Tønder – Erindringer 2025 (26) – forsøg på anmeldelse

Igen engang er det lykkedes for Lokalhistorisk Forening at finde seks vidt forskellige personer, der fortæller deres historie. Vi får en meget varieret beskrivelse af historie og kultur i Tønder og Omegn. Herfra kan vi varmt anbefale hæftet. Og det er efterhånden 26. årgang.

 

Hæftet hører med til julen. Igen er der 6 personer, der fortæller spændende ting. Jeg har efterhånden skrevet flere artikler til diverse årsskrifter landet over, dog aldrig til Tønder – erindringer. Det skal man gøre sig fortjent til. Og dette har min far – han har været med.

Jeg forlod Tønder som 19-årig uden at have lavet så mange ulykker, med det gjorde jeg jo nok i Århus, Aabenraa, Padborg og på Nørrebro. Men nu tilbage til det 48 siders hæfte som ”Lokalhistorisk Forening for Gl. Tønder Kommune har udgivet.

Vi starter med et udmærket forord, der forklarer begrebet ”erindringer” og forklarer de seks personers tilgang. Og det er igen engagerede personer, man har fundet frem til.

Det vil altid være indlæg man synes bedre om end andre. Det handler om noget man kan relatere sig til – noget man kender – og noget man selv kan huske.

 

Deutsche Bücherei in Tondern

• Min arbejdsplads og mit ”andet hjem gennem 26 år
• Leder af Det Tyske Bibliotek Edith Trøster, Tønder

Den første artikel er skrevet af min tidligere gode kollega gennem flere år både i Tønder og Aabenraa. Efter at have stået i lære hos Andersen & Nissen kom hun til Aabenraa i boghandel. Efterfølgende blev hun biblioteksmedarbejder på Tønder Bibliotek.

I 1986 blev Edith leder af Det Tyske Bibliotek. Vi får et indblik i arbejdslivet på biblioteket. Det var ikke kun folk fra det tyske mindretal, der besøgte biblioteket. Edith anså biblioteket som en slags brobygger mellem mindretallet og flertalsbefolkningen. Situationsfornemmelse og indlevelsesevne var vigtige for at begå sig på biblioteket.

Da Edith på et tidspunkt skulle beskrive sit arbejde beskrev hun det i 28 punkter. I 1987 blev der råd til en rejseskrivemaskine og en kopimaskine. Kommunen havde nemlig bevilliget 75.000 kr. til biblioteket. Og det var meget varieret arbejde vores hovedperson beskæftigede sig med – fra udskiftning af sikringer og lysstofrør til lugning i sommerferien.

Der var ingen databaser at kigge i. Det var kartotekskort, der blev brugt, I 1986 udkom der 48.366 bøger i Tyskland. I 1995/1996 blev biblioteket renoveret. Årene 1999/2000 blev et teknologisk vendepunkt. Udlån og research blev nu digitalt.

Vi får små finurlige hændelser i dagligdagen på biblioteket. Der har også været en del aktiviteter på biblioteket i årenes løb. Ja endda Knut Kiesewetter, som vi kender fra Festivalen, har været der.

Som 60-årig valgte Edith at gå på efterløn som 62-årig.

Jamen så kan jeg regne ud, at Edith ikke var der mere, da Siegfried Matlock i sin anmeldelse af min sidste bog i 2017 foreslog, at jeg skulle holde kursus i det dansk – tyske forhold på det tyske bibliotek i Tønder

Jo, det var skønt at læse, at det var gået min kollega godt. Egentlig burde jeg jo have besøgt hende, når jeg var i Tønder.

 

En omplantning, der mod al sund fornuft, blev en succes

Af tidl. Garnisonskommandant på Tønder Kaserne

Jørgen Bjerregaard Nielsen, Tønder

I slutningen af 1983 blev vores hovedperson ringet op af Hærens Personaleforvaltning, der tilbød en udnævnelse til oberstløjtnant og stillingen som chef for Tønder Kaserne. Det skabte en del tumult i familien. Han vidste dårlig nok, hvor Tønder lå. Men svaret blev et ja.

Hans forgænger var jo Bent Løwenstein, som jeg kendte særdeles godt. Han var kommandant på Langelandsgades Kaserne i Århus, hvor jeg aftjente min værnepligt.

Da dagligdagen indfandt sig, var der mange ting at sætte sig ind i. Sproget var en af de største barrierer, der skulle overvindes. Man fandt dog frem til et kompromis – og det var at tale ”forståeligt”.

Et par ture i Ekstra Bladet blev det også til, særlig med ”Ladies of Paris”, hvor også Hærens undertøj blev præsenteret.

Ægteparret blev hurtig kendt i byen. Man blev inviteret på diverse middage og folk var flinke til at hjælpe. Marsken og naturen betog de nye tilflyttere meget.

Ja så tog Jørgen Bjerregaard Nielsen også jagttegn. Han var ikke klar over, at han skulle være vært for et stort jagtselskab. En anden oplevelse var Tønder Festivalen – også som frivillig.

Ja så var det selvfølgelig også keglesporten. Og han blev medlem af Gut Holz. Ja og Skat lærte han også. En humoristisk fortælling om, hvorfor Tønder fængede.

 

Min barndom i Horupsgade

Af tidl. Socialkonsulent Jytte Ultang, Tønder

Dette er så anden del af hendes erindringer. Og det var i 1953 Jytte og familie flyttede ind i byggeforeningen i Horupsgade. Hun kom til at gå i Vestre Børnehave I Viddingherredsgade. Og her gik undertegnede også.

Gaden var delt i Lille og Store Horupsgade. I Lille Horupsgade var boligerne på den ene side beboet af familier, der arbejdede ved jernbanen.  I den store del v ar der en del private boliger.

Hver tirsdag var der kreaturmarked i eksportstaldene i Viddingherredsgade. Det skete at kreaturer rev sig løs og endte i folks haver. Så blev skytter tilkaldt og børnene måtte vente.

I 1954 startede Jytte på Alexandrineskolen. Hun fortsatte på Kommuneskolen, da denne var færdig. I 1955 blev hendes far selvstændig murer og familien fik telefon. Mor fik til opgave at føre regnskab og sende regninger ud til kunderne.

Der var altid børn at lege med. På hjørnet af Markvej og Horupsgade havde mutter Ebbe en lille købmandsbutik. Her kunne der købes slik. Det var utroligt, hvad man kunne få for en ti – øre.

Fiskemand Mortensen kom hver uge på cykel og solgte fisk. Der blev spillet rigtig meget fodbold. Om vinteren blev der løbet på skøjter på Blegen. Når der var storvask cirka hver fjerde og sjette uge, så blev der lejet en vaskemaskine. Det var hos mælkemand Nissen, man lejede den. Og når nu vaskekælderen var varmet op, kom alle i bad.

Vi stifter bekendtskab med et par familier. Men Jytte fortæller, at der ikke var leg mellem danske og tyske børn. Og man vidste godt, hvem de var. Jo det var en spændende rejse tilbage til barndommen i 1950erne.

På Lærkevej var der ikke problemer mellem danske og tyske børn. De var også med på vores fodboldhold.

 

Nis Jepsen fortæller

Af tidl. Praktiserende læge Nis Jepsen, Tønder

Vores hovedperson er født i Rørkær. I familien var der mange læger. Han gik i skole i Rørkær og Tønder. Derefter gik turen til Århus Universitet. I sommerferierne blev han vikar på Tønder Sygehus og senere som fast reservelæge. Det var i sommeren 1974.

Snart blev Jepsen praktiserende læge. Der var 7 praktiserende læger i Tønder på et tidspunkt. Og i 1985 blev der indført EDB i hans praksis. Som vagtlæge skulle man være på fra kl. 16.00 – 8.00. Og så forventede man at han i sin egen praksis åbnede kl. 8.

I 2009 etablerede 4 læger i Tønder et Lægehus på en etage på sygehuset. I 2014 overtog en ung læge Nis Jepsens praksis.

Indtil 2019 fortsatte Jepsen som vagtlæge og vikar i lægehuse i Skærbæk og Padborg og i Jönköping.

 

Hvad jeg husker om mit liv i Jejsing

Af Sofie Marie Andersen født Andresen, Jejsing

Far fik sit skomagerværksted ved huset. Kvinderne hjalp bønderne med at samle kartofler. Og mor begyndte at sy for andre, da skomagerværkstedet ikke kastede så meget af sig. Vores hovedperson gik til gymnastik og håndbold.

Der var en bager og en kro. Og så var det Calles, Lorentzens og Ernst Tranekjærs købmandsbutikker. Der var sandelig også en købmandsbutik i Lydersholm og en i Solderup.

Varerne blev skrevet ned i en bog, og en gang om måneden blev det afregnet Så var der en temmelig stor smedje og Miette bager. Og Christine Fries bestyrede Sparekassen.

Farfar startede en manufakturforretning, hvor der kunne købes tøj, stoffer, nåle og tråd. Så var det sønnen Calle kom hjem og omdannede forretningen til manufakturforretning. Ja butikken fik en afdeling i både Tønder og Aventoft.

De første tre år var en slags forskole, hvor Sofie havde den samme strikse lærerinde Frk. Clausen. Fra fjerde til syvende klasse foregik det i den skole, der kaldes ”Den Gamle Skole” med en lærer, der hed Werner Christiansen. Og ham kender vi, der gik på Tønder Kommuneskole særdeles godt.

Efter syvende klasse var Sofie formiddagspige hos præsten i Hostrup. Hun skulle rydde op, gøre rent og gå til hånde med madlavningen om morgenen. Derefter fik hun arbejde på forsamlingshuset. Så var hun på Nordborg Slots Efterskole. Efter hjemkomst fik hun arbejde hos bager Tranekjær.

Sammen med Gunnar blev der købt en ejendom tæt ved Emmerske Bjerg. Det blev til børn og børnebørn. Det var et hårdt arbejde i landbruget, så man fik pige i huset. E havde gården fra 1954 til 1983. Så blev den solgt til deres søn.

Hun fik arbejde som rengøringsassistent på Tønder Sygehus. Her var hun i godt 8 år. Gunnar passede cirka 20 haver. Det gjorde han frem til 2011.I dette år flyttede de til Jejsing. Og så har vores hovedperson strikket en nisse til alle 15 oldebørn. De ældste af dem er 18 og 21 år. Så mon ikke, det snart er tip – oldebørn i vente?

 

Fra The Red Rockers til Locomotion

• Mine 60 års musikhistorie
• Af selvstændig Quality Management Heine Schultze, Tønder

The Red Rockers eksisterede fra 1964 – 1965 og The Arrows fra 1965 – 1970. Og det første orkester bestod af unge mennesker med røde skjorter og sorte kasketter

• Wolf-Dieter Schikowski
• Werner Schikowski
• Uwe Schultze
• Heine Schultze

Det første øvelokale var i en kælder under Scheizerhalle, siden var det i den tyske roklub i Højer. Det var der, hvor brødrene Schilkowski boede.

The Arrows havde premiere på Rudbøl vandrehjem, hvor der blev spillet for en svensk pigeskole. Det var lidt svært for en 15 – årig at koncentrere sig om guitarspillet. Efterhånden blev til mange jobs både i Danmark og Tyskland. De vandt sydjysk mesterskab i popmusik. I 1968 blev der vundet en pop-konkurrence i Skærbæk. Man spillede under navnet Arrows frem til 1971.

I 1971 dannede Uwe og Heine Schultze sammen med Steen Autzen og Jørn Lassen dansebandet Radiserne. I 1972 blev bandet udvidet med Henning Mohyla og Eddie Carstensen under navnet Radiserne 72.

Efter et par år med skiftende bands startede Heine gruppen Locomotien. Gennem årene har det været med skiftende besætning. Indimellem har det også været med projektet ”Borderline”.

 

Et varieret billede

Spændende at læse. Vi har på vores side skrevet et par artikler om Heine og hans aktiviteter. Han spillede også engang til en familiefest hos Familien Brodersen ”ve æ Italiene i Østegae”. Ja og vi optog Arrows til blinde-båndet i Tønder Båndamatørklub. Det gjorde vi på Schweitzerhalle. En af numrene var ”Over in the Glory Land”. Ja og så har min fætter været ”hoffotograf” for Arrows.

På vores side har vi efterhånden 17 artikler om Tønders Musikhistorie.

Igen i år er det lykkedes for Lokalhistorisk Forening for Gl. Tønder Kommune at samle beretninger fra vidt forskellige miljøer der giver et varieret billede af kultur og historie i Tønder og Omegn. Er du ikke medlem af foreningen kan du købe hæftet hos Jefsen Bog & Ide i Tønder.