Afvigernes Ø

Vi vil forsøge at anmelde denne bog af Poul Duedahl og Marie Clement Hagstrup. Efterhånden er der masser af litteratur om temaet. Vi bringer en liste. De ”moralsk åndssvage” passede ikke ind i samfundet. De enkeltes skæbne gør bogen interessante. Masser af flugtforsøg. Hver aften kl. 20 blev der låst af. Afvigere fra normalsamfundet skulle gemmes væk. Poesi fra 1924. 12 kasser dokumenter dukkede op. 47 år i det ”Kellerske imperium” Oprør på vej. Udelukkende havresuppe – en del af straffen. Hans Otto måtte blive i 10 år. Aage Knud ”led” af homoseksualitet. 75 pct. var mellem 13 og 24 år. Ledelsen bestemte, hvem der fik adgang til øen. Frustrationer fik frit løb. Man ville beskytte samfundet. 11.000 borgere blev steriliseret. Dårlig dømmekraft kunne sende en til Livø. Arvemassen skulle fjernes. Samfundet først – individet bag efter. Tvangssterilisation forsvandt først i 1971. Man reducerede mennesker til tal. Groteske forhold. En gribende bog.

 

Masser af litteratur om emnet

Efterhånden er der dukket en del litteratur op om Livø, dansk racehygiejne og pigerne på Sprogø. Vi så også Poul Nyrup Rasmussen i sporet på sin far. Ligeledes har vi også elv skrevet en del om dette tema. Og mon ikke temaet igen bliver taget op til maj, når den danske regering siger undskyld.

 

De moralsk åndssvage passede ikke ind i samfundet

De moralsk åndssvage passede ikke ind i samfundet. De sad ofte på skolernes bagerste rækker, fattige og andre uden de bedste forudsætninger i tilværelsen. De kom fra samfundets bund og havde en adfærd, som stemte dårlig overens med det bedre borgerskabs moral. Med tidens øjne blev de set som socialt og genetisk farlige og blev derfor anbragt på ubestemt tid på Livø.

Tilsyneladende var der ikke nogen fra det bedre borgerskab anbragt på øen. Der var ikke beretninger om anbragte sønner fra dommere eller advokater, overlæger m.m.

 

Den enkeltes skæbne gør bogen interessant

Danmark blev anset som et foregangsland. Men hvad skulle man gøre ved de udstødte. Placer dem på en ø med en masse vand omkring!

På Livø bestod behandlingen af arbejde og struktur. Øen var i stor udstrækning selvforsynende, så der var brug for arbejdsførende mænd. Sindssyge og svært udviklingshæmmede hørte ikke hjemme på Livø.

Denne bog er mest spændende og rystende når vi kigger på de enkeltes skæbner. Således skyllede liget af den 23-årge Jørn op på Bejstrup Strand i september 1957. Han forsøgte at undslippe Livø.

 

Masser af flugtforsøg

Det forsøgte 400 andre også. Men alle flugtforsøg blev opdaget og mindst 10 mistede livet. Men den absolutte flugtkonge var Kaj Orla. Han tog turen til Brejning som 13 – årig. Det blev svært at styre hans trang til at stjæle, flygte og slås. Han blev for stor en mundfuld for plejerne på Livø. Han blev udskrevet med følgende slutreplik:

• Vil som psykopat ikke mere blive modtaget i anstalten.

Han klagede det nu meget godt i friheden. Han kunne bestride forskellige jobs og blev gift.

Johannes blev som 15-årig sendt til Livø, fordi han rapsede. Han ankom i 1915. Han blev beskrevet som ”en besværlig lille gut”. Han forsøgte mange gange at stikke af. I juni 1928 fandt man ham druknet ved en af øens strande.

 

Hver aften kl. 20 blev der låst af

På ”Mændenes ø” kunne de anbragte gå frit omkring. De måtte dog ikke gå ned til havnen. Hver aften kl. 20 året rundt blev deres tøj taget fra dem og dørene til sovekamrene lukket og låst.

Mændene gik i skoven og flikkede tømmerflåder sammen om sommeren. Om vinteren forsøgte de nogle gange at gå over isen.

 

Afvigere fra normalsamfundet

I alt 743 afvigere blev anbragt her på Livø. Det var en del af det kellerske imperium. Samfundet havde ikke brug for disse mænd. De var afvigere fra normalsamfundet. I 50 år accepterede Danmark dette system. 10 år efter kom en tilsvarende ø for kvinder på Sprogø.

 

Poesi fra 1924

I 1924 havde Livø besøg af den berømte forfatter og grønlandsfarer Achton Friis, der med sig hjem fik et digt forfattet af en af de anbragte:

• Der på denne herlige Ø
• Der skal mange gaa til det sidste
• Og der skal mangen leve og dø
• Til de kommer til Løgstør i en Kiste

 

12 kasser dokumenter dukkede op

Bogen her rummer også nyt. Således fandt man i 2020 12 kasser med hidtil ukendte dokumenter i en lade på Livø.

 

47 år i det kellerske imperium

Vi hører bl.a. om Michas tilfælde. Han havde fået en slags livstidsdom, der strakte sig over 47 år. Han ankom i 1914 som 23-årig. Og han var den sidste, der forlod øen i 1961.

Micha kom fra en søskendeflok på ti. Han var flittig og godmodig i skolen. Han var i den grad en flugtkonge. Men gentagende gange blev han straffet med tvungen sengeligning og celleophold.

 

Svend var homoseksuel

Så var det Svend. Han var homoseksuel. Derfor anså man ham som åndssvag. Han var øens huspoet. Han spillede dum til prøverne, fordi han fandt tryghed på øen. Men han scorede godt til intelligensprøverne.

Da man i 1921 holdt et protestmøde om forholdene på øen var Svend referent.

 

Oprør var på vej

I 1921 var det fare for at Alex Peter og hans medpatienter ville tage magten på øen ved et regulært oprør. Man havde stjålet et par geværer. Og sagen var farlig.

I 1952 havde ni mænd stjålet geværer og ammunition. De ville tage magten. Og befri alle de andre. Men politiet fra fastlandet forhindrede oprøret.

 

Udelukkende havresuppe – en del af straffen

Man straffede forseelser med celleanbringelser og ydmygelser såsom at blive klædt nøgen. Tvungen sengeligning og en formen for straf var hvor maden kun bestod af havresuppe.

 

Hans Otto måtte blive i 10 år

Kredslægen udtalte sig i 1925 om Hans Otto i retten:

• Han er lille af vækst, men ikke dværagtig. Begge forældre er også små folk. Begge ører er tilvoksede og der er antydning til sammenvoksede øjenbryn. I øvrigt intet sygeligt.

Med denne beskrivelse var han allerede godt på vej til Livø – anstalten. Senere blev han anklaget for forskellige forhold som uhøvisk tale til flere kvinder, blotteri og overfald på en 13-årig pige.

Kredslægen konkluderede:

• Hans Ottos åndsevner er formentlig noget under det gennemsnitlige. Lad os kalde ham i lettere grad imbecil. I skolen har han sikkert været doven. En mere fast hånd i opdragelsen og en god omgang klø ville mulig have forhindret gentagelser af hans exhibitionistiske tilbøjeligheder.

Efter en dom på 90 dage på almindelig fangekost henvendte politimesteren i Faaborg sig til statsadvokaten, som dekreterede tvangsanbringelse. Hans Otto var på Livø fra 1932 til 1942.

 

Aage Knud ”led” af homoseksualitet

Aage Knud ”led” af homoseksualitet, mente overlægen. Han blev ikke blot betragtet farlig på grund af dette, men også fordi hans organer var degenereret. Han skulle forhindres i at reproducere sig selv. Han blev sendt tilbage til øen i flere omgange sandsynligvis fordi hans seksualitet ikke passede til de normerne de steder, hvor han var sendt ud fra Livø.

Som 40-årig blev han i 1933 efter at være kastreret sat fri.

 

75 pct. var mellem 13 og 24 år

De var ganske unge, når de blev anbragt på Livø. Således var 75 pct. mellem 13 og 24 år. Den barske start på voksenlivet skyldtes asocial adfærd, manglende opdragelse, middelmådige skolekundskaber og undertiden nedsat intelligens, der ofte var endt med overtrædelse af straffeloven.

 

Ledelsen bestemte, hvem der havde adgang

Men man behøvede nu ikke at have overtrådt straffeloven for at blive anbragt her. Christian Keller fik ideen fra Norge. Han kiggede på Danmarkskortet og fandt Livø. Så fik han staten til at erhverve øen for 160.000 kr. i 1911.

Vagabonder, der ikke kunne slå sig til ro med et ordentligt arbejde, blev også betragtet som afvigende.

Reportagerne fra øen var altid positive. Det var ledelsen, der skulle godkende artiklerne. Det var også dem, der bestemte, hvem der fik adgang til øen. Besøg på øen blev kun givet i sjældne tilfælde for pårørende.

 

Frustrationerne fik frit løb

Et besøg på fastlandet krævede eksemplarisk opførsel. Det var de kun de færreste, der kunne præstere. Frustrationerne fik frit løb. Dette første også til flere brandstiftelser. Og i juli 1940 gav det sig udslag i at øens skrædder blev myrdet.

Den danske lovgivning befandt sig på et skråplan. Racehygiejne fik en fremtrædende plads. Se i slutningen af denne artikel, hvilke kilder vi har brugt for at beskrive den danske racehygiejne og i hvilke artikler, som vi har begået, hvor du kan få mere at vide.

 

Man ville beskytte samfundet

I 1929 fik socialminister K.K. Steincke vedtaget en lov, der gav mulighed for at sterilisere de anbragte på Livø. Man ville beskytte samfundet mod uønskede arveanlæg. Ægteskabsloven blev strammet op. De åndssvage måtte ikke gifte sig.

I K.K. Steinckes bog ”Fremtidens Forsørgelsesvæsen fra 1920 er der et helt kapitel om raceforbedring. Her argumenterede han for og imod ægteskabsforbud for visse befolkningsgrupper samt sterilisation af åndssvage. Målet var at opnå sundere, lykkeligere og mere ædel befolkning ved at hindre, at de ”åndelige og legemlige invalider og de syge og defekte fører deres defekt videre”, ja det er sådan han skriver.

En ny inspektør kom til øen i 1946. Han kunne konstatere, at bygningerne var forfaldne og utidssvarende.

 

11.000 borgere blev steriliseret

Over 1.000 mænd i Danmark blev kastreret i Danmark. Halvdelen af disse var homoseksuelle. Ja og over 11.000 borgere blev steriliseret i Danmark. Ja dertil kom så ”Det Hvide Snit”.

Det var tale om tvang. Og på Livø var det eneste mulighed for at komme væk fra øen.

 

Moralsk åndssvage

Man taler om at Danmark var et foregangsland og normalt taler man om dette i en positiv sammenhæng. Men i 1929 indførte Danmark som det første land i Europa en lov, der gjorde at staten kunne sterilisere borgere, som den anså som ”moralsk åndssvage”

Alt fra utilpassede unge og småkriminelle til voldsmænd, pædofile og brandstiftere blev anbragt på anstalter og stillet over for et umuligt valg. Ja selv folk med epilepsi. Hvis de ville væk fra anstalten skulle de lade sig sterilisere så deres arvemateriale ikke blev videreført. Anstalt lægerne omtalte det som ”racehygiejne”, og det var tale om tvang.

 

Dårlig dømmekraft kunne sende en til Livø

Dem, der også risikerede sterilisation, var dem, der havde en dårlig dømmekraft, enten i form af en forbrydelse eller blot i personlig adfærd.

Se kunne risikere at blive kastreret. Og det blev man ved at få fjernet testiklerne, Så fjernede man også samtidig seksualdriften. Lægerne og politikerne mente, at det var ikke godt for samfundet, hvis de fik børn.

 

Arvemassen skulle fjernes

Politikerne mente, at det var vigtigt at samfundet sideløbende fik fjernet lidt af den arvemasse, man anså for at være mindreværdig. Det var også et vigtigt redskab til at holde befolkningskvaliteten oppe og udgifterne nede. De ønskede helt grundlæggende at stoppe videreførelsen af de karaktertræk, som man anså som dårlige og dyre for samfundet.

Politikerne frygtede at nogle af de anbragte ville opdrage deres børn på en måde, som var uhensigtsmæssig og dyr for en socialstat, der prøvede at opbygge. Derfor blev de frataget muligheden for at få børn.

 

Samfundet først – individet bag efter

De ofte unge mennesker blev frataget muligheden for at stifte deres egen familie. Deres planer for fremtiden blev begrænset. Dengang satte man samfundet først – og individet bagefter. Det fælles bedste var vigtigere end det enkelte menneske.

Nu var der ekstremt stor forskel på sterilisationerne i Danmark og de såkaldte medlidenhedsdrab i Tyskland.

 

Tvangssterilisation forsvandt først i 1971

Men i kølvandet på Anden verdenskrig kom der et helt andet syn på det enkelte menneske og dets værdi.

Omkring 1959 blev lægernes enevælde reduceret. I 1961 blev Livø Anstalten officielt nedlagt. De fleste af de hidtidige beboere kom tilbage til hovedsædet Brejning. Men tvangssterilisationerne stoppede først i 1971.

 

Man reducerede mennesker til tal

Man reducerede mennesker til et tal. For at blive på Livø måtte ens IQ ikke overstige 75. Disse mennesker gjorde et klart modbillede mod de fremherskende normer i samtiden.

 

Groteske forhold

Det var groteske forhold dengang. Således havde en 39-årig mand skrevet til kongen med en klage over Socialudvalget i Århus ikke ville støtte ham med penge til etablering af et skomagerværksted. . Sagen overgik til embedsmændene i Socialministeriet, der anmodede bestyrelsen for åndssvageanstalten i Brejninge om

• En udtalelse om, hvorvidt pågældende kan anses for at være trængende til inddragelse under åndssvageforsorg. Man skal derfor anmode Bestyrelsen om at tage stilling til, hvorvidt den pågældende bør underkastes sterilisation.

Nu blev manden dog ikke steriliseret, fordi han havde en intelligenskvotient, der lå over 75. Men tænk engang, manden er åbenbart blevet testet. (Kilde: Birgit Kirkebæk)

 

En gribende bog

Vi har her tale om en gribende bog med masser af tragiske skæbner. Men var Livø værre eller bedre end så mange andre anstalter dengang. Og hvordan er det i dag? Glæder mig til at læse IQ 75 – Årets Historiske bog.

 

 

 

Kilde:

• Poul Duedahl, Marie Clement Hagstrup: Afvigernes Ø
• dengang.dk – diverse artikler
• dr.dk
• Poul Duedahl: Anbragt, Steriliseret og udskrevet (artikel/Rigsarkivet)
• Lene Koch: Nazismen, universiteterne og videnskaben i Danmark
• Lene Koch; Racehygiejne i Danmark: 1920 -1956
• Lene Koch: Tvangssterilisation i Danmark
• Karl Kristian Steincke: Emigrantspørgsmålet i Danmark
• Karl Kristian Steincke: Det sociale minimums politik
• Poul Duedahl: Billeder fra en anden verden – De Kellerske Anstalters Historie
• Birgit Kirkebæk: Da de åndssvage blev farlige
• Birgit Kirkebæk: Defekt – og deporteret: Livø – anstalten 1911 – 1961
• Birgit Kirkebæk: Letfærdig og løsagtig-Kvindeanstalten Sprogø 1923 – 1961
• Birgit Kirkebæk: Normaliseringens periode – Dansk åndssvageforsorg 1940 – 1970
• Jesper Vaczy Kragh: På kanten af velfærdsstaten. Anbragte og indlagte i dansk socialforsorg 1933-1980
• Jesper Vaczy Kragh: det hvide snit

 

• Det lykkedes os ikke at få fremskaffet al litteratur. Vi nævner alle såfremt vores læsere vil studere dette tema nærmere.

 

• OBS: Vi er netop gået i gang med at læse ”Årets Historiske Bog 2022” Jesper Vaczy: IQ 75 – Erling og åndssvageforsorgen

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.956 artikler
• Under Andre Historier finder du 89 artikler
• Under Nørrebro finder du 313 artikler
• Under besættelsestiden (Før-Under-Efter) finder du 399 artikler

 

• Dansk Raceforskning
• De Kellerske Anstalter
• Sinker og Halvidioter på Nørrebro
• Jagten på det perfekte menneske
• Mandelejren på Livø
• Livø – en mandelejr – endnu mere
• De unge Kvinder på Sprogø
• De farlige Kvinder (2)