Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

To kirker i Aabenraa

September 13, 2009

Her blev Thomas, vores ældste både
døbt og konfirmeret. Dåben skete en uge før han blev konfirmeret.
Og det skete i forbindelse med en ungdomsgudstjeneste. De unge havde
selv valgt musikken. Det var virkelig en oplevelse. Jo Pastor Levin
forstod at engagere de unge mennesker.  

Indviklet historie

Stakkels de skolebørn, der skal lære
Aabenraas historie at kende, for den er ret så indviklet.

Aabenraa har siden Valdemar Sejr været
købstad. Den nævnes dog ikke i hans jordebog fra 1231. Byretten stammer
fra 1335, men inden har stedet i århundreder været handelsplads.

Første gang byen nævnes er i et kongeligt
privilegium for Løgumkloster
i 1257. her fremgår det, at byen hører under kongen. Allerede 1259
pantsættes den til bisp Niels af Slesvig.  

Middelalderen igennem tilhører byen
forskellige herrer. I 1335 og 1366 nævnes den sønderjyske hertug.
Inden sin død tilhørte byen dog Valdemar (den Fjerde) Atterdag,
men derefter hørte den ind til 1404 igen de holstenske grever.

Samme år fik Dronning Margrethe
den i sin besiddelse. Efter en belejring og en erobring i 1429 vendte
byen tilbage til de holstenske grever. Ved delingen i 1490 blev byen
en kongelig del. Da borgerskabet forblev tro mod Christian den Anden,
blev byen i 1524 indtaget og plyndret af Frederiks
lejetropper.

 

Aabenraas kirker

Det middelalderlige Aabenraa havde to
kirker, Sct. Knud og Sct. Nicolai.
I byens nærhed lå

Sct. Andreas kapel og Sct. Jørgensgård.

Sct. Jørgenskirke
skal vi senere beskæftige os med.

Og Kirken på Søndertorv
tilhører Sct. Hedwig Søstrene.
Den blev opført i 1937, tårnet kom først på i 1957 – 58. Dem vender
vi tilbage til i en selvstændig artikel.  

Sct. Knuds Kirke

Aabenraas første kirke lå antagelig
der, hvor ejendommen Skibbrogade 7
nu ligger. Denne kirke er sandsynligvis brændt i 1247, da store dele
af Aabenraa blev hærget af brand i kampen mellem brødrene kong
Erik Plovpenning og hertug Abel.
 

Dengang hed gaden Østergade.
I 1700 tallet fandt man skeletrester i området, hvilket tyder på,
at her har ligget en kirkegård omkring Sct. Knuds Kirke.  

Det ældste Aabenraa er antagelig opstået
ved Mølleåens udløb i Aabenraa fjord. Og det var her i nærheden,
at der blev opført en lille kirke. Men denne kirke har ikke eksisteret
i mange år, og om den var viet til Sct. Knud
er også usikker.  

Sct. Andreas Kapel

Kapellet lå syd for byen på en høj,
der senere blev kaldt Kapelbjerg.
Kapellet var viet til fiskernes patron.
Den var meget lille og bygget af træ. Der vides ikke meget om dette
sted, omkring reformationen blev bygningen revet ned. Det kunne måske
have været byens første kirke og bygget mens stedet endnu kun var
fiskerleje.  

Sct. Jørgensgård

Sct. Jørgensgård lå nord for byen.
Det er sandsynligvis identisk med det hospital i Aabenraa, der betænkes
i Knud Snubbes testamente (1279 – 83). Hospitalet rummede et
kapel, der synes at have været i brug til ca. 1592. Stiftelsen, der
ejede en del jordegods tjente i den sidste tid som fattiggård, men
forlenedes fra 1546 til fyrstelige betjente.

Omkring 1596 lagdes jordegodset under
slottet og omkring år 1600 blev det tidligere kapel nedrevet.  

Sct. Nicolai

Efter katastrofen i 1247 gik man i gang
med at genopbygge byen. Byen fik en erstatning fra kongen. Byens retsområde
blev udvidet og kirke og gejstlighed fik tilkendt jorden ved den daværende
bygrav og nordpå til æ Pytgye.  

Aabenraas nye sognekirke blev viet til
de søfarendes skytsengel Sct. Nicolaus.
Og dog – måske var det også en anerkendelse til biskop Niels (Nicolaus)
i Slesvig, der bidrog meget til byens udvikling.

Den nye kirke blev ikke placeret samme
sted, men nord for byen på toppen af morænelersbakken. Måske havde
man allerede dengang øje for at byen ville vokse. Men hele middelalderen
lå den enkle enskibede korskirke uden for selve byen.  

Første gang vi hørte om kirken fra
skriftlige kilder skete omkring 1360. I begyndelsen var det en meget
lille kirke. .  

Beviser for en vold

Udgravninger under Mutter Stallbohms
hus,
der indtil 1949 stod på hjørnet af Store Pottegade
og byens hovedgade, gav beviser for, at der har været en vold og en
grav nord for kirken. Det er sandsynligt, at kirken i ældre tid har
været befæstet.

Sandsynligt er det også, at der har
ligget en kongsborg på stedet, måske bygget af Valdemarerne.

Opførslen af kirken er begyndt omkring
1250 og er sket i to omgange. I 1641 er der sket en udvidelse af kirken.  

Antagelig er en del af kirken brændt
i 1610, hvor det meste af Aabenraa brændte. I 1908 skete der en større
restaurering på kirken. Og det samme var tilfældet i 1949 – 1956.  

Kirken har haft flere tilbygninger, bl.a.
et benhus på vestskibets sydside. Ifølge Dansk Atlas skal dette benhus
have haft indskriften: 

     Hier ist der Herr und Knecht geleich. Gott
    helff uns all ins Himmelreich
     

Foran vestskibets syddør har der været
et våbenhus, kaldet Karnhus.  

Prædikestol fra 1565

Orglet er selvfølgelig fremstillet af
det lokale Marcussen & Søn.
Prædikestolen er fra 1565 men udvidet i 1641. Lydhimmelen er udført
i 1626. Det fremgår af en indskrift på topstykket. To af felterne
bærer slægterne Sehesteds og Rantzaus
våben.

  Altertavlen er fra 1642. Under
et lem i koret findes et gravkammer med indskrifter fra 1684.

Standuret i sakristiet er bygget i 1744
af den lokale urmager Peter Green.  

I kirken findes en mindetavle over 295
mænd fra Aabenraa, der faldt i krigen i 1914 – 1918.  I kirkens
tagrytter hænger tre klokker. Den ældste er fra 1613. de to andre
er ophængt i 1921 til erstatning for de klokker, som i 1917 måtte
afleveres til omsmeltning, så metallet kunne anvendes til krigsbrug.  

Døbefonden har en granitkumme og hviler
på en med dyrefigurer ornamenteret senromantisk fod som menes at stamme
fra den før reformationen nedrevne kirke i Bjerndrup. 

Marianere

Præsterne ved Sct. Nikolai
kaldtes efter jomfru Maria for marianere De havde et
calenderhus
, det vil sige et mødested. I dette hus modtog de bispen,
når han var på besøg. Her har præsterne rådslået om kirkens sager.
Her har de også dømt i ægteskabssager, den såkaldte tamber –
ret. Præsterne har også plejet deres broderskab.

Der var i alt syv præster tilsluttet
dette Marianer – samfund. En for hver alter i kirken. De har
haft en ret anselig position. Hver af dem havde således sin egen præstegård.  

Den første evangeliske præst

Reformationen gennemførtes i Aabenraa
ti år tidligere and i det øvrige kongerige, nemlig i 1526. Den første
evangeliske præst kom til byen i 1540. Han kom fra Brandenburg
og hed Johannes Bruhn. Hovedpræsteboligen var endnu beboet af
sin katolske indehaver. Johannes Bruhn
viste så meget hensyn, at han indrettede en ny bolig i Kolstrup.  

Ved delingen i 1544 var Aabenraa
tilfaldet Gottorperne, under hvem byen lå til 1713. Det meste
af byen brændte i 1610. Her blev kirken også ramt. I 1612 bygges et
nyt klokketårn 

Calenderhuset

Calenderhuset
blev nu gildehus, med andre ord forsamlingshus for Sct. Knudsgildet..
Dette gilde bestod sikkert af byens rigeste mand. Det var også dem,
der stod for byens styre, inden der kom rigtigt bystyre. Det gamle
calenderhus
brændte i 1610.   

Kirkebog bevaret

I 1631 begyndte provst Hübschmann
at føre kirkebogen. Og denne er bevaret. Den giver et godt indblik
i bylivet i Aabenraa. Sct. Nicolai kirke blev udvidet, og på et kort
af Johannes Mejer ses det tydeligt, at Slotsgade
var en selvstændig enhed.  

Både i 1641 og 1758 blev kirken forlænget.  

Kirkegården på toppen

Siden middelalderen lå kirken, Sct.
Nicolai Kirke
på toppen af Bybakken. Og kirkegården lå rundt
om kirken. Men i begyndelsen af 1800 – årene var der ikke mere plads.
Man måtte finde en ny kirkegård.

Længe efter kunne man dog se gravsteder
fra de gamle Aabenraa – slægter omkring kirken. Endnu efter anden verdenskrig
kunne man se enkelte jerngitre som værnede om de gamle gravstene. Men
de sidste forsvandt efter at kirken blev restaureret i 1952. 

Mange af disse håndplukkede gravminder
er i dag forsvundet. Mange blev hugget i stykker og blev brugt rundt
omkring i byen blandt andet som trappesten. Ituslående gravsten blev
tidligere anvendt som kantsten på kirkepladsen.  

Aabenraas nye kirkegård blev placeret
vest for byen ved vejen til Søst.
Den blev indviet den 27. august 1826. Den var inddelt i fire kvarterer.
Den blev udvidet mod nord i 1870, i 1902 og endelig i 1945, da den nordligste
halvcirkulære del af kirkegården med de tyske flygtningegrave blev
taget i brug.

Herude på Forstallé er der også mindetavler
for de faldne under treårskrigen og et britisk mindesmærke. Her ligger
de sønderjyske førere J.P. Junggreen (død 1886)
og H.P. Hanssen (død 1936).
Og her ligger også kaptajn F.J. Hagermann – Lindencrone, der
faldt i slaget ved Bov den 9. april 1848.  

Sct. Jørgens Kirke

Ja, der findes folk, der mener, at denne
frimenighedskirke kun blev bygget for at genere prøjserne. Det har
nok en hvis form for sandhed i sig. Et samlingssted, hvor guds ord kunne
forkyndes på ens modersmål, kunne bruges i den nationale kamp.

Det hele begyndte, da frimenighedspræst
Rasmus Thomsen
indledte en række møder på Hotel Fønix,
i 1895 som var danskernes samlingssted. Men uregelmæssige mellemrum
fortsatte dette til kirkens indvielse i 1904.  

Vanskelige møder

Møderne skulle anmeldes over for myndighederne.
Og man så aldeles ikke med velvilje på grundtvigianeres fremtrængen.
Man forsøgte med meget kreativitet at forhindre mødernes afholdelse.
Således skulle politisergent Carl Matzen
overvære møderne og indgive beretning. Matzen
fortsatte med dette helt frem til 1908, da den nye forsamlingslov trådte
i kraft. I Aabenraa sagde man dengang: Politi – Matzen
vil gerne i kirke.  

Det var nu ikke mange der mødte op,
oftest 30 – 40. De meget bevidste danskere udgjorde et flertal. Det
var svært at få lov til at afholde møderne. Hoteller blev truet med
at få frataget deres bevillinger. Det hjalp, da Folkehjem
blev købt af Sprogforeningen.  

Grundtvigsk menighed

Den 2. april 1900 dannedes efter forbillede
fra Haderslev – Kirkeligt Samfund for Aabenraa og Omegn.
Derved kan der siges, at være dannet en grundtvigsk menighed i byen.
Bestyrelsen kom til at bestå af gårdejerne Nis Callesen, Lerskov
og Jacob Michelsen i Kolstrup
samt agent Salomon Refslund.  

Indsamling

Hvornår man helt nøjagtig begyndte
byggeriet vides ikke. Men i et brev fra 1901 gives der gode råd fra
pastor Thomsen
til kaptajn Fischer
om, hvordan man kan lave en indsamling.

Man fik indsamlet 5.000 mark. Fra Kongeriget
fik man desuden 15.000.  

Indvielse i 1904

Den 15. april 1904 blev kirken indviet
under overværelse af 300 mennesker. Det var frimenighedspræst Poulsen
fra Bovlund,
der foretog indvielsen. Den ordinære præst var blevet
syg. I et halvt års tid efter indvielsen blev der ikke afholdt gudstjenester
i kirken på grund af pastor Thomsens
sygdom. Først da efterfølgeren Thade Petersen
var ordineret, blev der igen afholdt ordinære møder. Pastoren kom
cyklende fra Haderslev.

Også Knud Rosendal
kom til at fungere som præst.  

I 1913 var 63 familier tilknyttet menigheden.
I årene 1909 – 1913 blev i alt 24 børn døbt i kirken. Da Genforeningen
nærmede sig, trængte frimenighedens fremtidsudsigter sig på. Frimenigheden
der aldrig formelt var blevet dannet, opløstes.

Gudstjenesterne fortsatte dog hver anden
søndag. Først og fremmest var det Provst Nielsen fra Ensted,
der prædikede.  

Overdraget til menighedsrådet

I 1948 fandt man ud af at tiden var inde
til en nyordning. Kirken blev overdraget til menighedsrådet og præsteboligen
blev solgt til samme. Efter april 1948 fungerede Sct. Jørgens Kirke
som en annekskirke til Sct. Nikolaj Kirke.
Men mange brugte den som en selvstændig sognekirke for det nordlige
Aabenraa. Men der er stadig lidt grundtvigske holdninger i Sct. Jørgens
Kirke.
 

Kilde:

Se Litteratur Aabenraa  

Mere kirkehistorie på siden:

    – Højer
    Kirke

    – Tønder
    Kristkirke

    – Åndens
    folk i Tønder

    – Brorson
    – en præst fra Tønder

    – Præsten
    fra Daler (under Tønder)

    – Møgeltønder
    Kirke (under Tønder)

    – Livet
    omkring Bov Kirke (under Padborg)

    – Rud
    Kloster (under Padborg)

    – Grundtvig
    på Nørrebro

    – En
    engelsk kirke ved Østerbro


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa