Bestyrelsen lå  vandret. Der var stor anerkendelse fra politikere og medier. Foreningens egne medlemmer var ikke tilfredse. Foreningen havde vundet en stor P
– sejr – troede man. Men loven blev gradbøjet. Og så  skulle man betale 1.200 kr. for et hul i jorden. Mange angreb og trusselsbreve oplevede foreningen. Formanden blev udnævnt som De små butikkers store kæft. Andre kaldte ham, Kongen af Nørrebro. Konstant var foreningen i mediernes søgelys, og det betød ekstra arbejde.

 

Partipolitisk uafhængig

Selv Enhedslisten havde rost Nørrebro Handelsforening i deres valgkamp. Nu var det sådan at foreningen faktisk ikke kiggede på, hvilket parti samarbejdspartnere havde. Man samarbejde med alle, blot de havde en god ide.

 

Centralvarme i foreningens bygning

I ejendommen på Prinsesse Charlottesgade var der installeret bademuligheder i kælderen og der var indlagt centralvarme. Opgangene var blevet malet og gårdanlægget var blevet renoveret.

 

Gang i kvarterløft

I Nørrebro Park Kvarterløft var 200 mennesker blevet fordelt i 10 projektgrupper. I et par af disse var Nørrebro Handelsforening repræsenteret.

På den årlige generalforsamling var der en del diskussion om julekæder. De deltagende mente ikke, at det kunne være handelsforeningens opgave at dække underskuddet.

Til årets generalforsamling var der besøg af projektleder Jesper Langebæk fra Nørrebro Park Kvarterløft. Han fortalte meget inspirerende om kvarterløfts – projektet.

 

Medlemsflugt

25 pct. af medlemmerne var forsvundet grundet butikslukninger. På Østerbro lukkede den lokale handelsforening, Østerbros Hjerte, der havde base på Nordre Frihavnsgade.

Bispebjerg Handelsforening følte sig trådt over tæerne, da butikskonsulenten ville foretage undersøgelser ude i deres kvarter. Undertegnede forsøgte at rette op på misforståelserne.

 

Medlemmernes holdning

Hvordan betragtede man Nørrebro Handelsforening? Ja, det havde man også tid til at undersøge holdingen og hvad man skulle gøre i foreningen. En undersøgelse sat i værk:

• Så  godt som alle ”danske” butikker  kendte i bydelen kendte Nørrebro Handelsforening og deres gøremål
• Næsten ingen ”etniske” butikker kendte Nørrebro Handelsforening
• De handlende kunne dog ikke se, hvad de fik ud af deres kontingent
• Nyhedsbrevet var ikke noget, man læste. Man kunne i stedet sende en fax, når der var nyheder.
• Andre var glade for nyheder
• Musikarrangementer ønskes en gang om måneden
• Blande sig i trafikdebatten
• Fælles markedsføring

 

Nej til tillægs
– forsikring

Nørrebro Handelsforening havde forespurgt Københavns Kommune om de var rede til at lave en tillægsforsikring i forbindelse med EU – Topmødet. Men kommunen var afvisende.

 

Sikkerhedsforanstaltninger

Sammen med Dansk Handel og Service havde Nørrebro Handelsforening udarbejdet råd til de forretningsdrivende på Nørrebro. Senere blev elementer af disse råd brugt i forbindelse med Ungdomshus – uroen. Dengang var HK også med inde over.

1. Er der tegnet forsikring? Gennemgå forretningens forsikringer. Undersøg, hvad forsikringen dækker i tilfælde af hærværk eller tyveri – dækker den knuste ruder? – og er der eventuelt en værdibegrænsning for varer udstillet i vinduerne?
2. Udarbejd en sikkerhedsplan og instruer medarbejderne om, hvordan de skal forholde sig i tilfælde af hærværk, brand eller tyveri.
3. Udarbejd en liste over hvem, der skal ringes til, hvis forretningen udsættes for hærværk, tyveri eller brand.
4. Har forretningen aftale med et sikkerhedsfirma, så indgå en fast aftale om afhjælpning i tilfælde af hærværk, tyveri eller brand.
5. Forbered en alternativ løsning til afdækning af knuste ruder og lignende, hvis der opstår ventetid hos sikkerhedsfirmaet.
6. Undgå at parkere biler i gaden under demonstrationer.
7. Undgå at udstille dyre, skarpe eller spidse varer i vinduerne under demonstrationerne
8. Undgå at sætte varer ud på fortovet under demonstrationerne
9. Fjern skarpe genstande, cykelstativer, skraldespande og genstande, der kan bruges som kasteskyts fra fortovet/gaden.
10. Tjek indholdet i forretningens førstehjælpskasse  så du er parat, hvis nogen kommer til skade.
11. Forbered et lokalt netværk med forretninger i gaden/området så I kan underrette hinanden, hvis der opstår uroligheder
12. Vær rolig, opmærksom og forberedt – opstår der uroligheder – så kontakt politiet

For uvedkommende vil disse retningslinjer sikkert forekomme overdrevne. Men dem der har overværet uroligheder på Nørrebro vil sikkert acceptere disse råd.

 

Medieomtale

Foreningen var flere gange i diverse medier om kiosker, lukkelov m.m.

 

I Erindringscentret

Bestyrelsesmødet i december 2002 var henlagt til Nørrebro Erindringscenter. Det var en stor oplevelse for alle. Man følte sig hensat til en Nørrebro – lejlighed fra dengang. Efter mødet var der rundvisning i Erindringscentret. Pludselig dukkede ens fortid frem.

 

Julearrangement

I Stefanskirken arrangerede Handelsforeningen sammen med kirken og Lokalhistorisk Forening et arrangement med titlen Jul på det Gamle Nørrebro. Ivan Larsen talte om julen, undertegnede tale om Fra urtekræmmer til Shawarmabar, mens Karsten Skytte Jensen talte om De mange stationer på Nørrebro.

 

Foreningen Farverigt Nørrebro

Nu skulle der ske på Nørrebro. Kvarteret skulle sælges på den rigtige måde. Derfor etablerede man en sammenslutning man kaldte for Foreningen Farverigt Nørrebro. Med i foreningen var også Formidlingscenteret på Assistens Kirkegården samt Informateket i Stefansgade.

 

Mange aktiviteter i Informateket

Informateket havde mange aktiviteter i gang. Her kunne virksomheder få råd og vejledning om støtteordninger. Og savnede man arbejdskraft, kunne man også få det. Erhvervsvejlederen havde samlet små  netværksgrupper. En iværksættervagt blev etableret på den gamle Lygten Station.

 

Erhvervsplanen afspejlede ikke forskelligheden

Den 22. februar kommenterede Johnny Beyer og SSH (Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger) kommunens erhvervspolitiske udspil. Man pointerede, at detailhandelen var et lavtlønsområde. Mange unge fandt det på grund af dette samt arbejdstiderne ikke attraktivt at gå ind i detailhandelen. Man pointerede også at gennemsnitsalderen blandt butiksejere i København er 55 år.

Man anfægtede også, at planen ikke i højere grad afspejlede forskellen i de forskellige virksomhedstyper.

 

Nyhedsbrevet udvides

I maj måned tog handelsforeningen den beslutning, at foreningens nyhedsbrev fremover skulle sendes til samtlige medlemmer af Folketinget, Københavns Borgerrepræsentation, Frederiksberg Kommunalbestyrelse, til samarbejdspartnere og vores medlemmer.

 

Flere initiativer

I samarbejde med SSH og Erhvervslejernes Landsorganisation lavede man en undersøgelse omkring lejeforhold. Foreningens initiativ med ændring af skoleophold for lærlinge havde resulteret i 12.000 nye elevpladser.

Mellemfolkelig Samvirke lavede en aftale med foreningen omkring utilpassede unge. Det gik ud på at de unge skulle have en smagsprøve på arbejdsmarkedet. De skulle ikke bare være billig arbejdskraft.

Foreningen samarbejde med en gruppe under Nørrebronx. Det var et journalistisk skoleprojekt. Man skulle lave en avis om Nørrebro og som sekretær for foreningen gik jeg med i projektet.

 

Masser af omsætning forsvandt

Bazarbygningen skulle rives ned, og Nørrebro Handelsforening gjorde opmærksom på, at 80 millioner kroner ville forsvinde i omsætning fra Nørrebro.

 

Ulovlige Colaer

Den ulovlige Cola stod til tider i pallevis ude foran nogle kiosker som et monument på omfattende svindel. En to liters Cola kunne erhverves for mellem 12 og 20 kr. Og der var fantastiske
tilbud på chokolade. Alle tre år tidligere forsøgte Nørrebro Handelsforening med Etnisk Regelintegration.  Her forsøgte man med kurser at vise, hvordan man drev lovlig forretning. Ved den lejlighed forsøgte man også at råbe forretningerne op.

 

Et hul i jorden

Butikkerne i bydelen kunne ikke begribe, hvorfor man skulle betale 1.200 kr. for et hul i jorden. Det hul var beregnet til en flagstang. Man foreslog fra foreningens side at denne skjulte erhvervsskat blev brugt til forskønnelse af byen. Men man fik aldrig svar på forslaget.

Nørrebro Handelsforening tvivlede på, at det var lovligt, at Københavns Kommune på den måde opkrævede disse afgifter. I 100 år havde kommunen gjort det. Men i 1977 ophævede Folketinget, Københavns Byggelov. Derved bortfaldt de famøse og  upopulære afgifter. Fremover skulle afgifterne opkræves efter en lovhjemmel i vejloven. Men det blev aldrig indskrevet i vejloven. Så der eksisterede ikke en lovhjemmel til at inddrive disse afgifter. Dette lovhjemmel eksisterede i hvert fald ikke i 2002 – 2003.

Borgerrepræsentationen havde ellers forhøjet afgifterne for de forretningsdrivende væsentligt. Pølsevogns – afgift var blevet forhøjet med 40 pct. inden for de sidste tre år. Frugt – og blomsterstader var ligeledes steget med 40 pct. Foruden de omtalte huller i jorden måtte de erhvervsdrivende på Nørrebro finde sig i at blive opkrævet for følgende:

• Udstillingsskabe (under en meter) 1.034 kr.
• Udstillingsskabe (over en meter) 2.036 kr.
• Automater (under en meter) 1.034 kr.
• Automater (over en meter) 2.036 kr.
• Vareudstilling 792 kr. pr. meter

Og de måbende forretningsdrivende på  Nørrebro kunne se kommunale folk gå rundt med kommunale  målebånd og  kommunale skemaer. Atter en gang blev loven gradbøjet til formålet.

 

Usaglige trafikangreb

Kredse i Nørrebro Park Kvarterløft angreb foreningen i Nørrebro Avis. Man mente, at foreningen ikke ville mødes med Trafikgruppen. Man glemte bare at informere om, at foreningen skriftlig havde afleveret et høringssvar, og at man var inviteret at kvarterløftets sekretariat til et specielt lukket møde. Bestyrelsen i foreningen var meget fortørnet over disse angreb.

Måske var Trafikgruppen ikke enige med Nørrebro Handelsforening i måden man skulle håndtere trafikken. Nørrebro Handelsforening skrev blandt andet:

• I indledningen står der intet om handels – og erhvervslivet, der er trods alt ca. 3.500 arbejdspladser, vi taler om.
• Initiativtagerne bør gå nye veje. Indfør trafikchikaner, i form af bump, i stedet for at lukke veje. Der bør gøres plads til den nødvendige trafik. Vi bor i en storby ikke i en landsby.
• Oplægget bygger for meget på skøn, der må fakta på bordet.
• Når der laves trafikplan, skal alle grupper tilgodeses, og virksomheder skal fortsat fungerer.
• En mellemstor butik får dagligt 2 – 3 paller varer. Dem kan man ikke uden videre slæbe hen foran et fortov eller placere på en budcykel, der kun kan rumme 80 kg varer
• Vi bliver nødt til at løfte os over det egoistiske og mere se på helheden. En trafikplan i det lokale løser ikke problemet, hvis ikke
  er en overordnet strategi med hele det københavnske trafiksystem.
• At man vil jagte pendlerne
  forstår vi ikke. Mobilitet er vigtig for samfundets udvikling, derfor
  skal man i stedet øge mulighederne for pendlerne. Mange af disse har
  ikke mulighed for at bruge de offentlige transportmuligheder.

 

Truede med at trække sig fra Kvarterløft
– samarbejde

Konflikten med Trafikgruppen udviklede sig. På et tidspunkt truede Nørrebro Handelsforening med helt at trække sig fra Nørrebro Park Kvarterløft, fordi angrebene mod handelsforeningen fortsatte. Nørrebro Handelsforening blev beskyldt for at

• gå  ind for mere trafik
• gå imod trafikgener i Stefansgade
• at man ikke tog medansvar, når det drejede sig om trafik
• at man ikke turde møde befolkningen på Nørrebro

 

Bestyrelsen lå
vandret

Man forventede, at Handelsforeningen mødte op til alle møder omkring trafik, selv om mange af disse startede i butikkernes åbningstid. Dertil skal også siges, at handelsforeningen
havde mange andre gøremål, som der ville kunne ses i denne artikel. Ja så bestod bestyrelsen faktisk kun af fire personer – dengang.

• Formand, farvehandler Johnny Beyer
• Næsteformand, låsesmed Hans Mejlshede
• Kasserer, bogtrykker Tommy Grünner – Petersen
• Sekretær, boghandler Uwe Brodersen

Trods foreningens store aktivitet var der medlemmer, der ikke følte sig orienteret. De fik aldrig materiale fra foreningen, ligesom de mente, at handelsforeningen ikke var synlig i gadebilledet. Andre mente, at de var særdeles godt orienteret via nettet, gennem nyhedsbreve og gennem dagspressen.

Sekretæren lå nærmest vandret, så han var ked af at høre, at medlemmer ikke følte sig orienteret.

Ja visse medier troede faktisk, at Handelsforeningen have et professionelt sekretariat og journalister ansat.  Medierne var vilde med nyhedsbrevene. Undertegnede skulle både sørge for tekst og fotos. Men så var det da godt at vide, at andre synes godt om arbejdet. Således roste selveste overborgmesteren vores nyhedsbreve. At medlemmerne så ikke så dem var beklageligt.

 

De små  butikkers store kæft

Og formanden Johnny Beyer var også formand for SSH (Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger) og Erhvervslejernes Landsorganisation. Desuden var han meget engageret i NH – Distribution. Han måtte have ansat ekstra personale. For øvrigt blev han i Jylland Posten kaldt for De små butikkers store kæft.

På Nørrebro kaldte man ham mere eller mindre velment, Kongen af Nørrebro.

 

Redning af medborgerhus

Medborgerhuset på Blågårds Plads var i farezonen til at blive nedlagt. Nørrebro Handelsforening gik i forsvar for huset og brugte samarbejdspartnere og kontakter. Kampen lykkedes. Medborgerhuset blev bevaret.

 

Folkeaktien på  Nørrebro

Farverigt Nørrebro havde udsendt en folkeaktie. Man udsendte følgende presse-information:

• De seneste ugers medieomtale af Nørrebro – aktien har skabt stor opmærksomhed. Ikke kun på Nørrebro men også inde på  de bonede gulve. Foreningen Farverigt Nørrebro er bl.a. blevet kontaktet af Finanstilsynet om selve aktieintroduktionen. Tilsynet ønsker en skriftlig redegørelse om tiltaget.
• Der forestår derfor en lang række praktiske opgaver som skal løses, udtaler bestyrelsen i foreningen Farverigt Nørrebro. Bestyrelsen har d.d. fastlagt en fælles strategi – og arbejdsplan for det videre forløb, frem imod introduktionen af aktien.

Ideen med folkeaktien vakte ret stor opmærksomhed. Nogle var meget skeptiske, andre var begejstret. I en leder i Nørrebro Avis, skrev Ulrich Wolf
blandt andet:

• Faren ved folkeaktier er udover at borgerne negligerer projektet, at der går særinteresser i det hele. Hvis det kommer til at handle om et fremstød for butikkerne eller for visse udvalgte foreninger, kan det blive et problem.
• Meningen er nemlig, at aktierne skal være et fremstød for hele Nørrebro. Alt hvad Nørrebro er af butikker, historiske bygninger, hyggelige grønne pletter og de massevis af andre ting, der foregår og er at se på i bydelen.
• På den måde kommer man til at tilgodese hele Nørrebro og holder specielle interesser ude. Kan det lykkes, er folkeaktierne en sjov, anderledes og spændene måde at skabe interesse for bydelen på.

Planen var at folk skulle købe folkeaktien, som kostede 50 kr. stykket. Kursen på aktien blev afgjort i forhold til områdets kriminalitet og omsætningen i bydelens butikker. En gang om ugen skulle kursen fastsættes. Ideen var at folk skulle lokkes til Nørrebro. Kampagnen skulle give folk et andet billede af Nørrebro.

 

Trusselsbreve

Nogle af bestyrelsesmedlemmerne i handelsforeningen modtog flere trusselsbreve. Man blev mødt med skældsord som …….(Det er et ord, vi ikke må bruge for Facebook)  og det, der var værre. Politiet mente, at vi skulle betragte det som en oplevelse.

 

Nørrebros dårligdomme

Medierne fokuserede meget på  Nørrebros dårligdomme. En TV – 2 journalist ringede op til formanden men han befandt sig på en cykeltur. Derfor blev journalisten smidt videre til undertegnede. Journalisten havde fået til opgave at komme med et indlæg til aftenens nyheder. Han skulle lave et indslag om hvorfor indvandrere opførte sig så dårlige. Jeg var bestemt ikke enig med ham. Jeg forslog ham, at han skulle tage i Nørrebroparken til Kulturelle markedsdage. Han havde en meget negativ attitude, så frygtede det værste. Han gik dog også rundt med et kamerahold i parken og så bestemt ikke glad ud. Men ære og respekt. Et to minutters positiv indslag  i den bedste sendetid, blev resultatet.

 

Medierne satte dagsordenen

Jeg var ellers blevet træt af den negative omtale, så jeg skrev en kronik Nørrebro er bedre end sit rygte. Her skrev jeg blandt andet:

• Er det medierne, der har sat dagsordenen? Er det dem, der skaber virkeligheden? Er bydelen blevet konflikternes holdeplads? Vi skal ikke skabe et glansbillede. Vi har et righoldigt handelsliv med en detailhandels – omsætning på 2,4 milliarder kroner, leveret af 3.400 ansatte og 1.600 erhvervsdrivende. Hvorfor interesserer medierne sig ikke om det positive Nørrebro?

 

Lukkeloven sat ud af spil

En stor debat om søndags – åbent bredte sig. Det var inden liberaliseringen af lukkeloven. København ville søge dispensation. Men det var man på Nørrebro
ikke interesseret i. Og som sædvanlig gik foreningen i medierne og gav udtryk for deres mening.

 

Samarbejde med produktionsskole

Et samarbejde med Københavns Produktionsskole blev etableret. Meningen var at eleverne fra skolen skulle i praktik i Nørrebros butikker.

 

Kun halvdelen fik råd fra revisor

I Nørrebro Handelsforening første nyhedsbrev i 2003 blev butiksundersøgelsen på Ydre Nørrebro omtalt. Det gav nogle interessante tal:

• 45 % af butikkerne på  Nørrebrogade har en ejer med en anden etnisk baggrund end dansk
• Man driver ikke kun shawarmabar, pizzeriaer og grønthandel, men også bager, tøj- og tæppehandel, frisørvirksomhed, guld/sølvhandel, cykelhandel, renserier og isenkram.
• 73 % havde under 5 ansatte
• Over 25 % havde en omsætning på under 1 million kroner
• Cirka 10 % havde en omsætning på  over 10 millioner kroner
• Kun 44 % af de ansatte var faglig organiseret
• Kun 50 % tog imod rådgivning fra en revisor

 

Medlemmernes Top – 10

Disse nyhedsbreve fra Nørrebro Handelsforening blev meget citeret i medierne. Og i Nyhedsbrev nr. 2 fra 2003 kunne man offentliggøre en Top – 10 liste over, hvad medlemmerne ønskede:

1. Fælles Markedsføring
2. Fortsættelse af den politiske markering
3. Sociale arrangementer for medlemmerne og deres ansatte
4. Fælles kredit/gavekort
5. Rabataftaler
6. Kamp mod ulovligheder i detailhandelen
7. Information om nye tiltag i detailhandelen
8. Musikarrangementer / Lørdagsunderholdning
9. Markering af det positive Nørrebro
10. Forbedre trafikforholdene på Nørrebro

 

Støj på  La Perla

Årets generalforsamling 2003 foregik på Restaurant La Perla. Men det var ikke ubetinget en succes. Det var lidt for meget støj.

 

Sejr til Nørrebro Handelsforening

Og endelig efter lang tids venten, afgjorde Indenrigsministeriet at Københavns Kommunes p – ordning i brokvarterne var ulovlig. Nørrebro Handelsforening havde via SSH klaget over ordningen. Bygge – og Teknikborgmester Søren Pind var parat til at tage konsekvensen:

• Min principelle holdning er, at hvis borgerne har betalt noget, som kommunen uberettiget har opkrævet, skal pengene naturligvis betales tilbage. Hvordan og hvorledes henstår.

Johnny Beyer, formanden for Nørrebro Handelsforening sagde, at kommunen måtte have det store checkhefte frem:

• Jeg føler det som en stor sejr. Nu er der kommet en endelig dom, som siger, at det Københavns Kommune har gjort, er ulovligt. Og det har vi sagt næsten lige siden, Ruder Konge var knægt.

En beboerlicens kom til at koste 275 kr., mens en erhvervslicens blev fem gange så dyr. Den kom til at koste 1.475 kr. Licenspriserne blev dog senere sat ned, da Københavns Kommune havde taget overpris i forhold til administrationsudgifterne.

Ordningen gav en gevinst til kommunen på knap 20 millioner kroner. Trafikministeriet havde ellers for længst kendt ordningen ulovlig. Men hele tre år måtte Nørrebro Handelsforening vente på en afgørelse.

 

Kreditinstitut trak sig

Nørrebro Handelsforening deltog i en gruppe, der skulle tage stilling til omdannelse af Bazar – og Skoda – grunden. Det blev der brugt meget tid på. Senere trak det kreditinstitut, der ville betale for herlighederne sig tilbage.

 

Nørrebro tilhører Jesus

Det var selvfølgelig en provokation, da den muslimske organisation (Forbudt Facebook – ord)  i Danmark proklamerede, at de ville overtage Nørrebro. Men det var nok ikke mange der tog dem alvorlig. Men det gjorde Faderhuset og Moses Hansen. De brugte en fire dages aktion til at omvende de vantro. Et brev fra organisationen er tidligere omtalt i denne artikel

Nørrebro tilhører Jesus og er ikke til salg, proklamerede Moses Hansen. Undertegnede havde en kronik i JP København under mottoet Vis hensyn Vis tolerance. Det afstedkom et trusselsbrev til min adresse. Sådan er det, når man stikker snuder frem.

Politiet ofrede enorme summer på  bevogtnings – opgaver i de fire dage. Nørrebro var atter kommet på landkortet.

 

Møde med politimesteren

Cirka 45 erhvervsdrivende brugte muligheden til at møde politimester Hanne Bech Hansen. Spørgelysten var stor. Politimesteren kom med gode råd og tips.

 

Den nye Købelov

På Restaurant Bellahøj havde man indkaldt til møde omkring den nye købelov og den nye erhvervslejelov. I enkelte tilfælde var der varslet en stigning på det tredobbelte i lejeafgift. De store udlejere havde råd til at lade butikken stå tom til den rette pengestærke lejer viste sig. 88 erhvervsdrivende havde benyttet lejligheden til at møde op til dette arrangement.

 

Juleudsmykning

I Nørrebro Avis var der en livlig debat om juleudsmykningen. Mange mente, at den var for dårlig. På generalforsamlingen havde medlemmerne givet udtryk for, at de ikke mere ville betale for underskuddet, fordi mange forretningsdrivende ikke ville være med. Og det til trods for at de samme butikker i en undersøgelse havde givet udtryk for, at de ville være med i en fælles
markedsføring.

Handelsforeningen havde sparret fem kæder langs kirkegårdsmuren. Flere gange måtte foreningen tage til genmæle i avisen. Man understregede, at juleudsmykningen var et tilbud ikke
en pligt. Der blev nævnt at foreningen ikke mere kunne dække et underskud på 100 – 150.000 kr. Man oplyste også at kommunen i modsætning til andre steder i landet kun yder et minimalt tilskud til julebelysningen.

Hvis alle forretninger og også meget gerne andels – og ejerboligforeninger deltog i udsmykningen af gaden ville det ikke være noget problem.

 

Nørrebro – en hel verden i Nørrebro

Nørrebro Handelsforening forberedte i 2003 en storslået markedsføringskampagne Nørrebro – en hel verden i København.  Det var teaterdirektør Per Pallesen, der sagde, at havde man ikke råd til at tage udenlands, kunne man gå en tur gennem Nørrebro, så kunne man opleve hele verden.

 

Loven blev gradbøjet

Handelsforeningen har ikke altid haft den godt med offentlige myndigheder. Og i to tilfælde måtte man atter bøje sig. Armene måtte igen ned, da man pludselig erfarede, at sejren i p – sagen beroede på en misforståelse. Kommunens praksis med at kræve p – afgift på private fællesveje, var nu alligevel lovligt. Ministerierne underkendte pludselig deres egen afgørelse til Handelsforeningens store undren. I mere end tre år havde det offentlige gransket sagen. Og mere grotesk var det, da man ville klage til Ombudsmanden:

• I kan ikke klage , da Indenrigsministeriet har meddelt, at P – sagen endnu ikke er afsluttet.

 

Finanstilsynet sagde nej

Og drømmen om folkeaktien led også skibbrud. Det var simpelthen ulovligt. Finanstilsynet kunne ikke godkende folkeaktien. Hvis nu aktien var steget i værdi, ja så var pengene brugt til markedsføring. Og det må man ikke.

 

Chancer med plettet straffeattest

I medierne gik formanden forrest og argumenterede for, at man skulle give unge indvandrere en chance – selv med en plettet straffeattest.

 

Ulovlige butikker hængt ud

Det blev mere og mere åbenlys, at nogle kiosker og butikker på Nørrebro og andre steder solgte ulovlige varer. I Handelsforeningen opfordrede man beboerne til at orientere om eventuelle ulovligheder. Man skulle blot sende en e – mail til foreningen. De lovlydige butikker følte sig efterhånden til grin. Med aktionen ville man atter engang råbe politikerne op. Men inden man gik så vidt at lægge ulovlighederne ud på nettet, blev de anmeldte butikker tjekket.  Og inden for en måned kom der 50 henvendelser. De fleste fra Nørrebro.

 

Graffiti – kampagne

Jo og så var vi med til at starte en graffiti – kampagne. Så kunne det være, at man kunne spare tid ved ikke selv at skulle vaske grafitten af vinduer og vægge. Man kunne tilmelde sig og så kom KTK (Kommune Teknik København) og fjernede det.

 

Politiet dukkede ikke op

Mange butiksejere følte sig generet af butikstyve. Efterhånden ringede de ikke mere til politiet og anmeldte det. Hvis man to – tre gange var blevet afvist klarede man ærterne selv. Butikstyveri ligger helt i bunden af forbrydelser. Men summen af disse små forbrydelser er efterhånden forbavsende store. Ak ja, politiet kunne ikke se den præventive virkning det kunne have, når/hvis de dukkede. Det kunne være et ungt menneske, der indledte sin kriminelle løbebane.

 

Politiker satte pris på Handelsforeningen

Minsandten så kunne man i Østerbro Avis læse, at man lavede en god hjemmeside i Nørrebro Handelsforening. Det kunne man lære noget af på Østerbro. Ja sådan formulerede medlem af Borgerrepræsentationen for Venstre, Lise Helveg. Det var jo dejligt at få at vide. Og skønt at nogle politikere faktisk interesserede sig for det, man gik og lavede. Lise Helveg havde også fanget Nørrebro Handelsforenings motto:

• at klæde politikerne bedre på – så der blev taget bedre beslutninger til glæde og gavn for hele samfundet, herunder også for de selvstændige erhvervsdrivende.

 

Vi skrev overborgmesterens tale

Til de Kulturelle Markedsdage havde jeg skrevet det meste af overborgmester Jens Kramer Mikkelsens tale. Jeg sad nede ved siden af folketingsmedlem Jytte Andersen, og kunne fortælle hende, hvad overborgmesteren nu ville fortælle. Hun var ganske imponeret.

Det var også med blandede følelser jeg senere på eftermiddagen i et telt skulle holde foredrag om det gamle Nørrebro. I Parken spillede samtidig F.C.K. Publikum havde i den anledning taget mobiltelefon med, for at holde sig orienteret om stillingen. Samtidig skulle jeg overdøve en koncert med Robbie Williams Jam på Store Scene.

Nørrebro Handelsforening havde om søndagen sponseret et fantastisk cajun band –  Kdn – Cajun.

 

Medierne gik agurk

Mordet på Antonio Curro fik medierne til at gå helt agurk. Nørrebro blev i medierne sammenlignet med Beirut og Bahra. Nørrebro – borgerne blev kaldt konfliktsky og området blev udnævnt til Danmarks farligste. Gad vide, hvad der ville ske, hvis det havde været lyshårede Brian, der var blevet myrdet på det pæne Frederiksberg? Det havde medierne nok ikke bekymret sig så meget om.

Ifølge medierne blev der kastet sten efter en, når man gik ned af Blågårdsgade. Butiksruderne var konstant ødelagt. På gaderne var der konstant bål og røveriske overfald. Mon ikke der snarere var medierne, der spredte frygten.

Konstant måtte vi i bestyrelsen til tasterne for at give befolkningen det sande billede af Nørrebro.

 

Promovering af Nørrebro Handelsforening

Sammen med Nørrebro Teater lavede Handelsforeningen forskellige vip – arrangementer. Og undertegnede var ude fem gange med foredraget Fra urtekræmmer til shawarmabar for at promovere Nørrebro Handelsforening.

 

Tør at røre ved upopulære emner

Nørrebro Radio lavede ca. 22 timers radio om ugen, jo der var gang i Else, Bjarne og Bent. De var de sidste slumstormere på Nørrebro. Hvor tit har vi ikke siddet i deres studie i sidebygningen til Nørrebrohallen eller haft en af de tre nævnte i telefonen til en langvarig samtale om problemer og løsninger på Nørrebro. Ved 20 års fødselsdagen sagde Johnny Beyer:

• I er et talerør for mange mennesker og tør røre ved nogle andre emner end de øvrige medier. Og I bliver ved og ved og ved.

 

Ros fra Trafikministeren

Den 10. november 2003 var selveste trafikministeren på besøg hos Nørrebro Handelsforening Han roste alle foreningens aktiviteter. Vi fik diskuteret forskellige trafikforhold med ministeren.

 

Facade – renovering

På Lygten Station var forfatter og foredragsholder Peter Olesen på besøg. Han mente, at butiksindehavere sagtens kunne forny deres facader for 30.000 kr. Det var Nørrebro Handelsforening dog ikke enig i. Peter Olesen mente dog, at han inden for en halv time kunne udpege ti butikker, der kunne gøre det. Den udfordring tog Johnny Beyer op. Men nu viste det sig, at foredragsholderen ville have TV med, hvis en sådan tur skulle arrangeres. Virkeligheden så nemlig anderledes ud. Det kostede betydelig mere, at sætte facader i stand. Dertil kom
vrøvl med kommunen, andelsforeningen eller ejerforeningen.

 

Beskyttelsesbriller

Efterhånden var der blevet tradition med en fest på Dronning Louises Bro, nytårsaften Det var for at begrænse uro og hærværk på Nørrebro. Handelsforeningen sponserede flere hundrede beskyttelsesbriller.

 

Kilde:

• Diverse avisudklip, protokoller m.m. fra Nørrebro Handelsforening
• www.norrebro.dk

 

Hvis du vil vide mere:

• Uwe Brodersen: Nørrebro Handelsforenings historie gennem 110 år
• www.dengang.dkindeholder1.783artikler
• Under Nørrebro finder du 304 artikler
  
• Under Fra urtekræmmer til shawarmabar (Nørrebro handelsforenings historie) finder du 29 artikler 
• Under Industri på Nørrebro og Nordvest finder du 37 artikler 

 

Denne artikelserie om Nørrebro Handelsforenings nyere historie  – fortsætter

Redigeret 24.10.2021