Anna og Michael Anchers hjem i Skagen

Af Lisa Hildegardt

 

Michael Ancher, landmandssøn fra Bornholm kom til Skagen første gang i midten af 1870’erne. I 1880 giftede han sig med Anna, datteren af en sand matador i Skagen. Datteren Helga, selv kunstner testamenterede ægteparrets bolig til Skagen Kunstmuseum. Skagensmalerne blev efterhånden slaver af deres egen succes. Eventyrprinsen blandt malerhoffet var P.S. Krøyer. Anna Ancher var husets gode fe. Men rigtig Skagensmaler blev hun ikke anset for – dengang. Men det har nu senere ændret sig.

 

 

Billedkunstnere skyr ikke rampelyset. Deres værker er til for at blive set, og skulle det knibe med opmærksomheden, må kunstneren gøre sig umage for selv at blive synlig. Lidt drama skader ikke, og en snert af forargelse er et pikant krydderi. Derfor er kunstnerbiografier også ofte bygget op efter traditionsrige modeller for dramatisk effekt som gamle skuespil.

 

“Man gaaer først saa gruelig meget ondt igjennem, og

saa bliver man berømt”.

Citat: H.C. Andersen

 

Det gælder dog ikke Skagensmalerne. Det kan godt være, de ville have snappet efter vejret, hvis de havde kunnet erfare, hvad et lærred med to damer på en strand (Anna Ancher og Marie Krøyer) skulle indbringe på en aktion i vore dage, men de kunne hverken klage over mangel på anerkendelse eller mangel på levebrød i deres egen tid.

 

Michael Ancher, landmandssønnen fra Bornholm, kom til Skagen første gang i midten af 1870’erne, da han var 25 år gammel. I 1880 udstillede han billedet “Vil han klare pynten?”, som vi vist ikke behøver at skildre

nærmere – og der opstod slagsmål mellem køberne. Kunstforeningen veg for Kunstmuseet, der atter veg for kongehuset. Samme år giftede han sig med Anna, datter af Erik Brøndum, købmand- og gæstgiver, og lidt af en matador i Skagen.

 

I deres ægteskabs første år boede de i et havehus bag Brøndums gæstgiveri, men købte så en ejendom på Markvej, dengang i byens udkant med fri udsigt over landskabet. Den sidste er der ikke mere, men huset er i behold, og ikke bare huset og stuerne, men også inventaret lige fra ægteparrets billeder og møbler og ned til kaffekopper og viskestykker. Det kan vi takke datteren Helga for, der også selv blev kunstner. Helga Ancher levede indtil 1964, og hun testamenterede familiens hjem på Markvej til en fond, som nu er en del af Skagens Kunstmuseer.

 

Det var et stort hus, Ancher købte, men ikke stort nok, så med årene voksede det indtil det herskabelige, et lille residensslot for det ukronede kongepar i en verden af malerkunst, der så at sige fra det øjeblik, den ytrede sig, blev ombrust jubel og knæsat som klassisk. Den slags sker ikke ustraffet. Anchers barkede søgutter med sydvest og olietøj, skipperskæg og snadde lever stadig deres mekaniske gengangerliv i trommesalsbilledernes udødelige repertoire. Man kan forstå, at det ikke var Michael Anchers skyld, men hvis var det så? Og man kommer næppe uden om, at Skagensmalerne blev slaver af deres egen succes, af deres begejstrede publikum og dets forventninger.

 

Eventyrprinsen ved malerhoffet var P.S. Krøyer. Det var bl.a. Michael Anchers skyld, at Krøyer med den brillante, kosmopolitiske baggrund sluttede sig til kredsen, men da det først var sket, følte Ancher sig på det nærmeste detroniseret. Kunne Krøyer ikke finde andre motiver end dem, Ancher selv dyrkede; skulle han absolut stjæle den fattige mands lam? Det var – og netop med de ord – Anchers reaktion, men det nære venskab med Krøyer holdt livet ud. Og det blev Krøyer, der med sine billeder af frokosten på Brøndums Hotel og “Hip, Hip, Hurra”, det glade selskab i haven ved Anchers hus, eksponerede stemninger, man helst forbinder med et begreb som kunstnerkoloni. Her er alt, hvad der tjener til fornægtelse af askese – brændevin så kold, at flasken trækker rim, rugbrød og smør, tempereret bourgogne, frisind, velvære og glæde.

 

Men eventyrprinsen flammede hurtigt op og brændte ud i sindssyge og jalousi, og det sled hårdt på hans omgivelser.

 

Den svenske komponist Hugo Alfvén og Marie Krøyer satte frisindet på prøve, og det er takket være dem, at Skagensmalerne i vore dage har gjort sig værdige til filmatisering “Marie Krøyer” fra 2012. Ingen ville drømme om at forbinde Michael og Anna Ancher med noget, der kan bære en kostumefilm i widescreen, endsige en tv-føljeton.

 

Medens P.S. Krøyer døde blot 58 år gammel – og efterlod en regnbue af lærreder, som man skiftevis beundrede og nedvurderede som overfladiske, arbejdede Michael og Anna støt videre, udvidede huset og hægede om økonomien og familielivet. Martha Johansen gift med maleren Viggo Johansen, og kusine til Anne Ancher, var ikke alt for begejstret. Efter en udstilling i 1915 måtte hun konstatere, at Michael Anchers flid nu langt overgik hans kvalitetssans, “har man holdt af Ancher som kunstner, skal man helst ikke se udstillingen”.

 

Men der kom altså et stort hjem ud af det, og et originalt hjem. Møbler og andet bohave blev samlet sammen i årene, ofte hentet på pulterkamre i byen, hvor rokokokommoder, empirespejle og barokstole var havnet, da borgerskabet kom til penge og klunkerne holdt deres indtog. Og Anna Ancher var hjemmets gode fe, hustru, moder, værtinde og maler. Det sidste vidste man naturligvis godt, og hun modtog også nogen anerkendelse, men! “Rigtig” Skagensmaler, det anså man hende nu ikke for at være. Dengang.

 

Hun havde sit eget atelier, man så hende undertiden ude i byen i kittel med en håndfuld, pensler og et lille lærred på et staffeli. Det var dog ikke anderledes, end at man i 1964 ved husets genåbning fandt et helt

lager af hidtil ukendte billeder. Medens det er gået op og ned og op igen med Krøyers omdømme, og medens Michael Ancher har fastholdt sin stilling på pointtavlen, har Anna måttet ventet længe på sin berømmelse.

 

Man sagde om hende, at hun fjernede sig “aldrig ret langt fra sin moders køkken”. Og siden, da hun fik sit eget køkken, fjernede hun sig ikke ret langt fra det, Størstedelen af sine motiver fandt Anna Ancher i det hus, hvor hun var hustru, moder og værtinde; datteren Helga i den blå stue, et vindue med gardiner, tre kvinder omkring et bord i gang med at sy en kjole til en fest, ung pige foran et spejl, for ikke at tale om billedet af Michael, der samler kræfter til en jagttur ved en ensom frokost.

 

Huset var Michael Anchers hjem, og fordi det var det, blev Anna Anchers kunstneriske univers, et stort hus, men endnu større på grund af hende!

 

I 1904 modtog Anna Ancher Eckersbergs Medaillen. Medaljen blev indstiftet i 1887 i til minde om hundredårsdagen for maleren C.W. Eckersbergs fødsel, 2. januar 1783. Uddelt 1. gang 1889 og eksisterede indtil 1923 både i sølv og bronze, nu kun i bronze.

 

Michael Ancher (1849-1927) og hustruen Anna Ancher (1859-1935) er begravet på Assistens Kirkegård i Skagen. Helga Ancher (1883-1964) var ugift og er begravet ved siden af sine forældre.

 

http://skagensiden.dk/skagensiden/asp/page.asp?id=116&fbclid=IwAR3qa5FyykmHjOlW5mIg9UbD5aRAYe_B

fM4xqUgtRoF02QShWiqL4QqGPIM

 

Vi håber senere at kunne bringe dette foto – Vi har gemt det.

 

• Tak til Lisa Hildegardt.