Med hestesporvogn gennem Nørrebro

Blegdammene. Ingemann har skrevet et hyldestdigt til Blegdammenes vagtmænd. Byens rådmænd blev betalt med jord. Tage Vangemand. Bispebjerg fik et forkert navn. Baptister blev døbt i Lersøen. Pilebuske blev brugt. Ulovlig fuglefangst. De såkaldte Lersø – bøller.  De kæmpe gruber – parat til natmandens efterladenskaber. Den kæmpende Hauberg. Op og ned for at åbne/lukke porten. Et imponerende remise-anlæg. En gasdreven sporvogn. Fredericia-dæmningen tiltrak beboere. Holger Petersens tekstilfabrik. Kommunen købte masser af jord – det var billigt. Skæbnen havde indhentet heste-sporvognene. Ingen spor af remissen.

 

Blegdammene

Vi kigger også blegdammene og kigger på hvad der skete ude i Lersøen dengang.

Blegmændene herskede fra 1672 og cirka 200 frem lige nord for Sortdamssøen. Her kom tjenestepiger fra byens bedre huse et par gange med herskabets hvidevarer til bleg.

Tøjet blev først gjort vådt i en af dammene. Bagefter blev det lagt på græsset så solen kunne blege, og nattekulden hærde det gode lærred.

 

Ingemann har skrevet en hyldest til vagtmanden

Om natten gik blegevogteren sin runde, mens han med jævne mellemrum gik sin runde og truttede i kohorn for at holde eventuelle tyveknægte væk. Jo Ingemann har faktisk skabt en hyldeststrofe til ham.

• Og Søen blank og rolig staar,

Med Himlen i sin Favn

Paa Dammen fjærne Vogter gaar og priser Herrens Navn.

Her blev borgerskabets linned lagt i soen. I takt med at byen voksede blev blegdammene langsomt udfaset. Området blev efterhånden bebygget med industri og boliger.

 

Byens rådmænd blev betalt med jord

Mellem Blegdammen og kongens gamle Jagtvej fortsatte Fælleden som militær øvelsesplads. Længere ude kom Raadmandsvangen og Borgmestervangen. Der tilsammen udgjorde et stort landbrugsområde med havremarker og græsgange. Fra og Frederik den Førstes tid 1539 tilfaldt overskuddet herfra byens rådmænd og borgmestre som en del af deres aflønning.

 

Tage Vangemand

En Vangemand førte tilsyn og havde ansvar for driften. Efterhånden fik han sin egen embedsbolig. Der hvor Rådmandsgade i dag skærer Tagensvej kom den til at ligge. Senere kom huset i folkemunde til at hedde ”Tagenshus” antagelig for en vis Tage Nielsen, der først i 1700 -tallet var vangemand. Jo hans navn lever videre i en beværtning og en vej. Men Tage døde i 1720.

 

Bispebjerg har fået forkert navn

Vi når til sidst ud til Bispebjerg. Men sådan burde stedet jo slet ikke hedde. Bissebjerg har været mere korrekt. At det er tale om et ”bjerg” kan man tydelig mærke, når man cykler gennem kolonihaverne op til Bispebjerg Sygehus.

I en markbog fra 1682 nævnes stedet som ”Bissebjerg Aas”. Her har kvæget græsset sikkert uden biskoppens velsignelse.

 

Baptister blev døbt i Lersøen

Ja i denne forhave til Bispebjerg Sygehus lå Lersøen. Det var her de første baptister blev døbt i Danmark i 1839. Ja de havde dannet en hel menighed. Og det var absolut forbudt. Det havde selveste biskop Mynster bestemt ved lov i 1745. Og en ung knægt havde set forstander Mønster lave ulovliglige handlinger. Fem gange måtte Mønster i fængsel.

 

Pilebuske blev brugt

Ja tænk engang da søen groede til mose plantede man bl.a. pilebuske, som kurvemagere brugte på Blindeinstituttets værksted. Og så var man ellers i gang. Pilekvistene blev afbarket og bundtet. Men bundterne skulle lige gennem Lygten å i en opblødningsperiode.

 

Ulovlig fuglefangst

De kvikke Nørrebro-drenge havde fundet en god indtjeningsmulighed. De bedrev ulovlig fuglejagt. Fuglene blev fanget herude i krattet og afsat til fuglehandlere inde i København. Politiet var efter disse fuglefængere og dyreværnsforeninger havde udlovet en dusør på hver pågrebet fuglefænger.

 

De såkaldte Lersø – bøller

Mosen tiltrak en særlig personkreds – ikke kun vagabonder men også typer politiet gerne ville tale med – de såkaldte Lersø-bøller. Men dem har vi efterhånden skrevet en hel del om. De boede i små hjemmelavede hytter, der var gjort mere eller mindre vandtætte med olieret papir. Fra den nærliggende losseplads fandt man mange ting. Og så blev egne færdselsårer organiseret inde i vildnisset.

Men se disse Lersø-bøller har vi allerede skrevet en del om.

 

Kæmpe gruber – parat til at modtage natmandens efterladenskaber

Københavns Kommune havde overtaget nogle store udgravninger ved det nedlagte Aldersro Teglværk. Jo disse udgravninger var hver lige så store som t fem – etagers hus. Så disse gruber var klar over at modtage natmanden.

Myterne går på, at så mangen en er faldet ned i disse gruber.

 

Den kæmpende Hauberg

Det var ikke lige let for fabriksfolk at etablere sig dengang. Det kunne bl.a. S.C. Hauberg erfare. Han startede med ”S.C. Haubergs Maskinfabrik og elektroniske Virksomhed”. Men hvad der videre hændte kan du læse i vores artikel om Titan.

Han mente, at det ikke var de bedste forbindelser Nørrebro, så han købte Sølvgades Sporvej. Men først måtte han kigge på gangbroen over Sortedamssøen. Den kunne ikke bære en vogn med hest. Han måtte etablere en dæmning.

 

Op og ned for at lukke/åbne en bom i Fælledparken

Militæret ville ikke uden videre tillade at en sporvogn bare kørte igennem. Ja så fandt man frem til en løsning med ind- og udkørsel, hvor kusken skulle hoppe ned for at for at låse op – og straks hoppe ned og låse efter sig. Tænk engang over 10 år foregik det på samme måde. Omsider kunne Tagensvej føres igennem til Fredensgade.

 

Et imponerende remisseanlæg

Der hvor Haraldsgade munder ud i Tagensvej blev der straks i 1889 indrettet et imponerede remiseanlæg. Der var plads til 74 heste og en sygeafdeling med plads til seks senge.

 

En gasdreven sporvogn

Jo Pressen var skam inviteret med til indvielsen. Man hæftede sig ved at fine herrer ikke behøvede at tage hatten af, når de passerede gennem vognen.

Men tænk syv år efter blev de præsenteret for en gasdreven sporvogn den 21. marts 1896. Kørslen var hurtig og behagelig. Rystelserne var ikke så stærke som ved en almindelig hestevogn. Den 1. april 1896 blev den sat ind i den almindelige drift. Den 15. april var det slut med herligheden. Der var ikke flere penge. Den prægtige gasvogn endte efter sigende som aftrædelsesrum for de ansatte i gården hos Titan. Hestene måtte igen trække læsset.

 

Fredensbro-dæmningen tiltrak nye lejligheder

Fredensbro – dæmningen tiltrak nye lejligheder til – 4.000 blev bygget på rekordtid. Og så havde flere og flere indbygget elektrisk lys fra starten. Ja og så sandelig havde mange fået indlagt disse nymodens Water Closets. Byggemestre ødslede med kobberklædte spir, sandstensguirlander og medaljoner.

Der kom masser af butikker – ikke særlig store og de fleste holdt heller ikke så længe. I 1902 havde urtekræmmerstiftelsen opført en kæmpe ejendom. Men også andre foreninger fulgte med eller havde oprettet stiftelsesforeninger.

 

Holger Petersens Tekstilfabrik

Lige her ude i området skal vi også nævne Holger Petersen men det har vi nu også gjort en gange før. Her købte han flere tønder jord og byggede en stor tekstilfabrik.

 

Kommunen købte masser af jord

I 1897 sikrede kommunale embedsmænd sig jorden helt ud til Lersøen. Ifølge Borgerrepræsentationen mente man at købet var rimeligt. Det måtte være:

• Af Interesse for Kjøbenhavns Kommune at blive raadig over større, samlede Arealer.

Man bestemte sig for købet – også på grund af den lave pris:

• En krone pr. kvadratalen

 

Skæbnen havde indhentet hestesporvognen

Skæbnen havde indhentet hestesporvognen. Den var for dyr i drift og for langsom.  I 1905 kørte den for sidste gang. Mandskabet havde pyntet den med kulørte lamper. Nu var det kun ”Hønen” tilbage på den befærdede Nørregade.

Der blev holdt en lille sørgefest i Remisegården på Tagensvej for at sige farvel til alle heste.

 

Ingen spor af remissen

Auktioner-holder påtog sig at sælge boet efter remisen. Samtlige vogne inclusive salt – og vandvogn, to kakkelovne, hestestrigler og alskens småkram. ’Han udbød endda staldens 50 fag vinduer. Da han to måneder senere overtog stalden har han da hvis mange gange fortrudt salget af stald – vinduerne.

I dag efterlader Tagensvej 97 (dengang nr. 41) ingen spor af hestevognenes historiske tilholdssted.

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Historiske meddelelser fra København
• Linie 10 – Sporvejshistoriske Selskab
• Bent Hyllebjerg, Bjarne Møller Jørgensen; Et kirkesamfund bliver til.
• Københavnske Gadenavne, Politikens Forlag
• Anders Enevig: Prinser og Vagabonder, Fremad
• København fra Bispetid til Borgertid, Stadsingeniørens Direktorat

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.271 artikler
• Under Nørrebro finder du 242 artikler

 

• Lersøbøllernes viser
• Valdemar Skrubskidder, Baptister, Knokkeldrengen og andre (Foredrag)
• Derude på Lersøen
• Lersø-bøller og Bisser nok engang
• Lersø-bisser
• Klunker og Kræmmer på Nørrebro
• Prinser på Nørrebro
• Fattiglemmer, Bøller og Bisser på Nørrebro
• Med tog over Lersøen
• Fælledbisser og prinser (NørLiv 16)
• Valdemar Skrubskider og de andre (NørLiv 17)
• Klunsere (NørLiv 20)
• De skæve eksistenser på Nørrebro
• Lersø-bøllernes minder

 

• Stefans – kirke og Ydre Nørrebro dengang
• Dengang på Ydre Nørrebro og Lygten Kro
• Jagtvej på Nørrebro
• Turen går til Mimersgade-kvarteret
• Blegdamme på Blegdamsvej
• Titan
• Holger Petersens Trikotagefabrik

 

• Toghistorie på Nørrebro 1
• Gå ikke over, der kommer tog
• Med tog over Lersøen
• Tog til Nørrebro
• Nørrebro på skinner (2) Jernbane
• Den gamle jernbane på Nørrebro
• Jernbanen satte sine spor (NørLiv 7)
• Nørrebro på skinner (1) Sporvogne
• Der kommer altid en sporvogn på Nørrebro
• Dengang – der kom en sporvogn på Nørrebro
• Der kommer altid en sporvogn (A)
• Sporvogn på Nørrebro