Det var ikke udsædvanligt, at der på en grund, blev plads til både et forhus, et baghus og måske en lille fabriksbygning med stald til. Fantasien kendte ingen grænser, når det gjaldt om, at undgå de få byggevedtægter, der var dengang, da byggeboomet på Nørrebro startede.

Nørrebro, var ikke blot stedet, hvor den nye arbejderklasse boede. Det var også her, de arbejdede. Vi kan endnu se rester af dette.

I Guldbergsgade lå maskinfabrikken Schmidt, Mygind og Hüttemeyer. I Meinungsgade lå Nørrebros Håndværkergård, her havde fabrikant Geddes Damvæveri til huse.

 

Store vinduer sparrede på elektriciteten

Industribygningerne havde store vinduer. Det skulle gøre produktionen mindre afhængig af elektrisk lys. De meget store  og rummelige rum, skulle have plads til de store dampmaskiner. Store skorstene vidnede om dampproduktion.

 

Store fabrikker på Ydre Nørrebro

På Ydre Nørrebro var man ikke berørt af byggeforbud på grund af demarkationslinjen. I midten af 1800 – tallet var området præget af landelig idyl, gartnerier
og enkelte lyststeder. Som resten af Nørrebro blev området præget af små lejligheder, og et rigtig arbejderkvarter.

Virksomheder som Maskinfabrikken Titan, Elektronikvirksomheden Lauritz Knudsen, den multinationale bilkoncern Generel Motors, samt De Forenede Papirfabrikker i Borgmestervangen, Holger Petersens Tekstilfabrikker og Rugbrøds-fabrikken Schulstad og Ludvigsen.

Hovedparten af virksomhederne havde forbindelse til ranger-terrænet omkring Slangerupbanen. Det var herfra en del af varetransporten udgik.

 

En tur i Rådmandsgade

Men især omkring Rådmandsgade kan man stadig se rester af små knopskudte bagindustrier. I sidehuse og baghuse har der været virksomheder og værksteder. I forhusene har der samtidig været beboelse, og ofte med en butik ud til gaden.

I Rådmandsgade 28 har det tidligere været systue, cykelfabrik og trykkeri. Forhuset blev revet ned i 1997 og lavet om til legeplads. Kun det lave baghus vidner om den tidligere bebyggelse. I baghuset havde Hovedstadens Manufakturindkøb tidligere haft deres lagerbygning. Huset er nu bygget om til børnehave.

I baggårdene til nummer 30 – 34 er der i dag autoværksteder. Her er det dog spor af hejseværk. Gamle porte og tilmurede vinduer vidner om bygningernes forhenværende funktioner.

I Rådmandsgade 30 blev autoværkstedet i 1942 afløst af akkumulator -fabrikken Dana. Her ombyggede man baghuset til den ny fabriks behov.

Rådmandsgade 43 fremstår ud mod gaden som en smuk og symmetrisk bygning, hvorimod baghuset og baggården bærer tydelig præg af at have været industri. I modsætning til forhuset er kældernedgange, vinduer og porte ikke placeret efter æstetiske overvejelser, men efter de behov virksomheden, der længe
var en leverpostejfabrik, havde.

 

De forenede Papirfabrik

Mjølnerparken ligger på et område, der tilhørte De Forenede Papirfabrikker

Fragtmandshallerne blev opført i begyndelsen af 1920’erne . Området omkring Borgmestervangen overtog funktionerne fra den gamle godsbanegård ved Nordbanevej.

 

Holger Petersens tekstilfabrik

Holger Petersens Tekstilfabrikation startede i St. Kongensgade i 1878. I 1880 flyttede man til Kastelsvej. Fra 1883 påbegyndtes opførelsen af anlægget på Tagensvej. Til fabrikken opførtes i 1885 en række arbejderboliger, og der opstod et lille fabrikssamfund efter forbillede af den engelske industriherre, Robert Owen.
Som noget nyt samlede man i stueetagen en sal, hvor arbejderne kunne samles. Der var også et lille bibliotek, hvor aviser og bøger frit kunne lånes. Her blev også afholdt fester. Der var også tilknyttet småhaver og et marketenderi.

I årene mellem 1885 og 1905 udbygges anlægget med få års mellemrum med adskillige nye bygninger med forskellige karakter. Anlægget står i dag næsten intakt, idet kun småbygninger er nedrevet efter fabrikkens ophør i 1966.

I 1903 var der ansat 300 arbejdere i virksomheden. Mænd, kvinder og børn lavede alle mulige former for bånd, lidser, kraveindlæg og stofknapper. I uldspinneriet og – farveriet tilvirkes især strømpegarn. På søster-fabrikken i Malmø var der på et tidspunkt ansat cirka 250 medarbejdere.

 

Nørrebros Sporvejsselskab

Efterhånden blev transportsituationen bedre for arbejderne. De eksisterende hesteomnibuslinjer, der kørte til byens udkantsområder blev løbende forbedret. I 1863 lagde man første spor til Frederiksberg.

I 1867 kunne Nørrebroes Sporvognsselskab åbne Nørrebrolinjen, der udgik fra hoved-stationen ved Lygtevejen ved Bragesgade. Den fortsatte videre ind ad Nørrebrogade, gennem Gothersgade til Kongens Nytorv. På linjen kørte 2 – etagers vogne med dobbelt hesteforspand.

 

Sporvognene blev elektrificeret

Da Københavns Kommune i 1896 overtog koncessionen fra Nørrebroes Sporvognsselskab blev det begyndelsen på elektrisk sporvognsdrift i byen.

Nørrebrolinjen var den første linje i byen, der elektrificeredes og de ændrede omstændigheder krævede nye pladsforhold for de moderne vogne.

En ny sporvognsremise blev ved overtagelsen bygget på hjørnet af Nørrebrogade og Bragesgade. Det var også den første, der blev bygget til elektrisk drift. Remisen kunne rumme 18 vogne. Remissen indeholdt vognhal med gasmotorer til opladning af vognene. Der var også værkstedsrum, smedje og kontorlokaler.

I 1918 tilføjedes en ny vognhal nordvest for de eksisterende anlæg, og remissen fik plads til op mod 200 vogne. Med nedlæggelsen af sporvognslinje 5 i april 1972 nedlagdes den store vognremise på Nørrebro.

 

Nørrebrohallen summer af
aktivitet

I dag sker der masser af aktiviteter i bygningerne. Nørrebrohallen er samlingssted for både idræt og kultur. Man kan stadig fornemme storheden, når man befinder sig både inde og ude i området. Det bliver spændene at følge udviklingen. også i kraft af, at man påtænker at opføre et internationalt kulturhus

 

Socialister og arbejdere på Assistens Kirkegård

Mange førende socialister fra den tid blev bisat og begravet på Vestre Kirkegård, men en del blev faktisk også begravet på Assistens Kirkegården. Men du skal kigge godt efter, for at få øje på stenene. Siden 1760 er der begravet mellem ¼ og ½ million mennesker på Assistens Kirkegård. Der ligger sikkert mange arbejdere og tillidsfolk begravet her.

Vi skal også lige huske, at parti og fagbevægelse blev adskilt i 1878. de arbejdede dog tæt sammen og dannede sammen med kooperationen arbejderbevægelsens trekløver.

Danmarks ”første socialist” Frederik Dreier (1827 – 53) ligger på Assistens. Han forsøgte i 1851 at omdanne Foreningen for Arbejderclassens vel til et politisk parti. I Tidsskriftet Samfundets Reform agiterede han for en udvidelse af demokratiet ved afskaffelse af Landstinget og kongemagten. Dreier oplevede aldrig den moderne arbejderbevægelses gennembrud. Han døde kun 26 år gammel.

Også handelsrejsende Anthon Mundbjerg (1837 – 1901) kaldte sig Danmarks første socialist. Han søgte også i 1860’erne at organisere dan danske arbejderbevægelse.

P. Knudsen (1848 – 1910) var handskemager og med til at organisere sine fagfæller i skandinavisk målestok. Han blev  Socialdemokratiets første forretningsfører og bevægelsens førende ideolog. Knudsen blev valgt til Borgerrepræsentationen i 1897 og året efter til Folketinget. I 1909 blev han borgmester for Magistratens tredje afdeling.

Jens Jensen blev landets første Socialdemokratiske borgmester i København i 1903 efter at have grundlagt LO i 1898.

Skomager Chr. Hørdum (1846 – 1911) var med til at oprette en produktionsforening i 1870’erne. Han fik sæde i fagforeningernes Centralbestyrelse og partiets ledelse. I 1884 var en af Socialdemokratiets to første mænd på tinge. Han organiserede den socialdemokratiske presse og bidrog til bladets store oplag.

Snedker C.C. Andersen (1849 – 1932) var partiveteran og aktiv allerede i 1860’ernes spæde organisationer. Han var med til at stifte Snedkernes og Stolemagernes Fagforening og var formand 1873 – 1884. Andersen var foregangsmand i kooperationen og sad en overgang som leder af Arbejdernes Fællesbageri og i bestyrelsen for bryggeriet Stjernen og Arbejdernes Landsbank.

Sigvald Olsen(1854 – 1919) var cigarmager, og formand for tobaksarbejderforbundet Enigheden. Han arbejdede i slutningen af 1870’erne i Tyskland, hvor han blev socialist. Fra 1880 var han aktiv i den københavnske arbejderbevægelse, blev næstformand i socialdemokratiet. Han beklædte mange tillidsposter og blev i 1895 valgt til Folketinget på Nørrebro. I 1903 blev han leder af kooperationens flagskib – Bryggeriet Enigheden.

Så fik vi da også lige genopfrisket nogle navne, som man nu har glemt. Og det er navne man heller ikke nævner på Første Maj møder. Her gælder det kun om promovere sig selv. Og den musik, man hører har heller ikke meget at gøre med arbejderbevægelsen. Jo for en del år siden var der over hos de helt røde gode gamle arbejdersange.

Kilde:

• Litteratur Nørrebro
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Nørrebro finder du 305 artikler 
• Under Industri på Nørrebro og Nordvest finder du 37 artikler 

Redigeret 14. – 04. 2022