Aabenraaer og Gråspurve træffer man overalt i verden

Dette er 16. artikel om Aabenraas søfart. Da Troels Kløvedal var på besøg. En dyb og bred fjord. En brand ødelagde Aabenraas erhvervsliv. I 1695 var det første Aabenraa-skib i Rusland. I 1748 var der 115 skibe. Yaget til fange af algeriske sørøvere. I 1800 var der 44 skibe. Skibsbygger Jacob Paulsen. I 1812 var der kun 12 skibe tilbage. Aabenraa skibene søgte efterhånden verdenshavene. Da Jørgen Bruhn anlagde et rederi. Et par af rederiets skibe. Flaget med ”De Tre makreller” blev vist mange steder i verden. Gustav Rabens Rederi. Det sidste store sejlskib i Aabenraa. Det første dampskib i Aabenraa blev beslaglagt. Da Jebsen anlagde sit rederi. Hansen og Kloster. Aabenraa rederi. Da ”Viking” forliste. Havet gav-Havet tog.

 

Dette er 16. artikel om Aabenraas søfart

Ja sådan lyder et gammelt ordsprog fra Aabenraa. Ja det handler igen om søfarten i Aabenraa. Dette er vores 16. artikel om dette emne. Jeg er godt klar over at man ikke i en enkelt artikel kan beskrive hele Aabenraas søfartshistorie. Men så kan man jo dukke ned i de mange artikler. En liste kan du finde i tilknytning til denne artikel.

 

Da Troels Kløvedal car på besøg

Jeg kom til at tænke på et arrangement, som jeg var med til at planlægge på Folkehjem i Aabenraa dengang jeg var formand for HK i byen. Vi havde inviteret Troels Kløvedal til at fortælle om Aabenraa som søfartsby. Hold da op – sikke en tilslutning af publikum.

 

En dyb og bred fjord

Aabenraa har været heldig at have haft og har en dyb og bred fjord som man tilbage i historien har benyttet sig af. Der har altid fandtes folk, der har sat kapital, kræfter og livet ind for at udvikle søfarten i byen.

Resten af erhvervslivet i byen har kunnet drage nytte af dette. Det er periode af historien, hvor søfarten i byen har nået store højder.

 

En brand ødelagde erhvervslivet i Aabenraa

I slutningen af det 16. århundrede anførtes kun enkelte skibe i Aabenraa. Sejladsen i denne periode var foruden hjemlige havne, den sydlige østersøkyst og Pommern og Mecklenburg. Det var dengang, da Aabenraa var plaget af en brand, der ødelagde 156 huse.

Denne brand lammede byens erhvervsliv for længere tid. Så kom trediveårskrigen med Wallesteins indfald i Sønderjylland.

 

1695: Et Aabenraa-skib i Rusland

I året 1693 førte Svenne Truelsen sit skib til Stockholm og i 1695 førtes for første gang et skib fra Aabenraa til Rusland. Men også fragtfarten over Vesterhavet tiltog. Således førte Chr. Frellesen Frees sit skib for en købmand i Flensborg fra denne by og Bogense med korn og brændevin til Tronhjem og derfra videre med trælast til Dublin, herfra i ballast til Liverpool eller Newcastle, for at laste salt tilbage til Haderslev.

I 1713 pålagde den kongelige regering byens borgmester og råd, kun at lade skibe, der var forsynet med kongeligt søpas, udgå fra staden. Rådet gjorde forsøg på at slippe for dette af hensyn til svenske kapere. I Nord- og Vesterhavet skulle man sejle med højfyrstelig pas.

 

I 1748: 115 skibe

I 1713 talte Aabenraas handelsflåde 45 skibe. Opsvinget fortsatte. I 1748 var byen oppe på 115 skibe.  Sejladsen omfattede hovedsagelig Østersølandene. En masse Aabenraa – skibe sejlede til Gotland. Den skibsinteresserede by havde fået mere udsyn og større vovemod. Nu var der besejling af engelske, franske og andre vesteuropæiske havnepladser.

 

Taget til fange af algeriske sørøvere

En dengang var det ikke kun havet man skulle tage sig i agt for. Der var også de algeriske sørøvere, der meget ofte kunne give tab af både skib og ladning. De kunne også bringe død eller slaveri for mandskabet. Den sidste afskrækkende skæbne indtraf således i året 1727, da Aabenraa-borgeren og skippe Mathias Petersen ville føre en ladning hjem fra Bordeaux. Endnu to år efter var det ikke lykkedes at købe ham fri.  Fra slaveriet.

 

I 1800: 44 skibe

Sejladsen på Rusland, Norge og Island blev udvidet de kommende år. Men imod slutningen af århundredet kom til bageslaget. Medvirkende hertil var en skærpelse af bestemmelserne i den engelske navigationsakt af 1651. På en indgribende måde favoriserede den hjemlandets fartøjer i søfartskonkurrencen, samt beskyttelsestold og høje lastudgifter.

I 1765 talte Aabenraas handelsflåde endnu 67 skibe. I året 1800 var der kun 44 tilbage. Mere end en tredjedel af byens tonnage måtte opgives.

 

Skibsbygger Jacob Paulsen

Men nu var det pludselig andre erhverv, der var på vej frem. Det hjemlige skibsbyggeri havde hidtil ikke været af større betydning. Men den 18. maj 1752 aflagde Jacob Paulsen fra Kappel borger-ed som skibsbygmester i Aabenraa.

Han var ikke alene derved den første af fem slægtled, der virkede som skibsbyggere i Aabenraa. Han var tillige foregangsmand for de tilkommende udøvere af samme erhverv, der navnlig i de nittende århundrede lige som selve søfarten fik stor betydning for Aabenraas fremgang og trivsel.

 

I 1812 var der kun 12 skibe tilbage

Under Napoleonskrigene havde skibsfarten, der nu også gik til Vestindien, i begyndelsen endnu haft tålelige eller endog gunstige kår. Men ak nu gjorde Danmarks modsætningsforhold til England sig gældende. Fra 1807 til 1814 gik næsten halvdelen af handelsflåden tabt. Aabenraa var nu ringere stillet end for 100 år siden. I 1812 var der således kun 20 skibe tilbage.

 

Aabenraa-skibe søgte verdenshavene

Men Aabenraa havde et godt ry for pålideligt sømandskab. Det varede ikke længe efter fredsslutningen før tabet blev indhentet og skibsfarten atter blomstrede op. Allerede i 1824 kunne Aabenraa mønstre 47 skibe.

Samtidig begyndte Aabenraa-skibene at søge mod verdenshavene, først mod vest, senere mod øst og syd. Mod vest var det hovedsageligt fragtmarkedet i de brasilianske og sydeuropæiske havne, der gav løbende beskæftigelse for byens søfart.

 

Da Jørgen Bruhn anlagde et rederi

Af større betydning for søfartens blomstring var, at kaptajn Jørgen Bruhn fra Straagaard (Løjt) grundlagde et rederi i Aabenraa. Det blev et glanspunkt i sejlskibshistorien, Det var også hovedsagelig ham, der stod ved købet af skonnertbriggen ”Ospra”, der var bygget i Baltimore. Hermed blev den amerikanske klippertype, der forbandt lasteevne med hurtighed indført. Byens skibsværfter kunne nu bidrage til at gøre den hjemlige søfart konkurrencedygtig ude i det fremmede.

Rederiets første skib blev bygget på Jacob Paulsen værft i 1823. Det var fregatskibet Caravane. Det efterfulgtes i Jørgen Bruhns levetid af 30 andre. De blev stadig større og bedre udrustede. Størstedelen var bygget af Aabenraas skibsbygmestre eller fra 1852 på hans eget værft på Kalø.

Efter Jørgen Bruhns død fortsattes virksomheden af hans sønner i fællesskab indtil den i begyndelsen af 70’erne ophørte.

 

Et par af rederiets skibe

Blandt rederiets skibe skal v i da lige nævne et pat stykker. Først var det briggen ”Perlen” som det første danske skib under kaptajn Bruhns kommando sejlede rundt om Kap Horn til vestkysten af Amerika, hvor det solgtes i Lima.

Styrmanden Nis Bendixen førte skibet videre herfra under dansk flag over Stillehavet til Kina.

Et andet skib var fregatten ”Marie”, der blev ført af redderens søn, Hans Bruhn. Det er dette skib, der i Marcus Lauesens ”Og vi venter på skib” er blevet til barken ”Juliane”.

Også fregatten Chr. Den 8., der dengang var et af de smukkeste og bedst sejlende skibe i Danmark  og derfor var rederens yndlingsskib , skal nævnes her. Endelig var det klipperskibene ”Calcutta og ”Cimber” byggede på Kalø. Det første led en krank skæbne. Det forliste ved Læsø.

Cimber var det største koffardiskib i Danmark. Det foretog sin første fart i 1857 under kaptajn Adolph Bruhns kommando med den hurtigste rejse fra Liverpool til San Francisco, som endnu var blevet gjort af et sejlskib. Det tog 103 dage.

Aabenraa var næst efter Flensborg hertugdømmets største havneby. I 1862 var der således registreret 81 fartøjer.

 

Flaget med ”De Tre Makreller” blev vist mange steder

Flere og flere Aabenraa – skibe fandt til Kina. Flaget med De Tre Makreller var kendt i mange havnebyer. Det siges, at det var Aabenraa, der lærte japanerne sømandskunsten. En omfattende  virksomhed i det fjerne antog overdrevne former. Således blev der påstået, at der en overgang lå 40 skibe fra Aabenraa på reden ved Hongkong på en gang. Det er hvis overdrev.

Men under en hungersnød i provinsen Kanton lå der i alt 12 skibe fra Aabenraa på en gang.

Fra Kina til Australien var vejen for søfarten nærliggende eller givet og den aabenraaske flåde på kysten var da også med til efter lejlighed at drage fordel af denne sejlads. I slutningen af 1870’erne søgte en hel række skonnerter fra Aabenraa til Kapstaden, hvor de i en tid i kystfarten tjente gode penge.

Det er således en sandhed i overskriften på vores artikel:

• Aabenraa og gråspurve træffer man overalt i verden.

 

Gustav Rabens Rederi  

I Aabenraas sidste sejlskibsperiode var Gustav Rabens rederi det førende. Han var lige som Jørgen Bruhn begyndt som skibsdreng. Senere førte han selv skib. I årene 1865 – 1880 byggede han selv på sit værft en lang række skibe, at hvilke han selv ejede 18.

 

Det sidste store sejlskib i Aabenraa

Det sidste større sejlskib, der var hjemmehørende i byen, var barken ”Concordia” som i 1883 for et aktieselskabs regning blev søsat fra Paulsens værft. Det førtes herfra af kaptajn P. Clausen fra Dyrhave. Skibet måtte dog efter få års forløb sælges og fik hjemstavn i Norge.

 

Det første dampskib i Aabenraa

Det var her i Aabenraa som andre steder dampskibene, der fordrev sejlskibene. Skulle Aabenraa klare sig i konkurrencen måtte de gå over på dampen. Det var man godt klar over. Allerede i 1845 havde et aktieselskab på Jørgen Bruhns foranledning købt det første dampskib Christian den Ottende. Det blev indsat til de nærmeste havne og i fast rute til Kiel. Men det gav ikke det forventede udbytte.

I 1848 blev det beslaglagt af marinen og blev brugt under krigen. Det blev bl.a. brugt til at landsætte tropper fra Høruphav til Anslet Strand den 12. juni 1848. Efter krigen fik rederne en passende erstatning.

Fra 1866 – 1870 var dampskibet ”Apenrade”, der sejlede mellem Aabenraa og Flensborg hjemmehørende her.

 

Da Jebsen anlagde sit rederi

Den 23. november 1878 grundlagde kaptajn Michael Jebsen sit dampskibsrederi. Han sendte dampskibet ”SS Signal” mød østen. Det var bygget i Flensborg. Iden fik han over 40 både i sit rederi.

 

Hansen og Kloster

I 1901 oprettedes partsrederiet ”Hansen & Kloster”, der begyndte med 3 nybyggede dampere. De sejlede på Sydeuropa og om vinteren også på Amerika.  I 1906 fik rederiet også et 4. skib.

Fra 1910 overtog kaptajnerne J. Ahrenskiel og Fr. Clausen selskabets ledelse. Under verdenskrigen gik to af skibene tabt. Der blev brugt store summer på at opgradere de to andre skibe. I 1932 måtte foretagendet likvidere.

 

Aabenraa Rederi

I 1923 påbegyndte kaptajn P.F. Cleemann under firmanavnet ”Aabenraa Rederi A/S” med et mindre motorskib. Båden solgtes i 1927 til Tyskland.

Men i årene 1931 og 32 indkøbte rederiet meget fordelagtigt to dampere fra Flensborg og i 1938 en tredje damper fra Gdynia. Disse både har sejlet mest på Østersø og Vesterhav. Men det har dog også vist flaget ved Hvidhavekysten og i Middelhavet.

 

Da ”Viking” forliste

På en rejse til England efter kul forliste Aabenraa Rederiets damper ”Viking” under den skotske kyst. Af den 16 mand store besætning satte 14 livet til.

Den 1. april 1940 var der endnu indregistreret 5 større dampere i Aabenraa.

 

Havet gav – Havet tog

I Aabenraa var man lettet over, når skib og mandskab kom velbeholden hjem. Men kom der budskab om forlis og tab, lidelser eller død, var skuffelse, bekymring og sorg at mærke i hele byen.

• Havet gav – Havet tog

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• Se Litteratur Aabenraa

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.960 artikler
• Under Aabenraa finder du 194 artikler, herunder

 

• Briggen Gazelle af Aabenraa
• Fra skibsdreng til Reder
• Da briggen Chico blev overfaldet (b)
• Aabenraa som søfartsby
• Flere skibe fra Aabenraa
• Skibe fra Aabenraa
• Familien Fischer fra Aabenraa
• Søens Folk fra Aabenraa
• Aabenraas storhedstid med søfart
• Søfartshistorier fra Aabenraa
• Sømænd fra Løjt og Aabenraa
• Skibsbyggeri og industri i Aabenraa
• Sømandsslægten Fischer fra Aabenraa
• Aabenraa, skibe og søfart
• En skibskaptajn fra Aabenraa