Spadeslaget

Den 8. december 1940 skete der en masse i Haderslev. DNSAP blev finansieret af tyskerne. Det blev en samarbejdsregering. DNSAP’ s højborg var Sønderjylland. 1.100 betjente var ansat på specielle vilkår. Politimesteren i Haderslev var handlingens mand. Spade – reglement. En march i Roskilde. Politimester forsøgte at stoppe marchen. En march med mange deltagere. Anholdt på politistationen. ”Vi er de stærkeste”. Forstærkning blev tilkaldt. Politistyrke på 130 mand. Politiet trak pistolerne. 120 ”ikke uniformerede” fik lov til at passere. Et tilbud fra politimesteren blev afvist. Tåregas-bomber blev anvendt. Efter at vandkanoner også blev anvendt overgav SA’ erne sig. 239 blev anholdt. ”Fædrelandet” talte om ”Politi-terror”. Forulempet af menneskemængden. Frits Clausen sendte en klage. Amnesti for de sidst fængslede nazister. 25 betjente blev såret.

 

Den 8. december 1940 skete der noget

Det blev dramatisk den 8. december 1940 i Haderslev. Danmarks National Socialistiske Arbejderparti (DNSAP) holdt møde på Højskolehjemmet. Det havde de godt nok anmeldt. Men de marcherede uniformeret gennem Haderslev.

 

Tyskerne finansierede DNSAP

I Rigsdagen frygtede man DNSAP. De ville have regeringsmagten. Men de var for svage til selv at erobre regeringsmagten. Men Frits Clausen og hans parti brugte tyskerne kun til at true og presse den danske regering.

Men tyskerne finansierede DNSAP. Men egentlig havde tyskerne ikke rigtig fidus til Frits Clausen. Men DNSAP forsøgte at gøre opmærksom på sig selv. De forsøgte med et propaganda-offensiv.

 

Det blev en samarbejdsregering

Et regeringsskifte i København blev også overvejet. Den tyske gesandt i København Renthe- Fink foretrak dog en samarbejdsregering.

Men det var Ribbentrop, der tog den endelige beslutning i november måned. Hitler var optaget af angreb mod Sovjetunionen. Planerne om et Storgermansk rige blev udsat til efter krigen.

Uniformeringsforbuddet fra 1933 blev fornyet den 9. april 1940.

 

DNSAP’ s højborg var Sønderjylland

Sønderjylland var DNSAP’ s højborg. Ved valget i 1939 fik partiet 4,7 pct. af stemmerne. På landsplan fik partiet kun 1,8 pct. Partiets leder, Frits Clausen var læge i Bovrup – syd for Aabenraa.

Man forsøgte at efterligne det tyske NSDAP. Man havde også en SA – gruppe. SA stod for Sturm-Abteilung. Der skulle kæmpes fysisk mod partiets fjender. Styrken i Sønderjylland udgjorde 200 – 250 mand.

 

Betjente på honorarbasis

I juli 1940 fik Rigspolitichefen bemyndigelse til at ansætte 1.100 betjente på honorarbasis. Der blev etableret 13 udrykningsenheder med 25 betjente i hver. Den ene af disse blev placeret i Aabenraa.

 

Politimesteren i Haderslev var – handlingens mand

Politimesteren i Haderslev hed Frantz Hartmann. Han var kendt som en handlekraftig mand. I Haderslev var der ca. 30 mand.

 

Spade-reglement

SA´ erne var bevæbnet med spader. Nogle havde spader på 113 cm, andre en kort på 47 cm. Efter slaget i Haderslev blev der beslaglagt 106 lange og 20 korte spader. Desuden blev jernpinde, træ-stokke og cykelpumper beslaglagt. Man fandt også enkelte pistoler.

Fra juni 1941 kendes et spadeeksercitsreglement for DNSAP. Det var trykt in Tønder. I denne kan vi bl.a. læse:

• Der har altid gennem tiderne været frimænds ret til at bære våben, en ret som i øjeblikket er taget fra os. Denne ret agter vi nationalsocialister atter at indføre og begyndelsen er gjort, idet vi foreløbig anvender spader; derfor må enhver S.A. – mand behandle sin spade som sit personlige våben, som det er en ære at bære, men som samtidig forpligter. En S.A. – spade må altid være blankpudset og indsmurt i olie. Ved at betragte S.A. – mandens våben, får man et indblik i hans karakter som politisk soldat.

 

En march i Roskilde

Søndag den 30. juni 1940 gennemførte DNSAP et offentligt møde på Højskolehjemmet i Roskilde med efterfølgende demonstrationsmarch. Politiet havde indkaldt forstærkning for at forhindre marchen.

Med i marchen gik et halvt hundrede tyske soldater. De deltog i slagsmålet mod politiet. Politiet måtte trække sig tilbage. Først efter en tysk officers mellemkomst stoppede uroen. Efter forhandlinger med tyskerne, ville tyske soldater ikke mere deltage i sådanne arrangementer.

 

Politimester forsøgte at stoppe marchen

Den 8. december 1940 var der så indkaldt til mødet på Højskolehjemmet i Haderslev. DNSAP indkaldte helt efter reglerne til et offentligt møde. Men forud for dette marcherede man gennem Haderslev i SA-uniform, hvilket var ulovligt. Det endte i en hård konfrontation. Jes Friis, der ledede den sønderjyske SA – organisation ville ikke stoppe marchen.

Politiet var ikke vidne om en march. Den startede kl. 14.30 på Hovedvej 10 ved Revkjær Skov ca. 2 km syd for Haderslev. Overtøj, cykler m.m. blev opbevaret hos en husmand i nærheden.

 

En march med mange deltagere

Det var med Jens Friis i spidsen. Derefter fulgte ca. 25 SA’ er med korte spader og stålhjelme. Så kom musikken. Derefter fulgte 120 SA’ er med lange spader. Derpå fulgte 100 uden spader. Alle var iført uniform. Til sidst fulgte 30 NSU’ er som var partiets ungdomsafdeling.

Optoget afmarcherede kl. 15. Det fulgte ruten Aabenraavej, Sønderbro, Møllepladsen, Lavgade. Man vidste godt, at marchen var ulovligt, men regnede ikke med at politiet turde gå imod.

 

Anholdt på politistationen

Samtidig med at marchen var gået i gang mødte SA-mand, Lorenz Peter Kjær fra Aabenraa mødt op på politistationen for at fortælle at en march med 400 mand var gået i gang. Han var klædt i grøn dobbeltradet jakke med skulderstropper, spidsbukser i det samme stof, lange støvler, brun skjorte prydet med to stjerner og et firtal, brunt slips, brunt lædertøj inklusive skrårem, pistoltaske og en blå kasket forsynet med emblemer. Pistoltasken var dog tom.

Haderslev Politi viste nul tolerance over for uniformsloven og anholdte personen. Det var i øvrigt den samme, som den 9. april 1940 havde stået i Tøndervejs-krydset syd for Aabenraa i sin SA-uniform og vist de tyske tropper på vej.

 

”Vi er de stærkeste”

Da Kjær var bag lås og slå gik politimesteren sammen med 8-9 betjente ud mod optoget. Man mødte optoget ud for Lavgade. Politimesteren hævede sin hånd og beordrede at den skulle stoppe. Men forgæves. SA’ erne pegede med deres spader mod betjentene. Og lederen af marchen Jes Jessen Friis råbte bare:

• Vi lader os ikke standse – Vi er de stærkeste.

 

Forstærkning blev tilkaldt

Politimester Hartmann gik nu tilbage til stationen for at tilkalde forstærkning. En overbetjent fik besked på at tilkalde hjælp fra Aabenraa, Kolding og Odense. Også betjente fra Gråsten, Toftlund og Tønder blev tilkaldt.

Selv om det var søndag eftermiddag lykkedes det i løbet af 10-15 minutter at få afsendt en vogn fra Aabenraa. De kom straks i kamp, da de ankom til Haderslev. De fik sårede, der måtte under lægebehandling.

I alt blev der afsendt 30 mand fra Aabenraa samt seks kriminalbetjente. Fra Tønder og Gråsten kom der i alt 20.

Hartmann kontaktede også den tyske værnemagt og spurgte om de ville sende to officerer som skulle forhindre at tyske soldater skulle blande sig.

To SA-vagter ved Højskolehjemmet blev straks anholdt.

 

Politiet trak pistolerne

Arbejdernes Samaritter-korps hjalp de sårede og derfra blev de bragt til amtshospitalet.

Hartmann gav ordre til at trække pistolerne og foretage ladegreb. Synet af pistolerne fik SA’ erne til at indstille angrebet. Nu forlangte man at politiet frigav de to anholdte vagter. Disse to var anbragt i en udrykningsvogn. Og det lykkedes for dem at flygte.

 

Politi – styrken på 130 mand

SA’ erne blev bedt om at gå tilbage til Højskolehjemmet. Man sørgede for at alle udgange blev blokeret. Nu blev der så sendt bud efter tåregasbomber. En motorsprøjte fra Falck blev også tilkaldt.

Nu ventede politiet på forstærkning. Kl. 18 kom der dem mand fra Gråsten. Kl. 18.15 kom yderligere 13 mand fra Tønder. 18.30 kom der 15 mand fra Gråsten og 25 mand fra Odense. Kl. 20 kom yderligere 24 mand fra Odense. Styrken var nu oppe på 130 mand.

 

120 ikke uniformerede lod man passere

Inde i Højskolehjemmet afvikles mødet normalt. Meningen var at man i samlet flok skulle gå tilbage til ens cykler.

Det offentlige møde var forbi kl. 18. De ikke-uniformerede forlod derefter mødet. Det drejede sig om ca. 120 personer. De skulle ikke anholdes og politiet lod dem passere.

Ved 19 – tiden dukkede kaptajn Lærum op. Han anmodede om frit lejde for alle deltagere under 16 år – de såkaldte NSU’ er. Af Hartmann fik han besked om at føre dem ud i samlet flok. Politimesteren bad også om at få Jes Friis ud til forhandlinger. Men Friis blev derinde.

 

Et tilbud, der blev afvist

De unge blev gelejdet ned ad Storegade. Det gik fint bortset fra publikums tilråb og de mange fyråb. Betjente blev sendt ind for at få Friis i tale. Han fik at vide, at SA’ erne skulle lade sig frivilligt anholde og lade sig transportere til politistationen. De skulle i hold af 10 afgive deres spade, våben og uniformer. De skulle oplyse navn og adresse. De fik 10 min. til at overgive sig. Hvis dette ikke skete, ville politiet trænge ind og anholde alle.

Friis fik lejlighed til at kontakte Frits Clausen, der var på vej til Haderslev. Efter at have talt med lederne blev politimesterens anmodning afvist.

 

Tåregas-bomber blev anvendt

Nu blev betjentene fordelt udenfor. Inde i salen stod de spadebevæbnede SA’ er klar ved vinduer og døre. Da de 10 min. var gået beordrede Hartmann at en tåregasbombe blev smidt ind gennem åbningen. Dette fik SA’ erne til at styrte ud af salen og gå til angreb mod politiet for at bryde igennem. Efterhånden blev SA’ erne pågrebet, anholdt og anbragt i politiets udrykningsvogne. Man forsøgte at blænde betjentene med lygter, men politiet svarede igen med at blænde med projektører fra bilerne.

 

SA’ erne overgav sig

Der var rullet tre brandslanger ud. Strålerne fra disse fik SA’ erne til at gå tilbage til salen. Og her lod Hartmann kaste en ny tåregasbombe ind. Nogle forsøgte at undvige til siderne. Men også her blev der anvendt tåregas.

Det var ikke andet for end at SA’ erne måtte smide spaderne og stikke hænderne i vejret og så overgive sig. De blev nu kørt til politistationen og arresten i Haderslev. 11 mand blev kørt til arresten i Aabenraa og 24 til Toftlund.

 

239 blev anholdt

I alt blev 239 anholdt. Der var en snes kvinder, civile og unge under 16 år, som snarest mulig blev frigivet. Kl. 23.30 var aktionen afsluttet.

Politimester Agersted i Aabenraa mente, at betjentene havde bestået deres prøve. Der var ikke anvendt hårdere metoder end nødvendig til at gennemføre politiets opgave.

23 betjente havde fået større eller mindre skader.

 

”Fædrelandet” talte om ”Polititerror”

Den nazistiske avis Fædrelandet talte om polititerror. De skrev at en ung mand snublede, hvorefter han blev overdænget med en masse politiknipler. Han måtte bæres bevidstløs fra stedet.

Politifolkene styrkede sig med mad og drikke på Harmonien. Derefter blev de udenbys-betjente sendt hjem.

De fleste arrestanter blev løsladt efterhånden. Men en halv snes forblev fængslet.

 

Forulempet af menneskemængden

I Nordschleswigsche Zeitung kunne man den 10. december læse at adskillige af de løsladte var blevet forulempet af menneskemængden. Nogle var ligefrem blevet slået i jorden uden at politiet greb ind. Avisen fortalte at skandalen varede flere timer.

Først hen på aftenen blev løsladte SA’ er fulgt til banegården. Om politiet skrev avisen, at ordensmagten ikke havde løst deres opgave.

Det viste sig at fire løsladte var blevet overfaldet selv med politibeskyttelse.

 

Frits Clausen sendte en klage

Den 11. december 1940 skrev Frits Clausen til understatssekretær Luther i det tyske udenrigsministerium. Han bad om at man fjernede den danske regering. Han havde medsendt udklip fra Nordschleswighsche Zeitung som dokumentation for at de danske nationalsocialister var blevet forfulgt.

Den 18. december blev DNSAP ’ s situation diskuteret på et møde i det tyske udenrigsministerium mellem Luther, Renthe-Fink og Ribbentrop.

 

Amnesti for de sidste fængslede nazister

Det hele endte med at tyskerne forlangte amnesti for de sidste fængslede nazister. Og dansker blev tvunget til at give sig og det til trods for at mange også var tiltalt for at have ydet vold mod betjentene.

I retsopgøret efter krigen havde man ikke glemt Spadeslaget. Her blev de ledende nazister stillet til ansvar.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Årsskrift
• Fædrelandet (1940)
• Nordschleswigsche Zeitung (1940)
• Hans Schultz Hansen, Henrik Skov Kristensen; Sønderjylland under krig og besættelse
• Søren B. Christiansen, Rasmus Hyldested: På den forkerte side
• Henning Koch: Demokrati slå til
• John T. Lauridsen: Dansk Nazisme 1940-45 og derefter
• John T. Lauritsen: Føreren har ordet (Frits Clausen om sig selv og DNSAP)
• Henning Poulsen: Besættelsesmagten og de danske nazister
• Henning Poulsen: Besættelsesårene 1940-1945
• Niels Alkild: Besættelsestidens fakta

 

Hvis du vil vide mere:

• På dengang.dk kan du læse 2.283 artikler
• Under Besættelsestiden (før, under, efter) finder du 445 artikler
• Under Tønder finder du 401 artikler
• Under Sønderjylland finder du 276 artikler
• Under København finder du 219 artikler

 

• De forsvundne nazi – dokumenter
• Frits Clausen og danskheden
• Da Frits Clausen kom til middag
• Frits Clausen – den tredje historie
• Frits Clausen som sprældemand og trillebør
• Frits, nazister og et kartotek
• Bovrup – kartoteket
• Frits Clausen – Lægen fra Aabenraa
• Kampen om gaderne
• Nazismens dan ske soldater
• Den tyske skole og besættelsen
• Nazisternes sidste tilflugt
• Gadevold i 1930’erne
• Er Wilfred Petersen en nazist, der ikkehelt er glemt
• Hipo – og Schalburg korpset
• De dødsdømte i Tønder
• Var Konservativ Ungdom nazister?
• Den sidste forbrydelse
• Danskerne begik da ikke krigsforbrydelser
• Slemme folk fra Sønderjylland
• Kryssing og Frikorps Danmark
• Gerningsmænd eller ofre
• Nazister i Tønder
• De dødsdømte i Tønder
• Mindretal i brændpunkt
• Opgøret efter 1945
• Jens Møller – folkefører eller folkeforfører
• Da nazismen kom til Sønderjylland
• Danskere i Hitlers tjeneste
• I tysk krigstjeneste
• De danske nazister og mange flere artikler