Dyrlægen fra Auschwitz

En ”glemt” dansker. Langermann fik aldrig en fængselsstraf. Han var overbevist nazist. Optrådte ved nazi-stævner. To konkurrerende nazi-partier. Han ville ”redde” Danmark. Tæt på Lejrens rædsler.1,1 millioner døde her. Dyb nazistisk foragt. Tyskerne var sikkert glade for en dyrlæge. Han slap billigt i det danske retssystem. De lokale aviser roste ham.  Han pralede med at have begået drab. Retten vurderet at hans tjenester havde været ”harmløse” Vagthunde havde en afskrækkende effekt. Var tæt på ”Aktion Høstfest”, hvor 43.000 jøder døde på to dage.  Han var vidende om forbrydelserne i Auschwitz.

 

En glemt dansker

Måske er han en af de mest glemte danskere fra en KZ – lejr. Men var han krigsforbryder? Ja, han var eftersøgt for mord i fire lande.

Han gjorde i hvert fald tjeneste som SS – stabsdyrlæge. Og han var SS-kaptajn. Han var uddannet dyrlæge fra Kongelig Veterinær – og Landboskole (KVL) med topkarakter og medlem af DNSAP fra 1932. Men han gav også anvisninger på, hvordan man skulle myrde jøder og pralede med at have begået mord.

 

Han var overbevist nazist

Langermann var overbevist nazist. I 1939 stillede han op i Viborg amtskreds for DNSAP.

Ved retten dukkede vores hovedperson i 1934 op i en grøn uniform. Da hans navn blev kaldt op, trådte han frem med strakt arm med nazi – hilsen.

 

Optrådte ved Nazi – stævner

I 1930erne optrådte han som taler ved adskillige nazi-stævner. Hans taler var fyldt med vulgært jødehad. Ved et møde med unge nazister skulle han have sagt om jøderne:

• Stik kniven op nedefra – rundt i underlivet og ryk opad. Det er kun første gang man berøres af det varme blod, løber ned ad håndleddene. Senere bliver det glæde.

Ifølge Ny Dag skal han ved et møde i Bylderup- Bov i 1935 have sagt:

• Sønderjylland, den dybt begrædte datter, blev modtaget af en rufferske.

 

To konkurrerende nazi-partier

Bylderup-Bov ligger som bekendt i Sønderjylland. I 1935 dannede Aage H. Andersen DNSAP. Ved et kup overtog Frits Clausen fra Bovrup dette parti. Men ikke langt fra kom der endnu en nazistleder, nemlig lederen af det tyske NSDAP – N – Jens Møller. De boede vel ikke længere end 15 km fra hinanden.

 

Han ville ”redde” Danmark

Langermanns dyrlæge – praksis lå i Dragstrup, der ligger 7 – 8 km fra Randers.

I 1941 forlod han sin praksis ved Randers. Ifølge den nazistiske avis Fædrelandet meldte han sig til Regiment Nordland, selv om han var 56 år:

• Jeg har anset det for min pligt at være med til at redde det Danmark, som marxisterne og demokraterne har brugt 40 år på at bryde med.
• Jeg forlader min praksis i Drastrup uden større betænkninger for i snart ti år, hvor jeg har været partimedlem, har man forsøgt at ødelægge mig økonomisk på grund af min politiske overbevisning.

 

Tæt på lejrens rædsler

Han fik i november 1942 ordre til at opføre en barak til tjenestehunde. Ordren kom fra SS – hovedkvarteret Oranienburg nord for Berlin.

Dokumenter viser at han var tæt på lejrens rædsler. Han anerkender også åbent for massemordet.

I breve hjem beskriver han ankomsten af de allerførste sovjetiske krigsfanger til Auschwitz. Han beretter direkte, at han så fangerne nøgne og bemærkede at det så ud som et helvede.

 

1,1 millioner døde her

Ligene lå langs vejen. Da de sovjetiske soldater kom til lejren, kunne de ikke tro deres egne øjne. Og inde i lejren gik de indsatte rundt nærmest som levende skeletter.

1,3 millioner blev deponeret hertil. Og de 1,1 million døde her.

 

Dyb nazistisk foragt

I stedet for at udvise empati over for de udsultede fanger, udtrykte han en dyb nazistisk foragt. Han kalder endda fangerne for svæklinge og undrede sig arrogant over, hvordan de kunne være så afkræftede, da krigen mod Sovjetunionen på det tidspunkt kun havde varet i tre måneder.

 

De var sikkert glade for en dyrlæge

Den 2. marts 1943 blev han overført til Birkenau til en ny enhed. SS Veterinar Abteilung Radom. Den 19. juni 1943 blev han endnu engang overflyttet. Denne gang var det til Stabskompagniet i Krakau i Polen. 8 måneder senere kom han igen tilbage til sin gamle afdeling.

Tyskerne var sikkert glade for en dyrlæge. De gjorde brug af ca. 3 millioner heste og ca. 200.000 hunde i krigen.

 

Han slap billig i det danske retssystem

Krigen sluttede den 6. maj for Langermann. Da blev han anholdt af modstandsbevægelsen i Randers på sin bopæl. Han blev derefter anbragt på Dronningborg Skole.

Efter krigen fortsatte retsopgøret mod Armand Langermann på en yderst opsigtsvækkende måde. Han slap billigt i det danske retssystem.

Hans konkrete viden om massemordene og uhyrlighederne kom slet ikke frem i retssalen. Myndighederne og retten fik aldrig det fulde indblik i, hvad han reelt havde foretaget sig og set i dødslejren. Dette forhold redede ham fra en egentlig krigsforbryderdom.

Han skulle kun forsvare at han overhovedet havde meldt sig til tjeneste samt konkrete episoder i Danmark, hvor han havde truet folk, der nægtede at heile for ham. Langermann skulle også have truet en politibetjent med at skyde ham.

Han slap for egentlig fængselsstraf. Han blev anbragt på en lukket anstalt til mental observation i 1947-1948. Derefter levede han et fredeligt liv i Nordjylland indtil sin død den 25. april 1963 i Mou. Han blev 77 år gammel.

 

De lokale aviser roste ham

De lokale aviser roste ham uden at fortælle noget som helst.  Åbenbart var en meget populær dyrlæge. Han havde fået bugt med den høje svinedødelighed og kurret en frygtet kvægsygdom. Jo der blev fortalt mange pynteord og elskværdige anekdoter.

 

Han pralede med at have begået drab

Journaler viser, at på hospitalet heilede han. Det gjorde han overfor personale og andre patienter.

Åbenbart lavede han propaganda for nazismen. Han lagde ikke selv skjul på sin fortid. Han ligefrem kunne finde på at prale med drab på fanger.

Opholdet på sindssygehospitalet fungerede som glidebane, der gjorde, at han slap for de retslige konsekvenser som ramte mange SS-officerer. Han kunne uforstyrret fortsætte sit virke som dyrlæge i Nordjylland.

Men han levede et dobbeltliv. Han forblev nazist og mødtes med sine gamle nazi-kammerater. Jo, det er faktisk beskrevet i bogen af nazisten Povl Heinrich Riis- Knudsen i bogen ”Evigt ejes kun det tabte”:

• Dyrlægen pralede åbenlyst af, at han havde flækket hovedet på en jøde med en spade, fordi jøden stod i vejen for ham.

 

Retten vurderede, at hans tjeneste havde været ”harmløs”

Ifølge stamkortet havde han været officer i Auschwitz. Men han bildte de danske myndigheder ind at han udelukkende arbejdede med heste, køer og høns. Åbenbart har myndighederne troet ham. Men i Byretsdommen stod kun at han havde gjort tjeneste i ”Øvre Schlesien og Polen”.

De danske rets-myndigheder mente an hans tjeneste havde været relativ harmløs og ublodig. Han var ikke en del af mordmaskinen og derfor blev han aldrig dømt for sin tjeneste.

 

Vagthunde havde en afskrækkende effekt

Men vores hovedperson havde den overordnede ledelse for vagthundene. Og de hunde var helt afgørende for terrorarbejdet i Auschwitz. Der er også eksempler fra Auschwitz-litteraturen, hvor vagthunde bliver slippet løs og angriber indsatte og bider tænderne på ofrets hals.

Frygten for vagthundene var stor. Heinrich Himmler konstaterede:

• Vagthundene har en klar og afskrækkende effekt på fangerne.

 

Var tæt på ”Aktion Høstfest”

Vores hovedperson har været lige i nærheden, hvor der på to dage blev skudt 43.000 jøder. Det var under den såkaldte Aktion Høstfest i Polen.

En journalist skrev dengang, at han ikke virkede ”helt normalt” under retssagen. Han var åbenbart uegnet til straf, selv om han havde slået en mand efterhjemkomsten, der bebrejdede hans Heil – hilsen.

Måske var han dybt involveret i folkemordet.

 

Han var vidende om forbrydelserne

Breve afslører, at han var fuldt vidende om lejrens grusomheder, herunder jødeudryddelse og vores hovedperson udtrykte stolthed over nazisterne og lejrens ledelse. Han pralede over selv at have begået drab på civile. Han var meget tæt på den værste hændelse nogensinde – jødeudryddelsen

 

I Tønder ville man dømme en mand for krigsforbrydelser

En historie fra det virkelige liv. Et medlem af det tyske mindretal blev i Tønder Ret dømt til 2 ½ års fængsel i Fårhuslejren. Han havde meldt sig til Waffen SS. Da han blev skadet ved fronten, blev han hundevagt i en KZ – lejr. Man forsøgte at dømme ham for krigsforbrydelser, men retten forregnede sig. Vidner talte godt om vagten.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Berlingske Tidende
• Frihedsbrevet
• Riis-Knudsen: Ejes kun det tabte
• Fædrelandet
• Charlotte Delbo: Auschwitz og efter
• Randers Dagblad

Hvis du vil vide mere.  Læs på www.dengang.dk

• De forsvundne nazi-dokumenter
• Frits Clausen og danskheden
• Da Frits Clausen kom til middag
• Frits Clausen – den tredje historie
• Frits Clausen som sprællemand og trillebør
• Frits, nazister og et kartotek
• Bovrup – kartoteket
• Frits Clausen – lægen fra Aabenraa
• Kampen om gaderne
• Nazismens danske soldater
• Den tyske skole og besættelsen
• Gadevold i 1930’erne
• Er Wilfred Petersen en nazist, der ikke rigtig er glemt?
• Hipo – og Schalburg-korpset
• De dødsdømte i Tønder
• Var Konservativ Ungdom nazister?
• Den sidste forbrydelse
• Danskerne begik da ikke krigsforbrydelser
• Slemme folk fra Sønderjylland
• Kryssing og Frikorps Danmark
• Gerningsmænd eller ofre
• Nazister i Tønder
• Mindretal i brændpunkt
• Opgøret efter 1945
• Jens Møller – folkeforfører eller fører
• Da nazismen kom til Sønderjylland
• Danskere i Hitlers tjeneste
• I Tyske krigstjeneste
• De danske nazister
• Spadeslaget
• Hos os i Auschwitz
• Auschwitz og thahdomid-skandalen
• Auschwitz – en udryddelseslejr.
• Holocaust-fornægteren fra Kollund og mange flere