Gamle veje omkring Aabenraa
Landevejsnettet var i neget dårlig stand. Den store vejplan i 1921. Aabenraa var åben for Verden via søvejen. Det var fjorden, der skabte byen. Mange forhindringer. Aller ældste bebyggelser ved Mølleåens udløb. Indflydelse på vejforløbet. En kæmpe voldgrav. Man burde kunne finde rester af ris-lag. Mølleåens løb har ændret sig. Ikke kuskenes livret at komme til Aabenraa. Forbindelse til Løgumkloster og Tønder. Højvande ved kysten. Den sydgående trafik. Forbindelse til Løjt og østlige dele. De syv landsby-marker.
Landevejsnettet i meget dårlig stand
Generelt var landevejsnettet i Hertugdømmerne omkring 1800 i meget dårlig stand. Den første store vejlov for Hertugdømmerne fra 1784 vidner om, at trafikken på landevejene fik større betydning. Man så også, at der nu blev opført stenbroer.
I perioden 1864-1920 var der sat stop for en videre udbygning af det overordnede net af landeveje i Nordslesvig, da kunne risikere at knytte Sønderjylland/Nordslesvig tættere til Kongeriget. Konsekvensen blev et ulogisk og nærmest ubrugeligt landevejsnet ved indlemmelsen i 1920.
Den store vejplan 1921
I kraft af ”Den store vejplan” vedtaget i 1921, blev der i årene 1921-1933 istandsat og udbygget 834 km veje i landsdelen.
Aabenraa var åben ad søvejen
Egentlig var det kompliceret at komme til Aabenraa. Byen var omgivet af skove på tre sider. Og så var det lige bakkerne. Kun mod vandet åbnede verden sig. Allerede i 1600-tallet var det forbindelse til Skåne.
Omkring år 1700 blev der hentet salt i Liverpool. Og det var også herfra den berømte urmagerfamilie Green stammer fra. I sejlskibenes sidste tid var der sejlads til Latinamerika og Kina-kysten.
Det var fjorden, der skabte byen
Det var særlige forhold, der gjorde det vanskeligt at få forbindelse med oplandet. Byens ældste del er vokset op på den yderste sydlige del af bybakken.
Det er fjorden, der har skabt byen. Det ser vi jo også ud fra navnet fra den forsvundne landsby – lidt populært sagt, det allerførste Aabenraa – Opnør, der som bekendt betyder:
- Åben Strandbred.
Så var et også Aabenraas byvåben med ”De tre makreller”.
Mange forhindringer
Der var mange hindringer i at bygge forbindelser til oplandsbyerne. Det blev først løst med chaussébyggeriet i 1840erne og 1930ernes store oplandsveje. De vejfarende fik stejle veje op ad de skovklædte bakker.
Men en anden vanskelighed frembrød de hyppige oversvømmelser. Jævnligt stod arealer under vand.
Allerældste bebyggelse ved Mølleåens udløb
Den allerældste bebyggelse i området har ligget omkring Mølleåens udløb i Aabenraa Fjord. Men der er endnu ikke fundet arkæologiske spor af den ældste by. Det har været tale om en lille bebyggelse bestående af håndværkere og fiskere.
I modsætning til andre byer, hvor man byggede en ny kirke på samme sted for at imødekomme et stigende befolkningstal, valgte man ikke at gøre dette. Den blev placeret nord for byen på toppen af morænebakken. Dette er sikkert sket ud fra en teori om at byen snart ville vokse op omkring kirken. De store vådområder syd og vest for byen hindrede en vækst i disse retninger.
Indflydelse på vejforløbet
Alt dette har haft indflydelse på de ældste vejforløb. Det er heller ikke afklaret, hvor torvet til den ældste by har ligget. Var det i forbindelse med kirken eller havnen? Og det er ikke nødvendigvis Søndertorv, der udgjorde dette tov.
Vest for byen blev der anlagt en borg allerede i slutningen af 1200-tallet. Der er ikke spor efter selve borgen, der blev nedrevet i 1400-tallet. Men man har fundet rester af voldgrave og kan konstatere at denne borg lå i den vestlige del af Vestergade.
En kæmpe voldgrav
En anden ting, der er væsentlig for byens struktur, var anlæggelse af en stor mølle ved Mølleåen. I den forbindelse blev der anlagt en Mølledam. En omløbskanal tværs over bybakken syd for den nuværende Rådhusgang blev anlagt. Den var op til 20 meter bred og mere end 4 meter dyb. Vi har i tidligere artikler omtalt denne. Gennem flere århundreder betød det at borgerne måtte gå over voldgraven og ud af byen for at komme i kirke.
Nej, Aabenraa blev ikke en stor by i løbet af middelalderen. Dette kan skyldes manglen på ordentlige tilkørselsveje. Fra 1500-tallet sprang byen over graven og voksede mod nord ud af Storegade.
Man burde kunne finde rester af ris-lag
Man siger, at Vestergade i ældre tid fortsatte ud over engdragene. Denne vej har været mere end blot en forbindelsesvej mellem kongeborgen Aabenraahus og byens skibbro. Hvis dette er rigtigt har man måske fundet rester af ris-lag, der er blevet lagt for at lette færdslen på den stadig blødere bund.
Fra Storetorv har der været ”to gaffelgrene”. Den østre er god nok. Det er Søndergade. Men hvad med Torvets vestside? Hvor er den vestre gren gået?
Mølleåens løb har ændret sig
Mølleåens løb har også flyttet sig. Det oprindelige vejforløb har fulgt Mølleåens oprindelige løb. Nord for og parallelt med Mølleåen løb Slotsgade. Grundene mod syd nåede ned til åen. Her kunne beboerne have deres både liggende og trække dem på land.
At det ikke bare er en løs formodning, ser vi fra en smuglersag fra 1680, da en båd læsset med det dengang kostbare salt, søgtes losset på en af Slotsgade-boernes grunde ned til åen.
Formodninger om, at der skulle have været et vejforløb over åen, holder ikke.
Ikke kuskenes livret at køre til Aabenraa
Nej, det har bestemt ikke været kuskenes livret at køre til Aabenraa. Når man skal beskæftige sig med de gamle veje, er der ikke meget kildemateriale. Men så må man kigge på historien, stednavne og kort. Og lige så vigtig er terrænforholdene.
I 1257 fik munkene i Løgum Kloster toldfrihed for handel over havnen i Aabenraa. Borgerne i Tønder havde fra gammel tid ret til ind- og udskibning over Aabenraa skibbro. Ja så måtte det nødvendigvis også være forbindelse til disse byer.
Forbindelse til Løgumkloster
Forbindelsen til Løgumkloster giver begrundelse for vejen over Skedebjeg til Brunde og videre vest på. Ligeledes må vejen til Rise og Søst lige nord for engarealerne (omtrent ved Forstallé) være meget gammel.
Det fremgår af, at bønderne i den forsvundne landsby Opnør (ved nuværende Vægterpladsen og dermed i nærheden af sognekirken, den nuværende Skt. Nikolai Kirke) har haft marker ad denne vej, de såkaldte ”Gammel Opning (Opnøring) løkke”.
Forbindelse til Tønder
Den sydlige forgrening af denne vej ved Skovridergården, dvs. den nuværende Nørrehesselvej kan muligvis have været den ældste forbindelsesvej fra Aabenraa over Saltbjerg til Tønder.
Det er der måske ingen belæg for. Men stednavnet Bulbro fortæller, at vejen til Tønder i en senere tid er blevet afkortet ved hjælp af plankelægning hed over engdragene sydvest for byen Først derefter lod det sig gøre at komme gennem Hjelm forbi den forsvundne landsby Hessel til Saltbjerg og derfra videre vest på.
Højvande ved Kystvej
Men vejen ad Bulbro har også i lange perioder måttet tage den sydgående færdsel selv om det var en omvej. I godt vejr fulgte færdslen ellers strandvolden langs med fjorden (senere Sønder Chaussé, nu Flensborgvej). Men endnu op i 1700-årene hændte det at der ikke her kunne køres på grund af højvande.
Om alle disse veje – vejen til Brunde, til Rise og Søst, vejen over Saltbjerg samt vejen syd på – gælder det, at de nåede frem til Hærvejen – datidens motorvej.
Den sydgående trafik
Vejen over Skedebjerg til Brunde tog Hærvejs-trafikken nordfra mens den sydgående vej, der ad Stubbæk Stenbro passerede Ensted Kirke i retning mod Kliplev, tog den sydfra kommende Hærvejs – trafik.
Forbindelsen til Løjt og Østkysten
Dimen udgjorde forbindelsen op over bakkeranden til Løjt Land og østkyst-egnene nord derfor, er det alene disse veje som terrænforholdene og det skriftlige kildemateriale peger på.
De syv landsbyers marker
Ifølge Skråen havde Aabenraas borgere ret til at lade deres kvæg græsse på syv landsbyers marker, der lå inden for synsvidde, dvs. på det overdrev (overvejende skovjord) der hørte til Sdr. Hostrup, Stubbæk, Årup, Hessel samt Løjt og Brundemark.
Takket være den oplysning ved vi, at det ikke kun var søfarten, der havde betydning for forbindelsen til det nærmeste opland.
Kilde:
- Sønderjysk Månedsskrift
- Aabenraa Bys Historie 1
- dengang.dk – diverse artikler
- graenseforeningen.dk
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.958 artikler
- Under Aabenraa finder du 193 artikler, herunder
- Aabenraa – i begyndelsen
- Aabenraa – en by der hedder Opnør