Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Tyskertøser, Feltmadrasser og Horeunger

Januar 5, 2011

Tyskertøserne, Feltmadrasserne og
Horeunger, ja betegnelsen viste noget om de fordomme, der var. Men også 
det danske samfund tog afstand fra Tyskertøserne og deres børn. Man
kunne ikke få aktindsigt I familier blev
børnene af Tyskertøser udelukket. Den dag i dag bliver børnene af
mange betragtet som urene. Den norske regerings holdning efter krigen
var ren og skær racistisk. Officielt kom der 5.500 dansk tyske børn
ud det, men uofficielt var der ca. 12.000 børn.
 

Gadens Parlament

Kvinder, der havde seksuel omgang med
tyske officerer og menige soldater under besættelsen blev efter befrielsen
afstraffet. De blev brændemærket for deres lyster og kærlighed. Seksuel
omgang med fjenden var i befolkningens øjne aldeles umoralsk.  

Offentlig afklipning af håret var en
af afstraffelsesmetoderne.

De var jo selv uden om det. Så 
måtte de også selv tage konsekvenserne.

Gadejustitsen talte sit eget sprog. De
blev smidt ud af deres bolig og deres arbejdsplads. Venner, bekendte
og familie tog afstand fra dem.

Nogle steder blev de ført gennem byen
på ladet af en lastbil. Om halsen havde de et skilt Feltmadras.

De blev næsten afklædt og skulle løbe
spidsråd mellem to rækker, der spyttede på dem og hånede dem.  

Aktionerne var måske ikke så spontane,
som man ville gøre dem til. Oftest var det modstandsfolk, der var forsynet
med barberblade og sakse, der organiserede afstraffelserne.  

Lister baseret på 
rygter

I illegale aviser blev der offentliggjort
lister med navne på tyskertøser.
Man blev opfordret til at straffe disse forrædere. Oplysningerne var
baseret på rygter. Og ingen er nogen sinde blevet gjort ansvarlige
for disse oplysningers rigtighed.  

De kvinder, der havde forhold til de
tyske soldater blev betegnet som urene, sygdomsbefængte og animalske.

Og de børn, der blev resultatet blev
udsat for noget, der nærmest kunne betegnes for racisme. De blev også 
betragtet som landsforrædere. De var befængt med nazi
– blod.

Børn af Feltmadrasser
blev kaldt Horebørn. De blev draget til ansvar for, hvad deres
forældre gjorde. De er vokset op med uudtalte ting – med hemmeligheder
og fortielser. Følelsen at være født skyldig
fik velfærdsmæssige konsekvenser for mange af disse krigsbørn.  

Landsforrædere

Tyskertøserne
blev betragtet som landsforrædere, kollaboratører og en skændsel
for vores land.

Med deres krop havde de tilsmudset
og forrådt nationen.
 

Lige efter befrielsen blev der gennemført
en menigsmåling. Her blev et udsnit af befolkningen spurgt om deres
holdning til Tyskerpiger. En pct. ønskede dem henrettet, en
femtedel ønskede dem fængslet. Og en stor del ønskede, at de blev
mærket lige som jøderne.  

Holdningen i befolkningen var, at
Tyskertøser
ofte var grimme, mindre begavede, løsagtige og halvprostituerede.  

Kvinderne forsøgte at svare igen. De
havde forelsket sig i manden og ikke i nazismen.   

Tyskerne var forhadte

Egentlig findes der ikke så meget
litteratur om tyskertøser, deres børn og deres skæbner.

Tyskerbørn
er vokset op i en atmosfære af fortielse, hemmelighedskræmmeri, isolation
og skam.

Alene i kraft af deres eksistens, minder
de om en tid, som alle ønsker at glemme – om den forhadte fjende
– om de ulykkelige krigsår.

Tyskerne var forhadte i Danmark
længe efter besættelsen. Og det fik Tyskerbørnene
så sandelig at mærke.  

I dagens Danmark
lever stadig mennesker, som gennem et langt liv har følt dyb skam ved
deres far. Mennesker som aldrig har turdet fortælle, hvem han. Mennesker
i Danmark lever stadig i skyggen af et tabu.

I de første besættelsesår blev en
romance mødt med et smil. Men da Nazi
– Tysklands
nederlag tegnede sig klarere, blev kærlighedsforholdene
forhadte og farlige.  

Modstandsbevægelsen pustede til ilden

I 1942 stod følgende at læse i modstandsbladet
Frit Danmark:
 

  • Hvis så 
    endda tøsernes adfærd kun gik ud over dem selv, men følgerne af disse
    forhold bærer desværre frugt i uhyggelig grad. Den yngel kommer vi
    andre til at forsørge, for med den mangel på
    moral tøserne i dag afslører, tør det ikke forventes, at de vil underholde
    sig selv og deres afkom.

 

Nazi
– yngel

Det nyfødte barn blev ikke blot gjort
til et økonomisk problem men også et moralsk. Med foragt blev
de nyfødte børn kaldt for Nazi
– yngel.
Modstandsbladene åbenbarede nazisternes blods – ideologi,
at børn arvede synden fra deres far. Alt om retssikkerhed og kærlighed
blev glemt i modstandsbladene.

Længe efter krigen blev der skreget
Tyskerunger
efter de stakkels børn. 

Tænk på 
Islands blod

På Island var det nærmest tale
om nationalsocialistisk racepolitik. Den islandske nations fremtid afhang
af de unge menneskers pligtfølelse af deres troskab over for Islands
blod og jord. Her var det ikke tyskerne, der huserede, men amerikanerne.  

12.000 tyskerbørn

Forskere mener, at der er kommet et barn
ud af hver tiende forhold. Det tal kan faktisk værre højere. I antal
har det været mellem 40.000 – 60.000 tyskertøser
i Danmark. I alt er der registeret 5.500 dansk – tyske børn.

Andre forskere mener dog, at der et sted
mellem 10.000 – 12.000 tyskerbørn
i Danmark.  

Påstande om, at tyske soldater skulle
have begået voldtægt i Danmark,
er grebet ud af luften. Der foregik kun ganske få tilfælde. Afstraffelsen
fra den tyske værnemagt over for disse soldater var hård.  

Arvemæssig mindreværd

I Norge
havde tyskerne registeret soldaternes børn i den hensigt at sende dem
til Tyskland – uden mødrene.

Ja selv den norske regering flirtede
med denne tanke fra maj 1945. Det var ikke for at give den tyske befolkning
en nordeficering. Man frygtede, at disse børn ville føle sig
mere som tyskere end nordmænd.

Og minsandten om ikke psykiatere kom
frem til, at halvdelen af mødrene var arvemæssig mindreværdig. Som
følge deraf var deres børn bærere af defekte arveanlæg.  

Man foreslog at børnene skulle sendes
til et neutralt land som Sverige,
hvor de så kunne blive bortadopteret. Men det skulle så først ske,
når man med tvang og uden undtagelse havde fjernet dem alle sammen
fra deres mor.

Derefter skulle man samle dem i større
eller mindre opsamlingslejre. De skulle så have nye papirer, hvor
man ændrede sted og dato for fødslen. De skulle også forsynes med
nye navne.

Kære læsere, det er Norge
vi skriver om.  

Impulser fra den nordiske race

Sagen endte med, at den norske regering
endte med meget modvilligt at bevillige 80.000 kr. til at hente norsk
fødte børn tilbage til Norge.

Det var børn født på ni fødeklinikker
som Afdeling Lebensborn havde oprettet i Norge.
Her kunne norske piger få hjælp også af økonomisk art, når de ventede
barn med en tysk soldat.

Himmler
mente, at den tyske race skulle tilføres nye impulser
fra den nordiske race. Det Tyske Rige skulle have race
– og arvelighedsmæssige værdifulde børn.

Mange norsk fødte børn født på 
disse fødeklinikker blev sendt til Tyskland.  

I Norge
blev 14.000 kvinder samlet i ca. 40 lejre. Det var dem, der havde haft
kærlighedsaffære med tyske soldater. Da en journalist ville lave en
film om disse lejre, blev det stoppet. Det Norske Rigsarkiv henviste
til tavshedspligten. Man ville ikke udlevere oplysninger. Man ville
sikkert også forti de overgreb som den norske stat begik – dengang. 

Retspraksis blev bøjet

Også i Danmark
sad adskillige tusinder af Tyskertøser
i kortere eller længere tid i Modstandsbevægelsens
internater.

Retspraksis blev bøjet efter de politiske
omstændigheder og folkestemningen. Man mente, at det var dybt uretfærdigt
at dømme modstandsfolk, som havde ofret så meget, hvis de var gået
lidt over stregen.

De milde domme, der fulgte, vidner om,
at det danske samfund accepterede chikanen og overgrebene mod 
Tyskertøserne.
 

Ingen kendte hende

Lotte Tarp
var Tyskerbarn eller Krigsbarn.
Hendes mor, Åse gjorde alt for at slippe for den skam det var
at føde et Tyskerbarn. Hun flygtede til et diskret
sted i Jylland, hvor hun mødte lidelsesfælder.

Lotte
blev anbragt på et børnehjem i Århus.
Hun var meget underernæret. Og det reddede måske hendes liv, at en
slægtning tog sig af hende. Hun kom til at vokse op hos bedsteforældrene.

Selv rejste Åse
til København, hvor ingen kendte hende.  

Aber das ist doch Wölfchen

Da Lotte
blev ældre spurgte hun, hvem hendes far var. Hun fik svaret, at han
var dansk modstandsmand, likvideret af tyskerne. Først da Lotte
var
30 år, fik hun at vide, at faderen var tysk soldat og hed
Wolfgang.

Åse
havde opsøgt Lottes far, da hun var syv måneder henne. I det
udbombede Eberswalde fik hun kun ganske kort tid med Wolfgang,
ind til forældrene satte hende på porten. Hun så aldrig mere sin
Wolfgang.
 

I 1984 forsøgte Lotte
at opspore sin familie. Men det meget lukkede DDR var ikke meget for
at hjælpe hende. Vestlige besøgende blev nærmest betragtet som spioner.

Befolkningen i DDR vidste ikke rigtig,
hvad der var tilladt, og hvad der var forbudt.  

Hun fandt frem til Brunnenstrasse
20,
hvor hendes far havde boet. En pensioneret rektor og hans kone
var en stor hjælp for Lotte.
Hun modtog efterhånden mange informationer om hendes familie. En dag
stod hun over for hendes fars søster – Tante Lotte: 

  • Aber das ist doch Wölffchen

 

Bevidst vildledning

Lotte
var heldig. Men det er det langt fra alle Tyskerbørn,
der har været.

Børneloven
af 1937 skulle sikre uægte børn aktindsigt i deres faderskabssager.
Men denne ret blev tilsidesat af de danske myndigheder frem til 1998/99.

Mange krigsbørn
er blevet nægtet aktindsigt. Der er eksempler på at embedsmænd har
givet bevidst vildledning.

Man kan hvis rolig konstatere, at en
af verdens mest restriktive arkivlovgivninger i Verden og så repræsenterer
et mørkere kapitel af nyere dansk retshistorie.  

Kigger man i kirkebøgerne fra 1940 til
1946 vil man ikke finde anmærkninger om, at en tysk soldat skulle være
faderen.  

Hvem er min far?

Mange lever stadig i uvidenhed om deres
herkomst. Adskillige krigsbørn har efter deres moders død haft den
rystende oplevelse, at finde breve og dokumenter, der vidner om en ukendt
kærlighedshistorie.

En far de voksede op med, var stedfar.
Hvem er eller var den rigtige far? For nogle var det en lettelse at
få det svar. For andre var den sorg. Men er det ikke tale om et bedrag,
hvis man ikke får sandheden.  

Her i landet er der oprettet en forening
Danmarks Krigsbørns Forening.

Her forsøger man at tackle de psykiske skadesvirkninger, som Tyskerbørn
er udsat for.  

Social fordømmelse

I hele verden findes der vel nok en halv
million krigsbørn. Selv om disse børn har mærket moderkærlighed,
så er de blevet sat ud af samfundet. Mødrenes skamfølelse og
angst for social fordømmelse var årsag til at mange hemmeligholdt,
at barnets far havde kæmpet på den forkerte side, på taberens side.  

Pigernes seksualitet blev gjort til et
samfunds anliggende. Det var ikke et privat anliggende. Og samfundets
behandling af Tyskerpigerne
og deres afkom var i høj grad præget af afstandtagen.  

Udelukket fra egen familie

Der er også eksempler på, at barnet 
er blevet udelukket fra den nye familie. Her er den nye families barn
blevet prioriteret højere. I den øvrige familie er det såkaldte
uægte barn
blevet forbigået.

Talrige eksempler er det også på,
at de brødre, søstre og andet familie, man har fundet frem til, ikke
vil have noget at gøre med det barn, der blev født oppe i Danmark.  

Kilde:
Se

Litteratur Besættelsestiden A
– L

Litteratur Besættelsestiden M
– Å 
 

Hvis du vil vide mere om Besættelsestiden:

  • En Stikker i Sønderjylland
  • Det Tyske Mindretal
  • Bombeangreb mod Tønder
    (under Tønder)
  • Historien om Jeppe K. Christensen 
    (under Tønder)
  • Nazister i Tønder (under
    Tønder)
  • Obersten fra Tønder (under
    Tønder)
  • Sønderjylland 9. april
    1940 (under Tønder)
  • Tønder under Besættelsen
    (under Tønder)
  • Tønder
    – Marskens Hovedstad (under Tønder)
  • Flygtninge i Tønder (under
    Tønder)
  • Baraklejren i Højer (under
    Højer)
  • Højer 1935
    – 1945 (under Højer)
  • Bov Kommune
    – under Besættelsen (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Bov Kommune
    – mellem dansk og tysk (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Dramaet ved Viadukten (under
    Padborg/Krusaa/Bov)
  • En sønderjyde krydser
    sine spor (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Frøslevlejren (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Fårhuslejren (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Harreslev
    – dengang (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Modstandsbevægelsen i
    Aabenraa (under Aabenraa)
  • Sabotage i Aabenraa (under
    Aabenraa)
  • Fritz Clausen
    – lægen fra Aabenraa (under Aabenraa)
  • Langs Grænsen (under Sønderjylland)
  • Holocaust
    – aldrig igen (under Sønderjylland)
  • Det tyske mindretal (under
    Sønderjylland)
  • Besættelse på
    Østerbro 1 – 4 (under Østerbro)
  • Hagekors i Parken (under
    Østerbro)
  • Sabotage og stikkere på
    Østerbro (under Østerbro)
  • Besættelse på
    Nørrebro 1 – 5 (under Nørrebro)
  • Likvideret på´Nørrebro
    (under Nørrebro)
  • Nørrebro 9 dage i sommeren
    1944 (under Nørrebro)
  • Sabotage på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Den Franske skole i Bomberegn
    (under København)
  • Flugten over
    Øresund (under København)
  • Se Fotos fra Ladelund

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland