Var der egentlig en præsident på Als?

Dette er 4. artikel om dette emne. Begivenhederne er efterhånden præget af myter, usandheder, fortielser og fordrejninger. Mon der er fremkommet nye kilder? Der kom også et forsvarsskrift for at glorificere vores hovedperson. Men du må sandelig ikke anfægte historiker. Det har vi prøvet. Problemet er også at huske fakta, når erindringer skrives efter temmelig mange år. Sagde han nu også det? Topff indkaldte både landråd og borgmester. Oprøret startede nu engang i Wilhelmshafen. Den tyske republik blev udråbt. Noske var en stærk rigsdagsmand. Han fulgte med i hvad der skete i Nordslesvig. Topp udnyttede slet ikke de muligheder, han havde, hvis han ville være præsident. Bankerne skulle oplyse deres kassebeholdning. Sonderburger Zeitung udsat for censur. Hvorfor skrev Topff ikke sine erindringer, så ville vi være meget klogere. Norske skrev om revolutionen i Sønderborg. Havde Noske så meget magt, som han giver udtryk for? Topff var handlingens mand og enerådig. Vi får en anden forklaring på, hvad Topff egentlig sagde. Topff var ike sagesløs. Landrådens bil blev beslaglagt. Han førte sig frem som ”Præsident”. Arbejder- og Soldaterråd skulle betale for indlæggelsen. Efter revolutionen kunne han ikke holde sig i ro. Han var særdeles politisk aktiv på venstrefløjen, selv om kilder siger det modsatte. Hvad beskæftigede han sig egentlig med. Han var for syg til sit almindelige arbejde. Han døde kun 34 år gammel. Begravet i Berlin. Nej, han var ikke en stor politiker. Revolutionen kom skam først i Tønder. En dansk forfatter fordrejede historien, Bruno Topff – selskabet opløst efter 37 år. En mindeplade blev lagt i Berlin i 1993.

 

En ny bog

Dette er egentlig den 4. artikel med dette tema. Og anledningen til den nye artikel er, at der er kommet en ny bog af Martin Lätzel, der hedder: ”Wie ein Schneider eine Revolution machte”.

 

En masse myter og usandheder

I tre dag var Bruno Topff præsident af Als – eller var han nu det? Der findes masser af myter og usandheder om denne historie. Desuden forekommer der også tvivlsomme vidneudsagn. Det hele efterlader desværre en slags ”Der Hauptmann von Köpenich – historie. Man trækker på skulderen og griner.

Og hvorfor er det kommet så vidt? Man har simpelthen troet på alle vidner og gjort myter til sandhed. Forfatteren til den nye bog siger til Der Nordschleswiger:

• Hvad er magt? Hvem bestemmer i et samfund? Og hvad betyder demokrati?

Historien handler også om autoritet, loyalitet og illoyalitet.

 

Har forfatteren fundet nye kilder?

Vi har endnu ikke fået læst denne bog. Gad nok vide om, forfatteren har fundet nye kilder. Dem har vi haft svært ved at finde. Og det er der så mange andre, der også har haft svært ved at finde. Når man skal vurdere Topff som person har mange gjort brug af deres fantasi.

 

Forsvarsskrift har glorificeret Topff

Og så er det dem, der har glorificeret Topff og forsvaret ham med næb og klør, hvis der kom noget kritisk eller ting blev bagatelliseret. Ja man skulle tro, at det var et forsvarsskrift.

Selv med begrænset kildemateriale bør man fortælle sandheden. Det er stadig mange huller om revolutionen i Sønderborg og vores viden om Bruno Topff bagefter.

 

Det er upopulært at anfægte historien

Vandrehistorier og myter er også sjove at fortælle. De giver også ofte farver på historien. Men problemet er, at når alle disse historier gøres til sandheder. Når dette så er nedfældet som sandheder tilpas mange gange, ja så betragtes det som sandhed. Og så må du sandelig ikke anfægte dette. Det har undertegnede oplevet i en anden sammenhæng omkring en historisk begivenhed omkring en bogudgivelse.

 

Problemer er, når man skal gengive fakta så mange år efter

Der gik mange rygter dengang. Således skulle der være et skib på vej fra Kiel med ”røde” matroser. Det fortalte en marinesoldat og senere advokat ved navn A. Thysen. Problemet er bare at hans erindringer kom så mange år efter.

Man var blevet kaldt sammen på kasernepladsen. Der stod en matros i en flagrende, stribet hospitalsfrakke og med huen uden kokarde bag i nakken. Denne person var Bruno Topff. Og åbenbart var denne god til at holde tordentaler.

Han fortalte der på kasserne-pladsen den 7. november 1918, at i Kiel var der blevet skudt 600 officerer. Men det var heldigvis pral. Topff havde ikke været i Kiel. Indtil dagen før havde han været indlagt på Marinehospitalet i Sønderborg.

To officerer havde nægtet at nedtage krigsmarinernes flag. De blev truet, hvis de ikke hejste det røde flag. Topff skulle have brugt ordet ”niedergemacht”.

Topff sagde, at i havnen lå nogle krydsere med kanonerne rettet mod skolens bygning. Og dette var sådan set rigtigt.

 

Sagde han nu også det?

Han sluttede sin tale med at fastslå, at enhver forbindelse over pontonbroen var afbrudt. Og så skulle han ifølge A. Thysen have sagt:

• At han udråbte øen Als som selvstændig republik
• Og at han erklærede sig som præsident over Als

Problemet er nu bare, at han er den eneste, der har hørt Topff sige dette. Og der foreligger ikke noget skriftligt omkring dette. Nu har dette da heller ikke vundet så meget genklang. Hukommelsen kan være skrøbelig. Disse erindringer fremkom først i 1966.

 

Topff indkaldte borgmester og landråd

Allerede den 6. november havde Topff hidkaldt Sønderborgs borgmester Henry Petersen og Landråd Curt von Schönberg. De skulle møde op i værelse 23 – officerskasinoet på marinestationen. Topff meddelte at Soldaterrådet havde påtaget sig opgaven at sørge for ro og orden i Sønderborg.

 

Oprøret startede i Wilhelmshafen

Efter talen måtte officererne defilere forbi og aflevere deres sabler for fødderne af ”præsidenten”. Nu kunne det vel ikke overraske, at det ville ske noget på kaserne og de andre militære institutioner. For allerede om aftenen den 29. oktober var mytteriet i gang i Wilhelmshafen. En del af flåden blev beordret tilbage til Kiel. Flere tusinde mytterister blev arresteret og sendt til militærfængsler for at blive stillet for en krigsret.

Nej oprøret startede ikke i Kiel, som nogle kilder hævder. Tyske flådefartøjer havde fået besked på at gøre sig klar til det afgørende slag og besætningerne skulle være på skibene. Mange søfolk opfattede meldingerne som om, at det der var på vej et sidste og selvmorderisk slag uden nogen krigsmæssig betydning. Krigen var tabt og de ville ikke længere risikere deres liv for en uduelig kejser.

Socialister og mytterister forenede sig og kæmpede sammen. Men de blev angrebet af sidste loyale soldater.

 

Den tyske republik blev udråbt

I Kiel bredte oprøret sig. Resultatet blev ni dræbte og adskillige sårede. Om aftenen den 9. november udråbtes den tyske republik.

Det blev SPD’ s moderate politik, der sejrede. Man fik ret hurtig kontrol med oprørsbevægelsen i Kiel.

Mange af de mange forklaringer rundt omkring er modstridende og ganske usande. Det kniber også med de rigtige datoer.

 

En stærk rigsdagsmand – Noske

En vigtig mand i det hele er rigsdagsmand Noske. Han blev sendt fra Berlin til Kiel for at dæmpe gemytterne. Han var en national – sindet højre – Socialdemokrat, der ikke ønskede nogen voldelig ændring af samfundet. Samtidig viser hans indsats i revolutionsdagene at han var en mand med en betydelig handlekraft, autoritet og evnen til at bevæge både gamle og ny magthavere til kompromisser. Han blev valgt til guvernør i Kiel.

 

Han fulgte med, hvad der skete i Nordslesvig

Noske fulgte også interesseret med i, hvad der foregik i Nordslesvig. Et medlem af soldaterrådet i Flensborg havde således været i Kiel den 9. november for at få rådgivning. Denne person skrev følgende efter mødet med Noske, der havde sagt følgende:

• Nu er I vel klar over, at I alle sammen er mytterister og burde være skudt om loven var sket fyldest. Det siger jeg jer, aflønning og forplejning fortsætter, så længe I ikke laver nogle svinerier. Forekommer sådan noget, vil jeg hensynsløst afskaffe jer fra enhver tilførsel

Hvis nu der havde eksisteret en republik Als vente sig, hvis den fandtes?

 

Topff udnyttede ikke sine muligheder som ”Præsident”

Den 7. november havde Soldaterrådene overtaget magten i byer som Cuxhaven, Eckernförde, Rensborg og Aabenraa.

Topff sørgede for forbud mod udskænkning af spiritus, danseforlystelser og koncerter. Alting forløber stille og rolig lige som andre steder i Nordslesvig.

Man diskuterer stadig om det var Noske, der udpegede Bruno Topff og i givet fald, hvorfor? Men ingen aviser benævnte ham som ”præsident” Og Dybbøl Posten nævnte det kun i ”forbifarten”, at han var gået af på posten.

Og Topff brugte ikke pressen til at markere sig som ”Præsident”. Det mærkelig er, at Soldaterrådet først efter 9. november havde noget at skulle have sagt. Først den 10. november blev der dannet et Arbejderråd.

Hvis han nu havde været ”Præsident” havde han sikret sig magten over de tre krydsere med 1.000 mand, der lå nede i havnen. Men han forklarede kaptajnløjtnant Bode, at når de skulle afsejle til Kiel skulle de stryge det kejserlige flag og sejle under det røde flag. Den Kejserlige Tyske Flåde eksisterer ikke mere, sagde han.

 

Bankerne skulle oplyse deres kassebeholdning

Han kørte rundt til bankerne for at få deres kassebeholdning at vide. Han beslaglagde ikke beholdningen. Men samtidig sendte et telegram til Kiel og forespurgte om de betalte lønnen.

Men det forlød at banker og sparekasser alligevel skulle betale en vis sum til rigets styrelse.

 

Sonderburger Zeitung blev udsat for censur

Sonderburger Zeitung skulle underkastes censur, fordi de havde bragt en artikel om kejseren. Men Dybbøl Posten oplevede ikke dette. Dog gik landråden ind og opblødede denne censur.

Han ændrede nogle plakater og skrev sit eget navn under og slettede Noskes navn. I Sonderburger Nachrichten blev der nævnt, at Topff fratrådte grundet helbredsmæssige tilstande.

Ingen tvivl om at han var syg. Men kunne hans afsked har noget at gøre med, at han var uenig med Soldaterrådet og indgriben fra soldaterrådet i Kiel.

 

Hvorfor skrev Topff ikke sine erindringer?

Borgmester Dr. Petersen såvel som landråd Schønberg måtte afgive magt. Sidstnævnte måtte også afgive sim bil til Topff, der kørte rundt i den med 4 vagter.

Det var en kæmpe arbejdsindsats som Topff ydede. Han var helt afkræftet ved sin afsked. Han havde handlet langt ud over sine beføjelser og handlede i ”jeg-form” i stedet for ”I Tysklands navn”.

Hans post blev overdraget til tre mand.

Intet i hans handlinger tydede på, at han arbejdede hen mod at blive præsident. Topff tog sig ærlig af de gøremål som revolutionen havde pålagt ham.

 

Noske skrev også om revolutionen i Sønderborg

Det ville jo være skønt, hvis Noske selv havde skrevet noget om revolutionen i Sønderborg. Og det har han faktisk. Og se det har ikke alle været opmærksomme på – dem, der helt ville afskaffe republikken på Als. Således hedder det sådan her i bogen om begivenhederne på Als:

• En mand, der drev sit uvæsen på Als, lod jeg to gange bringe på lazaret, da han som følge af mangel på søvn var blevet helt utilregnelig. Han stak af hver gang. Tredje gang lod jeg ham føre frem af bevæbnede og så spærre ham inde i arrest.
• Undersøgelsen bragte ikke for dagen, at han havde forøvet alvorlige strafbare handlinger. At han kun ville regere øen Als alene var kun et udslag af forbigående forrykthed.
• Krigsretsråden foreslog mig at frigive ham, hans kone var kommet for at tage ham med hjem. Den følgende dag mødte han i skinnende ren uniform hos mig og erklærede: ”Hr. guvernøren har spærret mig inde. Det betakker jeg mig for. Nu er jeg igen fuldstændig fornuftig.
• Et år senere har jeg fået et nydeligt brev fra ham – Ved andre vilde mænd var det tilstrækkeligt, at jeg lod dem føre for mig og truede dem med indespærring for at få dem til at blive manerlige.

Det er klart at Noskes udsagn må være en vigtig kilde. Det er nedskrevet kort efter begivenhederne. Noske har selv truffet Topff.

 

Havde Noske så meget magt?

Men det kan jo undre at Noske havde magt til at kunne indlægge Topff. Han havde vel ikke noget at skulle have sagt på Als! Men historikere har også accepteret Noskes udtalelser som sande.

 

Topff var handlingens mand

Som vi tidligere artikler om emnet har nævnt, så er Topff skrædder og født i Potsdam. Det har ikke været fremme, at han skulle have været politisk aktiv. Da revolutionsbudskabet kom til Sønderborg, var han indlagt på marinehospitalet i Sønderborg. Men han formåede alligevel at komme i spidsen. Han blev valgt af andre marinesoldater.

Han forhindrede også en modrevolution. En Hauptmann Specht forsøgte sig. Men hans kammerater orkede ikke at bakke ham op. Og Topff sørgede for, at han blev arresteret.

Men uanset, hvad man synes om Topff, så var han i de tre dage handlingens mand, han kunne organisere og træffe beslutninger. Han påtog sig en enevældig ledelse uden at bruge tid på valg af næstformand og andre til rådet.

Arbejderrådet blev først valgt den 20. november.

 

Topff forsvarede sin handling

Han blev indlagt på sanatoriet i Silkeborg og ikke i sin fødeby i Potzdam. Han nedsatte sig som skræddermester i en lille forretning bag Kosmorama. Men er det nu også rigtigt?

Den 20. marts 1919 havde Topff et langt læserbrev i Sonderburger Zeitung. Her forsvarede han sin rolle under revolutionen. Han skrev at han gjorde det helt alene. Særlig oplysende er brevet nu ikke. Men han fremstiller sig selv som mådeholdets mand, der af ren idealisme satte sig i spidsen for at hindre at det udartede sig. Kammeraterne reduceres til en tøjteløs masse. Politiets opmærksomhed har skræmt ham.

 

En anden forklaring på, hvad Toppf egentlig sagde

Men et modsvar i avisen er ret så interessant. Det kommer fra Philip Weiglein og er fra den 3. april 1919. Denne mente, at han havde bagvasket tidligere kammerater i marinen.

Denne Philip Weiglein var åbenbart Topffs efterfølger.

Åbenbart var politiet bange for at Topff ville iværksætte en ny aktion.

Brevskriveren spørger, hvorfor Topff var tre uger i fængsel. Og åbenbart skulle Topff dengang på Marinekasernes grund ifølge brevskriveren have sagt:

• Så kammerater, nu tager jeg andet kluns på og kører med en bil over den danske grænse for at forhandle med regeringen der – så Als bliver dansk.

Se dette var en anden forklaring, end den vi tidligere har bragt.

 

Toppf var ikke sagesløs

Topff blev også beskyldt for at foranstalte salg på marineskolen af ”en række beklædningsgenstande, der umuligt kunne være hans.

Topff svarede igen i et læserbrev af den 7. april 1919. Han skrev bl.a. at Weiglein umulig kunne have skrevet læserbrevet selv – så intelligent kunne han ikke være.

Kigger vi i Noskes erindringer så var frifindelsen af Topff ikke et udtryk for at han var sagesløs, men primært fandt man ham ikke tilregnelig i revolutionsdagene.

Hidtil har vi fået at vide at Topff var særdeles populær hos sine kammerater. Men det tyder på, at han havde mange uvenner særlig i hæren.

 

Landrådens bil blev beslaglagt

Topff tog æren for et fredeligt forløb af revolutionen i Sønderborg. Og det gør Topff Selskabet også. Men det var det jo egentlig også i de andre nordslesvigske byer.

I Sønderborg blev der åbenbart opereret på en anden måde end i de andre byer. Således blev der spurgt fra Årøsund om Sønderborg var styret fra Kiel. De ventede at få besøg af en delegation. Om denne delegation kom afsted, vides ikke.

 

Topff første sig frem som ”præsident”

Vi ved at landrådens bil, som Topff havde beslaglagt var i Flensborg om aftenen den 8. november. Om Topff havde været med, vides ikke. Det kunne jo være, at han havde forhandlet.

Med det kildemateriale, der er til rådighed, kan det næppe føres bevis for, at Topff skulle have erklæret Als for republik med sig selv som præsident.  De proklamationer som han udsendte, peger faktisk i en anden retning. Republikken blev heller ikke nævnt i Weiglein lange anklagebrev.  Det ville jo have været naturligt.

Topff førte sig frem som om det var ham, der bestemte det hele. Flensborgrådet sendte den 17. november et telegram til Noske. Det hedder heri ”at lignende forhold som i Sønderborg er blevet afværget af ”besindige mænd”.

Alle dem, som Topff var i forbindelse med fik det indtryk af ham, at man kunne kalde ham ”præsident”. Det kan jo også tænkes, at har tænkt at Als nu efter at kejserdømmet ikke eksisterede mere var et befriet område.

 

Arbejder – og soldaterrådet skulle betale for indlæggelsen

Natten mellem den 9. og 10. november var landrådens bil i Kiel. Det var repræsentanter fra det nye soldaterråd. De havde Topff med i bilen. Han var indlagt på Provinzial Heilanstalt ved Slesvig i dagene fra den 11. til 16. november. Arbejder – og soldaterrådet blev ovenikøbet nødt til at betale regningen senere.  Regningen inkluderede betaling til en privat oppasser. Topff havde åbenbart været under opsyn.

 

Topff kunne ikke holde sig i ro

Topff var endnu ikke hjemsendt fra flåden og almindelig indlæggelse på lazaret ville ikke resultere i regning til arbejder – og soldaterrådet.  Topff kan været blevet indlagt på lazarettet i Sønderborg igen. I hvert fald blev han arresteret i Sønderborg og overført til Slesvig den 12. december 1918.

Skal man tro Noskes erindringer så kunne Topff ikke holde sig i ro efter at have trukket sig fra soldaterrådet.

 

Han kunne ikke bestride sin hidtidige beskæftigelse

Topff boede fire forskellige steder efter at være hjemsendt. Om han fik sit gamle job som skrædder er nok tvivlsomt. Den 19. oktober 1919 søgte han understøttelse fra Røde Kors Komiteen for vanføre og lemlæstede krigsinvalider under Den Sønderjyske Fond. Her angav han, at han ikke kunne genoptage sin tidligere virksomhed, da han til stadighed måtte være i frisk luft. Han oplyste desuden, at han havde en ”lungelidelse ifølge krigsstrabadser”, en hjertelidelse og nervøse tilstande.

 

Hvad beskæftigede han sig egentlig med?

Han fik i forvejen 60 pct. invalidegodtgørelse. Måske er det denne godtgørelse han har levet af. I Sonderburger Zeitung den 8. juli 1919 betegnes han som automobilforhandler. Redaktør Kai Edward Larsen, der selv har truffet Topp, mener at han i den sidste tid mest ernærede sig ved smug-handel og at mange ”formummede skikkelser færdedes i hans hjem”. Men heller ikke dette kan dokumenteres.

 

Stærkt politisk engagement efter revolutionen

I kilderne hævdes det at Topff i 1918 ”trak sig tilbage med rolighed i sindet”. Dette stemmer dog ikke overens med andre kilder. I løbet af 1919 udviklede Topff et stærkt politisk engagement på venstrefløjen som han forfægtede med lidenskab og rastløs energi, så vidt man kan dømme efter avisomtalerne. Og det var ganske ofte han var i datidens medier.

Den 19. august 1919 er Topff indskrevet som taler for Spartacus-forbundet ved en demonstration mod de høje priser og små madrationer

 

Død kun 34 år gammel

Men hans dårlige helbred tvang ham efterhånden bort fra offentlig virksomhed. Den 31. december 1919 beklagede han sig i et læserbrev over utilstrækkelig sygekassehjælp:

• Det gamle, forstokkede bureaukrati levede videre trods den nye tid

På et tidspunkt var han på kurophold i Silkeborg. Det har så først været i 1920. Den 5. november 1920 blev han indlagt på hospitalsafdelingen på Krigsinvalideskolen i Sønderborg:

• yderst medtaget, lidende af Tub. Peritonæi (bughindetuberkulose). Faldt hurtig af og døde 9. november 1920

På to års dagen efter sin afgang døde han på Krigsinvalidernes Hospital i Sønderborg. Han var da kun 34 år gammel. Og han var skam ikke glemt, som kilder skriver. I Dybbøl Posten blev der skrevet en flot artikel om ham.

 

Begravet i Berlin

De efterladte annoncerede i en stor tospaltet dødsannonce i Sonderburger Zeitung den 11. november 1920. Hans lig blev ført bort med Flensborgdamperen og siden begravet i Berlin. Hans enke flyttede fra Sønderborg til Berlin samme dag. De efterlod sig ingen børn.

 

Han var ikke en stor politiker

Han var ikke en stor politiker, ensidig statsmand. Hans indsats for arbejderbevægelsen i Sønderborg blev kortvarig og af begrænset betydning. Hans virke appellerede måske bedre til eftertidens overbærenhed og medlidenhed end til egentlig beundring. Alligevel blev der i 1978 dannet Bruno Topff Selskabet.

En væsentlig grund til selskabets eksistens, er at man ville ære Topff. Fordi han ”sørgede i væsentlig grad for, at revolutionen blev en fredelig affære.

 

De var skam først i Tønder

Nu var Sønderborg jo ikke det første sted, hvor revolutionen blev gennemført. Det får man altid indtryk af, når man læser kilderne. Allerede den 5. og 6. november var revolutionen gennemført i Tønder. Det var marinesoldater ude fra zeppelinstationen, der gennemførte den. Også den foregik fredelig.

 

En dansk forfatter fordrejede historien

Den danske digter Johan Skjoldborg skrev en artikel i 1926, som blev gengivet i 60 socialdemokratiske aviser, som ukritisk gengav de forkerte og falske udsagn, som artiklen indeholdt. Forfatteren var i pengenød og var glad for at have fundet et interessant tema. Og artiklens overskrift var ”Republikken Als”. Det skabte en del forvirring rundt omkring.

De ukritiske bidrag om disse begivenheder fortsatte. Selv i Sønderjyske Årbøger optog man ukritisk indlæg, der fordrejede historien.

 

Bruno Topff – selskabet ophørte efter 37 år

På kasernen i Sønderborg samledes medlemmer af Bruno Topffs Selskab hvert år for at mindes ham. Men den 10. november 2014 kunne Jyske Vestkysten meddele, at Bruno Topp Selskabet var ophørt – efter 37 år.

Selskabet har gjort en særlig fortjeneste at opspore Bruno Topffs grav. Her fik man lagt en mindeplade.

 

En mindeplade lagt i 1993

En af de lokale medier bragte en ironisk artikel om begivenheden. Her spørger man om det er det hemmelige ønske for danskerne at være med til en revolution. Det lille kongerige mod nord er gennem 1.000 år et kongerige.

På en tåget eftermiddag den 6.11.1993 forsamlede 14 danskere sig på den ny kirkegård 12 Apostle i Schöneberg for at minde en tysk revolutionær. Kurt Philipsen, som er valgt på livstid som ”præsident for Bruno Topff selskabet fra Sønderborg mener, at de nye medlemmer godt nok alle er royalister, men at de vil mindes denne revolutionær.

Det er en blanding af alvor og humor i hans stemme. Og komisk ser de ikke helt unge mennesker ud i deres marine – hatte. På disse stod Bruno Topff.

Blandt de deltagende gæster fra Danmark var en skoledirektør, en tv-reporter, en forhenværende museumsdirektør og en pensioneret borgmester.

Og så sammenligner mediet begivenheden med ”Der Hauptmann von Köpenick”. Vi får så en gengivelse af episoderne. Artiklen slutter med at fortælle at gæsterne fra Danmark selv havde medbragt en mindeplade. Den blev lagt af stenhuggeren selv – Knud Grage fra Frederiksborg. Indskriften:

 

Matros Bruno Topff

2-11-1886 i Potsdam

9-11-1920 i Sønderborg

Danmark

”Præsident ” på øen Als

Nordslesvig 7. – 9.11.1918

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• nordschleswiger.dk
• arbejderarkivet.dk
• arbejderen.dk
• de.wikipedia.org
• vimu.info.de
• taz.de
• Martin Lätzel: Wie ein Schneider eine Revolution machte?
• Dirk Dähnhardt: Revolution in Kiel
• Sønderjyske Årbøger
• Sønderjysk Månedsskrift
• Robert Huhle: Bruno Gustav Eugen Topff og revolutionen i Sønderborg
• Demokratische Geschichte Band 2 (1966)
• Gustav Noske: Von Kiel bis Kapp. Zur Geschichte der deutschen Revolution
• Bogen om Als
• Årsskrift (Ernst Christensen) Dannebod Højskoles Årsskrift 1928
• Frode Sørensen: Revolutionen og Magten
• Kildekritisk Tekstsamling (Jysk Selskab for historie)
• Sonderburger Zeitung – diverse udgaver
• Dybbøl Posten – diverse udgaver
• Anker Kirkeby, Erik H. Schack: Sønderjylland som det er 1920
• Frede Nielsen: Fra Udemark til Forpost – Den sønderjyske Arbejderbevægelses Historie
• Fra Als og Sundeved
• Kai Edvard Larsen: Et halvt århundrede i grænselandet
• Sønderborg Bys Historie bd. 2
• Schleswig-Holstein 9/2002
• Troels Fink: Da Sønderjylland blev delt 1918-1920
• Henrik Poulsen Den Tyske revolution og Sønderjylland DKP Sønderjylland 1988
• 19 myter i Sønderjyllands historie
• Huhle: Der Präsident (1987)

 

• Hvis du vil vide mere:
• dengang.dk indeholder 2.022 artikler
• Under Sønderjylland finder du 248 artikler
• Under Tønder finder du 327 artikler
• Under Nørrebro finder du 322 artikler
• Under København finder du199 artikler
• Under Indlemmelse, Afståelse og Genforening finder du 149 artikler
• Under 1864 og de Slesvigske Krige finder du 46 artikler
• Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 403 artikler

 

• Sønderborg og Als:
• Da arbejderne i Sønderborg kæmpede
• Da Als var republik 1-2
• Slaget om Als
• Sagn og historier fra Als
• C. Andersen på Als 1844
• Et hellig-sted i Lysabild
• Sandheden om Hermann Bangs Tine
• Likvideret på Alssund 5. maj 1945
• De sidste hertuger på Augustenborg
• Egen kirke og kirkestald på Als
• Sønderborgs historie
• Sønderborg i begyndelsen
• Dengang på Sønderborg Slot
• Sønderborg 1864
• Et slot i Sønderborg

 

• Arbejderne og De Røde:
• Hvorfor fik Tønder først en dansk borgmester i 1937?
• Revolutionen i Tønder
• Tønder omkring 1930
• Socialdemokrat i Tønder – dengang
• Historien om Jeppe K Christiansen
• Røde faner på Assistens Kirkegård
• De socialistiske blade på Nørrebro
• Arbejdere og Industri på Nørrebro 1-2
• Pio på Nørrebro
• Fra Røde Faner til Knippelsuppe
• De kaldte sig syndikalister
• Ned med arbejderne
• Flere arbejdere på Nørrebro
• Tømrerstrejken 1794
• Da arbejderne blev organiseret
• Når jeg ser et rødt flag smælde
• Historien om Første maj