Alt for mange Hekse

Vi har forsøgt at anmelde Louise Nyholm Kallestrup: Heksejagt – og det er 2 år for sent. Men vi er gået lidt videre og har også læst en tidligere bog af forfatteren. Vi er blevet imponeret af denne serie 100 Danmarks-historier. Og forfatteren forstår til fulde at formidle sin viden om hekse, så vi kan forstå det. Dengang måtte man ikke skille sig ud. Det handlede om social status eller mangel på samme. Vi følger mange heksesager. 1589 var et skelsættende år. Det var dengang en dansk flåde skulle transportere den senere konges storesøster til Skotland for at blive gift. Men alt gik galt. 60 pct. af alle hekse i Danmark blev dømt i en periode på fem år. Hvilke motiver havde Christian den Fjerde. Dommene syd på, var slet ikke så strenge. Den mest kendte heks. Jo Christian den Fjerde havde mange koner og elskerinder og ca. 20 børn – ja så var han troende. Hvad betød Luther for heksejagten. Kirken mente, at magi var skabt af kirken. Christian den Fjerde satte selv en stopper for det.

 

Imponeret af serien

Igen må vi sige at være imponeret af denne serie fra Aarhus Universitetsforlag. 100 Danmarks-historier i hver måned i 100 måneder på 100 sider til 100 kroner. Bøgerne skrives af eksperter på de enkelte fagområder på et let og flydende sprog.

Ideen er at de nyeste forskning skal fremstilles på en måde så alle kan få et seriøst indblik i det udvalgte emne.

Vi har efterhånden anmeldt en del i denne serie. Denne anmeldelse kommer så godt nok to år for dent.

 

Man måtte ikke skille sig ud

Folk troede vitterlig på at især kvinder havde indgået en pagt med djævlen og var i stand til på forskellig måde at få magt over andre mennesker. ”Heksene” havde også helbredende evner. Misundelse, frygt og enfoldigheden kunne hurtigt vende samfundet mod disse kvinder, der skilte sig ud af mængden.

 

Det handlede om social status eller mangel på samme

Sagerne i Danmark handlede typisk om en troldkone, der havde været i skænderi med en, som så kom ud for en ulykke. Havde man råd til en god forsvarer kunne det være, at man slap for bålet. Eller hvis man fik ansete folk til at tale godt om en. Det allerbedste ville være, hvis pastoren kunne talte godt for en. Det handlede om social status – eller mangel på denne.

 

En typisk heksesag

Det er en sag fra Storvorde ved Aalborg, hvor en troldkone i 1636 blev brændt på bålet efter en anklage fra en af byens kvinder. Kvinden havde mistet sin mand efter lang rids sygdom. Manden var tidligere blevet truet af troldkonen efter at have taget af hendes kål. Ergo måtte hans sygdom og død skyldes troldkonens onde vilje.

 

Andre motiver

Nu var der også en del sager, der ikke bundede i reel trolddom. Besættelsessagen i Thisted lige før år 1700 blev startet af den lokale sognepræst, men endte med at blive afvist som bedrageri som blandt andet kostede hans embede. Rygtet ville vide, at præsten var den forsmåede bejler til datteren af borgmesterfruen, som var blandt de anklagede.

”Hver by havde sin heks og hvert sogn sine trolde”. Sådan synger vi hver midsommer. Jo sådan var det engang. De var både farlige for krop og sjæl. Det fik konsekvenser.

 

1589 – et skelsættende år

Nej det begyndte ikke i 1589. Men året var skelsættende. Det var det år, hvor Christian den Fjerdes søster skulle giftes med den skotske konge. En flåde af skibe skulle ledsage hende. Der var masser af uvejr og uheld fulgte dem.

Dette var ikke naturligt. Det måtte være trolddom. I alt 13 mennesker blev dømt for at have forgjort kongens skibe. Dermed var starten givet til en masse hekseprocesser landet over. Der fulgte forhør, retssager, tortur og henrettelser. Ofte var det med kongens bevågenhed.

 

60 pct. – inden for 5 år

Faktisk blev hele 60 pct. Af alle danske processer mod hekse afviklet i en periode på sølle fem år fra 1617 og frem. Det skete, efter Christian den 4, havde lavet en forordning – en lov – som dikterede dødsstraf for mennesker, der udøver trolddom.

 

Hvilke motiver havde Christian den Fjerde?

Men hvorfor var kongen så vild med den jagt mod hekse?

• Dommedag nærmede sig – Omkring 1600 sker forfærdelige ting i verden – pest og naturkatastrofer hærger – lande havde alvorlige konflikter, trediveårskrigen bryder ud. Guds vrede var stor. Dommedag nærmede sig. Tæt på Dommedag kommer flere troldfolk til verden. Hvis vi skal undgå Dommedag skal disse troldfolk slås ned. Det vil mildne Guds vrede.

 

• Trolddom i Christian den Fjerdes eget liv. Allerede i 1589, da Christian var 12 år blev hans storesøster forhindret af uvejr at komme til Skotland og blive gift. Denne episode har vi allerede beskrevet

 

 

• Kongen så sig selv som husfader. Han så sig selv som ansvarlig for alle de sovende børn i Riget. Det var hans pligt, at sørge for deres sikkerhed. På den anden side skulle han straffe dem, hvis de gik over stregen.

Det er bogens forfatter, der kommer med disse antagelser. En fjerde antagelse har været fremme. Måske brugte han hekseforfølgelserne til at undertrykke sin befolkning og gøre folk så bange, at de aldrig ville glemme at betale skatter, som han kunne bruge i krige og til byggeprojekter.

 

Dommene i Sydeuropa ikke så strenge

Forordningen gav også adelen et våben, som den nok forstod at bruge over for almuen – folk fra ringere kår.

Mange steder skulle heksene igennem ”drukneprøven”. Men ellers var det bålet, der ventede. I Sydeuropa blev hekse stillet for inkvisition. Her var udskamningen den vigtigste del af straffen. Den dømte blev iklædt et kætterklæde. Var der tale om en dødsdom blev den dømte iklædt en spids hat. Men generelt var dommene her ikke så strenge som i Danmark.

Vi danskere har i dag en tendens til at tillægge den katolske kirke en langt større brutalitet i historien, end den, der blev praktiseret herhjemme. I Sydeuropa  blev trolddoms-dømte ofte ”blot” straffet med piskeslag eller fængselsstraf, hvor han eller hun kunne lære at blive gode kristne igen. Så snart vedkommende angrede eller betalte sin bod, så blev det muligt at genoptage ham eller hende i kirken, Sådan var det ikke i Danmark.

 

Den mest kende heks

Den mest kendte heks i Danmark er uden tvivl Ribe-heksen, Maren Splids. Og for hende er der opsat en mindeplade i Sønderportsgade 3. Her boede hun. De drev også værtshus og tilhørte det bedre borgerskab i Ribe. I første omgang blev hun frikendt. Men under forsæde af kongen blev hun dømt i en ny sag.

Under tortur angav hun yderligere seks kvinder som så igen angav andre kvinder.  Der findes hvis nok også en mindeplade over en heks i Køge.

Maren Splids mand var skrædder Laurids Splid. Hun blev anmeldt af en anden skrædder i byen, der mente, at hun havde gjort ham syg ved trolddom. Men mon ikke det her var tale om en rivalisering mellem byens skræddere.

 

Mange koner, elskerinder og cirka 20 børn

Det var lige omkring 1617 at Christian den Fjerde var virkelig frembrusende. Han ville være den store herre i Nordeuropa. Efter reformationen var kongerne blevet mere magtfulde. Han havde mange ambitioner.

Denne Christian den Fjerde var stærkt troende, dels havde han et væld af koner og elskerinder og fik over 20 børn.

 

Hvad betød Luther for heksejagten?

Og 1617 var netop hundrede-året for, at Martin Luthers teser blev slået op på en kirkedør og Reformationen startede.

Luthers opgør med bodshandlingen betød at man i det protestantiske Danmark mente, at Gud alene kunne dømme og tilgive synder i efterlivet. Men i Danmark var det verdslige domstole, det vil sige i øverste instans kongen og ikke kirken, som tog sig af trolddomsforfølgelser.

Efter 1536 var kirkens love sat ud af spil. Dommerne i det lokale by-eller Landsting idømte troldfolk dødsstraf på vegne af kongen og ikke kirken. Men troen havde fortsat stor indflydelse på lov og ret.

 

Kirken mente at magi var skabt af djævelen

Trolddom var ikke kun en forbrydelse mod din nabo. Det var også en forbrydelse mod samfundet. For kirken handlede det om, at man havde indgået en pagt med djævelen og for befolkningen at man forvoldte andre skader.

Kirken slog nemlig fast i løbet af middelalderen, at magi kun var virksom, fordi djævlen havde en finger med i spillet. Derfor var det ligegyldigt om man anvendte magi med gode eller onde intentioner.

Denne opfattelse af magi lagde den protestantiske kirke i særlig grad vægt på fra reformationen i 1536 og 200 år frem.

Både protestanter og katolikker bekæmpede hinanden ved at stemple den anden kirke som trolddom eller kætteri.

 

Christian den Fjerde satte selv en stopper for det

Forestillingen var den, at hvis ikke kongen straffede lovovertrædere, ville Gud kaste sin vrede over samfundet i form af krig, pest eller hungersnød.

Fra 1560 og frem var der ingen dødsstraf for trolddom og hekseri i Italien.

Det var også Christian den Fjerde der satte en stopper for heksejagten. I 1700-tallet erkendte de fleste at kvinderne var uskyldige. Men Louise Nyholm Kallestrup gør det klart, at troen på hekse eksisterede langt op i 1800 – tallet.

Dette var igen en spændende og seriøs bog i denne populære serie. Det var hvis nok nr. 38 i serien. Men som vi skrev tidligere, så er vi to år bagud. I eftertiden er der dukket flere op i serien. Louise Nyholm Kallestrup har i den grad kendskab til sit stof. Hun forstår at formidle sin viden på en meget spændende måde. Man får lyst til at læse mere om hekse.

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk -diverse artikler
• videnskab.dk
• Louise Nyholm Kallestrup: I pagt med djævlen
• Louise Nyholm Kallestrup: Heksejagt

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.936 artikler
• Under Andre Historier finder du 87 artikler
• Under Sønderjylland finder du 234 artikler
• Ribe-Hekseafbrænding (2)
• Var Anne Palles den sidste heks?
• Jordemødre, Hekse og kloge koner
• Jagten på den adelige heks
• Heksejagt i Ribe
• Henrettelse på Østerbro
• Bødler fra Tønder
• Hvorfor var bødlen og natmanden uærlig
• Henrettet på Øster Fælled 1772
• Lov og ret i Sønderjylland – dengang
• Lov og ret i Aabenraa
• Lov og ret i Tønder
• Bødler fra Tønder
• Riber-Ret