Mysteriet på Assistens Kirkegård (3)

Starcke beskyldt for at fjerne beviser. Kendt forfatter mente også, at gravrøvere gik efter smykker. Vielsesring og ørenringe var med Giertrud i graven. Sikkert gravrøverier i adskillige år. Måske var gravpladser ikke så tilfældige. Hvorfor blev familiehistorier bare forkastet? Mistanken om gravrøveri i den Bodenhoffske gravplads. Man troede også på historien hos Bodenhoff i 1804. Historien om de røde kinder fra 1798. Måske har andre sladret om episoden på Frederiks Hospital. Giertrud og Mejsling kendte hinanden. Oehlenschlægers novelle. Politiadvokat: Giertrud kan have været udsat for vold. Påfaldende, hvordan skelettet havde forskubbet sig. Arkæolog: Hun er begravet skindød. Begejstret for Starckes bog. Fabritius var også begejstret i begyndelsen. Ikke begejstret efter egne undersøgelser. Læs også 4. afsnit i denne afsnit.

 

Beskyldt for at skjule beviser

Viggo Starcke, der udgav bogen om Giertrud Bodenhoff i 1954 mente ikke, at Fabritius kritik var retfærdig. Og at han på arkivet skulle have fjernet nogle beviser, kan han slet ikke genkende. Det er vel folkene på Landsarkivet, der har ansvaret for, at tingene kommer rigtig på plads.

 

Kendt forfatter mente også, at gravrøvere gik efter smykker

Starcke gjorde Fabritius opmærksom på, at det var mangel på beviser, der ikke gjorde Meisling til at være gravrøver. I øvrigt citerede Berlingske Tidende den 1.7.1934 Dr. Louis Bobé for at sige:

• Det viste sig, at Ugerningsmændene i mange Tilfælde straks efter Jordfæstelsen havde røvet de Dødes Smykker og Ligklæder, optaget Kisterne og solgt dem og kastet Ligene tilfældigt i Gravene og der maatte skaffes i alt 50 kister for at nedlægge dem deri.

 

Vielsesring og ørenringe med i graven

Starcke mente, at Meisling især var interesseret i velstående begravelser. Ifølge Kirkeministeriet var det ikke forbudt at tage værdigenstande med i graven. I familie – krøniken fra Rosted fastholdes det, at hun fik sine guldørenringe med i graven ligesom vielsesringen.

 

Sikkert gravrøverier i utallige år

Starcke tvivlede også på at ”Karle, der stjæler de Dødes Kister og Ligklæder, høfligst skulde lade Guldringe ligge”.

Man kan tvivle på om påstanden om at de ”uordner”, der foregik på Assistens Kirkegård blev opdaget forholdsvis hurtigt. Lignende ting er sikkert foregået i 1798, da Giertrud blev begravet.

Således har det åbenbart været almindeligt at kisterne blev taget inden graven var tilkastet. Tidligere gravere havde gjort det samme.

 

Måske var gravpladser ikke så tilfældige

Fabritius anfører, at det var tilfældigt, hvor en grav blev anlagt. Det var noget graverne selv bestemte. Men da Andreas Bodenhoff blev begravet i 1796, fik Madamme udstedt et skøde på gravstedet. Det er vel ikke et tegn på tilfældighed.

 

Hvorfor blev familiehistorier forkastet?

Starcke er forundret over, hvordan Fabritius bare forkaster 4 familiehistorier. Familien Rosted taler om:

1. Sygdommen syntes at være en ”Byld i Øret”
2. Gravrøveren siges at være død på Frederiks Hospital. I 1816 døde Meisling på dette hospital. Og han blev udpeget som gerningsmanden.
3. Madamme synes at være vågnet op i kisten. Skelettets placering bekræftede, at hun har bevæget sig aktivt i kisten. Familien fik kendskab til ugerningen efter graverens død. I 1804 kan familien ikke have haft mistanke om mord.

 

Mistanke om gravrøveri i den Bodenhoffske gravplads

8 dage efter at gravrøverierne blev opdaget, kunne man den 16.1.1804 læse i ”Nyeste Skilderier af Kjøbenhavn” læse:

• Blandt dem, der efter al Formodning ere plyndrede, nævnes Grosserer Bagge, Bogholder Lacoppidan, agent Gyldendahl, Madamme Bodenhoff og forvalter Berthelsen.

Åbenbart har det allerede dengang været mistanke om gravrøveri. At familien Rosted ikke ønskede politimæssig undersøgelse af graven er vel forståelig. En anden ting er at gennembryde en tyk murhvælving, hvorover der stod et kostbart marmor-monument.

Hvem ønsker at se deres eneste barns lig gravet op 6 år efter begravelsen.

 

Man troede også på historien hos Bodenhoff

Når Fabritius skriver, at familien Bodenhoff i modsætning til familien Rosted ikke tror på historien er det ikke korrekt. Kammerherre Ernst Bodenhoff stillede i sin bog ”Den gamle General” sig afvisende over for historien. Hans to sønner Max og Willie Bodenhoff, der oprindelig delte faderens skepsis, ændrede opfattelse, da de havde set det samlede materiale og undersøgelsens resultat.

Og også i ”Den Bodenhoffske Slægtebog” skrev Nana Lange:

• Ifølge Familietraditionen skal hun være bleven begravet som skindød, men atter være vaagnet op til Livet.

 

Historien om de røde kinder er fra 1798

Den historie med de røde kinder, stammer ikke fra 1804 men fra 1798.

 

Måske har andre sladret om episoden på Frederiks Hospital

At den senere biskop Münster har brudt skriftemålets tavshed, behøver det ikke at være. Det kunne jo være at Meisling har bedt Münster om at fortælle familien Rosted, hvad der skete, efter at han var død.

Det kunne jo også være andre, der havde sagt det, for eksempel Münsters bror overmedicus O.H. Münster eller personalet på Frederiks Hospital. Som fattiglem har Meisling næppe ligget på enestue. Så andre patienter må have hørt hans skriftemål.

 

Giertrud og Meisling kendte hinanden

I 1797 var Giertrud gudmor for Meisling’ s søn, Andreas. Det var 6 dage efter at Wiederwelt havde afleveret det færdige monument. Da må hun og Meisling have været til stede. Det betyder også, at de må have kendt hinanden. Meisling vidste, hvor rig hun var. Hvis hun er vågnet op i kisten og set at gravrøveren var Meisling, ja så havde han kun et valg.

 

Oehlenschlægers novelle

At Oehlenschlægers novelle skulle have inspireret til hele balladen, er måske snarere omvendt. Han meddelte, at novellen bygger på en virkelig hændelse. Han besøgte ofte overmedicus Münster på Frederiks Hospital. Og den udkom tre år efter at Meisling døde.

Novellen foregår ikke i København men i Køln. Novellen slutter lykkelig. Det gør vores historie ikke.

 

Politiadvokat: Giertrud kan have været udsat for vold

Knivstik og kvælning vil ikke kunne ses på et skelet. Politiadvokat Lotinga nævnte at et dask med en spade kan have medfødt døden uden at dette kan ses på skelettet. Man kan ikke nægte at Giertrud Bodenhoff har været udsat for vold. Starcke mente derfor, at Fabritius konklusion er for vilkårlig.

 

Påfaldende, hvordan skelettet havde forskubbet sig

At skelettet skulle have forskubbet sig og det åbenbart ikke var ualmindeligt i ældre begravelser er dog stadig lidt mystisk. Kirkegårdens erfarende personale mente ikke tidligere at de havde set noget lignende. Kriminalpolitiets teknikere syntes også, at det så påfaldende ud.

Konservator ved Nationalmuseet, Peter Linde, der vel var den mand her i landet, der havde set flest grave, har næsten altid i uforstyrrede grave fundet de døde i normal begravelsesstilling, selv om kisten har været båret ned ad stejle trapper til dybe kældre.

 

Arkæolog: Hun er begravet skindød

Den erfarende arkæolog dr. med. Vilh. Møller-Christensen, der har kendskab til 2.000 grave, siger det samme.

Denne arkæolog er sikker på, at Giertrud Bodenhoff er er blevet begravet skindød. Man kan altid fordreje undersøgelser både for og imod ved at misforstå, overse eller udelade vigtige kendsgerninger.

 

Begejstring for Starckes bog

Men hvad mener man om Starckes bog.

Overlæge Dr. med. Greve Otto Moltke:

• Jeg tilstår at have læst Bogen med uddelt Fornøjelse. Stilen er så levende. Viggo Starckes Viden om Mennesker, Ting og Sæder er så omfattende, at man læser den som en tidshistorisk Skildring af Rang.

Arkivar Magnus Sørensen:

• Det er et Kunstværk, Fortids Stemninger genoplivet. Kunsterisk – eller rettere litterært – har den givet mig Indtryk, der stemningsmæssigt mindede om visse sider sf Seven Gothic Tales.

Dr. med Vilh. Møller-Christensen:

• Det fremgår af Bogen, der dels er en omhyggelig kritisk Gennemgang af samtlige til Sagen knyttede Traditioner, og dels er en udførlig Udgravningsberetning, at det er lykkedes at løse Opgaven, og at Dr. Starcke har nået et Resultat, der kan stå for Kritik.

Konservator Peter Linde, Nationalmuseet:

• Den hele Undersøgelse, der har hentet Bistand hos Specialforskere af allerhøjeste Rang, er blevet et Mønster og Forbillede for fremtidige Forsøg på Løsning af lignende Opgaver.

 

Fabritius var i begyndelsen også begejstret

Fabritius mente, at den måde som Viggo Starcke havde behandlet sit stof på ikke kunne godkendes af den personalhistoriske forskning. Trods dette så anmeldte han Viggo Starckes bog positivt. Han anerkendte rigtigheden i fem punkter:

1. Muligheden for skindød
2. Opvågning i kisten
3. Aktiv bevægelse i kisten
4. Dødens indtræden i kisten
5. Kvælning – men ikke kværkning – som dødsårsag

 

Ikke begejstret efter egne undersøgelser

Selvfølgelig har denne Fabritius også et svar i denne situation. Han siger, at efter han har foretaget sine egne undersøgelser så har han skiftet mening på alle punkter. Han mener også at Louis Bobé har alt for lidt kendskab til sagen.

Og så anbefaler han at Viggo Starcke anskaffer sig bogen, der hedder Historisk Teknik, som bliver benyttet på et elementært trin i undervisningen på universitetet.

Enhver videre diskussion skal udsættes indtil Viggo Starcke får lejlighed til at erhverve sig blot de enkleste kildekritiske forudsætninger, herunder har stiftet bekendtskab med sonderingen mellem det vi kalder primære kilder og de øvrige.

 

Læs også 4. afsnit i denne serie

Men vi er ikke færdige med denne serie. Vi afslutter den med en vol. 4, hvor vi undersøger om folk virkelig har oplevet det at være skindød. Og så må du selv ud fra det, vi har skrevet bedømme om historien om Giertrud Birgitte Bodenhoff er rigtig.

 

Kilde: (For hele serien)

• dengang.dk – diverse artikler
• da.wikipedia.org/
• biografiskleksikon.dk
• powinternational.dk
• kristeligtdagblad.dk
• Medicinsk Forum
• Viggo Starcke. Giertrud Bodenhoff’ s Mysterium
• Personalehistorisk Tidsskrift
• Historiske Meddelelser om København
• Albert Fabritius: Giertrud Bodenhoff’ s Mysterium og Gravrøverierne på Assistens Kirkegård
• Preben Geertinger: Af en retsmediciners erkendelser
• Markil Gregersen, Tommy Heisz: Dødens årsag
• Berlingske Tidende
• Nyeste skildringer fra Kjøbenhavn
• Ugeskrift for Læger

 

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.163 artikler
• Under Nørrebro finder du 328 artikler
• Under København finder du 212 artikler

 

Assistens Kirkegård:

• Da Gertrud rejste sig fra kisten
• Mysteriet på Assistens Kirkegård 1-2
• Kejserinde Dagmar på Nørrebro
• Livet på Assistens Kirkegård
• Mindeplade for Peter von Scholten
• Assistens Kirkegård – 250 år
• Assistens Kirkegård – en oase
• Begravelse på Assistens Kirkegård 1887
• Genforenet på Assistens Kirkegård
• Røde Faner på Assistens Kirkegård
• Præster og døden på Assistens Kirkegård
• Under jorden på Assistens Kirkegård

Kirker på Nørrebro:

• Kirker og mennesker på Nørrebro
• Endnu flere kirker og mennesker på Nørrebro
• Dramaet i Brorsons Kirke
• Grundtvig på Nørrebro
• Kan du røbe mig Nørrebro op?
• Martha – hjemmet på Nørrebro
• En kirke på Nørrebro
• Samuels Kirke – 100 år
• Johannes Kirke

 

• Mosaisk Nordre Begravelsesplads

København:

• Død eller skindød
• Begravelser – dengang
• Petri – og omgivelserne

Østerbro:

• Østerbros Kirker
• Holmens kirkegård
• En engelsk kirke på Østerbro
• Garnisons kirkegård
• Krigergraven på Garnisons kirkegård

Vesterbro:

• Vesterbros Kirke liv