Artikler
Juli 24, 2008
Egentlig var Christian Michael Rottbøll en helt. Men tyskerne ville have fat i ham. Og to danske kriminalbetjente fyldte ham med bly. De fulgte tyskernes ordre. Den 26. september 1942 genlød Vordingborggade (Øresundsgade) derfor af pistolskud. I nr. 19 på femte sal omkom en af de første, der organiserede en modstand mod tyskerne. Ved obduktionen blev der påvist 16 skudsår.
Den 26. september 1942 lød der en masse skud i Vordingborggade 19 på Østerbro. Dengang hed gaden, Øresundsgade. Christian Michael Rottbøll blev skudt ned af dansk politi.
Aldrig efterforsket
Drabet blev aldrig efterforsket. Og hvad der egentlig skete, var det ikke rigtig nogen, der kan forklare. Politiet forklarede, at det var Rottbøll, der skød først, mens andre mente, at det var dansk politi, der brutalt skød faldskærmschefen ned.
Ved obduktionen blev der påvist 16 skudsår, deraf den ene i højre tindings-region.
Da budskabet nåede til Rottbølls hjem på Børglund Kloster blev møllevingerne drejet i kors. Sådan står de stadig.
I allieret tjeneste
Rottbøll var chef for Special Forces operationer i Danmark, og egentlig var han i allieret tjeneste, da han blev skudt ned.
Han var elitegymnasiast, soldat i Livgarden, på dannelsesophold i udlandet og levede i perioder som kvægfarmer i Argentina. I efteråret meldte han sig frivillig til Den finske Vinterkrig. Efter den 9. april søgte han til England, for at melde sig på de allieredes side i kampen mod nazisterne.
I England gennemgik han en hemmelig militær skoling.
Dusør for nedskydningen
Både Land og Folk samt Frit Danmark mente, at Rottbøll blev myrdet af kriminalassistent Øst. Det var almindelig kendt, at der ikke ville blive skudt på faldskærmsfolk, hvis man stødte på dem. Alligevel tømte de danske betjente deres pistolmagasiner i kroppen på Rottbøll.
Ja politiet belønnede Øst for sin ”dåd” ved at udbetale en dusør på 300 kroner.
Politidirektør Stamm meddelte i en dagsbefaling til hele korpset:
Rottbøll blev dræbt af dansk politi under udførsel af en mission. Han mødte også store vanskeligheder fra både det officielle og uofficielle Danmark.
En læge ved navn, Esther Ammundsen blev i Københavns Byret blev idømt 6 måneders fængsel, fordi hun havde hjulpet faldskærmssoldaterne.
Sovjet tøvede med at anerkende Danmark
Rottbøll blev på tysk krav begravet i stilhed den 4. oktober
Nedskydningen af faldskærmssoldaten var et vendepunkt. Pludselig kunne man ane en modstand mod besættelsesmagten. Var vi et tyskvenligt land? et neutralt besat land? Eller var vi faktisk i krig med Tyskland efter den 29. august 1943. Det var den dato, hvor regeringen gik af.
Især Sovjetunionen tøvede med at anerkende Danmark som allieret.
Frihedsbevægelsens første pionerer blev anset for landsskadelig.
Den første nedkastning var en fiasko
Den engelske organisation SOE var begyndt at nedkaste faldskærmsagenter over Danmark. Rottbøll kontaktede Dansk Samling om hjælp til at skaffe indlogering, sendesteder for radiotelegrafister, rationeringsmærker og legitimationskort.
Denne hjælp blev udvidet. Nu blev der også smidt containere ned med sabotageudstyr.
Inden Rottbøll ankom var to agenter blevet nedkastet i faldskærm.. For den første, Carl Johan Bruhn var det skæbnesvangert. Faldskærmen foldede sig ikke ud, og han blev dræbt på stedet. Den anden (Johannesen) havde svært ved at få de rette kontakter. Ved aktionen blev sendeudstyret ødelagt.
Militæret ville ikke medvirke
Rottbøll forsøgte gennem det danske militær at få organiseret en modstand mod tyskerne. Men de ville absolut ikke medvirke. De ville heller ikke levere sprængstof til sabotagehandlinger. Han fik mere held med ledende folk i Statsadvokaturen for Særlige Anliggender. En aftale med politiet om ikke at skyde
på hinanden blev det også til, men det hjalp ham ikke ret meget.
325 betjente var mobiliseret
Den livlige trafik på radioen bragte tyskerne på sporet af Johannesen og Rottbøll. Ikke mindre end 325 politifolk blev mobiliseret i jagten på ”spionerne”.
Den 5. september 1942 slog dansk politi og tyskerne til. Ikke mindre end 145 betjente omringede en boligblok i Valby. Da Johannesen åbnede blev han beskudt af overbetjent Østergaard Nielsen. Johannesen besvarede ilden og dræbte overbetjenten. Men han blev overmandet og bragt til Politigården. Inden nåede han
dog at sluge den cyankaliumpille, som faldskærmssoldaterne var forsynet med.
Johannesen var Rottbølls telegrafist, og var i gang med en sending, da politiet kom.
Første danske leder af SOE faldt
Den 25. september rykkede et talstærkt hold ud for at pågribe Rottbøll. Egentlig regnede de med at pågribe en anden på adressen Øresundsgade 19. Men det var Rottbøll, der åbnede døren på femte sal. Her havde han lejet et værelse.
Rottbøll ville ikke trykke på aftrækkeren. Han troede, at der var indgået en aftale med politiet, og så ikke nogen fare selv om han kiggede ind i mundingen på to pistoler.
Da politiet greb Rottbøll i den ene arm, blev der løsnet et skud, som ramte spændet på kriminalassistent Øst’ s livrem. Det fik så de to kriminalassistenter til at tømme deres pistoler. Man skulle mene, at der var tale om en ren nedslagtning.
Den første leder af SOE` s agenter var faldet for landsmænds kugler.
Statsministeren opfordrede til at angive stikkere
I efteråret 1942 appellerede Christmas Møller fra London på Churchills vegne til danskerne om at sætte Europa i brand. Og mon ikke det var derfor, at statsminister Buhl i september 1942 gik til mikrofonen og fordømte alle danske sabotører og deres gerninger. Han opfordrede den danske befolkning til at blive stikkere. Man skulle meddele politiet om, alt hvad man vidste om deres tilholdssteder og deres planer..
Dette blev sagt 8 måneder inden SOE fik fodfæste i Danmark og kastede masser af sprængstof ned til modstandsbevægelsen. På den anden side, da var modstandsbevægelsen allerede i gang.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 26. – 01. 2022
Juli 24, 2008
Hedvig Delbo fra Faksegade 3 havde mindst 4 personer på sin samvittighed. Hun var stikker. Først efter tre forsøg lykkedes det for Holger Danskes modstandsgruppe at likvidere hende. En vaks boghandlermedhjælper på Østerbro var med til at finde frem til hende.
For en af Holger Danskes ledende sabotører ”John” endte det hele med flere måneders tortur og likvidering i Ryvangen.
En norsk syerske i Faxegade 3 på Østerbro havde tilbudt Modstandsbevægelsen, at sabotører og lignende sagtens kunne overnatte hos hende, hvis dette var nødvendigt. Hun var en smuk og indladende kvinde på 35 år.
Politiet kendte hende
Efter sigende havde hun været anholdt af tyskerne, bl.a. for vold og gadeuorden. Den 26. august 1943 havde hun været i håndgemæng med tyske soldater, som forulempede forbipasserende damer i Reventlowsgade. Tysk militærpoliti førte hende til politivagten på Hovedbanegården.
Den 10. november 1943 blev der under måtten foran fru Delbos dør i Faxegade anbragt en engelsk lommebrandbombe med en tidsindstilling på 30 minutter. Politiet blev tilkaldt, og man smed brandbomben i rendestenen, hvor den udbrændte. Fru Delbo havde været gift med en tyskvenlig person, dette kunne være
årsagen til brandbomben.
Aftensmad og morgenmad hos fru Delbo
Den 8. december serverede fru Delbo smørrebrød for de to Holger Danske – folk, Finn og John. Efter aftenmåltidet stillede de to modstandsmænd deres cykler i entreen og hørte radioavisen fra London inden de gik til ro. Næste morgen undskyldte fru Delbo sig, og sagde hun skulle til bageren. Hun havde glemt nogle ting. Hun blev længe væk og de to Holger Danske folk undrede sig.
Da hun endelig kom tilbage fik de morgenmad sammen og hun fulgte dem ned til gaden, tog kærlig afsked med dem, inden hun gjorde et ærinde i en forretning på den anden side af gaden.
Forfulgt af Gestapo
Da Finn og John kørte hen mod Odensegade, bemærkede de, at de blev observeret af to mænd på hjørnet af Odensgade og Faxegade.. Lidt efter så de en bil med 3 – 4 personer, der holdt lige om hjørnet. Da de kørte op ad Odensegade mod Trianglen, vendte Finn sig om, og så nu de to mænd stige ind i en bil, som fulgte efter dem. Mistanken om at Gestapo var efter dem, var vakt.
De nåede op af Odensegade og drejede til højre mod Nordre Frihavnsgade, hvor de måtte vente for rødt lys. De gjorde tegn til at dreje mod venstre, og det
samme gjorde den efterfølgende bil. Da det blev grønt kørte de tværs over Østerbrogade og bemærkede nu at de blev fulgt af to biler., som kørte frem og spærrede for henholdsvis Blegdamsvejen og Øster Allé. Finn og John drejede imidlertid til venstre og kørte af Østerbrogade ind mod byen og svingede derpå til højre ind i Ryesgade.
Finn slipper fri
Det varede ikke længe før de blev overhalet af de to Gestapo-biler. De to modstandsfolk drejede hurtig rundt og spurtede mod Østerbrogade. Gestapo-bilerne bremsede op og flere Gestapo-folk sprang ud og råbte til de flygtende. Da de fortsatte flugten begyndte Gestapo at skyde. Det lykkedes for Finn at komme tilbage til Østerbrogade, hvor politibetjent Ravn dirigerede trafikken. Han gjorde intet forsøg på at stoppe ham. Skydningen havde skræmt folk.
Det lykkedes Finn at komme om i Rosenvængets Allé, hvor han drejede ned af Sorøgade og ind i en port, hvor han stillede cyklen fra sig. Derefter gik han op af bagtrappen til 3. sal. Han satte sig hen til vinduet for at se, om han blev forfulgt.
Det varede dog ikke længe, inden en kone kom ned af bagtrappen og spurgte, hvad han foretog sig her. Finn svarede, at han ledte efter en mand, der hed Overgaard. Konen fandt det mærkelig, at han befandt sig på bagtrappen. Da hun havde tysk accent, foretrak Finn at forsvinde.
Da han kom ned på gaden så han en brødbil, hvis chauffør var ved at bære brød ind i et ismejeri. Finn kaldte på chaufføren og bad om at blive kørt til et andet kvarter. Chaufføren spurgte:
Det bekræftede Finn.
Undervejs forklarede chaufføren, at han ikke kunne køre uden for det kvarter, hvor hans kunder boede. Finn bad om, at blive sat af på hjørnet af Classensgade og Strandboulevarden, hvor en af hans bekendte boede. Den pågældende var desværre ikke hjemme. Fra lejligheden ved siden af, fik han lov til at ringe efter
en taxa, som kom med det samme.
Hvor var John?
Med taxaen kørte Finn ind til Grøntorvet, hvor han fra en telefonboks ringede til sin kone. Men hun havde allerede fået besøg af Gestapo. Hos en kontaktperson mødte Finn flere Holger Danske medlemmer blandt andet Flammen, men John var der ikke.
Ramt af 7 skud
John var blevet ramt af Gestapos skud og var faldet om uden for Østerbrogade 21. På deres jagt havde Gestapo ramt en person, der blev kvæstet på benet. Da John lå på vejen havde han trukket sin pistol og affyret 3 – 4 skud i luften og yderligere et par skud mod en af Gestapo – bilerne. Det resulterede i at en Gestapo-mand affyrede to skud direkte mod John, som tabte sin pistol ud af hånden. John fik yderligere 3 – 4 slag i tindingen. Efterfølgende blev han smidt i en af bilerne som en sæk kartofler.
To – tre Gestapo – mænd blev sendt med ambulancer til videre behandling. En af tyskerne blev dræbt, da John pludselig trak en ekstra pistol.
John var blevet ramt af 7 skud, hvoraf de 4 havde ramt ham i underlivet. Lægehjælp måtte han ikke få. Han brækkede bl.a. et lårben. Under totur forsøgte de at få oplysninger ud af ham. De vred bl.a. hans brækkede ben ud i ret vinkel til han besvimede af smerte.
Han blev båret ud til sin henrettelse i Ryvangen den 27. april 1944
Gestapo og Holger Danske var til stede
Finn ringede til fru Delbo, og fortalte om den ulykke, der var overgået ham og John. Han turde ikke blive i Danmark, men ville flygte til Sverige. Hun græd i telefonen og bad ham komme og tage afsked med hende næste dag kl. 15. Efterfølgende havde hun informeret Gestapo om telefonsamtalen. Og selvfølgelig
dukkede Gestapo op. Men det gjorde Holger Danskes spioner også.
For hver ende af Faxegade holdt en Gestapo-bil. Og foran indgangen til fru Delbo, observerede man en juletræssælger, men en trækvogn hvorpå der befandt sig en maskinpistol.
Kl. 16 ringede Finn til fru Delbo og beklagede, at han ikke kunne komme. Hun forsøgte at pumpe ham for oplysninger om hvornår han ville flygte til Sverige.
Første likvideringsforsøg
Alt tydede på, at fru Helbo var stikker, og Holger Danske ville rydde hende af vejen. Finn ville gøre det selv. En ”studine” fra Holger Danske skulle den 10. december 1943 opsøge fru Delbo og få syet en kjole. Hvis hun var hjemme, skulle Finn dukke op og foretage likvideringen.
Men fru Delbo havde en kunde, og det trak ud. Finn fik nerver på. Studinen listede uset bort fra Faxegade. Finn trængte ind i en lejlighed, holdt et ældre ægtepar op, skar telefonledningen over. Fra vinduerne kunne han se over til fru Delbo, der intetanende gik rundt. Aktionen var en stor fiasko, og det skulle blive meget værre.
Holger Danske havde flere vagter med, og de mange mennesker fik en avishandler til at ringe efter politiet. Han troede, at det var hans pengekasse man var ude efter.
Andet likvideringsforsøg
Finn og Flammen erkendte at det store opbud af sabotører var en fejltagelse: samme aften vendte de tilbage til Faxegade i bil. En tredje person fungerede som chauffør. Finn og Flammen ringede på hos fru Delbo. En norsk dame lukkede op, men fru Delbo kom straks tilstede. Da hun så Finn udstødte hun et skrig og flygtede ind i lejligheden. Finn skød med en lydløs pistol, og da fru Delbo faldt om- Han troede, at hun var død. Derefter stak Flammen og Finn af.
Men fru Delbo havde kun fået et overfladisk kødsår i skulderen. Hun havde genkendt Finn, så det var kun en mulighed for ham. En flugt til Sverige sammen med hans kone og to børn. Angivelig skulle fru Delbo have indgivet en anmeldelse om et ulovligt depot af sprængstoffer og våben i Ryesgade. En person i Ryesgade blev i den forbindelse anholdt.
En farlig stikker
Der er ingen tvivl om, at hun den 14. december 1943 sendte en håndskrevet og underskrevet brevkort til en bogholder E.B. med følgende indhold:
Det var måske dette, der fik en anonym til at ringe til Station 7, og meddele at fru Delbo var stikker. Anmeldelsen gik ud på, at fru Delbo var skyld i en læges og to professorers flugt til Sverige samt i nedskydningen af John.
Tørster efter hævn
3 – 4 modstandsfolk brugte ”Krølle” som dæknavn og det gjorde Finn også. Fru Delbo flygtede angiveligt tilbage til Norge. Men hun flyttede snart tilbage til Danmark, hvor hun på Vesterbro åbnede en systue under navnet Eva Dam. Hun genoptog også kontakten til Gestapo. I et brev som hun den 4. marts 1944 sendte til en dame, hvis mand havde været udsat for clearings-mord, udøste hun sit had imod sabotører. Hun beskrev det mislykkede forsøg på at likvidere hende, og udtrykte sin harme over politiets optræden
Den 16. maj 1944 berettede en overretssagfører, der førte en radiokampagne mod sabotage om fru Delbo Han beskrev hende som en 35 – årig skønhed, hysterisk og overspændt og fortsatte:
En ”vaks” boghandlermedhjælper på Østerbrogade
Selv om fru Delbo havde taget navneforandring blev hun genkendt af en vaks boghandlermedhjælper hos boghandler Wiene på Østerbrogade. Hun var medlem af en bogklub. Og boghandlermedhjælperen havde kontakter til modstandsbevægelsen. Man fandt ud af, at hun nu boede i Sankelmarksgade, hvor hun den 9. marts 1944 blev likvideret. Også her var der sendt en ”kunde” op til hende for at se, om hun var hjemme. I fru Delbos lejlighed fandt politiet 35.000 kr. I en politiindberetning kunne man læse følgende:
Tre drenge beskrev over for politiet de flygtende mænd.
Drabet var på forsiden af Berlingske Tidende dagen efter. Her kunne man så læse, at hun blev dansk gift som 24 – årig og skilt i 1943.
Gestapo var advaret
Fru Delbo havde i sidste halvdel af november 1943 opsøgt Gestapo, og forklaret, at hun havde kontakt til nogle sabotører, som hun mod betaling var parat til at angive.
Om aftenen den 8. december havde hun meddelt Gestapo, at Finn og en anden sabotør ville overnatte hos hende. Hun forventede, at de ville gå mellem 8 og 9 næste morgen. Hun ønskede heller ikke at anholdelse skulle ske på hendes bopæl.
For den ”venlige” service skulle fru Delbo have fået mindst 35.000 kr. Hendes dobbeltspil havde kostet mindst 4 personer livet.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 26. – 01. 2022
Juli 24, 2008
Et tidsbillede af Nørrebro i 1870’erne. En ”kørende dampmaskine” blev mødt med en død kat. En lærer blev afskediget, fordi han skrev ”Darwin” på tavlen. Lærlinge blev behandlet som hunde. En præsentation af en ”Mejemaskine” kostede en del af en finger. Og en jysk seminarie – forstander fra Nørrebro præsenterede en umulig skolelov.
Allerede kl. 5 om morgenen begyndte trætøflerne at klapre mod brostenene. Lidt før kl. 6 drogarbejderne af sted i store flokke med deres madpakker og ølflaskerunder armen. Det var fattige mennesker fra et rigtigt arbejderkvarter. Det var også herfra de socialistiske tanker kom.
Arbejderne var undermennesker
Værkførerne på Nørrebro– fabrikkerne betragtede disse mennesker som underordnede, der ikkeskulle behandles med almindelig høflighed. Og en lærling skulle behandles som en hund. Ville man som arbejder gå lidt videre, ja så blev der lagt hindringer i vejen.
Værtshuse og kranseforretninger
havde store indtægter
Kom man ind på Nørrebro forbi søerne, startede det med høje huse. Kom man forbi Fælledvej, begyndte træerne at skyde frem fra en masse små haver. Hist og her var der et plankeværk. På hjørnet ved Møllegade lå et par etage bygninger. Her lå også et bageri. På hjørnet af Kappelvej lå det kendte forlystelsessted Lille Ravnsborg, der dog på denne tid var ved at forfalde.
Det var også her man i 1874kunne iagttage, da H.C. Andersen blev sænket i jorden. Når man tænker på hans berømmelse, var hans følge beskeden. Gravpladsen var også særdeles beskeden. Kirkegården trak mange mennesker til. Værtshusholderne og kranseforretningerne i nabolaget havde gode indtægter.
Smith og Mygind
På Nørrebrogade midt mellem Møllegade og Meinungsgade, fandtes der dengang en lang rejsestald. Det blev senere revet ned og omdannet til Smith og Myginds Maskinværksted.
Den egentlig grundlægger af imperiet Smith og Mygind var Jensenius Chr. Mygind. Han var søn af urtekræmmer Mygind, en kendt energisk urtekræmmer, der ved at overtage den københavnske natrenovation (de Mygindiske Ekvipager) havde ”gjort sig fortjent af byen” og samtidig tjent en formue.
I 1890’erne voksede maskinfabrikken, og blev næstefter Burmeister den største i landet.
Men i begyndelsen var der i rejsestalden opstillet en lille dampmaskine. Rundt om i lokalet var der anbragt drejebænke, bore – og høvlemaskiner. Og langs væggen var der skruebænke. Herfra kunne man holde øje med, hvad der skete på gaden. Men Schmidt lod desværre gadevinduerne overhvidte. Så var det slut med denne fornøjelse. Dampmaskinen skulle ”varmes op”. Så måtte man møde en time tidligere end de andre.
Socialisten startede på Nørrebro
Det var også her på Nørrebro det første nummer af Socialisten udkom. I 1870’erne var det ikke noget der hed overenskomst, fællesaftaler og arbejdstid og løn. Svenden aftalte en bestemt timeløn med mester. Den var betinget af hans dygtighed. Da Danmark i 1875 gik fra Rigsdaler, Mark og Skilling over til Kroner og øre, opstod der stridigheder. En timeløn på en mark satte mestrene til 33 øre, mens Nørrebros spækhøkere
satte den til 35 øre. Det ville arbejderne ikke finde sig i.
Og de handlende proklamerede, at så længe de levede, ville de handle med ”Kongens Gamle Mønt”.
En ”Mejemaskine” fra Nørrebro
Smith og Mygind lavede dampmaskiner og dampkedler. De byggede broer og påtog sig reparation af maskinanlæg. Det var også en sensation, da man på en mark syd for Hillerød præsenterede ”Mejemaskiner”. Bønderne var meget spændte.
Opvisningen var en kæmpe succes, men blev dog lidt svækket af at, Smith mistede et stykke af sin finger. Man kunne dog fastslå at:
En død kat mod Dampomnibus
Man fremstillede også sådan noget mærkeligt som en Dampomnibus til brug for linje 7. Den var nærmest et lille damplokomotiv. Maskinen hvæsede, dampede, savede og peb. Da man rigtig skulle sætte fart på maskinen, skete det ned af Gothersgade. Beboerne var dog ikke videre begejstret. fra vinduerne blev man bombarderet med kartofler, gamle tøfler og en enkelt død kat. Men selv om publikum ikke tog godt imod maskinen, så var den dog et bindeled til den elektriske sporvogn.
En ridetur fra Nørre Fælled
Om sommeren var Nørre Fælled et valfartssted. Ja der var ligefrem et vrimmel af mennesker herude. Når lærerdrengene mødte hinanden, så var det med titler. Folk, der gik forbi undrede sig over Hr. Skræddermester, Hr. Daasefabrikant, Hr. Eddikebryggerdirektør og så videre.
Det kunne hænde at de unge mennesker gik hen på Øster Fælled, hvor der dengang græssede mange løse heste. Her tog man så en ”ganger”, besteg den og tog en ridetur i byens omegn.
En fri og folkelig Læreranstalt
Også på et andet område var Nørrebro først. Og det var på Blaagaards Seminarium. Den var blevet oprettet som ”en fri folkelig Læreanstalt”. Her residerede
Jeppe Tang. Hans sprog var ravjysk med små løjerlige bilyde. Han kunne brøle som en løve og pibe som en mus, når han stod på talerstolen. Undervisningen blev afsluttet med en statseksamen.
Tang blev også folketingsmand og forsøgte at komme med en ny skolelov, men ak den virkede som en rebus. Ingen kunne finde ud af den, så den blev ikke til noget. Og diskussionerne fra seminariet fortsatte på hjørnet af Blaagaardsgade og Baggesensgade hos ”Kaffe – Hansen”. Værten blandede sig samtidig med, at han serverede dampende Grogger og kaffe.
Min oldefar var ikke Orangutang
Det kneb dog med frisindet på Nørrebro. Således blev en lærer fyret i Halvorsens Skole i Blaagaardsgade. Han var kommet til at skrive Darwin på tavlen. I det samme var skolebestyreren kommet forbi. Læreren blev bedt om, at møde på kontoret:
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 1. 04. 2022
Juli 24, 2008
Forsøg på en anmeldelse.
En hjemmeside, der umiddelbart virker som en almindelig familie-side, indeholder et hav af oplysninger om det gamle Nørrebro. Vi spadserer rundt i gamle dage, og bliver fodret med fotos, postkort og pudsige annoncer. Maya´ s hjemmeside er et skattekammer for os
”nørder”, der interesserer os for lokalhistorie.
Læsere har sikkert bemærket, at Maya er flittig til at rose denne hjemmeside. Hun har også skrevet en artikel til denne side. Men har du været inde på hendes hjemmeside?
Du må godt kigge med
Godt nok er den privat, man som hun selv skriver:
Og det er en oplevelse. Både for os, der er lokalhistorisk interesseret, og sikkert også for dem, der interesserer sig for slægtsforskning. Indrømmet dette emne, har jeg ikke så meget begreb om. Men du bliver klogere, når du kigger på siden.
Som man kan se på siden, var den egentlig oprettet til Maya´ s familie, men historierne om Nørrebro og dens kultur, fortjener, at blive beskuet af endnu flere.
Kraks vejviser 1864
Maya er i gang med at lægge Kraks vejviser fra 1864 ind på siden. På besøgsdagen var Allersgade, Baggesensgade, Batterivej, Blågårdsgade, Sankt Hansgade og Sankt Hans Torv lagt ind.
Mange timer foran hjemmesiden
Gå ind til venstre på forsiden og klik på Slægtsforskning og historie. Så åbenbarer der sig pludselig et skattekammer:
Gennem Nørrebro guider Maya dig tilbage i tiden. Fantastiske spændene, fordi artiklerne er krydret med fotos, postkort og gamle annoncer. Nogle steder er der også taget nyere fotos, så du kan sammenligne udviklingen. På et tidspunkt dukker der også en karakterbog op fra Charlottegades Skole.
Er du lige som mig vild med at fordybe dig i Nørrebros historie, så kan du tilbringe mange timer med Maya´ s hjemmeside.
Vi får for eksempel at vide, at Poul Reichardt var opvokset på Egevej. Inspirerende er der også, når vi for eksempel passerer forbi Frederik den Syvendes Gade. Her kan du tydelig følge udviklingen fra 1920 til 2003.
Klaverundervisning
En annonce fra 1874 indeholder følgende tilbud:
Handskesyersske søges
Vi bevæger os også over på Østerbro. Minsandten om Maya ikke også bruger en hverveannonce. Vi snupper et eksempel:
Fotos og postkort søges
Hvorfor gaderne hedder som de gør, ja det giver Maya også et svar på. Har du billeder eller postkort liggende, så vil Maya gerne bruge disse til ind-scanning på
siden. Men det er der også allerede mange Nørrebro – borgere, der har gjort.
Spørg, inden du låner
Ophavsret får Maya fornuftig nok meget op i. Man forstår det også godt. Hun må have brugt meget tid på, at samle alt dette unikke materiale. En kæmpe opgave, som fortjener at blive beskuet af endnu flere.
Hvis du vil låne nogle af de mange oplysninger, der er på siden, bør du spørge Maya, inden du bruger dem.
Peter Plys har ret
Denne sides redaktør rødmer helt, for på forsiden bliver denne hjemmeside rost. Tak for det
På Mayas forside har hun citeret Peter Plys, og det siger det hele
Du kan klikke på Maya´s forside og få den som foretrukne. Det har vi gjort.
Vi vil have Mayas favoritlinks tilbage
Måske lige en lille ting. På et tidspunkt havde Maya noget, hun kaldte favoritlinks. Det var henvisning til et hav af gode historiske hjemmesider. Hun blev hvis
nok træt af at rette på dem. Jeg vil dog håbe, at hun genindfører denne.
– Denne artikel er fra 2008. Vi har glemt at lave et link til siden. Vi vil forsøge at finde ud af om siden stadig eksisterer. Og det ser ud til at denne hjemmeside ikke mere eksisterer – desværre.
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 2. 04. 2022
Juli 24, 2008
Vi går en tur på Ydre Østerbro – dengang. Grænsen til Nørrebro overskrides flere gange. Børnene fald i teglværksgraven. Lersøbøllerne hærgede på Nørrebro og Østerbro. Klondike og Klunsernes paradis opstod ved Bryggervangen. En vandåre ødelagde et byggeprojekt. Og så er Kildevæld ikke Østerbros ældste værtshus. Vidste du, at der var en prærie på Østerbro. Vi ønsker læseren god fornøjelse
Ikke det store byggeboom
Bebyggelsen skete ikke så ustruktureret som på Nørrebro. Herude var det mere planlagt. Området Studsgårdsgade, F.F. Ulriksgade, Berthingsgade, H.P. Ørumsgade og Haraldsgade blev bebygget mellem 1906 og 1928. En række boligselskaber etablerede sig også herude i 20’erne.
Firkanten og B 93
Det var her på B 93`s baner man kunne møde Lange Svend (Svend Nielsen) – datidens Peter Schmeichel.
Lersøen
Lersøen strakte sig i 1900 fra Lygten til Lyngbyvejen. Ja det vil sige sø, var så meget sagt. Man havde plantet store områder til med pil. Det blev høstet og solgt
til kurvemagere.
Men det var oprindelig en rigtig sø med afløb til Øresund gennem Rosenbækken. I løbet af 1700 og 1800 – tallet groede den til. Resten blev udtørret af Københavns Magistrat. I 1770’erne var 25 ha allerede udplantet med pil. I folkemunde hed stedet Rørsøen.
Lersøbøllerne holdt til her. Det var vagabonder og andre der nød det frie liv. Storm P fik sine motiver herfra..
Forliste skæbner og tvivlsomme eksistenser opholdte sig her. De byggede blikskure og huler, hvor de kunne opholde sig. Også storbyens kriminelle, sprittere og voldsmænd søgte her til. Og de kunne ikke tåle at se en politiuniform. De satte deres præg på området og spredte til tider skræk og angst.
På den nærliggende losseplads var der masser af ting at hente. Gamle madrasser var der også nok af. Måske indeholdt de dyr, men det så man stort på. Det var forbudt at bruge åben ild, men også det, så man stort på.
Engang imellem måtte man kæmpe med store fede rotter, der masede ind i hytterne.
Var det noget som Lersøens beboere hadede, ja så var det arbejde og regelmæssig erhverv. De småskillinger, som var nødvendige for at sikre sig det mest nødvendige kvantum af mad og brændevin fik man let og bekvemt ved at tigge, eventuelt ved at skræmme en enlig fodgænger, der så ”skulle købe sig fri for
overfald”.
Fælled Maja var nok den mest berømte af Fælled – bisserne. Ofte gik hun sammen med Julius rundt på Østerbro og Nørrebro og tiggede. Hun gik i meget
spraglet tøj. Man sagde om hende, at hun havde været gift med en læge. Men det er nok ikke helt rigtig. De sociale myndigheder havde flere gange forsøgt, at få hende tilbage til en normal tilværelse, men det lykkedes aldrig. De rige ”damer” gik langt væk når de så Maja, hun kunne nemlig finde på, at råbe efter dem.
Om vinteren boede Maja og hvis nok også Julius i et skur bag Persons Stenhuggeri. I Ledvogterhuset ved ”Holger Danskes Briller” på Fælleden blev Maja og Julius vasket. Når Maja en gang imellem blev taget med i detentionen, ja så hændte det at hun smed tøjet
Men hun havde det ikke let, hende Maja. I Aftenbladet den 14. september 1917 var overskriften:
Hvad der blev af Maja vides ikke, men endnu i 1940erne kunne man se Julius i Fælledparken. I Lersøen gik en vej, man kaldte Sortevej. Den skulle man også passere når man skulle til Bispebjerg Hospital. En harsk og uigennemsigtig røg fra lossepladsen brændte hele tiden. Og Lersøbøllerne kunne i kamp med rotterne finde det mest nødvendige på lossepladsen.
Men også de fattige arbejdere fra Østerbro og Nørrebro kunne finde koks her. Særlig under 2. verdenskrig var dette et godt supplement til det våde tørv. I denne udtørrede Lersøen lå hyggelige kolonihaver. Flere hundrede huse og skure med eller uden tårn blev opført her. Ja egentlig kunne man i begyndelsen ikke kalde det almindelige kolonihaver. Det var egentlig ”Pakkassehuse” med nyttehaver foran. En masse rabarber blev dyrket herude.
Egentlig havde man allerede i 1911 udlagt det hele til rekreative formål. Det var for enden af Tagensvej, men man havde ikke rigtig styr på det. Først i 1950 kom der mere styr på det. Området blev omdannet til en egentlig kolonihavepark med asfalterede veje.
Prærien på Østerbro
Nogen gange kunne man godt forestille sig, at man befandt sig i det vilde vesten, når man befandt sig på vangerne og fælleden. Græsset var så højt, at man godt kunne gemme sig. Et af prærieområderne var Vognmarken. Det var et sted, hvor vognmændenes heste kunne hvile sig, når de havde gået på de toppede brosten inde i byen.
Da ingeniørkasernen blev bygget i 1890 kaldte man den også for Ingeniørmarken eller i daglig tale Nøren. I et hjørne af Nøren var der en sø. Og til den sø, er der en sjov historie. Da man skulle bruge jord til bygningen af Frihavnen og Langelinie stødte man ind i en vandåre. Denne vandåre oversvømmede forskellige byggeredskaber, skinneanlæg og tippevogns-tog.
I 1993 dykkede Østerbro Avis ned for at se om det var rigtigt. Det eneste de fandt, var et par skrællede pengeskabe.
Ryvangen
Egentlig tilhørte Ryvangen Gentofte. Men i 1621 gik det til Københavns Magistrat som erstatning for Kongens Ladegård mellem Sankt Jørgens Sø og Klareboderne. Ved Fælledoverenskomsten i 1893 fik militæret rådighed over en del af Ryvangen.
Kildevæld
Og den sø, vi omtaler hedder i dag Kildevældssøen og ligger i Kildevældsparken. Et af de mest hyggelige værtshuse er Kildevæld lige over for Svanemøllen. Her er et sandt eldorado af jernbanehistorie. En gang imellem har de også jazz derinde.
Men de praler med, at der Østerbros ældste værtshus. Det passer ikke rigtig. Det egentlige ”Kildevæld” blev opført i 1743 og revet ned i 1930. Det var også
her Gertrud Bodenhoffs mand boede. Men mere om det i historien ”Da Gertrud rejste sig fra kisten” under Nørrebro.
Og navnet stammer tilbage fra landstedet Kildevæld, der oprindelig lå på hjørnet af Kildevældsgade og Østerbrogade. Det kan spores tilbage til 1743
Bryggervangen
Området mellem Strandvejen (Østerbrogade), Jagtvejen, Lyngbyvej og Vognmandsmarken stammer fra 1500 – tallet og blev kaldt Bryggervangen. Det var stillet til rådighed til Københavns bryggere. Og dem var der mange af, dengang. De brugte vangen til græsning og høstning.
Men efter den store brand i 1795 manglede hovedstaden penge. Derfor blev man nødt til at udstykke. Man havde da svært ved at komme ud af den kontrakt man havde bundet sig til. Det samme gjaldt for Vognmandsmarken.
Barakunger
Efter 1. verdenskrig var der mangel på boliger og Magistraten opførte husvilde-boliger 3 – 4 steder på Ydre Østerbro. Selv om ikke alle boliger var opført i træ, blev ungerne i disse boligområder kaldt ”barakunger”. Men de barakker, der lå til højre for Grundtvigs højskole, Marielyst ved Studsgårdsskole var af tjæret tømmer. Man havde forestillet sig at disse husvildebarakker kun skulle stå i få år. Men nogle af dem stod der helt il slutningen af 1980’erne.
Og de var farlige når de kom i flok, de der barakunger. De ville erobre nye områder. De var hurtige og effektive og i deres øjne kunne man spore vildskab, når de kom med deres våben.
Særlig i januar var de farlige. Af juletræer kunne man konstruere nogle meget farlige spyd. Skjoldene var lavet af ”margarinebøtte – låg”.
Grundtvigs Højskole
Det er faktisk ikke mange, der ved, at der har ligget en grundtvigansk højskole herude. Den eksisterede heller ikke så længe. Den lå nærmest på hjørnet af Lersø Parkallé og Haraldsgade. Efter højskolens ophør i 1890 var der en almindelig bondegård på stedet. Her kunne borgerne hente frisk mælk ved stalddøren.
Senere blev der oprettet en vognmandsforretning på stedet.
Vi var langt ude på landet. men omkring Vibenshus og Lyngbyvejen var der allerede omkring århundredeskiftet store fabrikker herude.
Aldersro Bryggeri og Teglværk
I 1856 købte George Owen et stort areal ved Store Vibenshus. I 1858 inviterede han til dannelse af et aktieselskab til etablering af et bajersk bryggeri.
Og det var omkring den nuværende Aldersrogade, at Aldersro Bryggeri blev opført. I 1865 udvidede man med brygning af hvidtøl. Men sammenstyrtning af lagerkælder, afsætningsproblemer og dårlig økonomi blev årsag til at bryggeriet måtte sælges. I 1884 blev det solgt til Marstrands Bryggeri. Men de kunne åbenbart heller ikke få gang i det. I år 1900 blev bryggeriet nedlagt.
Tobaksfabrikken Lichtinger fortsatte i bygningerne. Helt til 1970 rullede man cigaretter. Fra midt i 1970’erne etablerede Det Bedste sig her.
Ved den nuværende Teglværksgade opførtes Aldersro Teglværk. Rygter vil vide, at mange børn endte deres liv i teglværkets lergrave. Siden blev gravene fyldt med natrenovation. Måske kan dette også være årsag til navnet på den nærliggende vej Sortevej. Når betjente skulle patruljere fra Nørrebros Runddel og ud af Jagtvejen, og vinden var i en bestemt retning, ja så løb de, for at få det overstået. Så meget stank det.
Den uheldige betjent
I stille vejr kunne det godt hænde at latrinen samlede sig i nogle af rørene som blev lagt. Så kunne der ske større og mindre eksplosioner. Dengang havde betjentene nattjeneste 7 timer i træk, og skulle hele tiden blive ude på deres post. De var derfor tvunget til at spise maden i det fri. En ældre betjent fandt
det bedst at sidde ned og spise sin frokost. Han havde fundet ud af, at det var udmærket at sidde på en omvendt latrintønde. En dag fandt renovationsselskabet ud af, at gøre bunden i tønden tættere, og så blev bundet dækket af tjære eller asfalt.
Det var den pågældende betjent ikke blevet orienteret om. Og da han efter en times hvil ville rejse sig, hang han fast. Han kunne ikke komme løs, fordi asfalten
eller tjæren var smeltet.
I nærheden etablerede Hellesen og Georg Jensen sig. Ja Hellesens Enke & Ludvigsens Fabrik startede fremstilling af tørelementer her i 1905. I 1918 måtte
det hele genopbygges efter en brand. Et helt nyt anlæg blev taget i brug i 1957. I slutningen af 60’erne flyttede man til Thisted.
Lyngbyvej– Kongevej – Frederiksborggade
Store Vibenshus er opkaldt efter kroen af samme navn, som lå på hjørnet af Jagtvejen og Lyngbyvejen. Dengang hed det Kongevejen eller Frederiksborgvejen. De forskellige vagtmænd langs vejen skulle sørge for at bønderne ikke brugte vejen. Det fik de dog lov til langt senere mod at skulle betale bompenge. Denne
ordning blev afskaffet i 1915.
Langs med vejen blev der bygget huse til vagtmændene
Nogle af disse fik mulighed for en biindtægt. De fik lov til at drive kro ved siden af. Den mulighed fik for eksempel Hans Andersen Vive. Fra 1629 måtte han drive Kongelig privilegeret Kro ved Store Vibenshus.
Efterhånden gik kroen dog meget i forfald og i 1925 nedbrændte den.
I 1771 etablerede man den første diligencerute København – Hillerød. I 1834 overtog postvæsnet dette hverv. Dette foregik ad den gamle kongevej. Når vi nu taler om den kollektive trafik, ja så fik området faktisk først dette i 1904, da linje 6 blev forlænget fra Trianglen til Haraldsgade.
Lyngbyvejen var belagt med brosten i et bestemt mønster. En grøn bus kom en gang imellem. Den kørte langt nordpå. Den måtte holde for de mekaniske bomme, når toget kom forbi. Og det var med både ledvogter og klokkeklang. 100 meter længere henne var der igen mulighed for, at bussen skulle stoppe.
Her var nemlig både overfart for Slangerupbanen og Nordhavnsbanen.
Det var et grønt diesellokomotiv, der trak Slangerupbanen. Og det siges, at det var bygget hos Burmeister & Wain.
På Lyngbyvejen fandtes også en berygtet beværtning, hvis indehaver altid var i strid med politiet. Foruden at have beværtning var han kaperkusk på Dyrehavsbakken. Ved lukketid sørgede han for, at vognen var stopfuld af berusede passagerer. Han lovede dem, at de kunne fortsætte hjemme i hans beværtning. Samtidig plukkede han dem efter alle kunstens regler. En af de betjente, der holdt øje med beværtningen blev kaldt Papegøjen, på grund af hans
formidable næse.
Som hævn for Papegøjens foretagsomhed anskaffede kromanden en stor papegøje, som blev anbragt i værtshusets vindue, hver gang den pågældende betjent havde vagt. Kromanden underholdt også gæsterne med at fortælle om den store lighed mellem Papegøjen og betjenten.
De mange industrier
På den anden side af Lyngbyvejen lå Kirstineberg Mølle, som blev en brødfabrik. Den brændte i 1881. man siger, at det var fordi at mølleren var mere optaget af en ballonopstigning fra Tivoli i stedet for at holde øje med sit arbejde.
Galle & Jessens Chokoladefabrik blev opført i 1872. I tilknytning til fabrikken lå også Fiducia, som fremstillede frugtsukker.
Da man gravede i jorden for at udvide, fandt man nogle gamle vandrør. De stammede tilbage fra 1570, da Emdrup Sø leverede vand til hovedstaden.
I 1895 indviede fabrikant I.D. Beauvais en moderne konservesfabrik på grunden af samme navn. Her lå også et blikkenslageri til fremstilling af konservesdåser. Fabrikken ophørte i 1970.
Kirken blev ikke 100 år
Den gamle Aldersro Kirke blev ikke engang 100 år. Den blev til overs, da der kom en ny kirke på Jagtvejen. Og tænk i kirken indrettede man et maskinværksted. Det var tømmerhandler Tech, der havde foræret grunden til kirken.
Som sønderjyde kan man dog glæde sig, at de i København tænkte på os sønderjyder. For den kirke man opførte var en taksigelseskirke – som tak for at Sønderjylland kom hjem igen. I landets kirker havde man samlet 400.000 kr. sammen. Egentlig skulle kirken være placeret på den lille trekant mellem Nørre
Allé og Jagtvejen. Men denne grund tilhørte staten og blev brugt af fodboldklubben Trekanten.
Kirken blev derfor placeret på Jagtvejen 165.
Gammel Kloster
Gammel Kloster eller Vartov Hospital har ført en omtumlede tilværelse. Det er Københavns ældste stiftelse for ældre medborgere. Oprindelsen stammer tilbage fra 1296, hvor syge og fattige mennesker blev plejet af gejstligt broderskab.
I 1606 flyttede man ud til Rosenbækkens udløb i nærheden af Tuborg. Her i nærheden lå gården Vartov. I 1625 rykkede man ind til Trianglen, men blev fordrevet af svenskerne i 1658.
I 1666 købte man en gård i Farvergade. Derefter flyttede man ud til Klædebo Parkallé. Det hedder nu Lersø Parkallé. Det nuværende kompleks blev opført i 1933 – 36.
Tre Flasker Kro
Lidt nord for Omøgade, omtrent over for F.F. Ulriksgade å den gamle landevejskro Tre Flasker Kro. Den havde en stor gul rejsestald med bølgetag. Den var opført i 1776. Her var bugtalere, tryllekunstnere, plattenslagere, udendørs keglebaner og lukkede lysthuse.
Mon ikke de serverede Stjerne øl fra Nørrebro?
Kroen blev revet ned i 1930. På stedet opførtes biografen Capitol, senere Lyngbyvejens Kin0 og Øbro Bio. I 1961 var det slut med at se film her. Så overtog Pinsebevægelsen stedet.
Søndagsskole
Var man ikke lige til kro og bajere, kunne man gå i søndagsskole. Det foregik i pigegymnastiksalen på Vognmarkens Skole.
Tyskmanne-renden
Grøften langs med Lersøen fra Emdrupvej til Rosbækken kaldtes Tyskmanne-renden. Den var øjensynlig bygget af tyske krigsfangere i det forrige århundrede.
Masser af butikker
Slik – Petersen, Studenterbrød – bageren var nok de steder der var mest populære steder for børnene. Men der var masser af butikker i området, da man langt om længe rigtig gik i gang med at bygge. Butikkerne levede af, at der var så mange børn. Man købte ”på bog”, butikkerne havde lange åbningstider og bragte sandelig også varerne ud.
Man købte næsten hver dag. Man havde ikke køleskab. Og dog. Stangis blev købt i ismejerierne og det lagde man så i en zinkballe med fluenet over. Baljen blev anbragt i kælderen under trappen. Her opbevarede man smør, mælk, m.m.
Der var ikke skilte som vi kender i dag, nej butiksindehaverne råbte deres budskaber ud.
I området, hvor Bryggervangens SuperBest og Magistrenes Hus ligger, lå der et hav af skurer og små oplagspladser. Ja man kaldte det faktisk Klondike på et tidspunkt. Her opholdt mange af storbyens tvivlsomme selskab sig ofte. Måske var der også derfor man havde en lille stræde, man kaldte Likørstræde.
Men i dette virvar kunne man købe alt muligt. Masser af gadehandlere kom på besøg. Kludehandlere solgte og samlede klude. Og en gang om året kom hosekræmmeren fra Jylland og solgte lange underbukser med lodden vrang.
I 1920 blev området opkøbt af håndværkere. En masse tømrerfirmaer slog sig ned her. Værksteder og oplagspladser bredte sig over et stort område. Ikke kun Klondike var behæftet med stedet, men også Klunsernes Paradis.
Østerbros vandfald
Så var der også et rigtigt vandfald, når der ellers var vand i søen. Dette fænomen kunne man opleve lige i nærheden af Lyngbyvejen. Her opstod Centralvaskeriet og Waterstraadts Orkidegartneri. Hos P. Højer Hermansens Træskofabrik, kunne man købe nyt fodtøj.
Man bygger langs Strandvejen
I sidste halvdel af 1800 – tallet var man begyndt at bygge langs Strandvejen (Østerbrogade)
I 1890’erne var Strandvejen lidt længere ude en smal landevej med grøfter på begge sider. Der var bl.a. stærk trafik ved ”Slukefter”. Her sad en dame en dag
i 1884 med en stor cigar i munden. Denne episode skabte trafikprop på hele Strandvejen.
Her var ligesom ved Lyngbyvejen anbragt en bom, hvor de kørende måtte betale bompenge. Taksten var forskellig, alt efter om det var en enspænder eller tospændervogn. For ryttere var det en særlig takst. Cykler var endnu ikke opført på prislisten, men så vidt vides kom de ikke til at betale noget.
Lille Vibenshus
Det tidligere vangehus lå på Lille Vibenshus indtil 1908. Her var traktørsted i mange år. Huset blev opført allerede i 1685. Et vangehus var det sted, hvor vangemanden (opsynsmand) havde til huse. Huset blev også kaldt ”Huset på hjørnet af vangen”. Traktørfamilien Meyer ejede i mange år stedet. Her lå også Østerbros første politivagt.
Og her fik vagtkommandøren et øgenavn, nemlig Ildkongen. Det havde han fået, fordi der en aften kom en vagabond ind på vagten, og fortalte, at ville melde sig som skyldig i ildspåsættelse. Men vagtkommandøren smed ham ud, Han ville ikke høre på det fordrukne sludder. Det var ikke så godt, for vagabonden
var virkelig brandstifter. Men Ildkongen havde været bange for at skrive en rapport om hændelsen, for han kunne ikke skrive mere end sit navn. Skulle der endelig skrives en rapport, måtte han diktere det for en skrivekyndig.
Øresundshospitalet
Den ældste del af Øresundshospitalet er fra 1876. Egentlig var det beregnet som en karantænestation til behandling af kopper og kolera, som sømændene havde hjemført.. I 1889 kom patienter med lungesygdomme her ud i den friske luft. Det kan så undre, at kloakken fra Øresundshospitalet blev ført direkte ud
i Øresund. Måske kunne man efter en dukkert blive indlagt på hospitalet.
I 1980erne blev stedet nedlagt som hospital.
Østre Gasværk
Østre Gasværk blev etableret i 1878 – 1901. Beholderen indeholdt ca. 17.000 kubikmeter gas. Den indvendige gasbeholder blev demonteret i 1935. Kulgasværket blev nedlagt i løbet af 1970’erne.
Svanemøllen
Navnet Svanemøllen går tilbage til 1771. Egentlig lå den på hjørnet af Strandvejen og Strandvænget. I 1760 fik man kongelig bevilling til møllebrug. I 1858 blev der opført en dampmølle, men Københavns Magistrat overtog det meste i 1895. I hovedbygningen indrettede man danserestauranten Fokina, der måtte lade
livet ved en eksplosion i 1944. Sabotører mente, at der kom fra mange tyskere her.
Har du også undret dig over det mærkelige tårn, der mest ligner en moske på slankekur? Du kan se den når du står ude foran Svanemølle Station. Den tjente til ”udluftning” for den gamle kloakpumpestation, som sendte kloakvandet direkte ud i Svanemøllebugten.
Garveri
Langs Masneøsgades østside lå Hertz Garveri og Skotøjsfabrik. Da der skulle bygges på stedet, foreslog bygherren, Thorsen at man bevarede store dele af fabrikslokalerne. Københavns Kommune var ikke meget for det. Kun en enkelt bygning fra ”fabrikstiden” blev bevaret.
Der hvor Fælledgården i dag ligger, lå Kgl. Hof Farveri C. Schleisner. Det lå der fra 1917 – 68. Før denne tid lå Magdalenehjemmet på stedet. Det var et hjem
for faldne Kvinder. Her modtog de faldne kvinder en hensigtsmæssig oplæring, opdragelse og religiøs påvirkning.
Det røde fængsel
Vi skal lidt længere hen mod Lyngbyvejen. På hjørnet af St. Kjeldsgade og Jagtvej blev der i 1912 – 16 opført et kloster. I folkemunde blev det kaldt Det røde
Fængsel
Ordensklostret Den evige Tilbedelse var byggeherre. Det var et kloster for søstre, der ønskede et liv i bøn og ensomhed. I 1914 startede 7 søstre. De flyttede i 1942, og stedet blev udlejet til Jesuiterordenen. I 1954 startede Steensens Gymnasium på stedet.
Ja kære læsere der er sket noget siden dengang i området.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 26.01. 2022
Juli 24, 2008
Til Befrielsen.
Kæmpe flyangreb blev aflyst på grund af dårligt vejr. En lægefrue blev voldtaget af tysk soldat. Kendt modstandsmand nær dræbt af en af sine egne. Mange træfninger på Østerbro efter befrielsen. Fabrikant spændte guld på mørklægning. Hemmeligt kartotek i Hesseløgade. Vi kigger også lige på, hvad der skete lige efter besættelsen
18. marts 1945
Sundhedskommissionens Kontors Kontrolstation havde fået ca. 16.000 uldtæpper og 16.000 pakker med personlige ejendele fra tyske flygtninge til behandling med Cimol – pulver. Denne aflusningsproces foregik i et lokale i Frihavnen.
En ukendt mand blev om eftermiddagen ramt i hoved, arme og ben af skud ud for elektricitetsværket i Øster Allé.
23. marts
Randersgades Skole var igen blevet frigivet, mens Klostervængets Skole blev inddraget. Her var det påtænkt at skolen skulle indrettes som lazaret.
I Frihavnen strømmede det til med sårede soldater og flygtninge.
24. marts
Om eftermiddagen foretog Hipo – folk razzia i Nordisk Studenterkollegium på Strandboulevarden. Alle elever blev kommanderet ned i gården, hvor de i 3 ½ time måtte stå med hænderne på ryggen og hovedet vendt mod muren, mens kollegiet blev gennemsøgt.
Hos en kaptajn Strandboulevarden 40 blev der foretaget ransagning. Vagtværnet blev tilkaldt, da kaptajnen ikke var hjemme. Da de tilstedeværende var bevæbnede, trak Vagtværnet sig tilbage. Det blev bebrejdet af Hipo. Det meddeltes at kaptajnen havde forbindelse til frivillige korps.
2. april
Denne dag var der lettet 708 sværere bombefly og 618 jagerfly på vej mod Danmark.. Målet var ikke den tyske flyindustri, men derimod Danmark. Målet var de store tyske flyvepladser. Kun et tilfælde gjorde, at angrebet aldrig blev gennemført. Ude over Nordsøen fik flyene besked på, at målområderne var dækket af skyer. Normalt ville man have fulgt radarerne. Men Danmark var et venligsindet land, så derfor blev angrebet aflyst. Og det var godt for Østerbro.
For man ville uvilkårligt have angrebet Frihavnen, og den tyske krydser ”Nürnberg”, der lå her. Det ville have betydet død og ødelæggelse omkring Frihavnen.
4. april
En lastbil med halm til Randersgades Skole blev antændt af en forbi-kørende cyklist.
6. april
Et lig, der blev fundet i Nørre-skoven har vist sig at være en fabrikant, hvis bopæl var Marstalsgade 26. En af de dræbte fra eksplosionen på Hærens Arsenal var fra Østerbro, en maskinarbejder fra Willemoesgade 6.
8. april
Ved 22 – tiden trængte 4 bevæbnede mænd ind på Nordhavn Station. Personalet blev ”holdt op” og der anbragtes bomber på sporet. Kort efter skete eksplosionerne. Det var i et fjernspor. Kort efter kom det tyske politi til stede, og der var livlig skydning i kvarteret.
9. april
I løbet af natten lød der på hjørnet af Tagensvej og Blegdamsvej flere skud. En ukendt mand blev fundet dræbt af flere skud.
13. april
En kvinde, bosiddende Viborggade 36, var blevet anholdt af vagtværnet. Hun havde over for det tyske sikkerhedspoliti angivet en ung mand i ejendommen, som værende sabotør. Dette bevirkede, at den unge mand blev arresteret og ført til Vestre Fængsel. Kort tid efter blev han løsladt, idet sigtelsen var ubegrundet. Lige efter sin løsladelse henvendte han sig til Vagtværnet og sigtede kvinden for falsk anmeldelse.
Anders Holm var taget fra Høng til København med nogle illegale papirer. Han havde dog misforstået adressen. Han tog en taxa til Lipkesgade for at overnatte hos sin moster. På hjørnet af Lipkesgade og Classensgade blev taxaen stoppet af nogle Gestapo – folk. De havde lige anholdt en massøse. Anders Holm blev
trukket ud af taxaen. Han havde endnu illegale papirer på sig.
Han blev afhørt på Birkedals kontor på Politigården. Først blev han slået med gummiknippel, siden hundepisk og en tyk jernstang med kugle på enden. Når han besvimede af slagene, blev han vækket ved at der blev brændt med cigaretter og tændstikker i næseborene, knæhaserne og under fødderne. På et tidspunkt kunne de ikke vække ham. Han blev derfor fragtet i en båre til Politigårdens arrest.
Anders Holm forsøgte med den skarpslidte metalkant af en skobeskytter at skære pulsåren over på sit håndled, men det mislykkedes.
Næste dag fortsatte mishandlingen med blandt andet håndjern med sakselignende lås. I flere dage efter forhøret kunne Anders Holm ikke rejse sig fra cellegulvet.
16. april
Kl. 2.40 eksploderede en bombe i Ismejeriet Kastels-vej 8, og en del ruder i kvarteret knustes.
17. april
Ved middagstid rykkede et større antal sabotører ind i skur 1 i Frihavnen, hvor tyskerne havde fryserum. Vagtposterne blev i forvejen overmandet, og der anbragtes 2 bomber i skuret. Ved eksplosionen væltede en gavl, og der opstod ild.
18. april
I en hærberetning som den tyske Værnemagt offentliggjorde, meddeltes der, at det store flygtningeskib som ofte anlagde Frihavnen ”Pretoria” havde været udsat for et flyverangreb fra russerne. Det menes at ”Pretoria” fik 3 fuldtræffere ind. Den havde 3 – 4.000 mennesker ombord.
19. april
I Københavns nærfabrik måtte al toggangen indstilles ved 8 – tiden. Der sprang tre bomber i tre godsvogne mellem Hellerup og Østerbro. Alle passager blev beordret på gaden, mens en anden bombe blev demonteret.
Café Luna, Vibehus Runddel blev midt på natten udsat for sabotage.
20. april
Om natten blev der kastet en håndgranat ind i en kiosk på Vibenshus Runddel.
Hipos terrorgrupper var sure over, at modstandsbevægelsen havde skudt deres chef, tidligere kriminalbetjent Erik V. Petersen, så de brugte natten til en række terrorangreb. Det gik blandt andet ud over en assurandør på Sankt Kjelds Plads 2, der blev dræbt i sit hjem med seks skud gennem hovedet. En ukendt mand
blev desuden fundet dræbt i kvarteret ved Ragnhildsgade.
Cykelforretningen på Sankt Kjelds Plads 2, blev også udsat for et bombardement.
21. april
For nogle dage siden begyndte tyskerne at støbe huller til sprængladninger i kajerne ved 10 – meter bassinet og ved kroneløbsbassinet i Frihavnen. Mineringen ville dog ikke udgøre nogen fare for beboerne i området.
24. april
Modstandsbevægelsen BOPA havde planer om at sprænge krydseren Nürnberg i luften. Operationen skulle gennemføres om natten. En bombe skulle anbringes af en dykker. Under forberedelserne blev de opdaget af tyskerne. Men de redede situationen.. Bomben blev placeret, men svigtede.
Nûrnberg overlevede krigen. Den blev senere udleveret til den russiske flåde, hvor den sejlede under navnet ”Admiral Markarov”.
25. april
En beboer i Collinsgade 4 blev til aften anholdt af nogle uniformerede folk fra Politigården. Ved anholdelsen blev han skudt bagi, men ikke desto mindre taget med til afhøring på politigården. Her fik han senere lov til at gå. Ved hoved-brandstationen sank han sammen og blev så kørt til Kommunehospitalet til behandling.
26. april
Om eftermiddagen forsøgte nogle sabotører at stjæle nogle biler fra garageanlægget, Strandvejen 72. De blev imidlertid overrasket af nogle hipo – folk. Det udviklede sig til en voldsom skydning. Sabotørerne forskansede sig bag en benzintank og skød derfra ud på gaden. En Hipo – mand blev alvorlig såret, ligeledes mentes en sabotør såret. Så længe skydningen stod på, var Strandvejen spærret.
29. april
Ved 23 – tiden blev en læge og dennes frue, der kom på cykel i Classensgade, standset af en tysk soldat, og anmodet om at vise legitimationskort. Lægen viste sit kort, hvorefter soldaten trak sin revolver og beordrede ham til at fortsætte. Soldaten tvang så fruen til at følge med sig. Lægen alarmerede øjeblikkelig
vagtværnet. Området blev gennemsøgt, men uden at man fandt fruen.
Et kvarter efter midnat var fruen kommet hjem og samtidig var den tyske Overfaldskommando kommet til stede. Fruen forklarede til vagtværnets rapport, at soldaten havde prøvet at få hende ned i en bunkers på hjørnet af Kastelsvej og Classensgade. Da dette mislykkedes, prøvede han at få hende ind i opgangen, Kastelsvej, hvilket også mislykkedes, fordi døren var låst. Soldaten slog så fruen i ansigtet, flåede tøjet af hende og forøvede voldtægt. Bagefter kørte han bort på fruens cykel. En repræsentant, som tilfældig kom forbi, fulgte fruen hjem. Fra hjemmet blev fruen kørt til Kommunehospitalet og straks indlagt.
Politisoldaten begik senere voldtægt på Nørrebro, og skulle i gang med en ny på Slotsgade, da han blev anholdt af den tyske Overfaldskommando.
30. april
Tyske soldater beslaglagde lastbiler flere steder i byen, hos større firmaer samt ved trafikknudepunkter. Også på Svanemøllebroen blev lastbiler beslaglagt.
I Rosenvængets Sidealle´ 5 blev der i nat foretaget en razzia, hvorunder en formentlig engelsk faldskærmsjæger blev skudt og dræbt, idet han søgte at undslippe gennem et vindue. Forinden sårede han en Hipo – mand, der blev ramt i venstre knæ. Hipomanden blev bragt til Militærhospitalet.
Den dræbte blev transporteret ind til en garage ved Politigården, hvor Hipo opbevarede døde.
Fra 2. maj skiftede Hipo – folkene uniform. De var nu optaget i det tyske Sikkerhedspoliti og bar deres uniform
1. maj
En kunsthandler på Strandboulevarden 60 blev såret af et skud.
2. maj
Fire unge mennesker blev standset af en tysk patrulje på hjørnet af Løgstørgade og Nøjsomhedsvej. De blev visiteret og herunder søgte en af dem, at kaste en pistol fra sig. Tyskerne kunne ikke få oplyst, hvem af dem, der havde smidt pistolen, og beordrede dem til at løbe. Der blev skudt efter dem, og en af dem,
en arbejdsmand fra Skanderborggade, blev dræbt. En anden bosiddende i Nyborggade 40 blev ramt i begge lår.
Kort efter blev en bil beskudt på omtrent samme sted. Den blev ramt af 8 skud, og et af dem ramte chaufføren i venstre ben.
En kvinde i en taxa blev ramt efter at være blevet beskudt på hjørnet af Århusgade og Strandboulevarden.
3. maj
På Emdrupvænget blev en ung mand dræbt af et varselskud fra en tysk patrulje. En taxa kom ind i et skyderi på Østerbrogade. Et projektil ramte passageren. Han døde senere på Kommunehospitalet.
Ud for Ryesgade 84 blev to ukendte mænd såret og bragt på hospitalet.
4. maj
Københavnerne var allerede begyndt at glæde sig, forlydender ville vide, at allierede tropper allerede var på vej mod den dansk – tyske grænse. Men de var kun nået til Kieler – kanalen.
Indbyrdes mellem tyskerne foregik der nu ildkampe. Dette var bl.a. tilfældet ved 21 – tiden omkring Vibenshus Runddel.
En 25 – årig ukendt mand blev fundet dræbt af skud i Frihavnen ud for Nordisk Kaffe-komapagni. Ligeledes blev en mand på ca. 22 år dræbt ved skud gennem hovedet. Det var ud for Østerbrogade 110.
Befrielsen
Mange fik udleveret det blå – rød – hvide armbind for dermed at være med til at bevare roen. For selv om krigen var slut, var urolighederne langt fra slut. For Hipoerne var krigen ikke slut. Og Den Tyske Boghandel fik brændt alle deres bøger.
Modstandsmanden Jørgen Røjel begav sig om aftenen ind mod hovedkvarteret i København i bil.. På Strandboulevarden trådte der pludselig en skikkelse ud på kørerbanen, for at standse bilen I skumringen kunne han ikke se, om det var ven eller fjende. Jørgen Røjel havde allerede fingeren på aftrækkeren på sin maskinpistol. En nybagt frihedskæmper erklærede, at han var chef for vejspærringen, og havde ordre til at standse alle køretøjer og fange eventuelle hipoer eller snigskytter. Den nybagte frihedskæmper var nær blevet skudt af modstandsmanden. Armbindet kunne ikke ses. Her gik det godt. Men mange steder gik det ikke så godt. Her kostede misforståelser og fejltagelser mange uskyldige livet.
Den 4. maj kostede alene i København 11 dræbte og 62 sårede. Skyderierne fortsatte den 5. maj. Der var ildkampe mod de tyske forlægninger på Gardehusarkasernen og Ingeniørkasernen. Det var modstandsfolkene fra Holger Danske og BOPA på den ene side og SS og Hipo – folk på den anden side.
De såkaldte varulve spredte skræk og panik. Der var også træfninger på Østerbro. Mere eller mindre voldsomme kampe gav faldne på begge sider. Det var den Danske Brigade fra Sverige der blev indsat i kampene. Blandt ofrene på Østerbro var den senere kendte forfatter, Leif Panduro. Han blev skudt i maven og sat ud af spillet for en tid.
Den første uge efter de glade befrielsesdage var status i Storkøbenhavn. 94 dræbte, 396 indlagte og 393 sårede. Mange var omkommet ved vådeskud, andre ved bagholdsangreb, eller ved direkte hævntogter eller likvideringer.
Få dage efter befrielsen opdagede man i Ryvangen i en fjern afkrog af Ingeniørkasernen på Østerbro det sted, hvor mange tilfangetagne modstandsmænd var blevet henrettet af tyskerne. Tre træpæle var det synlige bevis på besættelsesmagtens hårdhændede politik. Der lå stadig rester af de hvide klude, de dødsdømte
havde fået påsat på brystet i øjeblikket inden nedskydningen.
I en lund i nærheden fandt man gravene med over 200 dræbte og senere på sommeren blev de gravet op igen for identifikation.
20. maj
Det var modstandsbevægelsens store dag. Pinsesøndagen startede med solskin. En tribune var opsat til lejligheden på Vognmandsmarken. Uniformerede herrer og pyntede damer skabte trængsel. Medlemmer af Danmarks Frihedsråd var der også. Mere end 15.000 mennesker gik forbi tribunerne.
De fleste bar de rød – hvide – blå armbind. Her gik også de markante folk fra modstandsbevægelsen.
Pladsen i Fælledparken var omkranset af røde faner, fagforeningsfaner og Dannebrog blandet med grønne grene.
Det største erhvervsmirakel
Ingeniør J.H. Larsens fabrik i en kælder i Stockholmsgade oplevede en massiv omsætningsfremgang. Fabrikken, der lå i en kælder i Stockholmsgade, fremstillede mørklægningsgardiner.
Ingeniøren havde opfundet en maskine, der foldede papir, og på den fremstillede en mellemting mellem et rullegardin og en persienne. Inden aften den 9. april havde fabrikken fået bestillinger på 60.000 stk. Pludselig var der arbejde til bekendte og bekendtes bekendte. Bude, kontorfolk og arbejdsmænd faldt indenfor og gav en hånd med. I tre døgn var de ikke af tøjet og fabrikerede og fabrikerede.
Ned ad Stockholmsgade holdt en kø af 25 taxaer og et lignende antal budcykler. I løbet af nogle uger lykkedes det at komme på højde med efterspørgslen. Larsen blev en velhavende mand på et halvt år.
Den mest effektive sabotagegruppe
Den mest effektive sabotagegruppe var Afdeling KK under sabotageorganisationen BOPA. Det var Østerbro – drengen Jørgen Jespersen, der som nittenårig gymnasieelev blev leder af denne. Han stod i spidsen for aktionerne mod B&W Maskinfabrik, Hærens Våbenarsenal, Torotor og Globus.
Jørgen Jespersen voksede op i et borgerligt hjem med en meget nationalt og kongetro indstillet far. En kusine var gift med en østrigsk jøde.
Jørgen gik på Østre Borgerdyd. På eget initiativ begyndte han og andre klassekammerater at dele løbesedler ud mod den tyske besættelsesmagt.
I 1942 kom en ny dreng i Jørgens klasse, Hans Edvard Teglers. Hans far var blevet dræbt, da tyskerne torpederede det skib, han var maskinmester på. De kom i kontakt med BOPA. Og de meste erfarende lærte dem kunsten i at sabotere. 1. november 1942 spredte de unge mennesker fra gymnasiet 1.450 løbesedler rundt over hele Østerbro.
Deres første aktion var en brand mod et bilværksted på Lyngbyvej. De reparerede tyske biler.
På vej hjem fra en aktion mod en elektronikfabrik på Østerbro, blev de passet op af to danske betjente. Jørgen undslap, mens Hans Edvard blev arresteret. Det lykkedes ham at spille sindssyg. Han blev overført til Skt. Hans Hospital, hvor han senere blev befriet.
Det hemmelige kartotek
Fra London var der kommet et ønske om, at der skulle laves et kartotek over dem, der samarbejdede med tyskerne. Frihedsrådet nedsatte derfor et arrestationsudvalg, og der blev oprettet et kartotek. Ved besættelsens afslutning rummede kartoteket navne på ca. 40.000 danskere, der samarbejde med besættelsesmagten. En af samarbejdspartnerne var de københavnske vagtværn.
Det var tidligere politifolk, der opdaterede kartoteket. En sygeplejerske blev tilknyttet.
Hun skulle samle oplysninger fra hospitalsvæsnet. Informationsholdet fik fast adresse i Hesseløgade 31. Det var her fra Østerbro, at modstandsbevægelsen også fik deres oplysninger, når nogen skulle likvideres. Men som tidligere nævnt skete der også en del fejltagelser.
29. august
Den 29. august 1945 – på toårsdagen for regeringens endelige brud med tyskerne, blev 106 kister med dræbte modstandsmænd kørt fra Christiansborg gennem byen i et storstilet sørgetog, inden de atter blev stedt til hvile i Mindelunden, som blev anlagt i Ryvangen.
De sørgelige kendsgerninger
Den 5. maj kunne man i en notits i BT læse:
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 29. – 01. – 2022
Juli 24, 2008
Til 17. marts 1945.
”Far ligger og sover, mor er der ikke”. Sådan var ordene fra en 3 – årig pige en søndag morgen i Webersgade. En underbo opdagede at
begge var likvideret. Hipo – folk skyder en 12 – årig. Operation ”Môwe” bevirker, at Staten mistede sin sidste ”udøvende magt”. 40 – 50 meter af Øst-kajen bortsprænges. Røde Kors pakker stjæles på Østerport Station til internerede politifolk.
3. august 1944
Politivagten afhentede to tyske soldater på Trianglen. De var så berusede, at de havde tabt deres bajonetter i en sporvogn.
3 civilpersoner angreb Kl. 21.15 på Lyngbyvej ved Haraldsgade 3 tyske soldater. Den ene soldat og en forbipasserende dame blev såret af pistolskud. Den ene gerningsmand blev sandsynligvis såret i armen.
4.august
Kl. 1.40 blev der fundet løbesedler med antitysk tekst.
7. august
Kl.0.04 En mand var blevet slået ned af en civilklædt Schalburgmand. Denne havde følt sig fornærmet, fordi han var blevet kaldt ”Tysk Svin”.
10. august
Kl. 6.15 blev en lærling boende Koldinggade 20 1. afhentet af tysk politi. Grunden mentes at være, at han under en sejltur på Roskilde Fjord med en kammerat havde hejst et Sovjetflag.
12. august
Kl. 23.20 eksploderede en brandbombe på hjørnet af Ryesgade og Irmingersgade
13. august
To gange i løbet af aftenen var der alarm fra Østre Elektricitetsværk. Første gang havde vagten hørt skud fra gården til ejendommen Trianglen 2 og anden gang havde vagten set 2 mænd i gården til Østerbrogade 43.
15. august
Arbejdet blev i løbet af dagen nedlagt mange steder. Det startede på havnen, og bredte sig i løbet af eftermiddagen til de fleste virksomheder, restauranter, forlystelser og en masse butikker. Danmarks Frihedsråd opfordrede til at støtte strejken, men genoptage arbejdet onsdag morgen.
17.25 blev sabotagevagterne på Radio- fabrikken, Amerikakaj 4 ”holdt op” og afvæbnet.
18. august
Kl. 13.29 blev der mod en journalistelev og medlem af Sommers Vagtkorps, bosiddende Læssøesgade 4 B affyret et skud. Skuddet ramte ham i højre arm.
Kort før midnat ringede Frøken Poulsen, Jagtvej 216, 2 til station 7. Hun meddelte, at nogen var i færd med at sprænge en entredør i opgangen. Politiet blev sendt til adressen, men man kunne ikke komme ind i opgangen. På reposen på 3. sal stod en person bevæbnet med maskinpistol. Lige efter kom to tyske
soldater, der forlangte at se betjentenes Ausweiss Politivagten kom til stede, og fastslog, at det var tysk Sikkerhedspoliti, der havde foretaget en razzia på 3. sal.
19. august
Kl. 4.15 blev en mælkearbejder fra Vejrøgade 14 4. afhentet af tysk politi. Forinden var der foretaget en husundersøgelse.
Kl. 16.30 blev en frisørmester og hans hustru skudt og dræbt i deres forretning, Århusgade 95. Drabene blev begået af 3 personer, der flygtede i bil ad Strandboulevarden mod nord. Det var taxaer og de kørte til Rantzausgade, hvor personer gik hver til sit.
20. august
Kl. 23.20 havde Politivagten indbragt et bud, der var ansat ved den tyske Værnemagt. Han havde adresse Ryesgade 108 B. Han havde affyret sin pistol på åben gade. Det blev oplyst, at han var i besiddelse af et bevis, som ”gav ham ret til at tilslutte sig den tyske Værnemagt, når han blev ældre”.
23. august
Kl.22 gik tre mandspersoner og truede folk med pistoler uden for Willemosegade 56. De var dog væk, da politiet kom til stede.
26. august
Sabotagevagterne i fabrikken ”Ambi” blev ”holdt op” af 3 pistolbevæbnede mænd, som fratog dem 3 pistoler.
28. august
En Schalburgmand, boende op Schalburgkasernen på Blegdamsvej var blevet skudt ned bagfra af 2 cyklister, da han kom gående på fortovet ud for Blegdamsvej 52.
30. august
Kl. 20.50 var en C.B. – Brandmand ved sin bopæl i Nordre Frihavnsgade blevet ”afklædt” af to revolvermænd, der bad om ild og fulgte med ham ind i opgangen.
3. september
Tysk politi foretog en undersøgelse i ejendommen på hjørnet af Livjægergade og Næstvedgade.
Kl. 22.53 blev en tysk soldat skudt i det ene ben af vagtposten ved Schalburgkasernen på Blegdamsvej, fordi han ikke havde reageret på tilråb.
4. september
Politivagten blev rekvireret til hjørnet af Østerbrogade og Strandboulevarden, hvor 4 tyske befalingsmænd i beruset tilstand lavede gadeuorden.
Kl. 22.45 var 3 pistolbevæbnede mænd trængt ind i C.B: – Brandvagten ved Kalkbrænderihavnens Syd-kaj. De ”holdt” 18 C:B:’er ”op” og fjernede sig med 15 udrustningsgenstande og 10 røgmasker.
5. september
Kl. 0.40 meddelte en politibetjent, som var på jernbanebevogtning mellem Svanemøllen og Østerport, at der var affyret 2 karabinskud over hovedet på ham ud for Østre Gasværk.
7. september
Kl. Ca. 19.45 blev en politibetjent fra Station 3 afvæbnet af en civil Schalburgmand, der ved Østerport Station holdt folk op, fordi en mand havde spurgt ham, om han ikke var dansker. Da der i det samme kom en deling Schalburgfolk forbi, og disse indtog en truende holdning over for politimanden, så denne sig nødsaget til at lade Schalburgmanden gå.
14. september
Kl. Ca. 21.45 var der rudeknusninger i forretninger i Classensgade 47 og Strandboulevarden 13. Indehaveren af den første forretning havde tidligere været medlem af D.N.S.A.P.
Kl. 23.40 var der melding om kraftig skydning ved Blegdamsvej 6
Kl. 23.48 var Udrykningstjenesten kaldt til Svanemølle Remise, hvor nogle mennesker var set klatre over plankeværket.
15. september
Tysk militær var til stede i Café Luna, Jagtvej 163. Der blev skudt og foretaget anholdelser. Stationens personale var blevet afvist. Senere blev der meddelt,
at tysk politi havde foretaget razzia efter våben. Der menes ikke, at være fundet noget, men 3 – 4 mennesker var blevet anholdt. Grunden var ukendt.
Kl. 22.30 meldte Station 7, at en politibetjent havde hørt en tysk vagtpost på Serridslevvej råbte ”Holdt” til en cyklist og samtidig skyde efter ham. Cyklisten fortsatte, og der blev igen skudt. Politibetjenten standsede op, men blev af vagtposten beordret til at køre videre. Det vides ikke, om cyklisten blev ramt.
16. september
Kl. 21.40 blev et antal stålhjelme røvet i Rydningstjenestens vagt, Århusgade 88.
17. september
Kl. 2.10 knustes en rude i Kolonialforretningen, Livjægergade 45. Formentlig var der tale om et politisk motiv, idet den tidligere ejer var medlem af D.N.S.A.P.
19. september
I Paris var politibetjentene gået sammen med modstandsbevægelsen. Tyskerne var bekymret over, at det samme ville blive tilfældet i Danmark. Gennem nogen tid havde man forberedt Operation Môwe. Men det var blevet udskudt på grund af uroligheder. Politiet havde fået til opgave bl.a. at overvåge jernbanestrækninger, sabotagetruende virksomheder, aktion mod sortbørshandel, kontrol af mørklægning m.m.
Politikorpset var blevet tredobbelt, så det udgjorde op mod 8.000 mand. Ikke færre end 6.000 var Civilbeskyttelsesmandskab, også kaldet CBU, hvor U stod for udrykning.
Om formiddagen slog man til. En falsk luftalarm havde ryddet gaderne. Og dem, der ikke nåede at flygte af bagtrappen blev anholdt og indsat i Shell-huset. Kontorpersonale og betjente over 55 år var sorteret fra.
Allerede fra 29. august 1943 var de forfatningsmæssige myndigheder sat ud af spillet. Med politiets eliminering mistede Staten sin sidste udøvende magt. Der blev oprettet kommunale vagtværn, der i begrænset omfang kunne fungere som ordenspoliti.
Betjentene blev ført fra Neuengamme til Buchenwald.
14. oktober
Lederen af Skandinavisk Telegrambureau på Sortedams Dosseringen, Hubert Gilbert blev myrdet eller nærmere likvideret. Han fik overrakt en blomsterbuket. Uheldigvis var der i buketten en pistol, som ”gerningskvinden” Ella von Cappeln tog frem ved overrækkelsen.
Den metode havde hun brugt før.
Hårdt såret blev Hubert Gilbert ført til Rigshospitalet, hvor han døde en måned senere. Gilbert havde planer om at trykke soldaterbøger og sælge dem til den tyske hær. Men det var nu ikke derfor, han blev likvideret. I 1942 var han begyndt at arbejde for den tyske udlandsspionage.
Efter 1. november 1944
Københavns Vagtværn blev onsdag aften kl. 22.30 alarmeret til Café Bauer i Viborggade, hvor et revolverrøveri skulle være under udvikling. Da vagtværnet ankom, viste det sig at Caféen var besat af ”Sommer – folk”.
7. november
En beboer fra Classensgade 57 blev dræbt af tysk politi, der hævdede, at han var sabotør.
8. november
En lastbil fra Dansk Industri – Syndikat l Frihavnen var blevet stoppet af en halv snes sabotører. Det lykkedes for dem at stjæle en del kanoner.
Københavns Vagtværn blev kaldt til Trianglen, hvor nogle civile tysktalende mænd gik og skød med revolver. Det lykkedes for Vagtværnet at slå revolveren væk fra den ene person. Da en flok uniformerede tyskere kom til stede kørte vagtværnet af sted med denne.
Men skydningen på Trianglen fortsatte, og der var adskillige sårede. En del Østerbro – borgere blev ligeledes frataget deres ejendele.
9. november
En person råbte efter en vogn, i den tro, at det var en taxa, da han befandt sig ud for den gamle politistation på Hellerupvej. Bilen standsede og beordrede personen ind i bilen. Bilen kørte ind i Fælledparken i nærheden af en sø. Personen blev ført til et træ. Man spurgte ham, om han ønskede, at blive fundet
drivende i søen næste morgen, skudt gennem hovedet. De tre tysktalende passagerer i bilen fratog ham derefter overfrakke, jakke, ur, penge og andre værdigenstande.
13. november
Kl. 9.45, søndag morgen ringede en lille 3 – årig pige på hos en ekspeditionschef, Webersgade 11, 3. og fortalte, at hendes far lå på gulvet og sov, og at moderen ikke var der. Den lille piges forældre boede oppe på 5. sal Ekspeditionschefen gik med den lille pige op i lejligheden og fandt faderen liggende død på gulvet, dræbt af et skud. Under noget gammelt tøj fandt man moderen, også dræbt af skud. Hun havde også en del snitsår på hals og arme. Ved ligene fandtes to tomme patronhylstre kaliber 7,65, men ingen skydevåben. Der var ikke fjernet penge eller papirer. Alt tydede på, at der var tale om en likvidering.
15. november
Tysk politi foretog flere razziaer på forskellige socialkontorer. Rygterne gik på, at der var udstedt falske legitimationskort. En assistent fra Socialkontoret i Wildersgade blev arresteret. Fra kontoret i Rosenvænget blev der også arresteret folk. I en skuffe hos en af kontordamerne fandt man illegale blade. Man fandt også hendes legitimationskort, og gav besked om, at hun kunne hente bladene i Shell-huset.
En bombe eksploderede i et skib, der lå til reparation i Nordhavnsværftet. Det var det tidligere S/S Douro, der var ejet af DFDS, men som efter et forlis i Østersøen var erhvervet af et tysk rederi.
1. december
Ved 6 – 7 tiden hørtes to voldsomme eksplosioner. Det viste sig, at stamme fra en sabotage på det gamle Nielsen & Winthers Fabrikskompleks på Blegdamsvej, hvor der lå forskellige industrivirksomheder, der delvist arbejdede for tysk regning…
En halv snes sabotører rykkede ind på Nordisk Fjers fabrik på Strandboulevarden, hvor firmaet Bjelke L. Rasmussen havde lejet lokaler til systue. Der blev arbejdet med tyske uniformer. Der blev sat ild i en del tøj, men skaden syntes ikke ret stor.
13. december
En kontorist med bopæl, Odensegade 28, blev anholdt efter at have været uterlighed overfor en mindreårig dreng. Han havde papirer på sig fra organisationen Todt.
14.december
En tysk soldat blev skudt ud for Vognmandsmarken 39. Værnemagtens Ambulance kørte ham til Vognmandsmarkens Skole, men det mentes, at han allerede var død ved ankomsten hertil. Gadens beboere holdt sig så vidt muligt inden døre.
18. december
Ved 16 – tiden blev en tysk soldat dræbt på Strandvejen ud for Sions-kirken. Han forsøgte at afvæbne to sabotører, men efter at den ene var afvæbnet, skød den anden soldaten ned, hvorefter de begge flygtede fra stedet.
2o. December
Grosserer H.V. Petersen, Strandvej 136 A blev skudt ud for Strandvej 211. Han døde på stedet, og man har intet spor af revolvermændene. Den myrdede var Schalburgmand, og havde tidligere optrådt i uniform.
22. december
En mand på vej ind i ventesalen på Østerport Station blev i eftermiddags beskudt. Han blev dog ikke ramt.
27. december
Vagtværnet blev kaldt til Café International, Toldbodsvej 40, hvor man fandt en kvinde, med bopæl på Herninggade 10, liggende på gulvet med dybe hug i hovedet. Overfaldet havde fundet sted i baglokalet, hvor der lå en større blodpøl. Derfra var fruen slæbt ud bag skænken i restauranten.
Der var knust en rude i et vindue til Caféen, og herfra var gerningsmændene kommet ind i lokalet.
Vidner forklarede, at de havde hørt lyden af splintret glas, og set 3 tyske marinesoldater komme løbende bort fra ejendommen. Fruen var meget medtaget, men var atter kommet til bevidsthed. Nogle minutter efter at Vagtværnet var kommet til stede, ankom Sommers Vagtkorps, hvorefter Vagtværnets folk trak sig tilbage.
28. december
Til aften blev en ca. 20 – årig mand fundet dræbt af revolverskud på Trianglen. Han blev bragt til Rigshospitalet, men det var ikke muligt at fastslå hans identitet, da han ingen legitimationspapirer havde på sig.
30. december
En overlæge, bosat Østbanegade 19, blev afhentet af det tyske politi og ført til Politigården. Forinden havde det været foretaget razzia i den klinik, som overlægen arbejdede i.
1945
2. januar
Maskinfabrikken Præcision, Emdrupvej 28 blev kl. 7.15 sprængt i luften. Der var udlagt 2 bomber, hvoraf den ene eksploderede. Fabrikken fremstillede drejebænke.
4. januar
Ved middagstid blev to personer indbragt til Kommunehospitalet. De havde været i konflikt med tyske soldater i nærheden af Den Frie Udstillings Bygning. Den ene var alvorlig kvæstet i hovedet.
Senere blev en anden indbragt til Rigshospitalet. Han havde været i konflikt med tyske marinesoldater.
5. januar
I kvarteret omkring Jagtvejen, den tilstødende strækning af Strandvejen og Strandboulevarden blev der under en luftalarm foretaget en større razzia. Da luftalarmen blev afblæst, trådte en mængde uniformerede mænd ud fra gadedørene i Urbansgade og skød løs. Under skydningen flygtede alle trafikanter
omkring det store gadekryds. En mand fik et skudsår i højre lår. Han kunne dog bringe sig i sikkerhed i Øresundsgade (Vordingborggade), hvorfra han blev hentet i en ambulance.
9. januar
En sekretær, hvis bopæl var Melchiors Plads 4 blev på vejen fra Triangelteatret til Nordre Frihavnsgade frarøvet en håndtaske, indeholdende 527 kroner. Røveren, en mand i tysk marineuniform, forsvandt ned ad Odensegade.
12. januar
Ved 22.30 – tiden blev 2 tomme godsvogne sprængt i luften på Østerport Godsbanegård. Antagelig havde sabotørerne taget fejl. I nærheden stod et par vogne beregnet til den tyske Værnemagt. Ved eksplosionen knustes en del ruder på stationen og ejendomme i nærheden.
13. januar
Maskinfabrikken Præcision på Emdrupvej blev igen udsat for sabotage
16. januar
Et hold sabotører trængte igen ind på Skrædderiet i Classensgade 71, hvor der blev syet uniformer. Der anbragtes brandbomber, men ikke alle antændtes. Det pågældende skrædderi havde tidligere været udsat for sabotage.
17. januar
I løbet af formiddagen rykkede en halv snes sabotører ind hos Siemens, Blegdamsvej 124. De tog en del tegninger og lignende med vedrørende tysk arbejde.
21. januar
Ved 9 – tiden opstod der et voldsomt skyderi på Melchiors Plads. En del mennesker blev kørt på hospitalet. To blev dræbt. Det var den konstituerede chef for Schalburgkorpset, premierløjtnant Madsen, og en anden person, der havde en fremtrædende stilling i korpset, købmand Kaj Kragh – Nielsen.
22. januar
I forrige uge var sabotagen mod Hans Justs Magasiner i Århusgade rettet mod 4. og 5. sal. Denne gang var der 3. sal, der gik ud over. Bevogtningen blev både varetaget af tyske soldater samt firmaets egen vagtpersonale. Man antog, at sabotørerne var kravlet over et plankeværk til Viborggade og forsvundet af samme
vej. Efter eksplosionerne hørtes der skydning, men ingen mentes at være ramt.
25. januar
Direktør Arne C. Poulsen ”Sesam Laase – Service”, Koldinggade 14, blev arresteret. Senere på dagen hentede det tyske politi en personbil, der tilhørte Direktørens familie. Vognen stod i garageanlægget, Middelfartsgade 15.
27. januar
Et stort antal tankanlæg blev beskadiget ved en sabotage, blandt andet Randersgade 7, hjørnet af Kalkbrænderivej og Skanderborggade og Strandvejen 42.
30. januar
En assistent, bosiddende Østerbrogade 34 blev til aften skudt. Han blev ramt i lungen, og en kugle var gået ind i venstre side lige over hjertet. Man mente, at han samarbejdede med det tyske politi.
Ved 18 – tiden hørtes to eksplosioner ude fra Svanemølleværket. En kulkran i Kalkbrænderihavnen, tilhørende firmaet Tuxen & Hagemann blev sprængt i luften.
7. februar
En række tankstationer blev i nattens løb sprængt. Det gjaldt bl.a. i Classensgade og Århusgade.
8. februar
Endnu en af Bohnstedt Petersens virksomheder, nemlig Autoropas Værksted, Østerbrogade 6 er blevet ødelagt ved sabotage. Sabotørerne trængte ind i virksomheden ved 16 – tiden og gennede arbejderne ud, hvorefter der blev anbragt bomber. Ved den efterfølgende eksplosion og brand blev virksomheden fuldstændig ødelagt.
12. februar
En ambulance blev kl. 7 kaldt til Classensgade 15, hvor en ukendt mand var blevet skudt i venstre lår.
13. februar
En mand, om hvem man kun ved, at han hed Larsen, blev til aften skudt gennem hovedet.
14. februar
7 Hipo – mænd var mødt op for at anholde en specialarbejder Webersgade 26 1.sal. Han kom i afhøring på Politigården. Han blev sigtet for at have udstedt falske legitimationskort, og deltaget i dannelse af illegale politigrupper. Han blev mishandlet på Politigården, senere kørt til Vestre Fængsel og ført til Frøslev.
15. februar
Om morgenen lagde tre modstandsfolk sig i skjul i nærheden af Franz Lomborgs og hans mors hjem i Vognmarken. Franz var tilknyttet Birkedalsgruppen. Da han tog af sted mod skolen gik modstandsfolkene til angreb og skød ham.
Birkedals-gruppen mistænkte skolelederen Keld Hjortø for at stå bag likvideringen. Så han blev skudt næste dag.
Kl. 20 skete der en stor sabotageaktion i Frihavnen, hvorved 40 – 50 m af Øst-kajen blev sprængt og to kraner styrtede i vandet. Øst-kajen løb parallelt med Langelinie på Frihavns-siden. Skaden var så omfattende, at kajen foreløbig ikke kunne bruges.
Senere på aftenen blev Brandvæsnets ambulance kaldt til J.E. Ohlsensgade 7, hvor en mand havde fået et strejfskud i venstre skulder. Han blev bragt til Kommunehospitalet.
17. februar
Tyskerne spærrede ved 15 – tiden adgangen til Frihavnen og standsede arbejdet en times tid. Spærringen blev foretaget i forbindelse med nogle beslaglæggelser. Det gik ud over Det danske Kulkompagnis og de Forenede Kulimportørers Kulpladser i Kalkbrænderihavnen
En smed, bosiddende i Næstvedgade 5 blev såret i den ene arm af et skud.
21. februar
Vagtværnet blev kaldt til Jacob Erlandsensgade 7, hvor man havde en formodning om, at der foregik et biltyveri. Men da vagtværnet kom ind i gården, blev de mødt med ”Stands – eller vi skyder”. Samtidig kom fire personer bevæbnet med maskinpistoler fra Sommers vagtværn ud gennem porten. Pludselig kom en bil ud af porten. Den kørte i fuld fart ned ad Jacob Erlandsens gade mod Østerbrogade. Sommer – folkene sendte en skudsalve efter bilen. Denne blev ramt to gange, men bilen fortsatte. Chaufføren, der ejede bilen troede, at Sommer – folkene var bilrøvere.
24. februar
Tidlig morgen fandt man på hjørnet af Collinsgade og Øster Søgade en mand dræbt af 14 – 15 skud. Den dræbte blev identificeret som nattevægter.
25. februar
Kl. 21.50 blev der forøvet sabotage mod Johannesen & Lunds maskinfabrik, Ryesgade 55. Fabrikken, der havde til huse i stuen blev udsat for en bombesprængning. Der udbrød brand og lokalet blev fuldstændig ødelagt. En vinhandler på 1. sal fik også store del af sit lager ødelagt.
2. marts
En del bevæbnede mænd foretog om formiddagen en afspærring i kvarteret omkring Frithiof Nansens Plads, mens andre trængte ind i baronesse v. Bülows lejlighed i nr. 8, hvor de skød baronessens datter, Fru Lüders. Fruen blev ramt af flere skud i hovedet og døde på stedet
Om eftermiddagen blev en 12 – årig dreng såret på Strandboulevarden efter skud fra Hipo – folk. Han blev råbt an, men blev bange og løb.
På Serridslevvej blev kaptajn Erik Holst dræbt ved et attentat. Morderne sad i hans lejlighed og ventede på ham.
En søn til kaptajnen er blevet arresteret, og man antog, at en anden søn ligeledes var taget.
11. marts
To beboere fra Østerbro, den ene bosiddende Kanslergade 4 blev fundet dræbt på Jægersborg Allé.
10.000 flygtninge var ankommet til København. De tyske myndigheder beslaglagde derfor blandt andet kommuneskolerne i Holsteinsgade, Østre Farimagsgade, samt statsskolen Østre Borgerdyds Gymnasium og den private Ingrid Jespersens Skole i Nordre Frihavnsgade. Der forventedes beslaglæggelse af yderligere to kommuneskoler på Østerbro.
Og det skete allerede dagen efter. Ja det gik endda ud over hele tre skoler. Randersgades Skole, Vibenshus Skole og den private Sankt Joseph Skole, Østerbrogade 7d. Nu var det kun en kommunal skole på Østerbro, der ikke var beslaglagt. Det var Strandvejsskolen.
Eleverne på Øster Farimagsgades Skole blev henvist til Ryesgades Skole, hvor der undervistes i tiden kl. 13 til 16 eller 17., mens Ryesgades Skolens egne elever blev undervist i formiddagstimerne. Eleverne på Holsteinsgades Skole blev henvist til den gamle filialskole, Rosenvangs Skolen, hvor der indtil videre blev foretaget 3 – holds undervisning. For de sidste to beslaglagte skolers vedkommende måtte man give op og lade børnene få ferie indtil videre. Afgangsklasserne på Ingrid Jespersens Skole fik husly på Danmarks Tekniske Højskole.
13. marts
En mand, bosiddende Strandvej 98 4. sal blev til formiddag skudt i sin cigarbutik, Strandvejen 167. Et stort antal sårede soldater og syge flygtninge var ankommet til Frihavnen inden for den sidste måned.
15. marts
Københavns Vagtværn anholdte 5 personer, der alle var ansat hos vognmand Geertsen, Østerbro Godsbanestation. De havde indrømmet, at have stjålet Røde Kors pakker til internerede politifolk. Man havde en formodning om, at der ville ske flere anholdelser i sagen.
Ryparkens Badmintonhal var nu også kommet i brug til indkvartering af flygtninge.
Artikelserien om besættelsestiden på Østerbro fortsættes
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 29. – 01. – 2022
Juli 24, 2008
Til 31. juli 1944.
Schalburg – folk skød efter politiet. Tysk soldat endte i damernes omklædningsrum. En kvindelig stikker blev afsløret i Faksegade. Et nedstyrtende fly i søerne dræber 2. Langelinje – Pavillonen bliver ødelagt. 400 kg. Trotyl ødelagde Riffelsyndikatet.
En sygeplejerske er millimeter fra at blive dræbt af en vildfaren kugle fra Schalburg – kasernen.
1. april 1944
225 Schalburg – folk ankom kl. Ca. 12 til Hovedbanegården fra Ringsted. Under marchen gennem byen kom det til spektakler i Bredgade og på Østerbrogade. Civile medløbere slog løs på folk på fortovet, bl.a. med gummiknipler og Totenschlægere. Når politiet blandede sig, truede Schalburgfolkene med pistoler og
maskingeværer. 2 civile personer blev i ambulance ført til Kommunehospitalet.
Der blev også affyret skud. En politimand fik et slag i ansigtet. Uden for kasernen på Blegdamsvej blev en politimand anholdt af Schalburgfolkene.
Da der var tilbage-march kom der også til uroligheder. Et par udrykningsvogne fra politiet blev beskudt.
Kl. 23.54 meddelte Station 3, at der var sendt personale til Lille Triangel, hvor der på en af Sporvejenes arbejdsskure var anbragt 2 tyske plakater, som bl.a. omtalte strejker i Berlin. De indeholdt også en opfordring til tyske soldater om at nedlægge våben. Tyske soldater kom til stede og fjernede plakaterne.
4. april
Kl. 21.45 blev det anmeldt fra Rigshospitalet, at de blev beskudt. Et geværprojektil var på Frederik den Femtes vej trængt ind på en sygestue i Afdeling H.1. I Sygeplejerskeboligen samme sted, hørte nogle sygeplejerske projektiler prelle af mod muren og et projektil trængte gennem et vindue ind i et tekøkken, hvor
det gik gennem ”Hovedtøjet” (Kappen) på en sygeplejerske, som opholdt sig der. Ingen blev dog ramt.
Vagtposterne ved bagsiden af den nærliggende kaserne, Blegdamsvej 23, der beboedes af ”Schalburg – korpset, forklarede at de var blevet beskudt fra Fælledparken. De havde besvaret skydningen med gevær og maskinpistol.
Kl. 23.40 blev en kvinde og senere 2 kvinder og 1 mand på Østerbrogade forulempet af en tysk soldat. Da de pågældende gik mod Station 7, fulgte soldaten efter. Uden for politistationen slog han en tilfældig forbipasserende mand ned. Personale fra Politivagten i Gernersgade konstaterede, at soldaten var SS
– Rottenführer Nielsen.
5. april
Lidt før 0.30 hørtes over store dele af København ca. 5 kraftige detonationer. Det var ”Robåde-husene” i Lystbådehavnen, der blev bombesprængt. 30 – 40 m2 af bådehusenes tag (selve Promenaden) blev bortsprængt. Alle bådene blev ødelagt.
Kl. 10.45 blev en politimand, der med hund gjorde tjeneste ved Malmøfærgen anholdt af Gestapo og overført til Kaffekompagniets Bygning i Frihavnen, hvor han blev afhørt.
Kl. 12.40 foretog det tyske Sikkerhedspoliti en undersøgelse i Sø-politiets lokaler. Det skete i forbindelse med en undersøgelse af illegal udrejse og sabotage. 2
politimænd blev overført til Dagmarhus.
Kl. 23.00 indfandt 3 til 5 mand sig hos sekretæren for UFA – Film i Webersgade. Han blev holdt op og frataget nøglerne til filmselskabets kontor, Nytorv 3. Her indfandt mændene sig senere, holdt en brandvagt op, og antændte filmlageret i kælderen og på 3. sal. Det skete stor skade på filmene.
Der var melding om en Fantasibombe i cigarbutikken på hjørnet af Viborggade og Løgstørgade.
6. april
Medlemmer af Schalburgkorpset havde forsøgt at skaffe sig adgang til Universitetets Institut for Teoretisk Fysik på Blegdamsvej ved med maskinpistoler at gennemhulle en dør omkring låsen.
8. april
Kl. 12.35 faldt en luftgranat ned i Kongens Have og eksploderede i nedslaget. En mand fra Østerbro blev dræbt. Ligeledes blev en kvinde fra Østerbro kvæstet.
Kl. 23.40 blev Politivagten rekvireret til Trianglen, hvor nogle tyskere, der var passagerer på en linje 1 sporvogn hverken ville betale eller forlade sporvognen.
9. april
Kl.0.12 meldtes om skydning i Rosenvængets Allé 32. Politivagten fik oplyst, at der var hørt skud fra Rosenvængets Sideallé 8, hvor der var et stort selskab af
danskere og tyskere. Men ingen kendte noget til skud.
Kl. 12.20 anmeldte tømrer Axel Henriksen, Bogensegade 9, at der den forgangne nat flere gange blev ”ringet på hans telefon”. Hustruen havde taget den, og en
mandsperson havde sagt:
Anmelderen arbejdede som tømrer ved tyske anlæg på Fanø. Han havde påskeorlov til 11. april.
10. april
Kl. 18.16 meddelte en sygeplejerske fra Rigshospitalet, at hun havde hørt skud og set røgen efter det fra Fælledparken.
13. april
Kl. 14.07 meddelte Station 7, at sabotagevagt Møller, der boede som logerende hos pakhusformand Schou, Nordborggade 8 var fundet dræbt i sit værelse. Han lå på gulvet i nattøj og havde fået et pistolskud gennem hovedet. Der var ingen skydevåben i værelset. Den dræbte var fra Haderslev. Han var sabotagevagt hos Nordwerk. Undersøgelserne pegede på, at der om natten kl. Ca. 2.30 var blevet ringet på døren til lejligheden, hvorefter der hørtes højrøstet tale, men ingen skud. Antagelsen var, at den dræbte må være gået til vinduet, hvor han var blevet ramt.
15. april
Kl. 17. Tysk kriminalpoliti visiterede i Rosenvængets Allé i en barberforretning, hvor illegale skrifter havde ligget i vinduet. En malersvend, der fornærmede det
tyske politi, blev anholdt.
16. april
Kl. 17.25 blev to tyske soldater i Stockholmsgade afvæbnet af 3 civile pistolbevæbnede mænd, som derefter forsvandt ind i en ejendom i Lundsgade. En større styrke tysk politi kom til stede og foretog ransagning i karréen Stockholmsgade – Lundsgade og Upsalagade. Efter et par timers forløb blev 3 mænd og en kvinde med oprakte hænder ført bort fra Lundsgade 5.
Kl. 20.45 blev en ung mand anholdt på Østerbro efter at have kastet et bundt sedler med antitysk indhold ud for ”Triangelteatret”. Også uden for andre biografteatre var der i aftenens løb henkastet antitysk propaganda.
17. april
Politivagten blev kaldt til Sundkrogsgade, hvor tre berusede tyske marinesoldater havde begået hærværk. Den ene marinesoldat blev anholdt, de to andre flygtede.
18. april
Kl. 13.15 anholdte det tyske Sikkerhedspoliti to unge mennesker i anlægget ved Juliane Mariesvej. Tyskerne nægtede på forespørgsel at legitimere sig overfor en gartner, der overværede anholdelsen. Da han fulgte efter, blev der skudt efter ham. Hvem de anholdte var, og hvor de blev ført hen, vidste man ikke.
Kl. 17.17 trængte en tysk soldat, der havde opholdt sig i Østerbro Svømmehal sig ind i Damernes Omklædningsrum.
Kl. 23.05 kom en mand på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej i klammeri med for ham ukendte personer. Den ene tog en pistol frem og skød efter ham, dog uden at ramme, idet han kastede sig til jorden.
Kort før midnat var tyske soldater i indbyrdes slagsmål ved Nordhavn Station. 4 soldater blev anholdt.
22. april
Kl. 1.30 blev en Droskechauffør overfaldet under kørsel af en passager, der med en pistol slog ham i baghovedet, formentlig i røverisk hensigt. Det skete i Sundkrogsgade. Chaufføren forsvarede sig, og det lykkedes ham, at få fat i pistolen, hvorimod passageren undslap.
23. april
I tidsrummet 21.40 – 22.15 er en række biografteatre blevet angrebet af 3 – 5 mænd bevæbnet med revolvere. En af disse biografteatre var Triangel – Teatret. De forlangte at operatøren afbrød filmen og viste et lysbillede – en karikatur af Hitler, og afspillede en antitysk propagandaplade.
24. april
Kl. 1.40 blev Politivagten kaldt til Rosenvængets Allé 32, hvor der var blevet skudt kraftigt med maskinpistoler. Det er blevet oplyst, at der fra Schalburgkorpset
på A.F. Kriegersvej var affyret 15 skud, fordi der skulle være skudt på dem, formentlig fra Rosenvængets Allé 32, hvor den tyske marine havde kontor.
26. april
I tiden fra lidt før kl. 24 til 1.00 er flere personer blevet beskudt i kvarteret omkring Østerbrogade. Således blev en hollænder antastet og generet af en ukendt mand. Da hollænderen gav manden et slag i ansigtet med knytnæve, trak denne to pistoler op af lommen og affyrede en serie skud mod hollænderen, der flygtede uden at blive ramt. Hollænderen traf kort efter 2 reservepolitibetjente. Mens han anmeldte forholdet, kom en mand til stede og standsede 5 meter
fra betjentene;
Vidner havde set en vogn kørt i retning af Trianglen. En 3 – 4 huse længere henne standsede den, og 2 mand sprang ud og forsvandt ind i en opgang på højre side af Nordre Frihavnsgade, hvorefter vognen på ny med stærk fart kørte bort mod Trianglen.
Endvidere var en repræsentant blevet truet og visiteret mens han låste sig ind i en ejendom i I.E. Ohlsensgade, hvor han boede.
En tjener, der kom ud fra ejendommen, Østerbrogade 79 var blevet antastet af en person. Pludselig tog han en pistol op af lommen og sigtede mod tjeneren. Han gik nogle skridt væk, og affyrede pistolen mod ham.
En reservepolitibetjent blev beskudt i Fælledparken.
Kl. 3.50 trængte 15 – 20 sabotører ind på ”Dansk Oliemøller og Sæbefabrikker”, Lyngbyvej 11 og jagede personalet ud på gaden, hvorefter der lød 3 kraftige
detonationer. Det skete stor skade på fabrikkernes maskinhus, kedelhus og raffinaderi, ligesom der sprængtes en del ruder i de omliggende ejendomme.
27. april
Svend Otto Nielsen blev henrettet i Ryvangen. Man måtte bære ham ud til pælen. Dagen før blev han dømt af Gestapo. ”John” efterlod sig hustru og en lille datter.
Efter en sabotageaktion natten mellem den 6. og 7. december 1943 overnattede ”John” og en anden hos en dame, der hed Hedvig Delbo, Faxegade 3. Hun havde vundet gruppens tillid. Flere gange havde hun fungeret som logivært. Hvad man ikke vidste, var, at hun var en effektiv stikker for Gestapo.
Hun ville hente noget mælk til kaffen. Men de blev mistænksomme, da det tog lang tid, inden hun kom tilbage. Da de kommer ud, opdagede de flere mistænksomme biler. De steg op på deres cykler, og kørte til venstre af Odensegade mod Østerbrogade.
En sort Opel optog forfølgelsen af dem. Den lykkedes for den ene at flygte. Men mod John blev der åbnet ild. Han blev ramt, og styrtede til jorden. Han lå tilbage på hjørnet af Ryesgade og Østerbrogade. Netop som den første Gestapo mand træder frem trak ”John” sin pistol og dræbte ham. Der blev nu skudt på
John. Han mistede bevidstheden.
På Dagmarhus konstateredes det, at han var blevet ramt syv gange. En tysk læge kunne konstatere, at han højst havde to timer tilbage, at leve i. Men ”John” døde ikke.
Dernæst blev han udsat for tortur. Dette fortsatte de næste mange måneder. Lægehjælp kunne han ikke få. Den første måned måtte han ikke vaske sig eller komme på toilettet. En medfange, der også var medlem af Holger Danske, Jørgen Kieler forsøgte at rense alle sårene.
Til sidst lykkedes det for Gestapo ved hjælp af en ”cellestikker” at få dømt John.
Holger Danske – folkene var hurtig klar over, at det var Hedvig Delbo, der var stikker. I de følgende dage forsøgte man to gange at likvidere fruen. Første gang måtte aktionen aflyses, da en kioskejer blev mistænksom, så aktionen måtte aflyses.
Anden gang på vej til Faksegade havde den navnkundige ”Flammen” sagt: Godt det ikke er mig, der skal dræbe hende. En norsk talende dame dukkede op. Sabotøren havde bedt om at tale med Fru Delbo. Da hun dukkede op så hun rædselsslagende direkte ind i en pistolmunding. I det samme blev det skudt. Der lød et skrig Fru Delbo, der var ramt. Da der skulle skydes anden gang, klikkede pistolen.
Men Fru Delbo var kun ramt af et skud i skulderen. Holger Danske folkene fik at vide, at hun var flygtet hjem til Norge. Men ved hjælp af en boghandlermedhjælper i Wienes Boghandel som kaldte hende Det talende orakel fik man hende sporet til Sankelmarksgade. Under navnet Dam havde hun
lejet sig ind i nr. 30 – 2.sal.. Tredje gang lykkedes det således for Holger Danske at likvidere stikkeren. (Se artiklen Sabotører og stikkere på Østerbro)
2. maj
Kl. 18.30 Ob. 305 Jacobsen, Station 7 blev såret af skud i højre bryst under forfølgelse i Station 7`s vogn ad Strandboulevarden ved Classensgade af en grå motorvogn med antagelig falske nummerplader. Det var en mandsperson i C.B. Branduniform, der i den flygtende vogn skød på politiet med maskinpistol. Vognen forsvandt. Ob. Jacobsen blev indlagt på Rigshospitalet og skønnes uden for livsfare.
Kl. 18.35 blev kraftstationen på Frihavns – området sprængt i luften af sabotører. Der skete stor skade på bygning og maskiner. Sabotørerne hvoraf den ene var
iført tysk officersuniform kørte ind i Frihavnen i en grå personmotorvogn og forlod området lige før eksplosionerne.
Kl. 18.48 En grå personmotorvogn uden nummerplader – ganske identisk med den fra Strandboulevarden og Frihavnen blev sprængt med bomber, anbragt i vognen af 4 personer. En politibetjent, blev tilbageholdt under sprængningen.
4. maj
Kl. 13.35 meddelte Station 7, at der havde været sendt personale til Vejrøgade 6, hvor en fru Bjarnhof havde følt sig truet af 2 personer, der angav at høre til
det tyske politi. De angav, at skulle tale med Fru Bjarnhofs søn, der ikke var til stede.
Kl. 20.25 meddeltes der fra Station 7, at 2 tyske soldater kort forinden havde opholdt sig på Lyngbyvej ved Haraldsgade, hvor de forsøgte at sælge pistoler til forbipasserende. En reservebetjent, der havde observeret soldaterne, hvoraf den ene var en underofficer.
6. maj
Kl. 20.30 meddelte Station 7 at der var kraftig skydning i kvarteret omkring Rosenvængets Allé, A.F. Kriegersvej og ved Schalburg- kasernen. Kort før midnat meldes der om lange salver fra Rosenvængets Allé 32.. Marineposterne er blevet beskudt fra et nærliggende pensionat.
7. maj
Politivagten blev tilkaldt til Strandvejen, hvor der var et heftigt slagsmål mellem tyske soldater og danskere.
8. maj
Kl. Ca. 23 blev en vagtpost på Riffelsyndikatet i Frihavnen ”holdt op” af 2 personer, som efter det oplyste, selv arbejdede på fabrikken. De fratog vagtposten en maskinpistol, som de kastede over indhegningen til en tredje person, der opholdt sig uden for indhegningen. Derefter forsvandt alle 3. Sabotagevagter satte
efter og affyrede herunder en del skud. Herved blev en kvinde, der opholdt sig på Nordhavnens Station ramt i den ene hånd af en kugle. Man formodede, at de flygtende personer var flygtet ind i Herninggade 2. Tysk politi blev tilkaldt og ejendommen blev afspærret og undersøgt. Tyskerne anholdt en mand og transporterede ham bort.
9. maj
Kl. 6.45 indfandt 2 personer sig på Reichardts Chokoladefabrik, Nygårdsvej 47, hvor de tvang en laborant, der arbejdede i virksomheden til at udlevere 2 af sabotagevagternes pistoler, hvorefter de forsvandt.
10. maj
Kl. 23.02 blev politivagten rekvireret til ejendommen, Rosenvængets Allé 32, hvor der blev skudt kraftigt. Senere blev der meddelt, at posterne ved ejendommen havde kastet to håndgranater ind i den tilstødende have, hvorfra de mente, de var blevet beskudt.
12. maj
Kl. 15.50 styrtede en tysk flyvemaskine ned i Sortedams-søen ved Fredens-bro. Under nedstyrtningen væltede maskinen nogle træer ved Dosseringen. En tilfældig forbipasserende mand, bosiddende Sortedams- Dosseringen 59 G blev ramt af et omstyrtende træ, og var død ved ankomsten til hospitalet. Yderligere to blev såret af nedfaldene træer.
13. maj
Kl. 8.10 fik station 7 telefonisk melding om, at skydning fandt sted i Willemosegade. Da Stationens transportvogn ankom til stedet oplystes det, at det var en sabotagevagt, der boede Willemosegade 54, der kort forinden var blevet skudt af 3 pistolbevæbnede personer inde i gården til den nævnte ejendom. Sabotagevagten blev i hårdt såret tilstand bragt til hospitalet.
De 3 gerningsmænd, der var på cykel, traf umiddelbart udenfor på gaden en politibetjent, som de afvæbnede. De tre mænd flygtede fra stedet.
16. maj
Der blev under et møde i Blindesamfundets lokaler, Bogensegade 8 uddelt kommunistisk propaganda, trykt med blindskrift. Den person, der uddelte propagandaskrifterne kunne ikke findes..
Kl. 16.14 meddelte Station 3, at havnearbejderne i Frihavnen havde nedlagt arbejdet, fordi det tyske politi havde anholdt Havnearbejdernes samlede bestyrelse, samt beslaglagt kassen og kartoteket. Grunden skulle være, at Havnearbejdernes tillidsmand i Frihavnen i lørdags var blevet afskediget, hvorefter han gik til det tyske politi. Senere på dagen nedlagde samtlige havnearbejdere arbejdet.
Kl. 23.15 blev Politivagten kaldt til beværtningen, Strandvej 6 H, hvor SS – Rottenführer Robert Pedersen var så beruset, at han truede gæsterne med sin pistol.
17. maj
Kl. 22.10 meddelte Station 7, at tre borgere på Østerbro var anholdt af de tyske myndigheder.
19. maj
Kl. 19.20 trængte 2 personer, hvoraf den ene var bevæbnet med pistol ind i Oliemøllernes Fagforening, Middelfartsgade 5 st., hvor de tvang de tilstedeværende til at udlevere 700 kr.
20. maj
Kl. 11.37 indfandt 4 pistolbevæbnede mænd sig i Bjelke & Rasmussens Systue, Classensgade 71, 2. De jog personalet ud, overhældte lokalerne med benzin og stak ild i noget celluloid, som de kastede fra sig. Gerningsmændene flygtede. Systuen fremstillede uniformer for Værnemagten.
21. maj
Kl. 0.30 blev en motorcykelpatrulje på to mand fra Sø-politiet beskudt, mens de befandt sig ud for Nordhavnsværftet.
Kl. 14.50 blev Politivagten tilkaldt til Schalburg-kasernen, idet Schalburgfolk havde anholdt 2 civile personer, og slæbt dem ind. Det viste sig, at være to af deres egne folk.
22. maj
Kl. 16.45 var der forsøgt ildspåsættelse hos en familie i Ourøgade 19. Papir overhældt med en brandbar væske stukket ind af brevkassen. Familien, der påstod
at være politisk uinteresseret slukkede selv ilden.
Kl.20.45 afspærrede den tyske Værnemagt en del af Langelinie, hvor der brændte nogle mandskabsbarakker.
24. maj
Kl. 21.12 blev Politivagten tilkaldt til ”Dyvekes Kro”, Øresundsvej (Vordingborggade) 55, hvor man nægtede at servere for en beruset frikorpsmand.
25. maj
Kl. 11.10 havde det tyske Sikkerhedspoliti anholdt en person, bosiddende Østerbrogade 84.
26. maj
Kl. 22.25 blev Politivagten kaldt til Cafe Bauer i Viborggade, hvor tyske soldater dansede i uniform og var noget beruset.
27. maj
Kl. 5.45 er en kvinde anholdt af tyske vagtmænd på Nordhavnsværftet. Hun blev afhentet af personale fra Station 7. Hun havde tilbragt natten på et skib, og var af en tysk marinesoldat roet ind til det pågældende område, og sat af her. Hun ville blive givet videre til Sædelighedspolitiet.
Der var i døgnets løb indløbet melding om Fantasibombe hos Super Service, Blegdamsvej 60.
Kl. 19.45 havde sabotagevagter på maskinfabrikken Præcision, Emdrupvej 28 3. set mistænkelige personer gå over ejendommens gård hen mod fabrikkens lokaler. De bar hver en taske i hånden. Gennem en rude skød sabotagevagten efter dem, hvorefter de forsvandt.
30. maj
Kl. 4.55 meddelte Station 7, at en repræsentant var blevet overfaldet ud for ejendommen, Strandboulevarden 114. han havde hyret en taxa på Toftegårds Plads til Strandboulevarden 114, hvor han blev overfaldet af 2 personer, der formentlig var fulgt efter ham i en bil fra Toftegårds plads. Han blev ilde tilredt. Næseroden var brækket og øjnene omtrent lukkede efter slaget. Formentlig ligger der et politisk motiv bag overfaldet.
1.juni
Station 7 kørte 7.15 til Classensgade 60, hvor nogle tysker forlangte at komme ind. Da det danske politi kom til stede, blev tyskerne lukket ind. Der blev foretaget en kort ransagning.
4. juni
Kl. 2.40, skydning fra organisationen Todt, Upsalagade, hvor der menes, at have været nogle mistænkelige personer.
5. juni
Kl. 7.55 blev journalist ”Georg” fra Politiken, anholdt og ført til Schalburgkasernen, Blegdamsvej 23. Senere blev en dame og et lille barn ligeledes kørt til kasernen.
6. juni
Om eftermiddagen blev læge Aage Grut arresteret på sin arbejdsplads på Hygiejnisk Institut ved Rigshospitalet. Lægen havde siden 1941 været tilknyttet modstandsbevægelsen. Han var af tyskerne anklaget for at have udlånt sin lægebil til illegale formål.
I over en uge blev han afhørt. Da han ikke røbede noget blev der tale om skærpet forhør. To Gestapo-folk og den berygtede Birkedal tæskede løs på lægen. Birkedal med en ståltrådswire omviklet med gummi. Under mishandlingen besvimede Grut flere gange. Birkedal tvang ham til at ”holde sig vågen” med snaps
og the. Grut havde fået indre blødninger og blod i urinen. Det blev nægtet ham lægehjælp. Heldigvis havde Grut gode forbindelser, og det redede nok livet for ham. I august måned blev han overført til Frøslevlejren.
7. juni
Kl. Ca. 20 blev der forøvet et ”hold up” i Knud Holms maskinfabrik, Blegdamsvej 50. 2 maskinpistolbevæbnede personer tiltvang sig adgang og bemægtigede sig virksomhedens våben – 2 pistoler med ammunition.
8. juni
Kl. 5.05 indløb der en telefonisk trussel mod beboerne, Strandboulevarden 69 2. der var tidligere forsøgt bombeattentat. Sønnen var vagtmand på Bådsmandsstrædes Kaserne.
10. juni
Kl. 2.40 blev der knust ruder i restauranten, Århusgade 99. Restauratøren oplyste, at han ikke var direkte politisk interesseret, men at mange tyske soldater besøgte hans beværtning.
Kl. 2.40 havde 10 – 12 sabotører holdt sabotagevagten på A/S Vegamo, Nygårdsvej 49 op. Da sabotørerne hørte, at politiet allerede var tilkaldt, forsvandt de fra stedet. Senere på natten blev der af en af vagtmændene fundet nogle små pakker, som sabotørerne havde efterladt.
Kl. 8.30 har tysk politi søgt Opdagelsesbetjent Elmøe (Krisepolitiet) på bopælen, Øster Farimagsgade 6, hvor man sprængte døren. Opdagelsesbetjent Elmøe var formentlig forsvundet.
11. juni
Kl. 2.40: Facaden bortsprængt på Langeliniepavillonen, antagelig var det sabotage. Begge tårne, hele midt-fløjen og den ene sidefløj blev totalt ødelagt. Det var mest sandsynligt, at man var tvunget til nedrivning.
Kl. 14.25 blev der meddelt, at Posten udenfor kasernen på Blegdamsvejen havde affyret et skud langs Blegdamsvej i retning mod Trianglen. Da Politivagten kom til stede, nægtede vagten, at have affyret et skud. Han påstod i stedet, at han var blevet beskudt fra en forbi-kørende sporvogn.
14.
juni
Kl. 18.21 besatte tysk Ordenspoliti huskarreen ABC – gade – Rosendalsgade – Willemoesgade og Østerbrogade. Der blev foretaget husundersøgelse og visitation af personer, der befandt sig indenfor det afspærrede område.
15. juni
Kl. 20.10 blev Politivagten tilkaldt til Østerbrogade, hvor en ekspedient påstås at have spyttet på Obergefreiter Willy Hûbner. Ekspedienten blev anholdt.
17. juni
Politivagten blev kl. 20.25 rekvireret til Trianglen, hvor 5 tyske soldater havde generet nogle passagerer i en linje 1.
19. juni
Kl. 21.20 bemærkede to reservebetjente fra Station 7, der havde post på Blegdamsvej, at 3 motorvogne kørte op foran Schalburgkasernen. Fra vognene, der holdt med bagenden mod kasernen, rettedes derefter kraftig skydning mod kasernen. Ligeledes formodede reservebetjentene, at der fra vognene blev kastet håndgranater.
Derefter kom Schalburgfolk løbende ud og optog kampen med vognenes personel. De tre vogne forsvandt efter beskydningen ad Blegdamsvej mod Skt. Hans Torv.
Da Udrykningstjenesten kom til stede, fandt der en livlig skydning sted i nærheden af kasernen. Særlig kraftig var skydningen fra kasernen med retning af Blegdamsvej mod Trianglen. Politiet foretog en rydning af Blegdamsvej og Øster Allé. I to timer fortsatte skydningen.
Kl. 22.15 ankom to vogne med tyske politisoldater til Trianglen.
Kl. 22.30 begyndte grupper af SS – frivillige bevæbnede med maskinpistoler og karabiner, at jage folk væk. De optrådte meget provokerende overfor publikum.
Kl. 0.30 blev aktionen afblæst fra tysk side, og de danske politiafspærringer blev ophævet. Under skydningen blev der dræbt 2 og 6 blev hårdt såret. Det var tale om uskyldige trafikanter, der befandt sig på ”det forkerte sted”.
20. juni
Udrykningstjenesten blev sendt til Blegdamsvej ud for kasernen. En del mennesker havde stimlet sammen. Schalburgfolkene havde udtalt, at de sørgede for at det danske politi ikke rykkede så hurtig ud , så skulle de nok gøre det på deres egen måde.
Kl. 10.20 meddeltes der, at Schalburgkorpset havde posteret 2 mand med maskinpistoler og 10 mand med karabiner udenfor kasernen på Blegdamsvej. Vagtkommandøren havde meddelt, at der ville blive skudt, hvis der var opløb.
Kl. 11.54 blev der af en forbi-kørende cyklist råbt landsforræder til vagtposten ud for Schalburgkasernen på Blegdamsvejen. Vagtposten skød efter cyklisten, der imidlertid forsvandt uden at blive ramt.. i stedet blev en vognstyrer og 2 passagerer i en forbi-kørende linje 3 sporvogn såret.
21. juni
Kl. 17.50 blev der forøvet sabotage på Bohnstedt – Petersens Maskinfabrik, Sundkrogsgade, hvorved en stor maskinhal blev fuldstændig ødelagt. Der indfandt sig ca. 10 sabotører, som viste arbejderne ud og lagde bomber forskellige steder. Ikke alle 10 bomber detonerede. Det tyske Sikkerhedspoliti fandt ca. 10 kg ”Aerolit”.
22. juni
Kl. Ca. 1.55 blev C.B. – Grundskolen i Rosenvængets Allé fuldstændig ødelagt ved et bombeattentat. Man havde hørt ruder blive knust, så bomberne er sikkert blevet kastet ind ad vinduerne.
Kl. 18.35 blev der forøvet sabotage mod Dansk Industri Syndikat i Frihavnen. Ca. 70 sabotører kom i 3 lastvogne, overmandede vagterne og viste kontorpersonale og arbejdere ud. Derefter anbragte de bomber forskellige steder i virksomheden. Der lød 5 kraftige detonationer, hvorefter den store maskinbygning kom i brand. Sabotørerne forsvandt, medbringende en del våben og ammunition.
400 kilo Trotyl blev anvendt. Riffelsyndikatet som det også blev kaldt, var tyskernes største våbenleverandør i Danmark. Auktionen udløste lykønskningstelegrammer fra general Eisenhower.
Det blev nødvendigt, at lukke Nordhavn Station, da folk stimlede sammen for at kigge på skaderne. Der blev i aftenens løb anholdt flere passagerer i S – togene fordi de klappede i hænderne og råbte hurra., når togene passerede forbi.
Langs ståltrådshegnet var der strømførende ledninger som var forbundet til nogle klokker i hoved-vagten. Det var svært at planlægge en aktion. Ved et tilfælde kom BOPA` s folk i forbindelse med en fabrikkens danske vagter. Denne vagt havde to kollegaer som man kunne stole på.. de skaffede forskellige kortskitser
over fabrikken.
Man blev nødt til at observere de forskellige vagters rutine, ned til mindste detalje. To dage før aktionen blev alle sabotører nøje instrueret i, hvad de skulle gøre. Våbnene skulle helst ikke i brug før vagterne var blevet passiviseret.
Det lykkedes selv om to vagter gjorde modstand. Udbyttet af våben blev også stort i alt 100 maskingeværer, to maskinkanoner, store mængder granater og patroner. Der var 100 arbejdere på natholdet, og de få, der opdagede noget, forholdt sig tavse. Da alt var klart, blev fabrikkens luftværnssirene sat i gang.
Produktionen af våben blev ikke genoptaget under resten af den tyske besættelse.
Kl. 21.26 gik en beruset Frikorpsmand rundt i Rosenvængets Sideallé og svingede med sin pistol.
Kl. 22.10 blev Politivagten kaldt til Station 7. 10 danske SS – soldater havde indfundet sig ved stationen for at få fat i en civil person, der havde piftet efter dem
ved hjørnet af Odensegade og Østerbrogade. SS – Soldaternes leder blev budt indenfor, for at udpege ”synderen”. Det viste sig at være en reservepolitibetjent.
Kl. 22.45 blev politiet tilkaldt til hjørnet af Strandboulevarden og Lindenovsgade i anledning af, at 2 unge piger, som havde været i selskab med tyske soldater, blev forfulgt af en større menneskemængde, der ville give dem en afstraffelse. Den ene af pigerne forsvandt, men den anden blev fundet på en trappegang i Lindenovsgade.
23. juni
Kl. 23.30 blev Politivagten kaldt til Livjægerkroen, Livjægergade 51, hvor en Schalburgmand truede med pistol. Den pågældende nægtede at legitimere sig over for politiet.
24. juni
Kl. 1,58 blev der meldt om skydning ved Østre Gasværk. Vagterne havde set nogle personer, der forsøgte at trænge ind.
25. juni
Kl. 3.10 besatte tysk politi ro-foreningen Kvik
Kl. 5.00 blev Fabrikken Ambi, Ryesgade 60 angrebet af maskinpistolbevæbnede sabotører, ligesom der hørtes kraftig detonation.
16 betjente blev sendt til stedet. Da vognen svingede fra Øster Søgade mod Fredens Bro, blev den beskudt med maskinpistol, vist nok fra hjørnet af Rørholmsgade og Øster Søgade. Langs græsskråningerne langs broen blev man også beskudt. En betjent blev såret i hagen.
Politiet besvarede ilden med maskinpistoler og karabiner fra vognen, men det vides ikke om nogen blev ramt. Vognen fortsatte ned ad Fredensgade, men måtte standse lidt før Ryesgade, da der blev skudt kraftigt, dels af en tysk patrulje, der var posteret på hjørnerne af Ryesgade og Fredensgade, dels fra Ryesgade. Formentlig af sabotører ved Nordwek´ s afdeling, Ryesgade 19 – 21.
Personalet løb i dækning i ejendommene i Fredensgade.
Da skydningen ophørte, deltog personalet i rydning af gaderne for nysgerrige og foretog afspærring. Kl. 5.04 hørtes to detonationer fra Ryesgade 19 – 21.
Politibevogtningen i fabrikken var blevet ”holdt op” af ca. 40 – 50 sabotører og kraftig beskudt med pistoler og maskinpistoler, men ingen blev ramt.
Sabotørerne havde skaffet sig adgang til fabrikkens område ved at sprænge et hul i muren fra en nabogård. Som svar på auktionen mod Riffelsyndikatet sprang tyskerne flere markante bygninger i Tivoli i luften.
26. juni
Kl. 11.45 blev der af de tyske myndigheder foretaget razzia i ejendommen, Krystalgade 3.
28. juni
Politivagten blev kaldt til Ole Nielsensvej ved Ryparken, hvor 2 politibetjente blev truet af 2 tyske marinesoldater. Årsagen var, at de to danske politimænd havde forsøgt at anholde 2 kvinder som ulovligt færdes ude i spærretiden sammen med soldaterne.
Læs artiklen 9 dage i sommeren 1944 på Nørrebro.
Generalstrejken var brudt ud. Der var optøjer mange steder. I de ni dage Folkestrejken varede døde 100 københavnere og seks gange så mange blev sårede, mange livsfarligt.
Kl. 1.15 lørdag morgen søgte en patrulje ind i Stiftelsen, Sortedams Dosseringen 85. Da der ikke blev åbnet, sprængte man porten med en håndgranat. En del beboere blev vækket og beordret ud. Men da patruljen opdagede, at der kun boede gamle damer i ejendommen trak de sig tilbage, efter at have skudt i gården. I stedet kommanderede man folk ud fra ejendommene overfor i Ryesgade og tvang dem til at rydde barrikader. Mange af dem var kun iført nattøj.
29. juni
Københavnerne var nok opskræmte på trods af de voldsomme og blodige episoder, men tog dog let på de nye spærretider. Ivan Olsen, var fuldmægtig i De Forenede Dampskibsselskaber DFDS og bosat på Østerbro. Han skrev til sin bror, der var vinimportør:
12. juli
Der var henlæggelser af blomster i Helgesensgade ved Blegdamsvej. Blomsterne blev dog hurtigt fjernet på politiets foranstaltning.
14. juli
Politivagten blev kaldt til Langeliniebroen ved indkørslen til Frihavnen, hvor tyske marinesoldater, trods det danske politis forbud, ville medtage nogle danske piger gennem afspærringen.
15. juli
Kl. 0.50 blev der meldt om kraftig skydning i Fælledparken bag Schalburg – kasernen. Politivagten alarmerede det tyske politi.
18. juli
I løbet af døgnet har der været Fantasibomber mod Sadelmagerværkstedet, Rosenvængets Allé 6.
23. juli
Politivagten blev kaldt til Svanemølle Station, hvor tyske soldater nægtede at betale for deres billetter.
25. juli
Kl. 16.45 blev en telefonistinde ved den tyske Værnemagt fundet dræbt ved et skud i Strandlodsvej. Hun var gift med en Frikorpsmand og skulle selv have været medlem af DNSAP:
Kl. 18.40 strejfede en cyklist på Østerbrogade nogle tyske soldater, der stod ved fortovskanten. Han blev straks anholdt og ført til Husarkasernen.
27. juli
Kl. 4.05 anholdte tysk politi en massøse på bopælen, Østerbrogade 120. Anholdelsesgrunden var ukendt.
Kl. 7.25 blev et tidligere medlem af Sommers Vagtkorps såret ved et pistolskud i hoften i sit logi i Pensionatet, Rosenørns Allé 18. Gerningsmanden var et medlem af samme vagtkorps, med tysk Ausweiss.
28. juli
Kl. 14.20 gik en tysk marineofficer, der boede Marstalsgade 19, og befølte alle forbipasserende kvinder.
Kl. 16.10 anholdte tysk Sikkerhedspoliti en person, der på hjørnet af Strandboulevarden og Gefionsgade noterede nummeret på en Gestapo – bil.
29. juli
Kl. 19.20 trængte 3 – 4 pistolbevæbnede mænd ind på Stadsingeniørens Kontor i Ragnhildsgade, hvor en chauffør, samt et par ansatte, der opholdt sig på kontoret blev ”holdt op”. De pistolbevæbnede låste personalet inde på kontoret. Efter at have revet telefonledningen over, hængte de en ”bombe” på døren med bemærkningen, at den ville springe, hvis døren gik op. De fjernede derefter en lastbil fra pladsen. Kort efter ringede de til Station 8, at nu måtte de godt befri de indespærrede. ”Bomben” viste sig at være en attrap af papir.
Serien om Besættelsen på Østerbro fortsætter
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 28. – 01. 2022
Juli 24, 2008
Til 30. marts 1944.
”Vi var ikke flere, end de kunne have skubbet os i vandet”, sagde en tysk soldat efter besættelsen. Rationeringsmærker for en million
kroner blev stjålet. Der var masser af skyderi fra A.F. Kriegersvej, Rosenvængets Allé og Frimurerlogen.
De fem år var frygtelige. Ikke kun fordi man ikke kun færdes frit omkring. Kriminaliteten voksede, mord, røveri, sortbørshandel, likvidation uden retshandling og stikkervirksomhed hørte til dagens orden.
Kø ved håndvasken
Modstandsbevægelsen mistede livet i nødværge – ca. 400 personer. De var selv med til at likvidere ca. 500 – 600 personer. Og i koncentrationslejrene mistede ca. 600 danske statsborgere livet.
Mange, især sønderjyder meldte sig frivillig til tysk krigstjeneste. De fik en straf på 5 – 7 år. Bagefter blev deres borgerrettigheder taget fra dem. Det forfulgte dem langt op i 60`erne, ja måske endnu længere.
Min far sagde det meget rammende:
En af de værste stikkere vi havde herhjemme var født i et velhaverhjem på Østerbro. Harvey Jensen startede som trafikelev hos DSB. Han nåede at få 18 bragt i døden, og var mester for 200 arrestationer, og en aktiv deltager i tortur. Han slap med 18 års fængsel.
I dag kan man spørge sig selv. Hvorfor skulle man stikke hinanden? Jamen selv Statsminister Buhl opfordrede til det.
4. april 1940
De seneste informationer om de tyske troppebevægelser blev overbragt regeringen i København af legationssekretær, Frode Schøn. Efter ankomsten med fly om aftenen opsøgte han udenrigsminister Munch i dennes hjem. Udenrigsministeren kontaktede Stauning og sammen gik de til kongen. Men alle gik bagefter
hver til sit uden at foretage sig noget.
Ombord på samme fly den 4. april var major Glein, chefen for det tyske 308. Regiments 1. bataljon. Hans ærinde var at spionere i den danske hovedstad. Han tog en byrundtur, beså Frihavnen og aflagde Kastellet et besøg. Han fik en venlig modtagelse af en dansk sergent, der gæstfrit viste ham rundt. Over en øl i Messen fik majoren noget at vide om Kastellets styrke og militære betydning. Senere tog Glein sporvognen til Amalienborg og overværede vagtafløsningen.
Herefter tog han tilbage til Berlin. Men få dage efter var han atter i den danske hovedstad.
9. april 1940
Kl. 4 kimede telefonen hos udenrigsminister Peter Munch, Øster Alle 5. Den tyske gesendt Renthe – Fink måtte absolut tale med ham – senest om tyve minutter.
En masse tyske lastbiler var allerede på Østerbro fra morgenstunden. I havnen lå der allerede tyske krigsskibe. Soldater gik rundt med skydevåben i gaderne. På Holsteinsgades Skole blev eleverne samlet i gymnastiksalen. Rektor forklarede, hvad der var sket. Man skulle forholde sig rolig. Der blev sunget en masse
danske sange, og der blev ikke til meget undervisning den dag. Der var masser af historier.
På vej hjem samlede skoleeleverne løbesedler op. ”Oprop” stod der på sedlerne. Den 9. april 1940 var begyndelsen til 5 mørke år for Danmark.
Troppetransportskibet Danzig lagde uantastet til ved Langelinje. Middelgrundsfortet beskød ikke transportskibet på grund af defekte kanoner. Fra Langelinje begav ca. 800 mand sig til det militære hovedkvarter på Kastellet, som blev erobret. Dernæst fortsatte tyske grupper mod Amalienborg, hvor der kom til en kort ildkamp mod Livgarden.
En tysk soldat beretter om, at hvis danskerne havde været vågne, kunne de have drevet de tyske styrker ud i vandet, flere var de ikke. Den tyske soldat var hornblæser, og skulle blæse til angreb. Ved Kastellets nordindgang pegede major Glein ind i en lille åbning i porten. Der sad vagten med sit gevær i favnen og sov.
Tyskerne sprængte porten, og det blev blæst til angreb. Vagterne blev fuldstændig overrumplede, og de tyske soldater stormede ind af de to porte. Det kom kun til enkelte skyderier. Norgesporten blev sprængt med en håndgranat. Major Glein kunne opgøre sin fangst:
General Prior var ikke blandt fangerne, for han havde forladt Kastellet kl. 4.47 for at køre til Krigsministeriet.
Kl. 5.05 var den tyske radiosender kørt på en lastvogn fra Københavns Brændselskompagni og placeret på Kastellet. Der blev hurtig oprettet forbindelse til de fremrykkende styrker i Korsør og Gedser. Store hagekorsflag blev bredt ud på de besatte områder som for eksempel Kastellet til hjælp for de tyske piloter.
Kl. 5.40 begyndte kampene mellem garderne på slottet og de tyske soldater, der rykkede frem ad Amaliegade fra Kastellet og tillige ned af Bredgade. Forstærkninger til Livgarden blev tilkaldt fra Garderkasernen ved Rosenborg, og de rykkede ud i et par taxaer samt en lastvogn.
Gardere på vej mod Kastellet blev beskudt fra flere sider, hvorefter de foretog et tilbagetog.
Det var også her på Nyboder Skole, at den første dødsdom blev afsagt, det var den 28. august 1943.
14. august 1940
Arbejdernes sangforeninger og studentersangerne havde inviteret til alsang i Fælledparken. Der kom 100.000.
22. juni 1941
Denne søndag morgen ringede telefonen meget tidlig, faktisk kl. 4 i en herskabelig lejlighed i Kanslergade. Det gik et par minutter inden telefonen blev taget. Det var landets statsminister, Thorvald Stauning, der blev vækket. Det var direktøren i Udenrigsministeriet, Niels Svenningsen, der meddelte, at tyskerne havde angrebet den store nabo i øst.
27. juni 1941
Denne dag blev en af de markante DKP er, Jeppe Arne Jepsen anholdt. Han havde været med til at bygge en radiosender, og var eftersøgt, fordi han var kommunist. Men det var nu ikke derfor han blev anholdt i Willemoesgade 70. Det skyldtes en årvågen produkthandler.
Tre måneder tidligere havde han stjålet tre kilo kviksølv fra sin arbejdsplads i Post og Telegrafvæsnets laboratorium. I Politiken læste han, at det nu kunne sælges for 20 kroner kiloet. Produkthandleren fattede mistanke og kontaktede politiet. De fandt så ud af, at Jepsen var efterlyst.
9. april 1942
DKP havde længe været tilbageholdende med sabotageaktioner, men de mente, at to års dagen for tyskernes besættelse skulle markeres. Men det blev ikke en ubetinget succes. To brandbomber, der var anbragt på Husarkasernen, viste sig at være forsagere, ligesom forsøget på at antænde nogle tyske jernbanevogne ved Østerport Station slog fejl. Så havde man mere held i juli 1942, hvor der blev sat ild til Nordbjerg & Wedels bådeværft, hvor to tyske hurtigbåde blev ødelagt. Skaderne beløb sig til 750.000 kr.
19. oktober 1942
På sin morgenridetur på Langelinie, blev kongens hest pludselig nervøs, og løb ned af bakken ved Esplanaden, hvor hesten styrtede. Tililende fik hjulpet kongen. Han blev omgående indlagt på Diakonissestiftelsen med svære læsioner i hoved og knæ. En lungebetændelse gjorde ikke forløbet bedre. Tilstanden gav stor ængstelse. Efter et par dage indtrådte der dog en væsentlig forbedring. Sygelejet varede i alt i seks uger. Den 22. november kunne kongen udskrives
og tage ophold på Amalienborg.
18. februar 1943
Efter overenskomst med Frikorps Danmarks kommandør K.B. Martinsen oprettede Himmler Schalburgkorpset. Navnet var opkaldt efter Frikorps Danmarks anden chef, von Schalburg. Den 1. april blev korpset proklameret som et germansk korps. Oprindeligt var formålet at rekruttere og danne forskole til Waffen – SS. Den stor-germanske idé skulle også udbredes i Danmark, og det skulle korpset også tage sig af. Den 1. maj startede det første hold på et 6 – ugers træningsophold på Høveltegård ved Birkerød.
Optagelseskravene var et arisk tilhørsels-forhold, en ren straffeattest og et sundt helbred. Indholdet af uddannelsen gik ved siden af almindelig rekrut-træning
på skoling i ”politisk verdensanskuelse” dvs. indplacering af dansk historie, kultur og politik i en tysk kontekst. Schalburgs demokratiopfattelse var
Hovedafdelingen på ca. 600 mand blev placeret i ”Kasernen” som var Frimurerlogen på Blegdamsvej.
29. august 1943
Carl Henrik Clemmensen befandt sig på Østerport Station. Her mødte han en journalist fra det nazistiske dagblad ”Fædrelandet”. ”Clemme” stoppede op og spyttede på fortovet foran ham, og kaldte ham ”landsforræder”. Denne historie hørte, Knud Helweg – Larsen, SS – mand, og netop hjemvendt fra østfronten. Helweg – Larsen gik derefter til adressen, A.F. Kriegersvej 3. Her regerede ”Germanische Leitstelle´”, og han mødte Helweg – Larsen og Søren Kam, der dengang var leder af Schalburg – Skolen. Der skulle statueres et eksempel. Clemmensen skulle hentes.
Journalist Carl Henrik Clemmensen blev fundet dræbt på Lundtoftevej i Lyngby tidlig om morgenen den 30. august.
2. oktober 1943
Om natten gennemførte tyskerne en omfattende razzia mod danske jøder. I løbet af denne nat og de følgende dage blev der arresteret 475 personer, der omgående blev transporteret til Theresienstadt.
I København blev 202 personer arresteret. De blev anbragt på skibet ”Wartheland” i Frihavnen. Her sad i forvejen 150 internerede kommunister, som var kommet fra Horserød.
På Østerbro blev der foretaget mange transporter af jøder til Sverige fra Tuborg Havn, Frihavnen og Nordhavn. Modstandsfolk holdt vagt på have-terrænet i Sundkrogsgade, hvor denne blev krydset af Stubbeløbsgade
4. december 1943
Natten mellem den 3. og 4. december fandt der en stor sabotageaktion sted mod K.A. Hartmanns Maskinfabrik i Vermundsgade. I aktionen deltog 25 – 30 sabotører. Fabrikken blev fuldstændig ødelagt. Ved den kraftige eksplosion blev en halv snes mennesker såret. En vægter blev også dræbt. I eksplosionsøjeblikket kom han netop cyklende forbi. Han blev ramt af et jernvindue, der slyngedes gennem luften.
Fabrikken havde arbejdet for General Motors, og det var ikke første gang, man havde forsøgt sabotage mod fabrikken. Skaden beløb sig til 1,5 millioner kroner.
11. december
10 lastbiler havde afhentet rationeringsmærker ved Barfoed og C´s bogtrykkeri i Gyldenløvesgade. 5 mand var i hver bil, så de skulle være godt sikrede. Men netop da den ene lastbil kørte ned af Gyldenløvesgade, sprang en maskeret mand op på trinbrættet og truede chaufføren. En anden sprang kort tid efter op på det andet trinbræt og en tredje sprang bagpå ladet. Man tvang bilen til at standse et sted langs Skt. Jørgens Sø. De fire fra lastbilen blev smidt af bilen. Kun chaufføren blev tilbage og kørte under trusler med revolver til Østerbro, hvor mærkerne blev omlæsset til en trehjulet cykel. Først da cyklen var kørt og revolvermændene var borte vovet chauffør sig tilbage til bilen. Rationeringsmærkerne, der blev stjålet, ville på den sorte børs indbringe ca. 1 million kroner.
1. januar 1944
Schalburgmænd havde taget opstilling foran Triangel – Teatret og Café Odin. De var bevæbnede, og fulgte med stor interesse betjentenes gøremål. Efter et stykke tid forsvandt de i retning mod Frimurerlogen
2. januar
Kl. 18.30 blev Station 7 kaldt ud til værtshusuorden i Ryesgade 112. da man kom til stede, var der et par af urostifterne, der løb deres vej. Politibetjentene affyrede skræmmeskud for at få dem til at standse. Men de pågældende vendte sig om og affyrede nogle skud mod politiet, hvorefter de forsvandt i mørket.
3. januar
To tyske marinesoldater har under deres passage gennem Christiansgade affyret nogle skud med karabin. Ingen blev ramt. De fortsatte mod Frihavnen.
4. januar
4 tyske soldater i en sporvogn på Trianglen trak deres pistoler truende mod passagerne. De løb derefter ud af Øster Allé.
6. januar
Station 7 meldte, at nogle tyske soldater havde slået en sporvogns-vognstyrer, fordi han efter de tyske soldaters mening, havde sat sporvognstoget for tidligt i gang ved stoppestedet Strandvejen/Jagtvejen. Det tyske Feldgendarmeri blev tilkaldt, og navnene på soldaterne blev noteret.
Station 7 meldte, at professor Hal Koch, Nordisk Kollegium kl. 17.05 havde modtaget en anonym telefonopringning om, at han helst skulle forlade Nordisk Kollegium for natten. Der etableredes en fast politivagt på stedet.
7. januar
En mandsperson, bosiddende Livjægergade 28 4. var blevet antastet af 4 ukendte mandspersoner på gaden. Personen forsøgte at flygte, men blev herunder såret af et pistolskud i den ene hånd. Han blev i ambulance kørt til Rigshospitalet. Personen arbejdede for Værnemagten i tidligere Restaurant Lodberg.
En anonym opringning til Hansens Trikotagefabrik, Gartnerivej 5 melder, at der var lagt bomber. Der var tale om fantasibomber.
8. januar
En beruset tysk soldat anholdte uden grund to danske statsborgere på Hellerup Station. Feld-gendameriet blev tilkaldt og den tyske soldat blev ført til Kastellet.
Kl. 20.15 hørtes kraftig skydning fra Frimurerlogen ind mod Fælledparken og fra A.F. Kriegersvej. Dagmarhus blev underrettet.
9. januar
Uorden i Restaurant Fokina, Strandvejen 6, hvor der opstod skænderi mellem danske og tyske gæster. En tysker havde trukket pistolen og der blev
skudt op i luften. De civile gæster blev udvist, og de uniformerede tilbageholdtes til foranstaltning for Feltgendarmeriet.
Kl. 20 blev der affyret 6 skud fra Trianglen. Eftersøgningen var forgæves. Kort forinden anmeldte en mand, at han kort forinden i opgangen til Østerbrogade 80 var blevet truet af 2 pistolbevæbnede mænd, hvem hav havde bebrejdet, at de forrettede deres nødtørft på trappegangen. Eftersøgningen var forgæves.
Kl. 20.55 blev der kastet 2 ølflasker mod General Gørtz villa på Svanemøllevej. Den ene gik gennem en stor rude og faldt ind i dagligstuen, hvor generalen med familie opholdt sig. Den anden ramte vinduesrammen, uden at gøre skade. Flaskerne indeholdt en lugtfri væske. Gerningsmanden er ukendt.
10. januar
Kl. 0.15 blev der skudt på Schalburg – vagtkorpset, der gik foran ejendommen A.F. Kriegersvej 3. Skydningen blev besvaret.
Kl. 0.58 blev der mod de samme skudt med maskinpistol, ca. 20 skud, formentlig fra Rosenvængets Hovedvej. Schalburgmand, Ib Christensen blev såret i det ene ben, og blev bragt til Krigslazarettet på Nyelandsvej.
11. januar
To gange i aftenens løb blev der skudt kraftigt med maskinpistol af Schalburgfolkene ved villaen på A.F. Kriegersvej. I et tilfælde blev der løsnet 20 skud med maskinpistol mod politiassistent Feldrup, der var tjenestegørende ved den nærliggende C:B: – Skole i Rosenvængets Hovedvej, da han i uniform kom for at hente sin cykel. Der blev gennem forbindelsesofficeren nedlagt protest over for myndighederne i Dagmarhus mod skyderiet, som fandt sted før spærretidens
indtræden.
Kl. 23.50 melder Station 7, at der er skyderi på Blegdamsvej ved Frimurerlogen.
13. januar
Kl. 18.52 er der hørt maskinpistolskydning formentlig omkring Riffelsyndikatet – Frihavnen.
Kl. 19.00 eksploderede i Øresundsgade (nu Vordingborggade) ved Sporvognsremisen en hjemmelavet sejlgarnsbombe
I løbet af dagen var der indløbet en anonym telefonmelding om udlægning af bomber på Østerport Station.
15. januar
2 tyske marinesoldater, hvoraf den ene var beruset ødelagde en butiksrude i Aarhusgade 84, hvorefter de forsvandt.
16. januar
Kort før kl. 22 udbrød der brand i Viborggade 74. En brandbombe var klasket ind i Marskandiser Alminds forretning. Skaden var ikke stor, men en stor rude i butiksdøren var sprængt. Branden blev hurtig slukket. Indehaveren var medlem af D.N.S.A.P.
Kl. 22.35 og 23.30 meldtes om livlig skydning fra Frimurerlogen på Blegdamsvej. Frimurerlogen var blevet beskudt fra Fælledparken.
17. januar
Der var igen brand i Viborggade 74 Tre gange blev der hørt skydning fra A.F. Kriegersvej og Rosenvængets Allé
18. januar
Der var fantasibomber mod Firmaet Helveg Mikkelsen, Aarhusgade 88.
Udrykningstjenesten fik melding fra Station 8, at der i Kiosken, Emdrupvej 6 var sket en sprængning af en sabotagebombe. Forretningens lokale blev ødelagt. Der var ingen tilskadekommende.
19. januar
Kl. Ca. 5.50 blev cigarhandler Suhr, der havde en cigarforretning i Nordre Frihavnsgade 52, og som selv boede bag denne, vækket ved et brag i butikken. Da han kom derud, viste det sig, at indgangsdøren var sprængt. Indehaveren tilhørte D.N.S.A.P.
20. januar
Kl. 2.45 sprang en bombe i Installationsforretningen, Trianglen 4. Gulvet knustes og en masse ruder i nabolaget sprængtes.
21. januar
Der var i aftenens og nattens løb adskillige gange været skudt fra øvelsespladsen i Ryvangen ud over Ryvangs Allé og jernbanebroen ved Tuborgvej.
23. januar
Kl. 0.53 meddeltes om skydning af 6 – 8 tyske soldater i Rosenvængets Allé. Den tysk – danske fælleskommando var tilstede.
Kl. 15 meldte Station 6, at en person, bosiddende, Blegdamsvej 106 var blevet anholdt i Fredensgade, sigtet for at have sagt tysk svinehund til en tysk partisoldat.
Kl. 18.50 meddelte Station 7, at en civilklædt tysker gik rundt i Restaurant Gamma på Strandboulevarden og truede med en pistol.
Udrykningskommandoen blev tilkaldt og anholdt en mandsperson, der viste sig at være tysk marinesoldat, der uberettiget havde iført sig civilt tøj.
Kl. 3.45 meldtes fra Station 7, at portvagten havde hørt skud fra Rosenvængets Allé 32.
24. januar
Kl. 14.30 meldte Station 7, at underofficerer og 3 tyske soldater med opbakning og geværer havde taget plads i en linje 1 sporvogn på Trianglen mod Hellerup. Sporvognskonduktøren anmodede dem om at gå ud på enten for – eller bagperronen, da det var i strid med reglementet at sidde inde i en sporvogn med gevær. Det nægtede de tre tyske soldater. Den dansk – tyske udrykningskommando blev tilkaldt og tog de tre tyske soldater med. Da disse under transporten
til Kastellet erkendte at de havde optrådt ukorrekt, blev de løsladt igen.
Kl. 19.50 meldte Udrykningstjenesten, at Københavns Brandvæsen havde sendt to ambulancer til Sortedams Dossering
49, hvor to tyske soldater skulle være såret eller dræbt i kælderen. Den dansk – tyske Udrykningskommando og Udrykningstjenesten fra Politigården blev rekvireret. Ved ankomsten til stedet gennemsøgte kommandoerne kælderen i ejendommen, hvor der i et privat tilflugtsrum blev fundet 2 tilrettelagte sengesteder. Man formodede, at de tyske soldater ifølge med 2 kvinder havde søgt at tage ophold her, og at en ubekendt person herefter havde afgivet den ovennævnte falske melding.
Kl. 21.15 meldte Station 7 om kraftig skydning med karabin og maskinpistol fra Schalburg – Kasernen, Blegdamsvej 23. Den dansk – tyske udrykningstjeneste blev rekvireret. Schalburg – korpsets vagt påstod, at der blev skudt fra Fælledparken.
Kl. 21.20 meldte Station 7, at en tysk marinepatrulje i Nordhavnen havde bortvist C-B, patruljen sammensted, og meddelt, at de selv ville lave patruljeringen. En eftersøgning af de to tyske marinesoldater forblev resultatløs.
Inden for døgnet var der meldt fantasibomber i de tre ejendomme, der ligger lige over for Schalburg – kasernen på Blegdamsvej.
25. januar
Arbejdsmand Bøttger havde meddelt, at der den forgangne nat er sket en eksplosion i danske Studenters Roklub, Strandvænget. En del ruder var knust og en del af inventaret var ødelagt.
Senere kunne Station 7 konstatere, at der var udøvet sabotage mod roklubben.
26. januar
Atter engang har der været livlig skydning omkring A.F. Kriegersgade 32.
I løbet af døgnet havde der været fantasibomber mod Suoer Service, Blegdamsvej 60 og Østre Elektricitetsværk.
Kl. 19.30 blev der efter Justitsministeriets ordre anbragt en C.B.’er som vagt ved Niels Bohrs Institut på Blegdamsvej, idet politikredsen på grund af de mange bevogtningssteder ikke havde en eneste betjent til patrulje.
28. januar
Kl. 20.40 eksploderede en mindre bombe i porten til Gustav Adolfsgade 2. Ingen kom til skade. 5 personer blev anholdt. De to anholdte var drenge på 16 år, der havde eksperimenteret med at lave sprængstoffer.
Kl. 21.45 blev der kastet en bombe mod ruden i Viktualieforretningen, Classensgade 49. En bombelignende genstand mentes at ligge i vinduet. Der var dog ingen bombe.
I døgnets løb var der indgået trusler om Fantasibomber mod Østerbro Station og Nordisk Kollegium.
31. januar
Politivagten i Gernersgade blev kaldt til Trianglen, hvor der blev skudt. Til Station 7 blev der indbragt 2 tyske soldater og 3 danske mænd, som påstod, at de var blevet overfaldet af de tyske soldater. På stationen viste det sig, at det ikke var de pågældende tyske soldater, der havde overfaldet danskerne, men det skulle have været et par SS – mænd, der var flygtet i mørket.
1. februar
Kl. 0.45 blev der af sabotagevagterne ved Elektricitetsværket, Nyborggade 13, afgivet nogle skud efter mistænkelige personer.
Kl. 14.30 marcherede fra Blegdamsvej 23 et af ca. 20 Schalburgfolk bestående musikkorps ad Blegdamsvej ind på Fælleden, hvor der holdtes øvelse.
2. februar
Kl. 10.45 marcherede en afdeling af Schalburgkorpset fra Hovedbanegården gennem byen til Blegdamsvej 23. Afdelingen, der bestod af et musikkorps på ca. 200 mand, gik senere på dagen i mindre afdelinger til Østerport Station, hvorfra de rejste med toget.
3. februar
Kl. 17.30 blev to danske politimænd på A.F. Kriegervej truet med maskinpistol af en Schalburgmand.
Der var anmeldelse om Fantasibombe mod Observationsposten, Århusgade 88.
5. februar
Kl. 22.30 meldtes om en knust rude i Niels Bohr Instituttet. Den var knust ved stenkast.
10. februar
Kl. 22.30 blev der af nogle vagter fra Schalburg Korpset skudt mod nogle mistænkelige personer, der senere også viste sig at være medlemmer af Korpset. 2 medlemmer blev i såret tilstand kørt til Feltlazaret på Nyelandsvej.
11. februar
Kl.22.35 meldtes der om skydning i kvarteret omkring Trianglen. Politivagten i Gernersgade tog til kvarteret. Det blev konstateret, at der ikke blev skudt fra Schalburgkasernen og heller ikke fra Germanische Leitstelle´, A.F. Kriegersvej eller det tyske Marinedienststelle´, Rosenvængets Allé 32. Vagtposterne de
to sidstnævnte steder samt de to danske politiposter på A.F. Kriegersvej, oplyste derimod, at skydningen hidrørte fra sabotagevagterne ved A/S
Dansk Industrisyndikat i Frihavnen.
Kl. 23.00 meldte Station 7, at de to danske politiposter på A.F. Kriegersvej, der var posteret samme sted efter tysk ønske, var blevet truet med maskinpistol af en posteret Schalburgmand. Han skulle have udtalt:
Navnet på Schalburg – manden var Otto Engel.
12. februar
Kl. 16.55 foretog tysk politi undersøgelse af alle motorkøretøjer, der passerede Svanemøllebroen.
Kl. 21.50 hørtes skydning fra kvarteret Århusgade – Strandboulevard. Det blev senere konstateret, at skydningen stammede fra en sabotageaktion mod A/S Dansk Industrisyndikat i Frihavnen, hvor man havde set nogle mistænkelige mandspersoner luske rundt. Der blev affyret ca. 30 skud, og personerne forsvandt.
13. februar
Kl. 3.45 har sabotagevagterne ved Heymanns Fabrikker, Strandboulevarden skudt efter to personer, der forsøgte at kravle over plankeværket til fabrikkens område.
I løbet af døgnet var der Fantasibomber mod Maskinkompagniet, Blegdamsvej 28 og Frimurerlogen, Blegdamsvej.
Kl. 20.15 blev der knust ruder i Hatteforretningen, Holsteinsgade 27.
Kl. 22.15 blev der fra Station 7 meddelt, at der var noget skyderi ved Transformatorstationen i Nyborggade. Sabotagevagten var en del nervøs.
14. februar
Kl. 0.05 var der kraftig skydning ved Frimurerlogen på Blegdamsvej. Der hørtes cirka 40 skud, der øjensynligt kom fra et maskingevær.
Kl. 15 indfandt sig to mandspersoner hos professor Dr. Med. Erik Warburg, Frederik d. V’s Vej 3, hvor de efter at have ringet på, spurgte den klinikdame, der lukkede op, om overlægen var hjemme. Hun fandt deres udseende og optræden mistænkelig, og svarede, at han ikke var hjemme. Den første af personerne sagde herefter: Nåh, det er han ikke. I det samme trak han en revolver op af lommen og trængte klinikdamen, der skreg, over i et hjørne ved entredøren.
Mens dette stod på, var overlægen beskæftiget med undersøgelse af en patient i Undersøgelsesstuen. Han kom ud på trappen, og personen affyrede straks en række skud mod ham. Han trak sig tilbage til undersøgelsesstuen, hvis dør han låste indvendig fra. Udefra blev den forsøgt åbnet, og der blev skudt nogle skud gennem den. Ingen blev ramt. Kort efter forlod personerne villaen og gik hurtig ned af Blegdamsvejen., hvor de steg ind i Motorvogn A 1815. Det var en sort Opel, benzindrevet. De kørte op mod Trianglen og ud af Strandvejen.
Kl. 16 blev der meddelt fra Færdselsafdelingens vogn i Frihavnen, at de var blevet beskudt med riffelskud fra en damper. Gernersgadevagten som blev tilkaldt, kunne oplyse, at det var tyske marinesoldater fra S/S Parkeston, som havde skudt to skud i vandet, fordi de mente, at der blev fotograferet fra vognen.
Kl. 21.35. Gernersgadevagten havde været sendt til Café Bauer, Viborggade 46, hvor tyske soldater havde taget parti for en beruset C.B., hvem der var nægtet servering. Tyskerne blev udvist, og C.B. en anholdt af dansk politi.
15. februar
Kl. 10.28 havde 8 pistolbevæbnede personer forøvet ”hold up” i Maskinfabrikken Vølund, Øresundsvej (Vordingborggade) 47. De spurgte efter en funktionær og trak pludselig pistolerne frem og holdt sabotagevagterne op og fratog dem 2 pistoler.
16. februar
En 40 – årig kvinde anmeldte kl. 4, at hun kl. Ca. 21 ved Nordhavnværftet var blevet forulempet af en marinesoldat, der ville kysse hende. Hun mistede herunder sin pung og andre værdigenstande.
Kl. 16.30 var der ved Østerbro Svømmehal set en mørkeblå Opel – Automobil med for – nummerplade K 1826 og bagnummerplade K 49. efterfulgt af to eller tre tal. Vognen kørte af Østerbrogade fra byen og svingede til venstre ad Serridslevvej. I vognen befandt sig tre personer, de to i mørkeblå uniformer med
skråhuer og den tredje i en sort uniform, muligvis politiuniform. Vognen forsvandt.
17. februar
Kl. 18.15 blev 2 drenge påkørt af en Motorvogn ud for Østerbrogade 102. Drengene blev kørt til Rigshospitalet, hvor den ene afgik ved døden. Motorvognen har ikke kunnet identificeres. Antagelig tysk militær.
18. februar
Kl. 16.30 var politiet fra Station 7 blevet tilkaldt til en kontrovers mellem en tysk marinesoldat, vognstyreren og en civil dansker. Sidstnævnte mente, at en hund, der var sprunget op på for-perronen var i følge med soldaten.
19. februar
Kl. 0.20 blev der ringet til Station 7 fra trafikmesteren på Trianglen, at 2 unge mennesker havde søgt tilflugt i Vagten, idet de af en civil mandsperson var blevet
truet med en pistol. Både de to unge og den civile mandsperson blev taget med på stationen. Den civile person hed Ingvard Christiansen, og var ansat i det tyske Sikkerhedspoliti.
Kl. 12.13 havde Vagtposten udenfor kasernen skudt efter en cyklist, der kom med fornærmelige tilråb.
20. februar
Kl. 20.35 blev der affyret et par skud i Ourøgade. Et projektil gik gennem lejligheden til Ourøgade 42, 2.
22. februar
kl. 23.50 var der kastet en bombe mod vinduet i en forretning, Østerbrogade 38.
I løbet af døgnet var der anmeldt ”Fantasibomber” mod Maskinfabrikken ”Dania” Blegdamsvej 38, Firmaet Carl Jacobsen, Nr. Frihavnsgade 64 og Siemens, Blegdamsvej 18.
23. februar
Kl. 23.11 meldtes om en beruset mand, der skød med pistol i Ryesgade. Han hævdede, at han havde det Tyske Sikkerhedspolitis tilladelse til at bære pistol, men kunne ikke bevise det.
24. februar
Kl. 23.58 hørtes der af sabotagevagter ved Østre Gasværk og hos Reichards Chokoladefabrik på Nygaardsvej – skydning. Posterne besvarede skydningen, som antagelig kom fra Nordhavnsværftet.
25. februar
Kommunelærer, Hans Nielsen, Emdrup Vænge 179 underrettede politiet om, at nogle personer forsøgte at trænge ind i hans lejlighed. Da udrykningen kom til stede, meddelte hustruen, at hendes mand var blevet anholdt og ført bort. Det var formentlig det tyske Sikkerhedspoliti, der havde foretaget anholdelsen. Hun havde fået at vide, at hun skulle henvende sig i ”Dagmarhus”.
26. februar
Metropol Teatret meddelte, at en tysk marinesoldat havde lavet ballade. Den pågældende blev bragt til Kastellet.
28. februar
Kl. 22.30 meddelte Udrykningstjenesten, at der kl. 21.20 var kastet sten gennem et vindue hos fra Søro, Strandboulevarden 133. Døtrene var forlovet med tyske soldater. En ikke navngiven Stabsoberfeldwebel, der netop var på besøg havde afgivet skræmmeskud ned på gaden.
Kort før midnat meddelte Station 7, at 2 tyske soldater havde gået og skudt på Strandvejen ved Svanemøllebroen over Jernbanen.
29. februar
Klokken 0.25 meddelte Politiets Radiostation, at en tjener, der boede Husumgade 46, der var kommet gående ad Strandvejens vestlige fortov mod Østerbrogade uden anledning var blevet dræbt ved pistolskud af en tysk soldat. Han var kun ramt af et skud. Det var en navngiven Obergefreiter, der var gerningsmanden.
1 marts
Kl. Ca. 23.50 kom en på Bellmans Plads 28 boende Reservepolitibetjent hjem fra tjeneste. I cykelkælderen fandt han to mandspersoner, hvoraf den ene talte tysk og medførte en kuffert. Reservepolitibetjenten antastede de to personer og blev herunder klar over, at de talte om Soldbuch. Begge personer flygtede dog. På gaden affyrede Reservebetjenten nogle skud efter personerne uden at ramme. Personerne flygtede i retning mod Ingeniørkasernen.
5. marts
Kl. Ca. 20.40 blev der skudt kraftigt fra Kasernen, Blegdamsvej. Politivagten blev tilkaldt. Man havde skudt efter mistænkelige personer i Fælledparken. Posterne mente, at de efter skydningen havde hørt en mand skrige, og set ham falde omkuld. En eftersøgning foretaget af politipatrulje med projektører
forblev resultatløs.
Kl. Ca. 23.15 blev en bombe kastet gennem vinduet til Marskandiserforretningen, Viborggade 74, tilhørende marinevægter Almind, hos hvem der tidligere har været forøvet hærværk. Der var gået ild i en sæk med klude. Og ved siden af lå 2 glasampuller med noget ledningstråd. I vindueskarmen fandtes rester af bomben. Der skete ingen skade. Bomben blev undersøgt af Sprængkommandoen. Det viste sig at være en såkaldt Termitbombe.
7. marts
Kl. 19 meddelte Fru kaptajn Wagn, ved Klostret 4, at der i løbet af de sidste time var en ubekendt mand, der havde ringet tre gange på hendes dør. Stationen sendte personale til stedet. Kaptajn Wagn var et fremtrædende medlem af Foreningen Det frie Nord og Dansk Terrænsport-forening.
9. marts
Kl. 11.23 blev Fru Hedvig Delbo født Kjær, Sankelmarksgade 30 2.sal fundet dræbt i lejligheden. Da hun boede i Faksegade 3, under navnet fru Damm, havde der tre gange været skudt mod hende. (Se artiklen: Sabotører og Stikkere på Østerbro)
10. marts
Kl. 20.55 blev ekspeditricen i Kromanns Chokoladeforretning, Ndr. Frihavnsgade 84 holdt op af en ukendt gerningsmand, som krævede forretningens kasse udleveret.
11. marts
Kl. 21.25 meddelte barbermester Schmidt, Århusgade 95, at hans to butiksruder var knust ved stenkast. Schmidt havde mange kunder blandt den tyske værnemagt.
13. marts
Kl. Ca. 18.15 indfandt en mandsperson sig i ”Sygekassen af 1872”, Østerbrogade 118 1.sal, hvor han røvede pengekassens indhold på 600 Kr. Han pålagde kassereren ikke at foretage sig noget de første 5 minutter, da han havde 3 hjælpere stående nedenfor.
16. marts
Kl. 20.23 meddeltes der fra Station 7, at der var anholdt 4 unge mennesker, der var truffet på Østre Elektricitetsværks grund. Sabotagevagterne havde skudt uden at ramme nogen.
Kl. 2.30 meddeltes der fra Station 7, at cirka 20 mandspersoner var trængt ind på Østre Gasværk, hvor der var frataget sabotagevagterne 8 karabiner og en del ammunition. 11 sabotagevagter og 12 C.B. – betjente blev efterladt bundet i vagtlokalet.
Nogle af mandspersonerne var ankommet i en motordroske. Droskechaufføren blev også efterladt bundet i vagtlokalet.
Der var i døgnets løb indløbet melding om fantasibombe mod Læder-fabrikken, Korsørgade 66.
Kl. 9.00 meddeler Station 7, at 8 tyske soldater med maskinpistoler har taget opstilling ved ”Fokina” på Strandvejen, hvor de visiterede samtlige ind – og udgående ”motorvogne”. Senere tog tyskerne også opstilling ved Lyngbyvej og Emdrupvej.
21. marts
Kl. 1.50 blev der fra Østre Elektricitetsværk slået alarm. Der var vekslet ca. 12 skud mellem en formentlig sabotør, som opholdt sig i en have ved Olufsvej og en
af vagtmændene.
Kl.22.10 meddelte Station 7 om skydning ved A.F. Kriegersvej. Schalburgfolk mente, at de blev beskudt fra gården til en nærliggende ejendom, og gjorde derfor brug af deres skydevåben. Det samme gentog sig kl. 3.10.
22. marts
Kl. Ca. 20 havde en civilklædt mandsperson bevæbnet med pistol på Østerport uddelt brochure med overskriften Gensynet med Berlin. Brochurerne, der ikke var forsynet med oplysning om trykkested, var formentlig fremstillet ved tysk foranstaltning.
Kl. 22.30 havde nogle tyske soldater trukket deres pistoler ved Svanemølle Station.
23. marts
Sabotagevagten på Østre Gasværk havde affyret et skud efter en mistænkelig person, der nærmede sig Øst-lågen.
Kl. 20.37 blev der fundet en brandbombe i skarnkasse, Willemoesgade 20. En beboer i ejendommen sættes i forbindelse med den tyske værnemagt.
Kl. 22.12 Ny alarmering til Østre Elektricitetsværk. En stige fundet op af en bygning inde i værket, men ingen mistænkelige personer blev fundet.
26. marts
Kl. 21.13 havde vagterne på Østre Elektricitetsværk afgivet skud mod personer som fra naboejendommens grund, havde kastet murbrokker over plankeværket til værkets gårdsplads.
Kl. 22.40 blev en beruset tysk marinesoldat fundet på jernbanevolden udfor Café Klædebo i Kalkbrænderihavnsgade. Han blev bragt til Kastellet.
Der er indløbet melding om Fantasibomber mod Maskinkompagniet, Blegdamsvej 28.
27. marts
Kl. 22.45 meddelte Udrykningstjenesten, at Station 3 havde anmodet om assistance til Frihavnsporten ved Århusgade, hvor en hollandsk skibskaptajn, der udgav sig for tysker, havde forsøgt at få en kvinde med ind på det afspærrede område.
Kl. 23.00 meddelte Station 7, at der var blevet kastet en sten gennem ruden til fotograf Herbst forretning, Østerbrogade 106. Ejeren mentes at være nazist.
28. marts
Kl. 6.25 anmeldte portvagten på Rigshospitalet, at han havde antruffet en tysktalende person på hospitalets grund. Han kunne ikke gøre rede for, hvad han skulle der. Det viste sig, at han var en tysk sømand fra handelsmarinen, der havde besøgt en pige inde på hospitalet.
Kl. 11.40 meddelte Station 7, at tysk politi var trængt ind hos kunstmaler Skovgaard, Rosenvængets Hovedvej 27, og havde foretaget husundersøgelse. Herunder kom en privatmand til stede for at købe et maleri. Pågældende var taget med til Dagmarhus.
Kl. 14.46 anmodede Fru Scholten, Slagelsesgade 9 om hjælp. Udenfor stod to mænd, der påstod, at de hørte til det tyske politi. Station 7 konstaterede, at dette havde sin rigtighed, hvorefter, de trak sig.
Kl. 22.22 meddelte Sø-politiet, at der hørtes en kraftig maskingeværskydning i retning mod yderhavnen. Umiddelbart efter indløb melding fra Dansk Industrisyndikat, at vagterne var blevet beskudt.
30. marts
Kl. 19.25 forsøgte tysk Sikkerhedspoliti at trænge ind hos arkitekt Bredsdorff, Sortedams Dosseringen 89,1. Da indehaveren ikke lukkede op, trak Sikkerhedspolitiet sig tilbage, idet man udtalte, at man ville komme tilbage igen lørdag eftermiddag.
Serien om Besættelsen på Østerbro fortsættes
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 28. – 01. 2022
Juli 24, 2008
Til Befrielsen
Atter en gang var der sabotage mod Titan. En kvinde blev voldtaget af en tysk politisoldat. En tidligere elev på Hillerødgades Skole var medlem af den berygtede Birkedal – gruppe og myrdede 3 – 4 personer. En slagtersvend fra Nørrebro var med i den berygtede ”Lorenzen– gruppe”. Som sergent fik han tærsk af sine undersåtter. Tilfældige likvideringer forekom efter befrielsen på baggrund af rygter.
Dette blev sagt af den markante modstandsmand fra gruppen Holger Danske, Gunnar Dyrberg.
Der er ingen, der kender det samlede antal likvideringer, clearings-drab, snigmord, rovmord, private og kriminelle opgør, jalousidrab, seksualdrab m.m. 15 – 16 årige frihedskæmpere deltog i drab. Holger Danske udførte ca. 170 likvideringer. BOPA udførte 400 sabotager og ca. 83 likvideringer.
Ca. 600 frihedskæmpere faldt, 20 af dem blev fældet af deres egne.
Nogle drengebander udførte drab uden tilknytning til nogen af de etablerede modstandsgrupper. På Nørrebro var der en såkaldt ”Pelle – gruppe” som i modstandsbevægelsens navn foretog indbrud og andre kriminelle handlinger.
25. marts 1945
I forbindelse med razziaer og skyderi, blev der dræbt 6 personer og adskillige sårede. Blandt de dræbte var to borgere bosat på Fælledvej.
26. marts
Kl. 22 var der kraftig skyderi på Åboulevarden. Kl. 23.45 fortsatte dette på Nørrebros Runddel.. Igen kort før midnat på Åboulevarden. Fra midnat og en halv time frem var der spredt skydning på store dele af Nørrebro, ved Nørre Allé, Blågårdsgade, ved Kapelvej, ved Tagensvej – Jagtvej.
27. marts
Om formiddagen omringede tysk politi Privatbankens Stefan Afdeling, Nørrebrogade 180. bestyreren R. Jacobsen blev anholdt.
1. april
Både Metropolitanskolen og Hillerødgadens Skole er blevet inddraget af den tyske Værnemagt til indkvartering af flygtninge.
3. april
58 kommunale skoler var efterhånden blev beslaglagt i København. Heriblandt også Kapelvejens Skole, Hans Tavsensgades Skole, Jagtvejens Skole, Skolen i Nørre Allé, Sjællandsgades Skole, Pr. Charlottegades Skole, Rådmandsgades Skole, og Ryesgades Skole.
Endnu var Havremarkens Skole og Sankt Hansgades Skole ikke beslaglagt.
5. april
Da en linje 5 – sporvogn, som var stærkt overfyldt ankom til Nørrebros Runddel, ville et hold på 23 tyske kvinder under ledelse af en tysktalende herre ind i bivognen. Da der ikke kunne være flere i vognen, råbte konduktøren ud af døren: Der er ikke mere plads, vi kører nu, hvorefter han ringede ”optagesignal”.
Den tysktalende herre sprang op på trinbrættet og banede sig vej til konduktøren, trak sin revolver og holdt den op mod konduktørens hoved.
Konduktøren ringede øjeblikkelig ”faresignal”, og da sporvognen standsede, tvang den tysktalende herre med pistolen så mange passagerer til at forlade vognen, så de tyske kvinder kunne komme med. Det tyske selskab kørte med til Brønshøj Torv. Efter hændelsen sygemeldte konduktøren sig.
15. april
Et par mænd forsøgte at skyde ejeren af Åboulevardens Akvarieforretning, Åboulevarden 29. Men ejeren forsvarede sig ved at skyde efter attentatmændene, der trak sig tilbage. Men ejeren forsvandt pludselig, og en række Hipo – soldater var ham behjælpelig. Ejeren var kendt for at være ivrig nationalsocialist.
16. april
En af Brandvæsnets ambulancer blev kaldt til Nørrebrogade 58, hvor en af beboerne, en toldbetjent havde fået to skud gennem kroppen
Ved midnatstid forekom der livlig skyderi flere steder på Nørrebro.
17. april
Et ægtepar fra Ryesgade 85 blev i aftes beskudt ud for Tagensvej 29. De var under falske opgivender inviteret til selskab på Tagensvej, og blev formentlig beskudt af dem, der havde inviteret dem. Manden dræbtes på stedet, mens konen fik skudsår i højre skulder.
18. april
Fabrikken Titan blev atter mål for en sabotageaktion. Det lykkedes at ødelægge 3 motorer, som skulle afleveres til tyskerne. Også fabrikkens transformer blev angrebet.
Vagtværnet blev til aften kaldt til Tjørnegade 4 B 4. sal th., hvor en mand var blevet dræbt ved et skud i tindingen. Manden tilhørte Frikorps Viking, og for tiden var han hjemme på orlov. Han fejrede sin forlovelse, da to mænd kom op, og spurgte efter en slagter Olsen. De kom indenfor og affyrede så skud mod manden, der dræbtes på stedet.
Ved midnatstid hørte beboerne nogle eksplosioner fra Nørrebro Station. Stationens 20 tons læssekran blev ødelagt. Ligeledes blev en godsvogn, der indeholdt uniformer og fodtøj.
19. april
Der blev kastet håndgranater ind i ”Sevilla” i Blågårdsgade. Også Typografernes Ejendom, Ewaldsgade 3 var udsat for sabotage. Her styrtede trappeanlægget sammen. En forretning på Tagensvej 93 gik det også ud over, samt en læderforretning i Rantzausgade 25..
Restaurant ”Det rene glas” i Peter Fabersgade, Ismejeriet Nordre Fasanvej 234, blev udsat for bombardement.
Ved 22 – tiden blev der forøvet sabotage mod Atlas. Der skete flere bombeeksplosioner og skaden var ret voldsom.
20. april
Ved 1.30 tiden eksploderede en bombe i ”Jørgens bar” i Baggesensgade. Kl. 4.35 skete der en større eksplosionen i Café Resi, Hillerødgade 16.
25. april
En yngre mand, hvis bopæl var Nørrebrogade 200, blev til morgen fundet dræbt med skud i hoved og bryst.
26. april
En kvinde fra Jægersborggade 9 blev under en skydning tilfældig ramt.
En af vagtværnets biler blev beskudt kl. 1.45 på Jagtvejen. By-vagterne måtte forlade deres vogn.
27. april
Til formiddag blev en ukendt mand fundet dræbt ved skud i maven ud for Guldbergsgade 8.
28. april
Tyskerne beslaglagde Folkets Hus, Jagtvejen 69.
29. april
Ved 1 – tiden kom to mænd ind på Vagtværnets Station i Møllegade. Den ene forklarede, at han sammen med sin hustru og en mandlig ledsager var kommet gående gennem Sjællandsgade, da en tysk Politisoldat på damecykel stod af og med pistolen i hånden krævede forevist legitimationskort. Mændene blev
så tvunget væk, mens soldaten slæbte af med fruen. Fruens mand ville følge efter, men – formentlig af frygt for at han skulle blive skudt – råbte fruen, at hun nok skulle klare situationen. Han skulle bare gå hjem.
Vagtværnet satte sig straks i forbindelse med det tyske Feld-gendarmeri, der kom til stede med udrykning. Efter at være sat ind i situationen tog Feld-gendarmerne med på eftersøgning i Vagtværnets udrykningsvogn.
Kort efter ringede den bortførte frue, at hun var i den lejlighed, hvor hun og hendes mand havde været på besøg om aftenen. Det blev konstateret, at fruen var blevet voldtaget på Nørrebrogade. Hun blev kørt på Kommunehospitalet, hvor hun dog blev afvist. Den vagthavende læge havde sagt – at hun kunne lade
være med at gå ude om natten. Efter at være blevet afvist, bad fruen vagtværnet om råd. Hun kom endelig under behandling hos en privat læge.
I mellemtiden var tyskeren på damecyklen blevet eftersøgt på Østerbro og Nørrebros gader. En af vagtværnets cykelpatruljer kom på sporet af ham i Slotsgade,
hvor han havde antastet endnu en kvinde. Denne oplysning gik videre til Overfaldskommandoen. Det lykkedes at få manden anholdt. De tyske Feldgendarmer rev skulderstropperne af politisoldaten og slog ham med en geværkolbe. Til vagtværnet blev det oplyst, at han ville blive skudt.
Politisoldaten havde også voldtaget en kvinde på Østerbro.
30. april
Ved 22 – tiden forekom der en del skyderi ved Slangerupbanen.
Fra den 2. maj skiftede Hipo – folk uniform. De var nu optaget i det tyske Sikkerhedspoliti og bar deres uniform.
3. maj
Kl. 21 blev en ukendt mand dræbt ved skud i Griffenfeldsgade ud for nr. 9 På Nørrebros Runddel blev en tysk søløjtnant og en marinesoldat livsfarligt såret.
4. maj
Om formiddagen blev en tysk soldat skudt på en sporvogn ved Nørrebro Station. Han ramtes af mange skud og blev dødelig såret bragt til Nyelandsvej. En dame, der kom gående i Borgmestervangen, blev under skyderiet ramt i benet.
5. maj
Der var masser af liv i Zigeunerhallen. I befrielsesdagene blev den brugt som en af modstandsbevægelsens opsamlingssteder for arresterede landsforrædere.
17. maj
En borger fra Nørrebro, Kristian Kjærsgaard Rasmussen var egentlig dømt til døden, men blev benådet. Halvanden år efter sin løsladelse i 1960 blev han fundet død. Han tilhørte den berygtede Lorentzen – gruppe. Han forsøgte at undslippe mellem tyske soldater, men blev anholdt den 17. maj ved Odense. Han var sergent i den danske hær, men hadet af sine undersåtter. En dag gennembankede de ham.
Han blev uddannet slagtersvend hos sin senere svigerfar på Nørrebro. Efter læretiden arbejdede han hos ham. Svigerfar drev butikken på Nørrebro
fra 1924 – 1944.
Familien var kendt for, at være nationalsocialister. De var medlemmer af DNSAP. I 1942 – 43 var Kristian lokal gruppefører for partiets ungdomskorps NSU (National Socialistisk Ungdom), hvis øverste chef var kaptajn i Livgarden, Christian Frederik von Schalburg.
Kristians to sønner i 1941 meldte sig til Frikorps Danmark
Efterhånden som krigslykken vendte, holdte kunderne sig borte fra slagterforretningen. Butikken fik ruderne smadret mange gange. For ”at kunne gøre noget” meldte Kristian sig i 1943 som tysk marinevægter og i 1944 til Schalburgkorpset, hvor han avancerede til ”Obersturmfùhrer”
Dom med tilbagevirkende kraft
Den såkaldte landssviger-dom fastslog at alene det at have været tilknyttet Hipo, Waffen SS eller lignende gav minimum 10 års fængsel. Landssvigerdommen virkede også med tilbagevirkende kraft. Det fik især mange sønderjyder at føle efter krigen. Det medførte 7 – 8 år i Frøslevlejren samt fratagelse af de borgerlige rettigheder, som havde virkning i op til 15 år efter at man havde afsonet dommen
Stikker for Birkedal
Helge Rudolf Keil med dæknavnet Ruddi var et udsædvanligt nervøst gemyt. Han havde ikke de store evner i Hillerødgades Skole. Det eneste, de
interesserede ham var forbryderromaner. Faderen var værtshusholder. Ved mindste foranledning kunne han gå amok. Han var en særling i kvarteret
på Nørrebro.
Helge kom i lære som barber. Fem dage i træk måtte han op til fornyet svendeprøve. Da han endelig bestod – med ros, havde han drukket en halv falske portvin og fire øl. I lang tid i sin barndom måtte han have beroligende medicin. Han holdt som barber, da han var bange for at skære halsen over på dem.
En dag var han utilfreds med moderens mad og stak en gaffel i baghovedet på hende. På Bispebjerg Hospital sagde man om ham
Han rejste til Norge, hvor han arbejde på et tysk lazaret. I løbet af juni 1944 fik han kontakt med modstandsbevægelsen. Men han blev taget med falske
legitimationskort. Han kom i forhør hos Birkedal. Resultatet blev, at Keil fremover skulle være stikker for Birkedal. Da Keil lavede et indbrud
hos en kok, blandede Birkedal sig, og mishandlede kokken fra Nørrebro. Det menes at Keil begik mindst 3 mord.
Efter befrielsen
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 4 – 04 – 2022