Hvorfor har Tønder så mange gamle huse?

Vi kan også stille spørgsmålet – Hvorfor har Tønder ikke flere gamle huse? Hovedgaden i Tønder den samme som siden vikingetiden. Pebergade ble fjernet. Siden 1130 har Tønder haft en havn – måske længe før. Skt. Laurentius Kirken og kirkegården. Var det første torv området mellem Skibbroen og Møllegade. En regulering i 120 stavne. Fire bykvarter. I savner bygninger mellem 1230 og 1500. Sydøst Kvarter – Sydvest Kvarter – Nordvest Kvarter – Nordøst Kvarter. Ikke alle ældre huse vedligeholdes lige godt. Grunden til at der ikke er endnu flere ældre huse i Tønder skyldes bl.a. brande og stormfloder.  Det allerældst bevarede i Tønder. Fra 1600 – tallet. Rester af Grøngrøft i Gråbrødregade 2. Fornemme barok – bygninger revet ned. Endelig fik man håndhævet forbuddet mod stråtag. Velfærd skyld i at huse blev revet ned. Man fik reddet Port-huset. Det nedbrændte Østergade – kvarter genopbygget

 

Hovedgaden i Tønder – siden vikingetiden

Det var en holm, er på den ene side var afgrænset af Vidåen og på den anden side Laurentius-strømmen, der udgjorde det første Tønder. Størrelsen var ca. 800 meter lang og 400 meter bred. Siden vikingetiden har det været Østergade-Storegade-Vestergade, der udgjorde hovedgaden.

Det er sjældent at det er en middelalderby i det store og hele fremtræder så intakt med sit oprindelige anlæg af gader, pladser og vandløb. Nydannelser går først i gang uden for bykernen efter 1880

 

Pebergade blev fjernet

Er det havnen, der har skabt bydannelsen i Tønder? Måske? Tønder har haft en anden havn et andet sted. Men så sent som i 1933 kunne man endnu opleve en meget beskeden kanal ved den nuværende Skibbro.

To små gader Kogade og Pebergade videreførtes ud til en landevej, hvorfra varer fra havnen førtes øst – og nordpå. I 1960erne blev Pebergade fjernet.

 

Siden 1130 havde Tønder en havn – men nok længe før

Siden 1130 er der dokumentation for, at Tønder har haft en havn. Måske lang tid før. Historikere mener, at det startede med at Møgeltønder var havneby. Og først ca. 100 år derefter blev Tønder havneby. Kan det være rigtig?

Men kanalen er årsag til Vestergades bebyggelse. Holmens højest beliggende område var ved det senere Svinetorv. Vi er på Nørregade, der lå 4,5 meter over normalt nul. Her gik det mod nord.

 

Skt. Laurentius Kirken og kirkegården

Den ældst dokumenterende bygning i Tønder er St. Laurentius Kirken, der lå omkring indtil ca. 1530 i området Vestergade 31 – 35. Den skønnes opført i granitkvadre før 1200. Til det nydannede sogn hørte også Emmerske, Korntved og Tved.

Ved udgravninger har man kunne kortlægge kirkegården. Men allerede i 1533 blev denne udlagt som byggegrunde. Kvadre i latinskolen og slotsvandmøllen er sikkert byens ældste bygningsdele. Det første borganlæg, der ikke kan dokumenteres, har sikkert ligget her før 1200.

 

Var det første torv – mellem Skibbroen og Møllegade?

Den holm, som vi har omtalt, var indtil år 1200 kun bebygget i den vestlige del. Et interessant spørgsmål melder sig. Var det først torv, der hvor klostret fik sin plads – området mellem Skibbroen og den senere Møllevej (Gråbrødre vej) op til den også siden anlagte Ulvegade (Uldgade).

 

En regulering i 120 stavne

Omkring 1230 gennemførtes en omfattende by-regulering. Dette omfattede Vestergades østligste del, Storegade og Østergade. En udstykning på 4×30 nogenlunde lige store grunde – de såkaldte stavne. Ud mod gaden havde de en bredde på ca. 8 meter. Og en dybde på 60-70 meter. Det var gavl-bebyggelse efter lybsk forbillede.

Bagsiderne af grundene (Bag staldene) blev ikke alene anvendt til stalde men også til udlejningsboder for tyende og håndværkere.

I løbet af 1600- årene og fremefter blev der uden for stavnene oprettet de såkaldte bode-gader. Stavnsejerne betegnedes som ”erfgesetene” og havde oprindelig valgbarhed til bystyret og lige andel i den fælles bymark.

 

Fire Bykvarterer

De 120 stavne, der indtil 1768 ikke måtte slås sammen udgjorde 4 bykvarterer, hvis huse først blev nummereret fra 1774. Den nuværende gadenummerering indførtes først 1908. Kvarterordningen blev bibeholdt til 1890.

Det må antages at byens anden kirke Skt. Nicolai-kirken sammen med et eventuelt rådhus er opført på den afstukne centralplads, der hvor det gamle rådhus, som vi kender fra vores barndom, lå.

 

Vi savner bygninger mellem 1230 – 1500

Ingen bygninger fra tidsrummet 1230 – 1500 er bevaret i Tønder heller ikke byggearbejderne på borgen, som hertug Frederik fra 1490 og fremefter påbegyndte. Grundinddelingen med de senere tilføjede gader er intakt i dag.

 

Kvarterer og gader i Tønder (1230)

Sydøst-kvarter (oprindelig 31 stavne):

• Østergade (ulige numre (middelalderlig) 385 meter – 37 huse
• Søndergade (først 1581, da også Nygade) 225 meter – 29 huse
• Uldgade (først omkring 1560, efter 1586 Ulvegade) 125 meter – 23 huse
• Storegade 2,4 og 6 (middelalderlig) 3 huse
• Vidågade (bag Østergades stalde) – 320 meter – 45 huse

 

Sydvest-kvarter (oprindelig 30 stavne)

• Storegade 8-28 (I alt) 130 meter 11 huse
• Spikergade /(bag Storegades stalde) 120 meter 24 huse
• Slotsgade (Nu Frigrunden) (efter 1586) 155 meter 18 huse
• Møllevej (Nu Gråbrødrevej) (efter 1586) 120 meter 12 huse
• Skibbrogade (bag Vestergades stalde) 165 meter 16 huse
• Lillegade (1586) (Delvis boder til Storegade) 65 meter 6 huse
• Vestergade 2-80, 27-81 (middelalderlig) 390 meter 66 huse. Opr. 2-28 (til det i 1960’erne fjernede Pebergade og Kogade) Numrene fra 30 og 45 først bebygget fra ca. 1600 – den såkaldte Vestergade-forstad (til posthuset)
• Skibbroen (middelalderlig-udbygget 1706) 90 meter – 6 ældre huse
• Jomfrustien (Slotsgrund) 90 meter 4 huse

 

Nordvest-kvarter (Oprindelig 29 stavne)

• Vestergade 1-25 (mål og alder se overfor) 13 huse
• Storegade 1-23 (Mål og alder se overfor) 8 huse
• Torvet 3-7 (1500 årene?) 55 meter 5 huse
• Mellemgade (1700-årene? 60 meter 9 huse
• Nørregade 30-46, 37 – 97 Den 65 meter egentlige Nørregade (36/46, 77,93) middelalderlig. Resten 1700-årene, mest boder – 100 m I denne del nu 39 huse
• Richtsensgade(Stock-gade, Bahnhofsstrasse) (1800-årene). 130 meter 5 huse
• Allégade (bag Vestergades stalde) 220 meter 12 huse
• Kobbergade (1586?) 70 meter

 

Nordøst-kvarter (Oprindelig 30 stavne)

• Torvet 1-2 og 11 (middelalderligt) 3 huse
• Smedegade (1200-årene?) 100 meter 9 huse
• Nørregade 14-28, 13-35 Resten (bag Østergades stalde, Gaden ”bag de nordre stalde) ca. 20 huse
• Richtsensgade 19-27 (se overfor) 7 huse
• Kirkepladsen (1500-årene?) 75 meter 6 huse
• Østergade (lige numre (middelalderagtig) 30 huse

 

Ikke alle ældre huse vedligeholdes lige godt

 

Antallet af nuværende huse inden for bykernen er ca. 450. Det er her, vi finder de gamle huse. Og når man ejer et gammelt hus, har man et ansvar for at vedligeholde det. Tager vi en rundtur i de gader som vi her har nævnt, kan vi se, at ikke alle er lige gode til det.

Grunden til at Tønder har så mange gamle huse er at strukturen er bevaret gennem mange år.

Det er uundgåeligt at der bliver huller i husrækken. Det har vi mellem Østergade 28-34 (Bøvingstræde) og mellem Østergade 25 og 23 (Delas-vej).

 

Grunden til at der ikke er endnu flere ældre huse i Tønder

Hvorfor er der ikke endnu flere ældre huse i Tønder?

 

Stormfloder

Alene mellem 1532 og 1615 er der registreret syv stormfloder. Bindingsværkshusenes ler-fyldninger presses ud af det indstrømmede vand. Så husene væltes omkuld. I 1615 stod vandet 3 meter højt ved Østerport og det meste af Vestergade blev ødelagt sammen med slotsbroen.

 

Brande

Endnu farligere var de talløse ildebrande, som er blevet registreret:

• 1501: En del af klostret
• 1517: Østergade m.m. og det nye hospital
• 1522: Hele Vestergade
• 1581: Hele Vestergade igen og Storegade – i alt 300 huse
• 1586: Hele Uldgade – kvarteret
• 1622: Slotsgrunden m.m.
• 1642: 40 huse i Vestergade – forstaden, som var forholdsvis nye
• 1649: Hospitalet
• 1725: Østergade (omkring hospitalet igen)

Alle brande fremkaldt som følge af stråtag og dårligt konstruerede skorstene.

Intet under at antallet af bevarede bygninger begrænses til godt en halv snes indtil 1725. Alle disse bygninger er for længst fredede.

 

Det allerældst bevarede i Tønder

• Ældst det fra ca. 1520 opførte tårn til Sankt Nicolai Kirken. Det blev bibeholdt. da man 1590/92 nyopførte Kristkirken, som arkitektonisk bibeholdt den gamle kirkes gotiske stil.
• Byens tidligst daterede bygningsdel er de berømte bislags-stolper foran Humlekærren (1527).
• Herefter følger vest-delen af slottets port-hus Fra omkring 1530.
• Gavlhuset på Torvet er fra omkring 1540 eller nok snarere 1550erne
• Porten og Drabantsalen foran slottet er fra omkring 1570
• Slotsvandmøllen er fra 1598.

 

Fra 1600 – tallet

Fra 1600 årene findes der i Tønder 6 mere eller mindre intakte renæssance/barokhuse.

• Fra 1612 stammer latinskolen nord for kirken
• Fra 1643 har vi det stærkt ændrede tidligere rådhus på Torvet
• Østergade 13 var oprindelig en meget pæn renæssancebygning fra 1668 med svungne gavle
• Apoteket er fra 1670
• Gavlhuset, Storegade 14 med dateret stukloft er fra 1672
• Sidehuset til Vestergade 4 er fra 1681 med byens eneste intakte pissel med pragtfuldt stukloft (forhuset fra 1834 med facade fra 1880’erne. Det er slettede to gavlhuse og to stavne blev slået sammen.

 

Rester fra Grøngård i Gråbrødrevej 2

Interessant er det også, at i vinkelhuset Gråbrødrevej 2 findes der barokdele fra 1640’erne. Det skal være opført at materialer fra jagtslottet Grøngård. Hus-tavlen er dateret 1649. Hvordan det havner her, ja det kan du læse i vores artikler om Grøngård.

 

Fornemme Barok – bygninger revet ned

Man har i nyere tid også revet nogle fornemme barokbygninger ned som Østergade 13, Storegade 11 (1682). Også den navnkundige ”Im weissen Schwan”, Storegade 6 blev brutalt revet ned så sent som i 1932. Den var foreviget på nødpengesedler fra 1920.

 

Endelig fik man håndhævet kravet om forbud mod stråtag

Den store brand i Østergade den 26. oktober 1725 omtales på tavlen i byporten fra 1726. Denne brand gav anledning til at man endelig fik håndhævet kravet om forbud mod stråtag og indført organiseret skorstensfejer-tjeneste. Man hører heller ikke mere om regulære kvarters-brande.

 

Velfærd skyld i, at huse blev revet ned

Antallet af bevarede huse opført i tidsrummet mellem 1725 og 1850 er da også betragtelig i Tønder. Fra 1744 foreligger der med 10 års intervaller fuldstændige brandtaksations-protokoller, i hvilken vi nøje kan følge de enkelte huses historie og ejerforhold.

 

Man fik reddet porthuset

Det er på dette tidspunkt knipleindustrien blomstrede. I stedet for at renovere husene byggede man nu nyt. De betydelige ældre bygninger blev offer for velstanden. Og hele slotskomplekset blev revet ned i 1750 uden at bygge nyt i stedet. Man fik dog reddet porthuset.

 

Det nedbrændte Østergade kvarter genopbygget

Perioden indledtes med at genopbygge det nedbrændte Østergade – kvarter med det monumentale vajsenhus som erstatning for det hyppigt nedbrændte hospital. Her var det på nordsiden nok den store købmandsgård Soli Deo Gloria som det fornemste (1729). Fonden til bevarelse af gamle huse høstede stor anerkendelse for at have reddet hele denne husrække.

• Vi vender tilbage med flere artikler om Tønders gamle huse

 

Kilde:

• dengang.dk-diverse artikler
• Sigurd Schoubye: Huse i det gamle Tønder
• J. Toft: Gamle Huse i Tønder 1-9
• Tønder gennem Tiderne
• Claus Eskildsen: Tønder 1243-1943
• Hans Henrik Engquist: Tønder – Hvem byggede hvad
• Allan Tønnesen: Bevaringsværdige huse i Tønder

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.250 artikler
• Under Tønder finder du 392 artikler
• Gamle Apotek, Østergade 1, Tønder
• Gavlhuset, Torvet, Tønder
• En vandmølle i Tønder
• Sygehus, arbejderanstalt og borgmestergård (Østergade 15)
• Baupflege Tondern
• Omkring det gamle rådhus i Tønder
• En byvandring i Tønder
• Laurids Thaysen – en arkitekt fra Tønder
• Nyholm og Slotsholmen i Tønder
• Storegade 14 – opkaldt efter en anden Drøhse
• Vajsenhuset 1-2
• En amtmandsbolig i Tønder
• Et jernstøberi i Tønder
• Humlekærren i Tønder
• Carsten Richtsen og Digegrevens Hus
• Tønder Kristkirke
• Schweitzerhalle i Tønder
• Ture i Tønder 1-4
• Banegårds Hotel og Deutsches Haus og mange flere