Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Broderskab på Tønder Statsseminarium

September 21, 2024

Broderskabet på Tønder Statsseminarium

De boede i små værelser rundt om i byen. Concordia. Romantik og virkelighed. De sad sammen med Tønders fattige børn. Efter 1803 blev undervisningen bedre. 150 seminarister ”ødelagde” Byskolen/Borgerskolen. Dansk folkesprog ødelagde de tyske seminaristers udtalelse, mente man. En fornuftig frihed. En stor blomstringstid. Masser af ritualer. Den nye blev kaldt for ”ræv”. Eksamen over for et kollegium. At tømme glasset/kruset i et sug.  Piben skulle stoppes og ryges. Papirhalen skulle hales ud. Knægte-slaget. I 1848 blev der sat en stopper for Burschen – livet. Concordia kom i kamp. Skoleråd Schneider advarede de unge. Oprør fra de tyske elever. Preusserne vandt i sidste ende. Den danske seminarist – forening. Det tyske borgerskab blev forarget over den danske hue. Kromanden fra Læk.

 

I små værelser

Hvordan var det dengang med ”Burschenleben dengang i seminaristernes ”Musenstadt Tondern”. Mon ikke de mærkede mere til rotter end til mus, når de om fredagen fra deres små værelser i Spikergade, Uldgade og æ Svinmærken” vadede gennem komøget til seminariet. De tænkte på, om de nu i dag ville blive hørt i lektierne af deres sure lærer.

 

Concordia

En dag lod de sig fotografere med kalot på hovedet ”Concordias” Burschenband over brystet, skindbukser og lange støvler på benene. Det var med kårde og lang pibe ved siden og ”Bierseidel” på bordet.

 

Romantik og virkelighed

Så gik de igen hjem til deres lille hummel, smurte sig et stykke fedtebrød, klippede det fuldskæg som de havde ladet sidde for billedets skyld. De lånte 1 Mark hos værtinden så de kunne købe lidt tørv for. Romantik og virkelighed.

 

De sad sammen med Tønders fattige børn

Det var ikke tale om noget ”Burschenliv” i Seminariets ældste periode fra 1788 – 1803. De unge sad i tre år på skolebænken sammen med de fattige børn fra Tønder, der ikke havde råd til at besøge latinskolen.

En time om dagen fik de desuden lidt latinundervisning hos skolens rektor. En aftentime om ugen var der lærdom i katekismus. Når de så kom til eksamen skulde kunne Balthasar Petersens religionsbog udenad. Den var meget lang og kedelig. Så skulle de bagefter i kirken og snakke religion med de børn de havde delt skolebænk med.

 

Efter 1803 blev undervisningen bedre

Efter 1803 blev i det mindste undervisningen bedre. Seminariets elever besøgte nu den borgerskole, der havde afløst den gamle latinskole. Nu fik de desuden 6 ugentlige privattimer. To i metodik og katekisation – to i tysk og dansk eller matematik – to i sang og tegning.

 

150 seminarister ødelagde Byskolen

Under de dygtige rektorer Forchhammer og Decker trak Tønder Seminarium elever til sig fra alle egne af hertugdømmerne. Der mødte somme tider over 100 til optagelsesprøver. Man nåede op på 150 seminarist-elever, der for resten fuldstændig ødelagde Byskolen med det lille antal elever fra selve byen.

 

Dansk folkesprog ødelagde seminaristernes udtalelse

Efter at Seminariet i Kiel var nedlagt i 1823, var Tønder Seminarium den eneste i Hertugdømmerne. I ”Schlsw.-Holst. Provinzialberichte” klages der gang på gang over, at det danske folkesprog i Tønder fordærver elevernes udtale. Man har lagt mærke til en ”halvdansk udtale”. Derfor burde man ikke have Seminarium i Tønder, blev det påpeget.

 

En fornuftig frihed

I Tønder boede man ikke som i Kiel på Seminariet. Det var ude i byen på værelser. I reglen lejede man to og to et værelse. De fleste holdt sig selv med ”Brød og Smør”. mange fik også ”Vask, Lys og Brændsel” hjemmefra. Middagsmaden spiste de hos husværterne. Semaristen nød ”en fornuftig Frihed” og kunne indrette sit liv efter sine økonomiske forhold.

Man talte også om Seminariefester. Særlig når man skulle fejre de kongelige. Dette endte ofte med fakkeloptog gennem byen.

 

En stor blomstringstid

I perioden 1830 – 1854(1848) blev Tønder en rigtig ”Musenstadt” for et ”Burschenschaftleben” efter tysk studentermønster.

Ved regulativet af 12. december 1829 blev Seminariet et selvstændigt statsseminarium med 3 klasser med egen forstander, egne lærere og egne bygninger. Under professor Bahnsens dygtige ledelse oplevede Seminariet gennem de følgende to årtier en stor blomstringstid med mange elever fra alle egne af Hertugdømmerne.

Denne tid falder sammen med de tyske Burschenschafters glanstid og seminaristerne har jo alle dage haft en ambition om at ville være studenter i folkeudgave.

 

Masser af ritualer

Seminaristerne efterlignede studenternes sæder og overtog deres ritualer.  Med ”Kommers” (Drikkegilder), ”Salamanderreiben” og meget mere. De ældre studenter påtog sig at opdrage de nye, der blev kaldt ”Füchse” (ræve). Det skulle så slutte med at disse ræve fik halen skåret af og så endelig kun kalde sig ”Bürschen”.

 

De nye blev kaldt for ”ræv”

Når en ung og ny seminarist kom på seminariet, var man en uciviliseret ræv. Man måtte sandelig ikke sige ”du” til en ældre elev. Han fik tildelt en af de ældre, der skulle påtage sig at opdrage ham og lære ham gode manerer. Han skulle også lære at optræde rigtig ved drikkefesterne og vise respekt over for de ældre.

Han skulle lære studenterviserne udenad, lærer at stoppe en pibe og tænde den efter reglerne. Desuden skulle han drikke sit øl efter forskrifterne og holde et foredrag over et intetsigende emne osv.

Efter 1-2 måneders ræve-tid fik Mikkel Ræv så halen hugget af ved en højtidelig fest. Datidens ”Mimsefest” var højdepunktet i årets ”Burschenliv”

 

Eksamen over for kollegium

Først kom den højtidelige eksamen for eget kollegium bestående af en præsident, to formænd fra de ældste klasser. De optrådte som oldermænd. Og som bisiddere var to gamle formænd fra mellemklassen. Så var det ”Advokaten” der førte rævene frem enkeltvis. Advokaten præsenterede sin ræv for kollegiet og sang efter melodien til studentersangen ” Der Papst lebt herrlich in der Welt”

Præsidenten svarede også med en fastlagt tekst i en sang.

 

At tømme glasset/kruset i et sug

Advokaten henvender sig nu til ræven i verseform. Og det handler om at ære de ældre. Man opfordrer ham til at fromt liv. Han skal nu fremsige sit navn, og hver gang han nu bliver afbrudt eller bliver tiltalt af en af de ældre, skal han rejse sig.

Man rækker nu ræven et fuldt krus øl. Advokaten kommanderer:

  • Pas På – I et sug skal du tømme kruset og du må ikke efterlade en eneste dråbe.

Efter at dette så er sket, rækker ræven kruset eller glasset til advokaten, der så rækker det til Præsidenten, der konstaterer, at der ikke er en dråbe tilbage.

 

Piben skulle stoppes

Nu fortsætter præsidenten så i verseform og fortæller det er en prøve tilbage. Advokaten rækker ræven en lang pibe og kommanderer:

  • Stop den – Gør det ordentlig – og så lidt rask.

Når piben så var stoppet, går den til bedømmelse først hos præsidenten og så til oldermændene og så til sidst til bisidderne og til sidst til advokaten som rækker den til ræven:

  • Tænd den – damp ikke så meget.

Piben går nu samme vej til bedømmelse.

Advokaten og præsidenten synger nu et vers.

 

Papirhalen skulle hales ud

Til sidt fæstner advokaten en papirhale på rævens nakke. Ræven bukker nu dybt for præsidenten, der med en ildtang trækker halen ud og drypper lidt punch på såret. Imens synger Oldermænd og bisiddere helt sagte og højtideligt Ræve-marchen: ”Hvad kommer der oppe fra” Sidste vers starter med ordene:

  • Sådan bliver ræven en knægt

 

Knægte-slaget

Alle rejser sig. Ræven får af advokaten at vide, at han skal rette sig op. Præsidenten giver med en stok et let slag på skulderen. ”Knægteslaget” Det svarer nærmest til det gamle ridderslag. Alle rækker nu ræven hånden – ryster den kraftig og lykønsker ham til optagelsen i ”Bürgenschaft, hvor alle i kor synger et vers.

Der blev udstedt et særligt eksamensbevis, der samtidig var optagelsesbrev i Bürgerschaft. Det var faktisk underskrevet af to kendte mænd inden for dansk og slesvigsk skolehistorie.

 

I 1848 blev der sat en stopper for ”Burschenlivet”

Det slesvig-holstenske oprør i 1848 satte foreløbigt en stopper for det glade ”Bürschenliv”. To seminarister fra Tønder lå den 25. juli 1850 døde på Isted Hede.

Den 7. januar 1858 blev Tønder Seminarium genåbnet som rent dansk seminarium. Der var ingen drikkegilder og halløj. En gammel vise påstod at ”disse Dummen Dänen gik i Træsko”.

 

Concordia kom i kamp

Efter 1864 genskabtes hurtigt den gamle ”Bürchenliv”. Elever samledes i ”Concordia”, hvis tegn var røde huer, bånd, kårde osv. Elever fra den danske afdeling samledes i foreningen ”Enigheden” men holdt sig fri for alt studentervæsen og uvæsen – og dog.

”Concordia” kom snart i en hård kamp med de preussiske myndigheder, der med forfærdelse og forargelse så på disse unge herrer i Tønder, der legede frie studenter, mens deres kammerater på de gammel-preussiske seminarier nærmest levede som fanger.

 

Skoleråd Schneider advarede de unge

Ved optagelsesprøven i 1872 sagde skoleråd Schneider til seminaristerne fra Tønder:

  • Tre ting vil jeg sige til Dem:
  • Få det skæg under næsen fjernet. De er ikke militærpersoner
  • Ønsker De en brud, så bør det være videnskaben.
  • Bort med den røde hue fra seminariet.

 

Oprør fra de tyske elever

Da de nye elever nogle uger senere var optaget i Concordia mødte de alle i samlet trop med den røde hue. Seminarieforstander Richter dekreterede, at enhver, der om eftermiddagen vovede at vise sig med den røde hue, betragte sig som bortjaget fra Seminariet.

Efter en sammensværgelse i middagstimerne mødte der om eftermiddagen tre mænd med røde huer. De andre havde med alle mulige og umulige ting på hovedet, Da forstander Richter derpå erklærede at de tre straks skulle forlade Seminariet gjorde hele klassen fælles sag og gik deres vej.

De to ældste klasser gjorde strejken med og lærerne stod nu ene tilbage på Seminariet.  Skoleråd Schneider måtte tilkaldes fra Slesvig men kunne intet udrette. Sagen gik nu til Berlin. Og det gav stof til Vittighedsbladet ”Kladderadatsch”. Alle gamle Tønder-elever fortalte senere om deres kamp for friheden mod den preussiske uniformering.

 

Preusserne vandt i sidste ende

Det var dog Preusserne, der i længden var de stærkeste. Seminariet kom efterhånden henimod slutningen af århundredet mere og mere til at ligne et normalt preussisk Seminarium. De prægtige fuldskæg, de røde huer, det blå – hvide skråbånd over brystet med det rødbrogede navn ”Concordia”, de lange studenter-støvler og kården forsvandt efterhånden. De unge elever kom mere og mere en flok skikkelige konfirmander.

Men man holdt stadig fast på opdragelsen af ræve med afsluttende eksamen.

Disse gamle skikke med at ”opdrage” de nye, inden de blev optaget i fællesskabet, stammer fra middelalderen og var tidligere sikkert barbariske.

 

Den danske seminarist-forening

I den danske afdeling var der nu også barske rusoptagelses-ceremonier, men de var dog blevet afskaffet i 1869 – 1872. Dan danske seminarist-forening hed Harmoni. Det var en forløber for Enigheden, men den hed også engang Phønix.

Mange af møderne blev holdt på Schweizerhalle. Hensigten med disse møder var foredrag og flerstemmig sang. Ja herude var der også seminaristbal.

 

Det tyske borgerskab blev forarget over den danske hue

Der opstod også skikken med at bære hue, men det var nu ikke den samme farve som de tyske seminarister. Oprindelig var det en grøn hue, men den blev efterhånden skiftet ud til en, der lignede de danske studenters huer. Men den danske hue vakte forargelse blandt det tyske borgerskab i Tønder, så den blev også forbudt.

 

Kromanden fra Læk

Og de vi skrev en artikel om Drivervejen stødte vi på noget der foregik på Bakken syd for Læk. Her boede kromanden Peter Matthiesen, en hyggelig mand, hvis kone bagte fortrinlige pandekager. Hans kro blev ikke kun besøgt af jyske studedrivere men også af alle Tønder – seminarister på vej til og fra Tønder, til og fra eksamen, hjem på ferier og tilbage fra ferier.

Seks seminarister overrakte den 20. december 1834 kroværten en flot gæstebog med pæn læderryg som julegave. Fra nu af skrev alle seminarister i gæstebogen med navn og som regel et vers, hvis de var på gennemrejse.

Da Tønder – Husum landevejen var færdig ca. 30 år efter, valgte mange en anden vej. Denne bog blev losseplads for de unges følelser, glæder, bekymringer og ærgrelser.

 

 

Kilde:

  • dengang.dk- diverse artikler
  • Tønder Statsseminarium – Årsskrifter
  • Vor Ungdom 1934
  • Siemonsen: 123 Jahre Deutsches Lehrerseminar in Tondern

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 2.175 artikler
  • Under Tønder finder du 368 artikler

 

  • Tønder Statsseminarium under besættelsen
  • Tønder Statsseminarium – igen på danske hænder
  • Tønder Statsseminarium og Prøjsisk modstand
  • Det Prøjsiske Statsseminarium 1864-1920
  • Tønder Statsseminarium – efter 1848
  • Tønder Statsseminarium – et dannelsessted
  • Balthasar Petersen – grundlægger af Seminariet
  • Flere minder fra Tønder Statsseminarium
  • Tønder Statsseminarium – en del af historien
  • Tønder Statsseminariums historie

 

  • Tønder Statsskole – i slutningen af 1920erne
  • Tønder Statsskole – dengang
  • Claus Eskildsen – en lærer fra Tønder
  • Claus Eskildsen – hvem var han?
  • Lærer i Burkal
  • Vajsenhuset i Tønder 1-2
  • Sprogkampen i Tønder 1851-1864

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder