Blev Det Tyske Mindretal uretfærdigt behandlet?

Blev de hårdt behandlet? Det dansk – tyske forhold var udfordret. I Fårhuslejren faldt hammeren med det samme. Der forekom vold. Ikke alle blev stillet for en dommer. Hvad blev de dømt for? Retten lagde faktisk vægt på loyalitetskonflikten. Afhentningen efter befrielsen foregik temmelig hårdhændet. Det Sønderjyske Råd ville have dem udvist. Men man fandt et kompromis. Mindretallet opfattede retsopgøret som dybt uretfærdigt. Det var aldrig krigstilstand – men hvad med efter 29. august 1943? Medlemmer af det tyske mindretal blev hårdere ramt. Masser af selvtægt og hærværk. Man straffede på handlinger ikke holdninger, blev der sagt. Forholdene var acceptable, blev der konstateret i en bog. Men de fleste af erindringsbøgerne fra Fårhuslejren var meget negative. Mindretallet var forarget på love med tilbagevirkende kraft. Man forlangte, at den danske stat gav de frontfrivillige en undskyldning? Tysk historiker: Det tyske mindretal valgte nazismen frivillig. De blev ikke spæret inde af politiske grunde, som påstået af avis. Diskriminerende at indrette Frøslev-museum uden Fårhus. Amtsborgmester beskyldt for ”medfødt dumhed”. Er Frøslevlejren en positiv historisk ting, som påstået fra mindretallet. Overbibliotekar: Vil det tyske mindretal virkelig vise deres historie frem? Alle bebrejdelser burde slet ikke rettes mos Danmark. De kunne have brugt deres egne enemærker til deres udstilling. Forbløffende påstand fra den tyske avis: De danske Kz-fanger døde på grund af deres alder. Det tyske mindretal har nu sagt undskyld. Og de har fået deres Fårhus – museum. Vil du studere det dansk – tyske forhold nærmere, så er det 89 artikler at vælge imellem. Oversigt i tilknytning til denne artikel.

 

Blev de hårdt behandlet

Vi har fået forskellige spørgsmål omkring Fårhuslejren/Frøslevlejren og om medlemmer af Det Tyske Mindretal blev for hårdt behandlet efter besættelsen. Ja egentlig bliver disse spørgsmål også behandlet i min bog ”Grænsen er overskredet” som udkom i 2017. Men ved hjælp af forskellige kilder vil vi forsøge at besvare spørgsmålet.

 

Det dansk – tyske forhold var ikke altid godt

De dansk – tyske forhold i grænselandet har ikke altid været så gode som de er nu. Det vil man kunne udlede af denne artikel.

• Vi har ikke brugt alle kilder. De kunne ikke fremskaffes. Men vi har medbragt dem, så du kan tjekke de forskellige synspunkter. Du har også rig mulighed for at få stillet fin nysgerrighed, hvis du vil læse videre i vores 89 artikler om emnet. Se vores liste i tilknytning til denne artikel.

 

I Fårhuslejren faldt hammeren med det samme

I Frøslevlejren blev fangerne truet med repressalier uden at det egentlig skete noget. I Fårhuslejren faldt hammeren med det samme. Ikke mindre end 40 internerede måtte en tur i Fårhuslejrens arrest, da Digmann havde kommandoen.

 

Der forekom vold

Vold mod de internerede forekom, selv om det ifølge lejrreglementet var strengt forbudt. Tonen over for de internerede var præget af kadaverdisciplin. Undertiden har den sikkert været ydmygende og hadefuld. Men man havde ikke den konstante frygt og trussel om deportation til en kz-lejr hængende over hovedet.

Vagterne var i begyndelsen ikke uddannet til dette hverv og de modstandsfolk, der var her, havde sikkert opsparet en masse had. Dette klagede Fårhus – fangerne over.

 

Ikke alle blev stillet over for en dommer

En anden anke fra hjemmetysk side har været det manglende retslige grundlag for indespærringen, De tilbageholdende blev i mange tilfælde ikke stillet over for en dommer inden for 24 timer. Man kunne simpelthen ikke nå det.

Men nogle af de indsatte blev aldrig stillet over for en dommer og fik aldrig en dom.

Og så var det lige det, at de blev dømt efter love med tilbagevirkende kraft. Dette er vel et centralt punkt.

Efter 1. juni 1945, da lejren skiftede navn, var der ikke mere internerede men arrestanter.

Det var modstandsbevægelsen, der stod for interneringen. Reelt var det her tale om en suspension af grundloven. Senere var det Fængselsvæsnet, der stod for bevogtningen.

Først den 13. maj trådte dansk politi til som korps. Nu skulle det foregå efter grundlovens regler. Modstandsbevægelsen måtte nu gradvis overgive de internerede til politiet med henblik på at de kunne blive stillet over for en dommer inden for 24 timer. Dette begyndte den 14. maj.

De sønderjyske politikredse og byretter arbejdede på højtryk inde i selve Fårhus – lejren. Dagligt blev mellem 35 og 50 internerede fremstillet for en dommer.

 

Hvad blev de dømt for?

–  2.150 blev dømt, fordi de havde gjort tysk krigstjeneste

– 1.121 blev dømt som Zeitfreiwillige

128 medlemmer af Selbstschutz blev dømt (Nogle af disse havde påtaget sig politimyndighed over for danske borgere)

52 blev dømt for tysk polititjeneste

31 blev dømt for angiveri

Ca. 700 blev dømt for værnemageri

Det lille politiske råd, der udgjorde den hjemmetyske ledelse blev dømt

Redaktøren af Nordschleswigsche Zeitung blev dømt

Mindretallets ledelse blev hovedsagelig dømt for at have deltaget aktivt i hvervningen af mindretallets unge til tysk krigstjeneste samt taget initiativ til oprettelsen af de to korps.

Retten i Aabenraa takserede det at ville flytte grænser ikke var højforræderi. Ledelsen med Jens Møller i spidsen fik mellem 5 og 12 års fængsel.

 

Retten lagde vægt på loyalitetskonflikten

Der var lagt op til 4 års fængsel som minimum for tysk militærtjeneste. Retten lagde dog vægt på loyalitetskonflikten. Men i gennemsnit fik de dog kun 1 års fængsel. Det var væsentlig lavere end landsgennemsnittet for samme forseelse.

Oven i straffen led de domfældte tab af ”alment tab” i en årrække, dvs. borgerlige rettigheder såsom stemmeret. Desuden bortfaldt pensioner og anden offentlig understøttelse. Min bedstefar kunne i adskillige år ikke blive slusemester ved Højer Sluse selvom han var den bedst egnet. Grunden var, at han havde siddet i Fårhuslejren i halvanden år.

Man forsøgte at dømme ham for krigsforbrydelse, fordi han havde været leder af et vagtkorps. Men tidligere fangere fortalte, at der ikke var noget at udsætte på ham.

I straffelovens § 101 stk. 2 anføres:

• Den, der under krig eller truende udsigt til krig hjælper fjenden straffes med fængsel fra 1 til 12 år.

Problemet var bare, at der i formel henseende i høj grad kunne rejses tvivl om hvorvidt Danmark overhovedet var i krig med Tyskland, selv efter den 29. august 1943.

Derfor indførtes straffelovstillægget med tilbagevirkende kraft. Ja og så var det lige værnemagtsloven. Jo, myndighederne frygtede ”De lange knives nat”.

 

Afhentningen foregik temmelig hårdhændet

Afhentningerne og anholdelserne den 6. og 7. maj foregik temmelig hårdhændet. Der blev indskærpet over for bylederne at de anholdte skulle behandles på en værdig måde i overensstemmelse med dansk kultur og retsopfattelse.

Tingene fungerede ikke helt som de skulle.

 

Det sønderjyske råd ville have dem udvist

Blev det tyske mindretal behandlet retfærdigt i retsopgøret? Modstandsbevægelsen havde oprettet Det Sønderjyske Råd. Umiddelbart efter befrielsen udsendte de et mindretalsprogram. Heri kan man bl.a. læse:

• At alle sf de tyske mindretal, der i besættelsestiden har båret tysk uniform, har været stikker, marinevægter, sabotagevagter eller som ved tysk Ausweiss eller på anden måde har skaffet sig en sådan retsstilling, at de har kunnet unddrage sig dansk retsforfølgning, fratages deres danske statsborgerret og udvises af Danmark.

Desuden krævede Det sønderjyske Råd drastiske statslige indgreb overfor hjemmetyske institutioner, f.eks. skoler.

På møder rundt om i Sønderjylland fik Det sønderjyske Råds synspunkter stor opbakning. Men der var da også dem, der mente, at man ikke skulle fare så hurtig frem.

 

Mindretallet opfattede retsopgøret som dybt uretfærdigt

Mindretallet selv var af den opfattelse, at retsopgøret var dybt uretfærdigt. Man synes ikke, at den danske stat tog nok hensyn til den loyalitetskonflikt mellem herbergs-stat og ”Mutterland”, mindretallet befandt sig i. Man var også fortørnet over de grundlovsstridige interneringer og over at være dømt efter love med tilbagevirkende kraft.

 

Der var aldrig krigstilstand?

Man pegede på, at der aldrig havde været krigstilstand mellem Danmark og Tyskland. Man pegede også på at Danmark havde samarbejdet med Tyskland. Man sagde også fra mindretallets side, at når man leverede frontfrivillige var det i ikke blot i overensstemmelse med dansk lovgivning men i fuld forståelse med den danske stat.

 

Medlemmer af det tyske mindretal blev ramt hårdere

Der var også en række bestemmelser og love, der kom til at ramme mindretallet særlig hårdt i forhold til andre danske statsborgere. Så havde indgrebet over for mindretallets kirke – og skoleliv været hård.

En masse gårde og ejendomme blev overtaget af den danske stat. Frontfrivillige og deres familier skulle endda betale den soldatersold og familieunderstøttelse tilbage de havde modtaget af den tyske stat. Dette betød fattigdom i mange familier i mindretallet.

 

Masser af selvtægt og hærværk

Der var adskillige tilfælde af selvtægt og hærværk samt bombeattentater mod hjemmetysk ejendom i sommeren 1945. Nogle af attentaterne blev opklaret, andre blev det ikke.

 

Man straffede handlinger – ikke holdninger

Og så var det alle de indespærrede i Fårhuslejren. Indespærringen og afsavnet forstærkede bitterheden mod Danmark. Det var jo også et økonomisk problem for mange familier.

Problemet var at man straffede handlinger ikke holdninger. Den nationale kløft var stor.

 

Forholdene var acceptable

Den 8. januar 1945 blev Alnor sammen med sin bror afhentet i hjemmet i Tinglev af modstandsfolk til det lokale internat i Tønder. Herfra gik turen til Fårhuslejren som Alnor beskriver således:

• Det var mellem tre og fire tusinde mennesker i lejren. I begyndelsen kunne man bevæge sig frit mellem barakkerne. Sammen med tre ældre kollegaer fik jeg ansvaret for sygebarakken (B6)
• I de uger vi var sammen, lærte jeg meget af disse ældre erfarne kollegaer, og vi holdt videnskabelige forelæsninger og foredrag for hinanden, så godt nu lod sig gøre.
• I det store og hele var forholdene i lejren acceptable. Man må ikke glemme, at krigen netop var forbi og at der manglede en del i Danmark.
• Fængselsfunktionærerne optrådte korrekt, ingen måtte sulte eller fryse. De hjemvendte frontsoldater opfattede nærmest som paradisiske.

 

Frivillige blev straffet

I starten herskede der dyb depression blandt især de ældre, civile medfanger. Bekymringer for fremtiden tyngede dem. Nogle blev depressive, andre trodsige. Man havde troet på føreren og slutsejren. Alnor skriver også:

• Christian den Tiende opfordrede sine soldater til at melde sig til den tyske værnemagt for at deltage i kampen mod bolsjevismen. Man lovede dem, at dette ikke ville lægge hindringer i vejen for deres fortsatte militære løbebane. Særdeles mange meldte sig – de fleste til Frikorps Danmark. Og så blev man straffet.

Den danske regering stod nu på intet tidspunkt for hvervningen til Waffen SS. Det gjorde de selv i samarbejde med det danske nazistparti DNSAP og dels med et tyske mindretals ledelse.

Men hvad med Frikorps Danmark?

 

Man kunne ikke bare forlade tjenesten

Alnor pointerede, at man havde meldt sig til Waffen SS ”auf Kriegsdauer”. Hvis man forlod tjenesten, var der tale om ”Fahnenflucht”. Dette blev straffet med døden.

 

Medansvaret blev fortrængt

Når man læser disse bøger fra Fårhuslejren så er de præget af en tendens til at fortrænge det enkelte mindretalsmedlems medansvar.

 

Skal de frontfrivillige have en undskyldning?

Alnor blev af Der Nordschleswiger inviteret til en foredragsaften. Avisen mente, at det er en af de vigtigste bøger fra efterkrigstiden. En tilhører mente, at bogen skulle indgå i historieundervisningen i de tyske skoler.

BdN – Bund deutscher Nordschleswiger mente, at den danske stat burde sende en undskyldning til alle frontfrivillige

 

Historiker: Det tyske mindretal overtog nazismen frivilligt

Den tyske historiker Manfred Spliedt har i Jyske Tidende skrevet en kronik med titlen ”Ak disse fortrængninger”. Her konstaterer han, at mindretallet overtog nazismen frivilligt.

Men ak, der var tale om et pres i mindretallet. I Dibernhaus-arkivet har vi set, at især de unge i mindretallet var udsat for et konstant pres.

13.000 på landsplan blev dømt som landssviger.

 

De blev ikke spæret inde af politiske grunde

Da Frøslevlejrens Museum blev indviet, kunne man i Der Nordschleswiger læse:

• Endnu engang rummede lejren tusinder af mennesker denne gang tyske nordslesvigere som blev spærret inde af politiske grunde. Mange af disse, mænd som kvinder blev hverken i maj eller juni, ja nogen overhovedet ikke, stillet for en dommer. De blev offer for en tid, hvor følelser fortrængte forstanden.
• Den som sletter Fårhus-årene i grænselandets historie, den som vil indrette et Frøslev-museum uden samtidig Fårhuslejren, han går ad stier, som er præget af nationalistisk ensidighed.

 

• Den historiske virkelighed og sandhed er ofte ubehagelig og deprimerende. Det ved vi tyskere. Vores landsmænd bliver nødt til at få at vide, hvis de vil undgå at blive beskyldt for at bedrive fusk med historien.

 

 

• Historieforfalskning ville det i hvert fald være, hvis man ved at forgylde mindet om Frøslevlejren begraver Fårhuslejrens eksistens.

 

• Initiativtagerne bag museumsplanerne og kulturministeriet ville gøre klogt i at informere bedre om den tragiske tid i grænselandet under og efter krigen, før de får en ensidig ”mindepark”.

Nej, de blev ikke indespærret af politiske grunde. Og om det er tale om historieforfalskning er nok et hårdt ord at bruge. Det samme kan man vel sige om begrebet ”ensidig mindepark”. Der var tale om mange følelser i debatten dengang.

 

Diskriminerende at indvie Frøslevlejrens Museum uden Fårhus?

Dagen før, den 16. august 1969, dagen før den tidligere Frøslevfange, justitsminister Knud Thestrup, officielt skulle indvie Frøslevvejens Museum, kommenterede den hjemmetyske avis igen indgående sagen. De skrev bl.a.:

• Det er lidet tidssvarende, uhistorisk og delvis diskriminerende handling.

I sommeren 1994 var der en udstilling om Fårhus. Her udtalte amtsborgmester Kresten Philipsen, at der skulle være en permanent Fårhus-museum.

 

Amtsborgmester beskyldt for ”medfødt dumhed”

En ophidset stemning opstod i forbindelse med en turistbrochure som det daværende Frøslevlejrens Kursuscenter havde ladet udsende i Tyskland. Det var med henblik for at få tyske kursister.

Amtsborgmester Philipsen mente, at man burde beskrive stedet efter 5. maj 1945.

• Alle ved, at nogle hjemmetyskere trængte til en afkøling, men man tog alle, bare de talte lidt tysk.

Dette reagerede forhenværende redaktør Robert Huhle på. I et læserbrev analyserede han årsagerne til amtsborgmesterens udtalelse:

• Medfødt dumhed
• Bevidst historieforfalskning
• For at lokke hjemmetyske stemmer ved næste valg.

Hos det tyske mindretal skabte amtsborgmesterens udtalelse glæde.

 

Er Frøslevlejren en positiv ting?

Formanden for BdN, Hans Heinrich Hansen var også på banen:

• Den danske side har ikke ret til kun at fremhæve historiens positive sider. Det tyske mindretal vil optræde objektivt i spørgsmålet om Frøslevlejren

Det kan undre ”Den ældgamle Redaktør” her, at Frøslevlejren skal kaldes ”Historiens positive sider”

 

Overbibliotekar: Vil det tyske mindretal virkelig vise deres historie frem?

Det var virkelig gang i den dengang. Mange udtalte sig. Isen mellem det dansk – tyske var virkelig tynd. Overbibliotekar Jørgen Mågård. Smedeby var i tvivl om, hvor vidt det tyske mindretal havde så afklaret forhold til Fårhus-tiden, at man ønskede den officielt fremvist i Frøslevlejren:

• En museumsafdeling i Frøslevlejren om retsopgøret og Fårhuslejren kan ikke blot sætte skel, men også grave grøfter, som ingen ønsker i dag.

Engang, da ”Den ældgamle Redaktør” skulle hente et juletræ ude ved Frøslevlejren mødte han netop Mågård. Jeg spurgte om, der ikke kom en Fårhus-afdeling?

Jeg fik ingen svar men blev mødt af et meget ondt blik.

’

Erik Jessen: ”Fårhus-museum hører ikke hjemme her”

Den første amtsborgmester i Sønderjyllands Amt, Erik Jessen kom også på banen:

• Hvis der skulle være et museum for Fårhuslejren skal det ske på en rimelig måde, hvis man samtidig skildrede det tyske mindretals udvikling fra 1933, da de solidariserede sig med den tyske nationalsocialisme, over besættelsestidens mange fejltagelser til befrielsessommeren 1945.

 

• Et sådant museum hører ikke hjemme i Frøslevlejren, hvor det danske museum fremtræder som et stilfærdigt minde om de bitre dage, der for mange var indledningen til død og lemlæstelse i tyske KZ – lejre.

 

Bebrejdelserne skal ikke rettes mod Danmark

Tidligere redaktør Bjørn Svensson deltog også i debatten:

• Spørgsmålet er så, hvem der skal skrive det efterlyste stykke historie. Skal hjemmetyskerne selv? Eller skal folk med samme indstilling som amtsborgmesteren (Philipsen)? Eller skal det rumme, hvad danske og tyske historikere kan enes om, således at hver part får veto?

 

• Ifølge sagens natur kan man ikke fortælle om Fårhusfangernes skæbne uden samtidig at oplyse, hvorfor de sad i Fårhus, og jeg har svært ved at forstille mig, at det var, hvad tyskerne ønskede at få med.

 

• Det er usandt, når man fra tysk side taler om, at hjemmetyskerne kun blev straffet for deres politiske sindelag. De var ikke kriminelle, men illoyaliteten over for det land, hvori de var statsborgere, kan der gives mange eksempler på, hvis de ønsker det.

 

• Jeg gentager og understreger, at det efter min mening gik for hårdt ud over hjemmetyskerne. Men bebrejdelserne skal ikke rettes mod Danmark, som ikke længere var nogen retsstat, men imod det af hjemmetyskerne tiljublede Nazityskland, som var skyld deri.

 

Nu blev der ikke ønsket et Fårhus-museum – en myte!

I Der Nordschleswiger kunne Siegfried Matlok på mindretallets vegne fastslå:

• at vi aldeles ikke har krævet noget Fårhusmuseum.

Han fandt debatten aldeles tåbelig og afsporet, når man i de danske medier kunne læse at mindretallet ønskede et Fårhusmuseum.

• Lad den myte aflives med det samme

 

Bjørn Svensson havde dog en god hukommelse og arkiv

Nu var Bjørn Svensson ikke sådan at spøge med. Han havde en god hukommelse og kunne nu dokumentere, at den tidligere redaktør på den hjemmetyske avis Jes Schmidt i 1969 forlangte et museum i lejren som skulle omfatte både Frøslevlejren og den væsentlig længere Fårhusperiode, hvilket i Svenssons øjne var mere end blot en henvisning.

 

De kunne have lavet en udstilling på deres egne enemærker!

Svensson mente ikke, at formanden for BdN, Hans Heinrich Hansen havde forstået, hvordan danskerne i besættelsestiden måtte opleve hjemmetyskernes optræden og senere den hjemmetyske fortrængning deraf. Han anerkendte at Fårhusperioden havde været en svær tid for hjemmetyskerne, men det havde stået dem frit for, at mindes Fårhuslejren på deres egne enemærker – Knivsbjerg eller på det tyske museum.

Og sådan fortsatte debatten, der efterhånden også nåede Weekendavisen og Berlingske Tidende.

 

Forbløffende påstand: De danske KZ- fanger døde på grund af alder

Og sandelig om debatten ikke også fortsatte i 2003. Her kunne Der Nordschleswiger fastslå:

• Man kan kun håbe på, at historikere ikke kolporterer denne skrøne, for – Gud ske lov – var Frøslevlejren aldrig en kz-lejr. Desværre blev danske fanger stik mod alle aftaler sendt i tysk kz-lejr af nazisterne. Nogle af dem døde desværre, i de fleste tilfælde på grund af alderssvækkelse eller sygdom.

Påstanden om at alderssvækkelse som en væsentlig kz-dødsårsag forekommer forbløffende. I den første transport fra Frøslevlejren den 15. september 1944 var gennemsnitsalderen blandt de 195 deporterede 31,2 år.

 

Det tyske mindretal har undskyldt

Vi kunne have gengivet endnu mere. Prøv at kigge kilde-listen igennem, så kan du selv studere videre. Vi kunne selvfølgelig også have gengivet vores egne oplevelser omkring dette tema, men det har vi gjort i andre artikler.

Det tyske mindretal har undskyldt. Jo, der skete ting fra dansk side, der ikke burde være sket. Også i Fårhuslejren. Og man har gensidig beskyldt hinanden for mange ting. Men mon ikke vi skal give Bjørn Svensson ret, når han konstaterer at i sidste ende er det Nazityskland, der er skyld i det.

Og så er det kommet en udstilling om Fårhuslejren. Debatten er nu forstummet. Men debatten havde en kort opblomstring, da man debatterede dobbeltsproget byskilte i Sønderjylland.

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet
• I Tradition og kaos – Festskrift til Henning Poulsen (2000) (Henrik Skov Kristensen: Fra Frøslevlejr til Faarhuslejr – brud og kontinuitet i en lejrverden)
• Ditlev Tamm: retsopgøret efter besættelsen (1984)
• Hans Schultz Hansen-Henrik Skov Kristensen: Sønderjylland under krig og besættelse
• Henning Poulsen: Besættelsesårene 1940-1945 (2002)
• Sabine Lorek: Rechtsabrechnung – Retsopgør (1998)
• Bohn, U. Danker, J. Kühl: Nationale mindretal i det dansk – tyske grænseland
• Hans Schultz Hansen: Dansk jord på danske hænder
• Hans Schmidt-Gorsblocks: Ulykkes – og nødår (1950)
• Harboe Kardel: Die schweren Jahre der Besetzung (1971)
• Sønderjysk Månedsskrift (Bjørn Svensson) div. udgaver
• Sønderjyske Årbøger
• Sønderjyske Museer (2001) (Henrik Skov Kristensen: Fra fangelejr til museum og national mindepark)
• Henning Skov Kristensen: Gerningsmænd eller ofre
• Fortid og Nutid (1994) (Henrik Skov Kristensen: Frøslevlejren – Museum eller Feriehotel)
• Gottfried Horstmann: Zwei Jahre meines lebens -Erinnerungen am Faarhus (1954)
• Harboe Kardel: Fünf Jahrzehnte in Nordschleswig (1971)
• Peter Chr. Alnor: In Schleswig zu Hause (2003)
• Jes Caspersen; Sådan var det (1990)
• Hanns Christian Jessen: Faarhus 1945 -1949 – Straflager für die deutsche Minderheit in Dänemark – Erlebnisse, Berichte und Dokumente
• Deutscher Volkskalender Nordschleswig (1949)
• JydskeVestkysten
• Der Nordschleswiger
• Weekendavisen
• Berlingske Tidende

 

Hvis du vil vide mere:

• Under dengang.dk ligger 2.275 artikler

 

• Under Besættelsestiden (før, under, efter) ligger 443 artikler:
• Gerningsmænd eller ofre
• En ukritisk til gang til historien
• Efter kapitulationen i Sønderjylland
• Sønderjyden bag jødelisten
• Da Fårhuslejren kunne sætte gang i den 1-3
• Myter omkring Fårhus- og Frøslevlejren
• De dødsdømte fra Tønder
• Nazister i Tønder
• Da tyskerne kom til Tønder
• Hvordan var det at bo i Fårhuslejren?
• Fra krig til internering
• Dibbernhaus i Aabenraa
• Besættelsestiden og det tyske mindretal
• Efter besættelsestiden
• Nazistisk ungdomsarbejde i Sønderjylland
• Vidste de danske frivillige, hvad de gik ind i?
• Slemme folk fra Sønderjylland
• Retssikkerhed før og under besættelsestiden
• Retsopgør i Sønderjylland

 

• Under Sønderjylland ligger 276 artikler:
• Sønderjylland-under pres syd fra
• Da nazismen kom til Sønderjylland
• Den sønderjyske politiadjudant
• Overvågning i Sønderjylland
• Folketingsvalget 1939
• Jens Møller – Folkeforfører eller folkefører
• Den dansk – tyske sameksistens i Sønderjylland
• De fem trange år i Sønderjylland
• Mindretal i brændpunktet
• Den sønderjyske efterretningstjeneste
• Opgøret efter 1945
• Det tyske mindretal
• Fremmedflag i Sønderjylland
• Tyske flygtninge i Nordslesvig
• Sønderjylland-maj 1945
• Sønderjylland – efter genforeningen
• Jordkamp, Vogelgesang og domænegårde
• Vi vil gøre ”Møjn” til løgn
• I Kölerpolitikens dage

 

• Under Tønder ligger 398 artikler:
• Danskerpak og Tyskerpak
• Da Hagekorsflaget blev hejst

     Da politimesteren skulle smides ud af kirketårnet  

• Tønder fra 1864erne til 1920erne
• Ballade under Treårskrigen
• Danskhedens vanskelige kår i Tønder
• Obersten fra Tønder
• Tønder under besættelsen
• Heimatfest i Tønder 1921
• Tønder – omkring 1930
• Da Tønder igen blev dansk
• Tønder efter krigen
• Tønder mellem dansk og tysk
• Hvorfor var Tønder tysk?
• Tønders tyske sportsforeninger
• 80 danske familier i Tønder

 

• Under Aabenraa ligger 297 artikler:

 

• Knivsbjerg – nord for Aabenraa (vers. 2018)
• Aabenraa under besættelsen
• Sorgen ramte Aabenraa 1-2
• Frits, nazister og et kartotek
• Løjt mellem dansk og tysk
• Aabenraa – mellem de to krige
• Aabenraa maj 1945
• Den tyske skole og gymnasium i Aabenraa
• Når der pyntes på historien

 

• Under Padborg/Kruså/Bov ligger 63 artikler:
• Frøslevlejren i den sidste tid
• Straffelejren
• Dagligliv i Frøslevlejren
• Bov Sogn – mellem dansk og tysk
• Fårhuslejren
• Frøslevlejren
• Bov Kommune – under besættelsen
• En sønderjyde krydser sine spor
• Harreslev – dengang

 

• Under Højer ligger 98 artikler:
• Galt tysk og ”tumbe” tysk i Højer
• Da Højer Tæppefabrik truede med at forlade byen
• En dansk præsts hverdag i Højer
• Den sure præst i Højer
• Min barndom i Højer
• Højer omkring 1930

 

• Under ”Grænsen er overskredet” ligger 11 artikler:
• Var det et hævnmotiv?
• Forord (1)

 

Under Indlemmelse, Afståelse, Genforening ligger 152 artikler:

• Landeværnet i begyndelsen
• Det tyske mindretal efter 1920
• Hvordan blev tyskheden fastholdt?
• Historien bag 1920 er svær at forstå
• Den ny grænse 1920