søfart var kun et supplement – dengang. Mere eller mindre sammenbyggede landsbyer. Længst ude mod vandet – Vesterende. Allerede i 1200-tallet skaffede bispen sig jordegods. De fleste gårde hørte til Ribebispen. Ret til marsk-jorden. Hoveri blev erstattet af pengebeløb. En stolt bondebefolkning. Bønderne købte selv deres gårde. Ballumkvæget. De stakkels bønder havde særstatus. Landbruget i 1832.Koner og ugifte kvinder gik i gang med at kniple. Handel og sejlads langs med vadehavet. 45 huse i Ballum blev renoveret. Klægager – Danmarks smukkeste bondegård 2017. Vi besøger Lorenzens gård. Hans Lorenzen blev landmand. Hansigne udgav en hel masse bøger. De blev begge anholdt. At opsøge gamle kniplingsmønstre.

 

Søfart kun et supplement

Tidligt var sognet og øerne involveret i søfart og handel. Langs kysten har der været varierende erhvervs – og kulturmønstre. For befolkningen langs kysten har søfarten været afgørende for økonomi. Levevis og kultur. Men for Ballum var det vigtigt supplement. Det grundlæggende erhverv var og blev landbruget.

 

Mere eller mindre sammenbyggede landsbyer

Gesten hæver sig 5 – 6 meter over marsken, og man ser bebyggelsen langs randen af gesten. Vi oplever gamle vestslesvigske gårde af mørkbrændte, rødviolette sten. Men her er også mørkerøde og hvidkalkede småhuse med gavlkviste over dørene.

Ballum består jo af en række mere eller mindre sammenbyggede landsbyer. Fra gammel tid har man sørget for at bygge i sikkerhed for stormfloder. Nordligst langs kanten af marsken ligger Vesterende, Østerende og Mølby.

 

Længst ude mod vandet – Vesterende

Længst ude ved havet ligger Vesterende med kirken. I dag har den samlet sig nogle få gårde og en masse småhuse omkring sig. I søfartens og kniberiets historie var der endnu flere huse. Der boede mange søfolk og kniplepiger her.

Vesterende var i ældre tid på trods af privilegerede byers protester – vokset op til at blive en hel lille handels – og håndværker-by, der kunne betjene et større opland.

De fire egentlige bondebyer – Vesterende, Østerende, Bådsbøl og Husum omfatter fra gammel tid 48 gårde på den frugtbare gestjord tæt på marsken.

 

Allerede i 1200 – tallet skaffede biskoppen sig jordegods

Allerede fra begyndelsen af 1200-tallet havde biskoppen i Ribe skaffet sig jordegods i området. Der var forholdt spredte besiddelser fra Ballum i nord og Møgeltønder i syd. Det var især inden for dette område, at de såkaldte kongerigske enklaver blev dannet i 1400-tallet.

Disse enklaver hørte fuldt og helt under kongeriget Danmark og var under danske love og dansk retssystem. De var administreret af danske embedsmænd og havde dansk kirkeordning og senere dansk skolesystem. Andre love og regler fulgte de under det selvstændigt styrede hertugdømme Slesvig.

 

De fleste gårde hørte til Ribe – bispen

Den overvejende del af Ballums gårde hørte allerede fra middelalderen til Ribebispens og Ribe Domkapitels besiddelser, men de hørte ikke under den samme godsadministration. Ballum enge og jorden i den nordlige del af sognet med byerne Vesterende, Østerende, Bådsbøl og Husum hørte under Riberhus. Den sydlige del af sognet med byerne Bunti og Rejsby hørte under Møgeltønderhus. En enkelt gård i Bunti hørte under Trøjborg, som ligeledes hørte til bispen.

Efter reformationen overgik kirkens gods, her som alle andre steder i Danmark, til kongen. Riberhus og Møgeltønderhus blev til to kongelige len. Fordelingen af Ballums byer mellem disse to forblev samme som før.

 

Ret til Marsk – jorden

De gamle gårdes ret til marsk-jorden i Ballum enge blev fastholdt gennem århundreder.

Da Hans Schack døde i 1676, blev grevskabet Schackenborg oprettet. Schack overtog det kongerigske jordegods i Vestslesvig med undtagelse af Trøjborg. Dermed overtog han godser, hvor bønderne i omkring 100 år havde været meget frit stillede under kronen.

 

Hoveri erstattet af faste pengebeløb

Bortset fra Ballum-bøndernes hoveri til Trøjborg i nogle årtier havde bønderne stort set fået det besværlige og omkostningskrævende avlshoveri samt landgilde, der oprindelig afregnedes i naturalier, erstattet af faste pengeudgifter.

 

En stolt bondebefolkning

Derfor var det en stolt bondebefolkning med stor selvbevidsthed, som mødte Hans Schack. Stoltheden skyldtes ikke bare friheden for hoveriet, men også den gode økonomi. Svenskerne havde ikke formået at knække dem.

De havde tidligt vænnet sig til at handle med og afsætte deres produkter på egen hånd. Dette faldt dem let. De kunne både læse, skrive og regne. Nej, det var ikke ydmyge og underkuede borgere, som Hans Schack havde med at gøre.

 

Bønderne købte selv deres gårde

I 1774 blev gestjorden i Ballum udskiftet. I 1775 købte bønderne selv deres gårde til selveje. Alle fik sin part af gode og dårlige jorde. Først i vor tid blev der gjort for alvor bod på jordfordelingerne.

Ved udskiftningen blev gårdene ikke flyttet ud af landsbyerne i første omgang. I forvejen var nogle af landsbyerne meget langstrakte, for det andet lå den enkeltes gårds fenner alligevel spredt, så fordelen ved en udflytning var begrænset og for det tredje var bygningerne allerede på det tidspunkt grundmurede.

 

Ballumkvæget

De fleste havde dengang baseret deres økonomi på opfedning af stude. Ballumkvæget var gennem århundreder have været kendt for sin gode kvalitet. Denne efterspørgsel havde i 15 – 1600 årene gjort Danmark til en af hovedleverandørerne af stude. Det dannede grundlag for rigdommen hos adelen, der i 1577 fik eneret på studefedning i kongeriget.

 

De Slesvigske bønder havde særstatus

De slesvigske bønder bevarede derimod retten til studefedning. Mens studehandlen fra kongeriget mistede sin betydning efter 1660, beholdt bønderne i marsken og bønderne på østkysten fra Kolding til Løjtland deres ”særstatus” i den europæiske fødevareforsyning op til 1900 – tallet.

Man havde siden middelalderen været afhængig af det europæiske marked og skiftende konjunkturer. Det gjaldt ikke mindst til Holland.

 

Landbruget i 1832

Den første beskrivelse af landbruget i Ballum har vi fra 1832, da den slesvigske statistikker og geograf, Georg Hansen beskrev det. Da var den gamle handel med Holland ophørt. Det dominerende marked var nu Hamborg.

Men nu kom de store engelske stude, hvor tolden blev beregnet pr. stk. og ikke vægt. De store tungere dyr blev billigere end jyske med det finere kød. Dette var baggrunden for det engelske korthornskvægs sejrsgang i marskegnene i begyndelsen af 1800 – tallet. I Ballum havde man helt samlet sig fra 1832 for samles om at opfede sit eget røde Ballum kvæg.

 

Koner og ugifte kvinder gik i gang med at kniple

Det var velhavende handelsmænd på Tønderegnen og lokale købmænd som ansatte et stort antal koner og ugifte kvinder til at kniple. Også mange søfolks koner og døtre fik arbejde inden for denne industri, når de ikke kunne finde arbejde i landbruget.

Kniplingshandlerne leverede kniplepigerne garn og mønstre. De betalte for de færdige kniplinger pr. alen. Betalingen var ca. 50 % af kniplingens salgspris. For de billigste mønstre var det 1 ½ skilling pr. alen. En kniplepige levede i yderste fattigdom, mens kniplingshandleren tjente gode penge og var en velhavende og mægtig mand.

I 1832 skrev Georg Hansen specielt om kniplerskerne. At selv om de nøjsomt levede af kaffe og brød, kunne de ikke tjene til føden:

  • Forkrøblede og nervesvage kan disse skabninger ikke overgå til andet arbejde, deres siddende liv har gjort dem uduelige til alle anstrengende huslige arbejde, og ingen daglejer vil gifte sig med dem, mens de robuste jyske tjenestepiger, som man før stolt så ned på, nu er en gangbar ægteskabsartikel.

I løbet af 1800-tallet begyndte det at gå ned ad bakke med kniplingshandelen, dels fordi moden ude i verden ændrede sig, og dels fordi maskinfremstillede kniplinger efterhånden trykkede prisen på de håndlavede produkter.

 

Handel og sejlads langs Vadehavets kyster

Fra det 16. til og med 1800-tallet deltog Ballummer også i handel og sejlads langs Vadehavets kyster eller investerede i anparter i handelsskibe. Desuden tjente mange Ballummer i deres yngre dage som matroser og evt. senere som kaptajner på fremmede skibe.

De fleste husfolk i Ballum og omegn drev kun fiskeri som erhverv før 1800. Selv da tiderne blev dårligere drev de fleste husfolk kun fiskeri som bierhverv.

 

45 huse i Ballum blev restaureret

I 2015 blev der afsluttet et projekt i Ballum, der sikrede 45 huse en restaurering. Det var A.P. Møllers Fond, der bidrog med 23 mio. kr. I overvejende grad gik pengene til stråtage i stedet for eksisterende faste tag og til udskiftning af grimme plastvinduer.

 

Klægager – Danmarks smukkeste Bondegård 2017

I 2017 valgtes gården Klægager til Danmarks smukkeste bondegård af foreningen Bygningskultur Danmark. Gården blev bygget i 1857. Stalde og lader er indrettet til selskaber og i stuehuset er der plads til overnattende. Her er de gamle stuer, hvor gæsterne kan nyde opholdet. Der er et bibliotek med en udsøgt samling af bøger om egnen.

Det var her på gården de gamle digegrever boede. Gården er det højeste sted i området. Og gården blev møllerens bryllupsgave til datteren og svigersønnen. Det er en firelænget bevaringsværdig gård og den er firelænget. Den har siden været i slægtens eje og er det nu i 7. generation.

Klægager blev hovedsagelig bygget af genbrugte materialer, såsom, sten fra Trøjborg og andre nedlagte gårde og rømmer, der var skyllet i land

 

Vi besøger Lorenzens gård

Når vi nu er i Ballum, skal vi da også lige besøge Lorenzens Gård.  Hans Lorenzen kom på Tønder Seminarium og blev Anden Lærer i Bådsbøl. I 1890 blev han førstelærer og giftede sig med Hansigne Lorentzen, datter af den just afgåede førstelærer.

Hans Lorenzen var dansksindet og meget engageret i det lokale liv. Det fik myndighederne til at forflytte ham til Ditmarsken. Så tog han sin afsked, hvilket var muligt, fordi hustruen i 1907 sammen med hendes søster Hanne havde arvet forældrenes lille gård i Husum.

 

Hans Lorentzen blev landmand

Med sin familie og gode navn i ryggen købte Hans Lorenzen nu jord til og blev landmand. I 1920 købte han så den store gård i Bådsbøl. Han fortsatte det dansksindede arbejde og fik mange betroede hverv. Ja han opnåede endda også at blive ridder af Dannebrogorden.

 

Hansigne udgav en række bøger

Efter at have født fem børn arbejdede Hansigne også for danskheden. Hun udgav en række bøger. Af hensyn til hendes mands ansættelse i det preussiske skolevæsen blev hun nødt til at udgive under pseudonym. Efter at hendes mand havde sagt op, kunne hun udgive hendes bøger under eget navn.

 

De blev begge anholdt

I 1914 blev både Hans og Hansigne anholdt. De sad begge fængslet i Flensborg. Kort efter sin litterære debut påbegyndte hun sammen med hendes datter (Anna Kjems) det arbejde som skulle blive hendes hovedopgave.

 

At opspore gamle kniplingsmønstre

Omkring 1908 indledte hun sit store arbejde for at indsamle og opspore typiske mønstre fra kniberiets glansperiode omkring 1800, Vi har tidligere skrevet om hendes bedrifter her på siden.

Det Tønderske Kniplingsdepot med Hansigne Lorentzen blev oprettet i 1921. Hun fik hjælp af datteren Cathrine Lorentzen. I 1929 blev der oprettet en knipleskole i Tønder. Ja lige som hendes man blev Hansigne også hædret. Hun fik også en masse tillidshverv.

 

 

Kilde:

  • dengang.dk – diverse artikler
  • klaeger.dk
  • Peter Dragsbo: Ballum – et sogn ved Vadehavet
  • Tidsskriftet ”Slægtsgaarden”

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 2.218 artikler
  • Under Sønderjylland finder du 273 artikler
  • Under Højer finder du 97 artikler
  • Under Tønder finder du 380 artikler

 

  • Ballum
  • Bispens Birk i Ballum
  • Ballum for mange år siden

En degn fra Ballum

Ballum for 191 år siden

Færgefart mellem Ballum og Rømø 1-2

Da Birthe fra Ballum forsøgte selvmord

Klager over præsten i Ballum

Agga – en sønderjysk pige (b)

Mellem Højer og Ballum

Ballum – dengang

Jagten på Mærsk – Familien

Da Ballum næsten fik en havn 

Langs Brede Å

 

  • Rømø

Rømø – fra sandflugt til turister

Rømø 1807

Anekdoter fra Rømø 1-3

Rømø under besættelsen

Borrebjerg på Rømø

Da Rømø fik et Nordsøbad

Rømø – den tredje tur

Rømø en ø i Vadehavet

Rømø -endnu engang

Skibe og søfolk fra Rømø

Omkring Rømø – dæmningen

Da Fanø, Rømø og Langli forsvandt

En fortidsskov i Vadehavet

Kurbadet på Rømø

Vægfliser fortæller historien

 

  • Lige i nærheden
  • Pastor Jacobsen fra Skærbæk
  • Bredebro – dengang
  • Hvem ejede Brede Kirke?
  • Brede – under besættelsen
  • Jordsand 1-3
  • Søfolk fra Emmerlev
  • Kogsbøl ved Emmerlev
  • Kansleren fra Emmerlev
  • Emmerlev Skole
  • Kniplinger nord for Højer
  • I en kniplestue
  • Stormflod i Vadehavet
  • Stormflod som Guds straf
  • Stormflod – endnu mere
  • Et tredobbelt mord i Øster Gasse.

 

  • Kniplinger
  • Tønder Kniplinger – den sjette historie
  • Tønder Kniplinger
  • Tønder Kniplinger – endnu mere
  • Tønder Kniplinger fra husflid til Industri
  • De stakkels Kniplepiger
  • Kniplinger – nord for Højer

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland