Grundloven blev brudt

En ny bog om detteemne. Tyskerne ville have 72 navngivne kommunister. 352 kommunister anholdt. En lov med tilbagevirkende kraft. Grundloven blev brudt. Nu var kommunisterne pludselig terrorister ifølge justitsministeren. En lov med tilbagevirkende kraft. Grundloven blev brudt. Danske Toner. Der var ingen lov om nødretstilstand. Man forbød ikke det at være nazist. Politikerne var pressede. Demokratiet kan strækkes langt. Der var ingen hjælp at hente. Stauning afviste i første omgang. Det lykkedes for 95 at flygte. Bo Lidegaard mente at interneringen var i orden. Politikerne henviser til en meget tynd undskyldning. Skal man bare annullere folks rettigheder, fordi man ikke kan lide dem?

 

Ny bog om dette tema

Egentlig ville vi gerne have anmeldt en ny bog om dette tema. Men det lykkedes os ikke i første omgang at skaffe den. Derfor får du vores egen beskrivelse om de danske kommunister under besættelsen.

 

Tyskerne ville have 72 navngivne kommunister

Vi drev en omfattende samarbejdspolitik med tyskerne. Grunden til dette var, at danskerne skulle mærke krigen så lidt som muligt. Vi var da også det besatte land, der mærkede mindst til krigen.

Da tyskerne angreb Sovjet, ja så krævede tyskerne 72 navngivne kommunister udleveret. Og det var faktisk dansk politi, der havde lavet denne liste. De havde længe før besættelsen samarbejdet med tysk politi.

 

352 kommunister blev anholdt

Der var udarbejdet kort over mange danskere, bl.a. også kommunister. I stedet for de 72 arresterede dansk politi i stedet 352 kommunister. Aktionen var veltilrettelagt.

Der blev ikke rejst sigtelse, endsige anklage. Kun i et eneste tilfælde er den anholdte blevet stillet for en dommer.

Politiet besatte partiet og partipressen samt det kommunistiske partis virksomhed og andre lovlige foreninger.

De fængslede var ikke sigtet for nogen forbrydelse.

 

En lov med tilbagevirkende kraft

Rigsdagen vedtog to måneder efter tyskernes angreb den såkaldte kommunistlov med til bagevirkende kraft. Det var blot for at lovliggøre de foregående måneders arrestationer.

Loven blev udarbejdet i al hemmelighed. Justitsministeren fremlagde på en af disse hemmelige møder udkastet til loven. Dengang hed han Eigil Thune Jacobsen. Og loven var blevet anbefalet af højesteretsdommer Troels G. Jørgensen. Denne havde sagt, at den var fuld overensstemmelse med Grundloven.

Der blev også sagt noget om at loven blev indført af hensyn til rigets sikkerhed.

 

Grundloven blev brudt

Men her havde højesteretsdommeren lige overset 8 forskellige paragraffer i Grundloven. Og det er bl.a. at Grundloven:

• beskytter rigsdagsmedlemmer mod fængsling
• beskytter borgeres rettigheder til at ytre sig og forsamle sig
• beskytter borgeres rettigheder i forbindelse med arrestationer og husundersøgelser

Loven blev hastebehandlet af et enigt Folketing og Landsting. Selv om loven foreskriver, at der skal gå mindst to dage mellem første og anden behandling og yderligere mindst to dage før tredjebehandling blev Kommunistloven vedtaget på en dag.

For at sikre sig mod uroligheder var et utal af civilklædte betjente indkaldt for at fylde op på tilhørerpladserne i de få timer lovarbejdet stod på. De tre behandlinger var overstået på få minutter.

 

Nu var kommunisterne pludselig terrorister

Den eneste, der tog ordet, var justitsminister Thune Jacobsen. Engang var han politiets øverste chef, da man registrerede og overvågede kommunisterne. Nu talte han om kommunistiske terrorgruppers mangeårige hærgen i Danmark. Sådan blev loven retfærdiggjort.

 

Danske Toner

Det lykkedes kun at anholde et af de tre folketingsmedlemmer. De to andre var på flugt, deriblandt DKP’ s formand, Axel Larsen. I september 1941 udsendte DKP en lille illegal pjece cammufleret som et sanghefte ”Danske Toner”. Her kunne man læse den tale, som Axel Larsen ville have holdt, hvis han havde haft muligheden for at være til stede.

Man havde givet Rigsdagens Tjenestemænd ordre til at være politiet behjælpelig med at anholde de kommunistiske folketingsmedlemmer, hvis de skulle vise sig.

De mange kommunister blev arresteret netop for at være kommunister. De blev indsat i Vestre Fængsel. Dernæst blev de interneret i Horserødlejren.

Loven havde tilbagevirkende kraft og legaliserede ikke kun fremtidige, men også allerede foretagne anholdelser af danske kommunister.

 

Der var ikke nogen lov om nødretstilstand

Og så indeholder den danske grundlov ikke en lovgivning om nødretstilstand, Så der var absolut ingen lovhjemmel for regeringens handlinger. Det var efter grundige overvejelser grundlovens fædre undlod at sætte sådanne bestemmelser ind i forfatningen. De ville ikke give nogen regering sådanne fuldmagter, som let kunne misbruges.

Nej, nødretsparagraffer kan ikke tages i brug – heller ikke i undtagelsestilstande. Man brød kommunisternes ret til beskyttelse. Indgrebet stred mod den personlige frihed.

 

Man forbød ikke det at være nazist

Man ville ikke forbyde nazisterne, men det var mere belejligt at forbyde kommunisterne. De var jo allerede registreret og en del af dem blev skam også overvåget. Og dette fortsatte efter besættelsen i hvert fald af ”Den Sønderjyske Efterretningstjeneste”.

 

Politikerne blev presset

Da tyskerne natten mellem den 28. og 29. oktober skulle overtage Horserødlejren lykkedes det for fangerne at flygtede. Men størstedelen blev fanget af tyskerne og sendt til KZ – lejren Stutthof.

Thune Jacobsen forsvarer kommunistloven i sin bog på følgende måde:

• Man må for min skyld gerne betegne den som skændig, når det underforstås, at skændigheden er på en tysk side.

Politikerne blev presset af tyskerne. Justitsministeriet, statsadvokaten, politiet og fængselsvæsenet kunne åbenbart ikke have gjort andet i denne bødens stund. Det var i nødrettens navn, at man efter befrielsen retfærdiggjorde de ulovlige arrestationer og vedtagelsen af den grundlovsstridige lov.

 

Demokratiet kan strækkes langt

Politikerne var rede til ar gå meget langt for at opretholde samarbejdet med tyskerne og bibeholde retshåndhævelsen på danske hænder. Forløbet ses på denne måde som et eksempel på, hvordan demokratiet kan strækkes langt for at sikre dets opretholdelse.

 

Der var ingen hjælp at hente

Hvorfor fængslede man så omtrent fem gange så mange, som tyskerne bad om. Kunne man ikke i stedet have anholdt lidt mindre end, hvad tyskerne bad om? Kunne de ikke have laset dem undslippe? Eller, hvorfor blev de ikke advaret på forhånd? Var det kun tyskerne, der ville af med kommunisterne?

Her var der danskere, der havde en bestemt politisk holdning. Det var almindelige arbejdere, folketingspolitikere og intellektuelle. Der blev ikke taget hensyn til partnerens tilstand eller familieforholdene i øvrigt.  Nu havde familien pludselig mistet en forsøger. Hvorfor tilbageholdt de sociale myndigheder deres understøttelser?

 

Stauning afviste i første omgang

Da kommunisterne var blevet interneret opsøgte Agnes Nielsen selveste Thorvald Stauning for at få hjælp. Hun var gift med folketingsmedlem Martin Nielsen. Men hun blev afvist.

Kvinderne, der blev kaldt ”De Røde Enker” blev også afvist hos Røde Kors. Kommunisterne blev ikke betragtet som nogle, man blev nødt til at internere. De blev betragtet som forbrydere.

 

Det lykkedes for 95 at flygte

Allerede den 29. august 1943, da regeringen gik af, sad 250 kommunister interneret i Horserødlejren. Allerede dagen før den 28. august, da samarbejdspolitikken var brudt sammen midt på eftermiddagen, kunne fangerne være blevet frigivet. Det var jo ikke længere nogen regering, der havde nogen forpligtelser over for tyskerne – heller ikke på at holde kommunister interneret.

De blev ikke frigivet og de blev heller ikke advaret. Det lykkedes for 95 af de opmærksomme fangere at slippe fri. Den 2. oktober blev de resterende 150 sendt til Stutthof. 22 omkom som følge af have været i KZ – lejren.

Seks døde i lejren, ni døde på dødsmarchen mens syv omkom af følgesygdomme efter befrielsen.

 

Bo Lidegaard mente, at interneringen var i orden

Forfatteren Bo Lidegaard har forvaret interneringerne ellers var de kommet i tysk varetægt. Det var et besynderligt argument. De danske myndigheder anholdt fem gange så mange, som tyskerne forlangte. Og hvorfor befriede man ikke kommunisterne, inden tyskerne fik kontrollen.

 

Man henviser til en meget tynd undskyldning

Efterkommere kæmper stadig om at få en undskyldning. Diverse ministre henviser til den undskyldning som Anders Fogh Rasmussen for snart 20 år siden. Men var det en undskyldning til kommunisterne?

Det var ved en tale den 4. maj 2005 på 60-årsdagen for Danmarks befrielse som han holdt i Mindelunden. Han gav en undskyldning til de jøder og andre uskyldige mennesker, som danske myndigheder udleverede til nazisterne.

Til et spørgsmål fra SF´eren Kristen Touborg, svarede Fogh:

• Jeg skal da ikke lægge skjul på, at jeg med den formulering blandt andet tænkte på de danske kommunister, at undskyldningen også gjaldt kommunisterne, der blev interneret og senere udleveret til tyskerne. Jeg betragter sagen som den grundlovsstridige vedtagelse af kommunistloven som en anden og meget alvorlig fejl, som blev begået under besættelsen.

 

Skal man annullere folks rettigheder, fordi man ikke kan lide dem?

Men hvorfor skal dette komme som en sidebemærkning, en bisætning eller som svar på en forespørgsel i Folketinget? Sådan siger man ikke rigtig undskyld. Der er aldrig sagt undskyldning direkte over for kommunisterne eller de berørtes børn og børnebørn.

Det skal selvfølgelig siges undskyld på et offentligt møde, hvor man anerkender at det var forkert og at det aldrig vil ske igen. Man kunne vel også sige, at man ikke skal annullere folks rettigheder, fordi man ikke kan lide dem.

Vore frihedsrettigheder er sårbare selv i et demokrati.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• eftertrykket.dk
• arbejderen.dk
• danmarkshistorien.lex.dk
• information.dk
• Claus Bundgård Christensen m.fl.: Danmark besat krig og hverdag 1940 – 45
• Henning Koch: Demokrati slå til – statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder
• Eigild Thune Jacobsen: På en Uriaspost
• Gads Leksikon om dansk besættelsestid 1940-45
• Bo Lidegaard: Overleveren 1914 -1945 Dansk udenrigspolitisk historie bd. 4
• Danske Toner -illegal Pjece udgivet af DKP (1941)
• Leif Larsen, Thomas Clausen: De forvarede – De politiske fanger 1941 – 45

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.251 artikler
• Under Besættelsestiden (før, under, efter) finder du 435 artikler
• Under København finder du 218 artikler
• Under Sønderjylland finder du 274 artikler

 

• De danske hjælpepakker til KZ – fangerne
• Kommunisterne i Horserød
• Den glemte kommunist – Richard Jensen
• Da Anders Fogh Rasmussen blandede sig
• Frihedsrådet som springbræt
• Udleveret til tyskerne
• At handle med besættelsesmagten
• Retsopgøret i Sønderjylland
• Den Sønderjyske Efterretningstjeneste
• Overvågning i Sønderjylland
• Overvågning 1-2
• En justitsminister i unåde
• Samarbejde med besættelsesmagten
• At handle med ondskaben